Flere glemte links og indlæg

Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.

 

Links:

Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.

Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.

The history of English in 10 minutes

http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg

Links til glose og grammatiktræning findes her.

Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.

Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.

Vizlingo  – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.

Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning

Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP

Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.

Verdens første samtalegrammatik

Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer

Grammatikspil fra SDU: VISL

Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud

Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.

 

Indlæg:

At udvikle sig som lærer

Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen

Bryd rytmen, ideer til variation

Ideer til skriveøvelser

Arbejdsark til den travle lærer

Masser af øvelser til Årets Ord

Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro

Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette

3 moduler med Blicher

At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt

At bruge offline skabeloner

Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde

Om diffentiere med hurtige elever og mere her 

3 nemme variationer i arbejdsformer

Et liv som ordblind

I dag har jeg været så heldig at få Jesper Sehested Jensen til at gæsteblogge et indlæg om ordblindhed. Han er en vigtig stemme i vores fag, og derfor er jeg simpelthen så glad for at Jesper tog sig tid til at skrive dette væsentlige indlæg. Så BRUG hans site, hans materialer og henvisningsforslag til at blive klogere på de elever der har brug for den ekstra hjælp. Take it away, Jesper:slut quotation

Jeg blev kaldt op til tavlen, for at stave ordet “Men” foran klassen. Det var ikke den store succes, da jeg ikke engang kunne første bogstav! Det er noget af det jeg kan huske fra min folkeskoletid. I dag har jeg fået en kandidat i finansiering og strategisk ledelse og studeret i både USA og Kina, selvom mit skriftlige engelsk ikke er så godt pga. min ordblindhed!

Da jeg skulle finde min plads på arbejdsmarkedet, så jeg en mulighed for at arbejde med at hjælpe ordblinde. Hjælpe dem til ikke at se de begrænsninger, andre nogle gange sætter, fordi de tænker, “som ordblind kan du ikke …”. Derfor startede jeg hjemmesiden Etlivsomordblind.dk, hvor jeg først skrev om min egen vej gennem livet som ordblind. I dag har hjemmesiden over 200 artikler om alt om ordblindhed. Alle de artikler bliver hver dag  besøgt af over 200 unikke brugere, hvilket også er grunden til at Etlivsomordblind.dk har modtaget støtte af Oak Foundation Denmark på 245.000 kr.

Et liv som ordblind kan du finde viden om ordblindhed, ordblindetestit rygsæk og meget andet samt en masse historier fra ordblinde om, hvordan de har lykkedes i livet på trods af deres udfordringer. På siden er der indhold både for ordblinde, forældrelærere og andre med kontakt til ordblinde.

Et vigtigt element på siden er den positive tilgang. Mange ordblinde har på et eller andet tidspunkt i deres liv troet, at de var dumme, pga deres udfordringer. Det er en af de faktorer, der kan blive en negativ spiral og ødelægge drømme. Kan vi ændre omverdenen til ikke at se ordblinde som det, men se os for de positive ting, tror jeg, vi kan rykke os langt.

En anden vigtig ting fra mine erfaringer, er det at være åben omkring ens udfordringer. Det er også, hvorfor jeg har skrevet om min historie i første omgang. Ved at være åben om ens udfordringer bliver det også lettere at snakke om dem og finde løsninger i fællesskab. Når jeg er ude og holde foredrag, oplever jeg tit, at de ordblinde er meget mere åbne bagefter og gerne vil fortælle deres historie. De har hørt og set, at de ikke er de eneste, der har oplevet de udfordringer, samt at ens drømme er mulige.

Tag et kig forbi Etlivsomordblind.dk og gå på opdagelse i livet som ordblind. Kender du nogen, du synes også skulle tag et lille kig, så del gerne hjemmesiden med dem.

