Julekalender 2018: den perfekte besvarelse – 14. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Denne ide har jeg fået af min mand, som selv er matematik- og fysiklærer. Og ideen lader sig nok bedst overføre til opgaver der har en ret entydig måde at blive løst på, fx grammatiske opgaver eller oversættelser. Ideen går ud på at eleverne afleverer en mindre opgave (fx en oversættelse, et resume, en grammatikopgave eller lignende), og i første omgang skimmer jeg udelukkende disse besvarelser lynhurtigt for at inddele dem i homogene grupper á tre. På klassen skal eleverne i disse grupper nu diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. De skal altså se på alle de steder de har skrevet noget forskelligt og finde ud af, hvem mon har det bedste løsningsforslag til fx netop den sætningskonstruktion. Når de har lavet den perfekte besvarelse, afleverer gruppen sit resultat, og disse besvarelser retter jeg nu grundigt. Fordelen er at eleverne faktisk får reflekteret betydeligt over den gode besvarelse og revideringen af deres eget produkt. Og jeg som lærer får for det første tre gange så få opgaver at rette, og disse rettelser er oftest hurtigere at lave fordi eleverne har arbejdet så grundigt med produktet.

Julekalender 2018: meta-refleksioner i stilen – 13.december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg fik denne ide efter af have læst et interview med blandt andre Nanna Flindt Kreiner fra Rysensteen Gymnasium i Gymnasieskolen for snart længe siden. Ideen går ud på at en del af elevens opgave er at skulle markere forskellige meta-refleksioner i teksten, fx de fire elementer i en tragtindledning, elementerne i et afsnit med PEE(L)-modellen, eksempler på adjektiver og adverbier i teksten, eksempler på kommatering hvor kommaet er sat mellem ledsætning og hovedsætning, eller hvad det nu er man gerne vil se om eleverne har tjek på. Man kan se et eksempel på en sådan opgaveformulering, som jeg selv har givet mine elever her. I mine rettelser er det så disse meta-markeringer jeg forholder mig til.

Julekalender 2018: farvemarkering i stile – 12. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

En effektiv måde at rette på kan være ved at farvemarkere hele stilen i stedet for at give kommentarer. Jeg har praktiseret det således at jeg markerer hele stilen med rød, gul og grøn. De gode dele er grønne, dele der indeholder gode elementer, men kunne være skarpere, er gule, og endelig er de dele der klart skal forbedres, røde. Jeg plejer at skrive en afsluttende kommentar også. Når eleverne møder ind til timen, får de stilen med farvemarkeringerne tilbage, og her kan de passende lave peer-feedback på hinandens opgaver. De kan enten sættes sammen to og to og læse et eller flere af hinandens gule afsnit igennem og påpege de gode elementer og de elementer de mener bør forbedres i afsnittet, for deres klassekammerat. Eller jeg kan have printet gule elementer fra hele klassen ud, som lægges rundt omkring i klassen. Herefter går hele klassen rundt og læser disse gule afsnit igennem og skriver kommentarer til både de gode og mindre gode dele i afsnittet inden forfatteren bag afsnittet får teksten med kommentarerne tilbage og nu er klar til at skrive det om med forbedringer.

I de røde afsnit kan eleverne selv kommentere hvad der er galt, men behøver ikke nødvendigvis omskrive.

Julekalender 2018: skriv med enkeltelever – 11. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Indimellem har jeg elever for hvem de skriftlige opgaver er så stor en udfordring, at eleverne ikke får meget ud af at skrive dem selvstændigt derhjemme. Der synes simpelthen at være for langt fra elevens faglige udgangspunkt til de krav der stilles i opgaven. I disse tilfælde er jeg begyndt at tilbyde ene-skrivning (eller skrivemodul for maksimalt tre elever).

Jeg finder en plads i skemaet, hvor både eleven og jeg har tid. Vi sætter os sammen i et helt modul (90 minutter) hvor vi starter med at tale lidt om indholdet til en del af opgaven, og eleven skriver så efterfølgende et afsnit. Herefter læser jeg så dette afsnit igennem og kommenterer mundtligt, mens eleven retter til. Så gør vi det samme for næste afsnit. Vi sidder sammen i et modul (90 minutter), og når dette modul er omme, behøver eleven ikke lave mere på opgaven (i denne omgang), og jeg retter selvfølgelig ikke yderligere. Til gengæld fortsætter vi med samme opgave næste gang klassen skal skrive en stil. Det vil sige at eleven faktisk bruger måske tre afleveringer på at skrive bare én sammenhængende opgave, men til gengæld sidder eleven ikke med tre halvfærdige, halvringe opgaver til eksamen, men i stedet én helt færdig og god opgave, der kan fungere som model. Eleven kommer simpelthen hele skriveprocessen igennem.

Eleven skal selvfølgelig komme velforberedt til skrivemodulet, hvilket betyder at teksten skal være grundigt læst og forstået.

Man kan diskutere tidsforbruget på blot én elev her, men faktum er at mens eleven sidder og skriver, laver jeg noget andet (sidder og forbereder mig, svarer på mails…), og derfor vil jeg mene at jeg faktisk ikke bruger mere end en halv time effektivt på eleven, hvilket nok er det samme som jeg bruger på de andre elevers opgaver også.

Og man kan også diskutere om eleven faktisk bruger de 5 tildelte elevtimer (eller hvad det nu hedder) når eleven jo kun skriver 90 minutter effektivt, men igen, eleven har forberedt sig på opgaven hjemmefra, og jeg er sikker på at rigtig mange af mine andre elever ikke bruger mere end denne elev på at skrive deres opgaver.

Det er i hvert fald min klare overbevisning at denne elevtype får en del mere ud af at skrive med mig i 90 minutter end af at skrive i blinde derhjemme og få en stil tilbage spækket med sproglige rettelser eleven alligevel ikke nødvendigvis forstår.

Julekalender 2018: tomme kommentarfelter – 10. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Efterhånden som eleverne burde opnå sikkerhed i bestemte grammatiske felter, markerer jeg blot fejl i disse med et tomt kommentarfelt (i Word). I dette kommentarfelt skal eleven nu forklare og rette sin fejl. Disse rettelser foregår som regel på klassen, og jeg går rundt og tjekker rettelserne. Det er ikke alle af alle elevers rettelser jeg får set, men jeg får set en enkelt eller to rettelser hos alle – og flere hos nogle.

Julekalender 2018: model-opgavel – 7. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Det er sjældent jeg retter de individuelle besvarelser af grammatiske/sproglige opgaver eller oversættelser. I stedet giver jeg eleverne en model-opgave, som vi gennemgår på klassen, og her kan eleverne så stille opklarende spørgsmål.