Julekalender 2018: farvemarkering i stile – 12. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

En effektiv måde at rette på kan være ved at farvemarkere hele stilen i stedet for at give kommentarer. Jeg har praktiseret det således at jeg markerer hele stilen med rød, gul og grøn. De gode dele er grønne, dele der indeholder gode elementer, men kunne være skarpere, er gule, og endelig er de dele der klart skal forbedres, røde. Jeg plejer at skrive en afsluttende kommentar også. Når eleverne møder ind til timen, får de stilen med farvemarkeringerne tilbage, og her kan de passende lave peer-feedback på hinandens opgaver. De kan enten sættes sammen to og to og læse et eller flere af hinandens gule afsnit igennem og påpege de gode elementer og de elementer de mener bør forbedres i afsnittet, for deres klassekammerat. Eller jeg kan have printet gule elementer fra hele klassen ud, som lægges rundt omkring i klassen. Herefter går hele klassen rundt og læser disse gule afsnit igennem og skriver kommentarer til både de gode og mindre gode dele i afsnittet inden forfatteren bag afsnittet får teksten med kommentarerne tilbage og nu er klar til at skrive det om med forbedringer.

I de røde afsnit kan eleverne selv kommentere hvad der er galt, men behøver ikke nødvendigvis omskrive.

Julekalender 2018: skriv med enkeltelever – 11. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Indimellem har jeg elever for hvem de skriftlige opgaver er så stor en udfordring, at eleverne ikke får meget ud af at skrive dem selvstændigt derhjemme. Der synes simpelthen at være for langt fra elevens faglige udgangspunkt til de krav der stilles i opgaven. I disse tilfælde er jeg begyndt at tilbyde ene-skrivning (eller skrivemodul for maksimalt tre elever).

Jeg finder en plads i skemaet, hvor både eleven og jeg har tid. Vi sætter os sammen i et helt modul (90 minutter) hvor vi starter med at tale lidt om indholdet til en del af opgaven, og eleven skriver så efterfølgende et afsnit. Herefter læser jeg så dette afsnit igennem og kommenterer mundtligt, mens eleven retter til. Så gør vi det samme for næste afsnit. Vi sidder sammen i et modul (90 minutter), og når dette modul er omme, behøver eleven ikke lave mere på opgaven (i denne omgang), og jeg retter selvfølgelig ikke yderligere. Til gengæld fortsætter vi med samme opgave næste gang klassen skal skrive en stil. Det vil sige at eleven faktisk bruger måske tre afleveringer på at skrive bare én sammenhængende opgave, men til gengæld sidder eleven ikke med tre halvfærdige, halvringe opgaver til eksamen, men i stedet én helt færdig og god opgave, der kan fungere som model. Eleven kommer simpelthen hele skriveprocessen igennem.

Eleven skal selvfølgelig komme velforberedt til skrivemodulet, hvilket betyder at teksten skal være grundigt læst og forstået.

Man kan diskutere tidsforbruget på blot én elev her, men faktum er at mens eleven sidder og skriver, laver jeg noget andet (sidder og forbereder mig, svarer på mails…), og derfor vil jeg mene at jeg faktisk ikke bruger mere end en halv time effektivt på eleven, hvilket nok er det samme som jeg bruger på de andre elevers opgaver også.

Og man kan også diskutere om eleven faktisk bruger de 5 tildelte elevtimer (eller hvad det nu hedder) når eleven jo kun skriver 90 minutter effektivt, men igen, eleven har forberedt sig på opgaven hjemmefra, og jeg er sikker på at rigtig mange af mine andre elever ikke bruger mere end denne elev på at skrive deres opgaver.

Det er i hvert fald min klare overbevisning at denne elevtype får en del mere ud af at skrive med mig i 90 minutter end af at skrive i blinde derhjemme og få en stil tilbage spækket med sproglige rettelser eleven alligevel ikke nødvendigvis forstår.

Julekalender 2018: tomme kommentarfelter – 10. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Efterhånden som eleverne burde opnå sikkerhed i bestemte grammatiske felter, markerer jeg blot fejl i disse med et tomt kommentarfelt (i Word). I dette kommentarfelt skal eleven nu forklare og rette sin fejl. Disse rettelser foregår som regel på klassen, og jeg går rundt og tjekker rettelserne. Det er ikke alle af alle elevers rettelser jeg får set, men jeg får set en enkelt eller to rettelser hos alle – og flere hos nogle.

Julekalender 2018: model-opgavel – 7. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Det er sjældent jeg retter de individuelle besvarelser af grammatiske/sproglige opgaver eller oversættelser. I stedet giver jeg eleverne en model-opgave, som vi gennemgår på klassen, og her kan eleverne så stille opklarende spørgsmål.

Julekalender 2018: 10 sproglige fejl, ikke mere – 6. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

For at reducere min egen rettetid er jeg begyndt at skære de sproglige rettelser ned til maksimalt 10 pr. elev. Jeg fortæller eleverne dette, og jeg forventer også at de i tilbageleveringsprocessen arbejder med disse sproglige fejl. For nogle elever betyder det selvfølgelig at jeg kun retter et afsnit eller to, mens det for andre betyder at hele deres stil rettes igennem for sproglige fejl. Jeg kan selv vurdere hen ad vejen om jeg for nogle elever vil markere forskellige fejltyper eller kun den samme.

Julekalender 2018: karakterer følger refleksion – 5. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Selvom jeg plejer at undgå karakterer for skriftlige opgaver det første år, lader jeg som regel eleverne få karakterer for deres skriftlige afleveringer i 2. og 3. g. Men det kræver at de gør noget for det. Når eleverne får deres stile tilbage, må de sidde på klassen og læse deres kommentarer og nye fokuspunkter grundigt igennem. De skal reflektere over hvad jeg faktisk skriver til dem og overveje hvad de kan gøre for at arbejde med dette. Når de er klar, kommer de op til mig ved katederet og forklarer hvad de har lært af den feedback jeg har givet dem. Herefter giver jeg dem en lille seddel med deres karakter. Jeg oplever tit at elever har kigget det forkerte sted efter feedback eller måske ikke rigtig forstået mine pointer, og på denne her måde kan jeg faktisk sikre mig at de forstår den feedback jeg giver dem – såfremt i hvert fald de ønsker en karakter. For ikke alle elever er interesserede i at få denne, og de kommer så ikke op til mig for at forklare deres opfattelse af feedback’en.