Til sidst tak til Eva, for at lade mig dele min viden og Etlivsomordblind.dk

– Jesper Sehested Jensen

Etlivsomordblind.dk og Ordblindehjælpemidler.dk

PS: Man er altid velkommen til at dele / linke til Etlivsomordblind.dk for at udbrede kendskabet til ordblindhed!

start quotation

Nytårsforsætter 2016

nytår 2016Allerførst vil jeg gerne ønske alle der læser med, rigtig godt nytår. De sidste par år har jeg postet en liste med fem ideer til nytårsforsætter og lovet mig selv at skulle leve op til mindst én. Du kan se sidste års liste her. I år bliver det kun lige til tre, men det er fordi jeg kun har ét semester til at fuldføre forsætterne da jeg jo først starter på arbejde til juni igen efter barsel. Det jeg ønsker at tage fat på (og det bliver nok først til august), er:

  1. At arbejde systematisk med elevernes notattagning, som jeg har skrevet om her.
  2. At få nogle kolleger med til Ramus Kragh Wendelbos lille benspænds-leg hvor kolleger udfordrer hinanden med pædagogiske benspænd og efterfølgende diskuterer resultatet. Du kan læse om denne lille leg her.
  3. At arbejde systematisk med at få eleverne til at lære 570 gloser fra Academic Word List hvilket jeg har ladet mig inspirere af fra Chuck Sandy, og som jeg har skrevet om her.

Jeg glæder mig til at blogge i 2016 og håber du fortsat vil læse med.

Første søndag i advent ’15

2015-11-29 10.30.49Jeg kan allerede nu afsløre temaet for årets julekalender: Sidste år var det den bedste undervisningside fra forskellige kolleger; i år er det den VÆRSTE undervisningsoplevelse. Du kan roligt glæde dig, for det bliver muntert og tåkrummende.

Men under min oprydning på bloggen fandt jeg også et indlæg fra første søndag i advent fra 2012, og da det er første søndag i advent i dag, ville jeg lige minde dig om adventsgaven fra dengang, som jeg lavede med min gode kollega Sidsel.

Vidensdeling og faglig sparring

Vi hører det om og om igen. Vi skal være bedre til vidensdeling – især i disse sparetider. Jeg plejer altid at bryste mig af at være med i to faggrupper som er særdeles gode til at vidensdele, men selvom vi deler ideer, forløb, frustrationer og løsningsforslag, så er vores måde at fastholde den delte viden på ikke altid så systematisk. Så her kommer nogle ideer til hvordan vi kan vidensdele, og hvordan vi kan fastholde den nye viden.

  1. Vi holder i faggrupperne jævnligt møder (ca. hver anden eller tredje måned) hvor en kollega præsenterer et forløb eller dele af et forløb for resten af faggruppen. En kollega kan selv melde sig, eller man kan blive opfordret hvis kolleger ved at man har lavet noget interessant som vi alle gerne vil høre mere om.
  2. På møder kan vi også brainstorme materialer og vinkler på et bestemt emne. Fx har flere kolleger i engelskfaggruppen på min skole gerne villet opdatere et Britain-forløb, og her er tanken at vi så på et møde til udelukkende dette formål sammen diskuterer nye, mulige materialer, vinkler, opgaver osv.
  3. På Ørestad Gymnasium har nogle lærere udviklet Google Sites med alle materialer og opgavebeskrivelser til et forløb. Det betyder at andre lærere (også andre end de der underviser på gymnasiet) let kan anvende materialerne. Du kan se eksemplet her.  Måske er dette et fint – om end lidt mere tidskrævende – alternativ til Fronter (som, ja, vi stadig bruger hos os) hvor dokumenter har en tendens til at drukne i mængden. Kloge mennesker som min kollega Sidsel fortæller mig at OneNote også med fordel kan bruges.  Men så langt er jeg ikke selv kommet endnu.
  4. Jeg har af flere omgange sammen med kolleger udvekslet konkrete forløb: Vi er sammen blevet enige om en årsplan og har så efter en kort sparring om indhold og vinkel til de enkelte forløb delt forløbene mellem os og forberedt det hele til disse forløb. Vi har skrevet deltaljerede lærernoter også, så kollegaen meget nemt kan se hvordan timen skal gribes an. Vi har selvfølgelig sat os sammen af et par omgange inden timerne blev afviklet, for at gennemgå hvordan opgaverne er tænkt. Jeg har været overrasket over hvor nemt det alligevel har været at bruge hinandens forberedelse her, og ikke mindst hvor inspirerende det har været at se et helt forløb fra en kollega forberedt i deltaljer. Det skal dog siges at jeg faktisk kun har prøvet dette med kolleger som har den samme tilgang til pædagogik og undervisning som jeg selv har.

Det sker selvfølgelig også jævnligt at man ikke synes man har noget som helst at bidrage med. Jeg så denne lille video på What Ed Said som helt enkelt forklarer det forbehold mange af os måske har med at dele vores ideer – og hvad vi føler når vi ser de andres:

Jeg vil rigtig gerne høre flere ideer til den gode vidensdeling, så skriv endelig en kommentar hvor du fortæller hvordan I sparrer og deler på jeres skole.

Evalueringer på 30 sekunder

2015-10-28 13.11.17Når jeg følger diskussionen i Gymnasielærernes Chatroom på Facebook, drejer mange af opslagene sig om (kritik af) synlig læring. Der er kritik af målstyringstanken som kan gøre stoffet, undervisningen og læringen noget endimensionel, og kritik af at sammenligne læring med sundhedsvidenskaben (og en sygdom der skal kureres). Jeg er i og for sig enig i denne kritik et stykke hen ad vejen. Læring foregår for mig at se i rum som ikke kan genskabes: Eleverne vil være nogle andre, læreren har ikke fået samme antal kopper kaffe inden, vi underviser eleverne på forskellige tidspunkter på dagen, stoffet er et andet, lokalet er måske et andet og så videre. Metoders effekt afhænger af elever, tid og rum og en række andre faktorer, og uden at have læst Hattie synderligt grundigt var der vist også noget om, i hans effektlister, at man ikke bare kunne tro at den metode med højest effekt på hans liste, automatisk var den der altid skulle bruges. Nå, men nok om det.

Ikke desto mindre synes jeg at synlig læring sætter fokus på at sikre sig at eleverne faktisk lærer det vi gerne vil have dem til, og at vi undervisere ikke bare tænker at når vi først har undervist i det, så er det op til eleven selv at forstå det, og kan eleven ikke det, så er det bare synd og skam. Vi skal videre. Synlig læring lægger op til at sikre sig at eleverne er med på hvad der forventes af dem, og lægger op til at læreren viser eleverne når de har lært det de skal. Det er med til at motivere elevernes lyst til at lære, og det er med til at skabe en bevidsthed hos eleverne om hvordan man lærer, så de bliver opmærksomme på hvordan de hensigtsmæssigt bearbejder det stof de præsenteres for. Det kræver at læreren laver evalueringer, og det kræver også at læreren giver eleverne mulighed for at reflektere over både hvad de har lært, og hvor de endnu har huller i deres viden og kunnen. Dette leder til anke nr. 2.

For hvordan skal man kunne nå at lave så mange evalueringer, og hvordan skal man kunne nå konstant at justere sin undervisning til den feedback man så får? Nogle gange er det bare nødvendigt at forberede sig mere end en time frem, og så er der måske ikke lige plads til at lave de vilde justeringer.

Forleden læste jeg så et indlæg på bloggen Brilliant or Insane: Eduation on the Edge der gav (vist nok 13) forslag til 30 sekunders evalueringer. Indlægger hedder ”The 30 Second Assessment”.  Her nævnes blandt andet at eleverne laver analogier for dagens time, laver overskrifter og underoverskrifter (som måske endda kan udvides til hele artikler) over dagens tema, eller at eleverne sætter post-its op i klassen under overskrifterne ”det forvirrer mig stadig”, ”jeg vil gerne vide mere om…”, ”Jeg sætter spørgsmålstegn ved…”, ”jeg har forstået…”.  Du kan læse alle ideerne til 30 sekunders evalueringer her.

I disse forslag er der rigtig god inspiration at hente til at fremtvinge elevrefleksioner og rigtig god inspiration til at indhente nogle hurtige evalueringer som kan give læreren et billede af om eleverne bevæger sig i den rigtige retning. Og så behøver evalueringerne altså for mig at se ikke altid bestå af meget mere end det.