Brevkasselitteratur – et forløb

For et par måneder siden blev jeg grebet af ideen om at lave et forløb om brevkasselitteratur, og med hjælp og inspiration fra gode kolleger på Ideudvikling for danskundervisere på Facebook er det nu blevet afprøvet – også til eksamen.

Brevkasselitteratur er spændende af flere grunde: Hvad er det der får magasiner, blade og aviser til så ofte at have en brevkasse, hvor almindelige læsere kan skrive ind med deres ’små hverdagsproblemer’, som brevkassen i Familiejournalen hed (i øvrigt med Tove Ditlevsen som redaktør i 20 år fra 1956-1976)? Og hvad er det der gør, at stoffet er populært læserstof? Er det, fordi vi grundlæggende er nysgerrige på andre mennesker og deres problemer? Er det en mulighed for et spejl, hvor vi uden omkostninger kan se andre med måske lignende problemer? Eller er det bekræftelsen af, at andre mennesker heller ikke lever perfekte liv, vi drages imod? Måske en blanding af alle tre. Genren har i hvert fald været så populær, at den har været omsat til både radioprogrammer (fx Mads og Monopolet) og TV (fx Spørg Charlie).

Det er en genre med klare karakteristika og en klar rollefordeling mellem de involverede parter. Måske er det netop genrens genkendelighed, der gør den interessant at mime. Måske er det – fra et skønlitterært perspektiv – det absurde i ideen om, at der findes et endegyldigt svar på livets store og små spørgsmål, som indbyder til at underlægge genren sydende sarkasme. For skønlitteraturens arbejde med at fremstille livets nuancer står nu engang i skærende kontrast til kontante one-size-fits-all-løsninger.

I hvert fald benytter både satiren (fx Drengene fra Angora med Baunes Brevkasse), skønlitteraturen (Stine Pilgaards Meter i sekundet, Line Knutzons Camille Clouds brevkasse) og aviserne (fx Politiken og Information) selv genren til at skabe hybrider og imitationer, der leger med illusionen om det direkte forhold med seerne/læserne, samtidig med at der gives en særlig karakteristik af ’brevkasseredaktøren’ ved at vise, hvordan vedkommende interagerer med almindelige mennesker/læsere. Den fiktive brevkasse er altså en mulighed for at lade ’brevkasseredaktøren’ udtrykke store og små holdninger til verden, uden at ’redaktøren’ direkte behøver selv at befinde sig i situationen. Således bruges genren ofte som et komisk element, der er med til at understrege ’brevkasseredaktørens’ (u)viden(hed), (mangel på) empati eller selviscenesættelse.

I andre eksempler (som når aviserne selv leger med genren) opstår det komiske ofte i, at genren danner grundlag for at tage specifikke temaer op, som redaktøren i forvejen ønsker at sætte til debat. Dette ses fx iByens brevkassen med Felix Thorsen Katznelson som redaktør (Politiken) eller Informations brevkasse eller Politikens litteraturbrevkasse med Jes Stein Petersen som redaktør. Således har Information allerede indrømmet, at de indimellem skriver spørgsmålene selv, hvilket da også kommer til udtryk i de ofte absurde sammenstillinger af optakt og beskrivelse af situationen/problemet i brevet, og det egentlige spørgsmål som brevet udmønter sig i. Eller i kontraster mellem henvendelsesformen og den sproglige iscenesættelse af både spørgsmål og svar.

Mit forløb endte med at være en sproglig undersøgelse af genren, og forløbet dækker linjen fra genrens rene fakta-form, som reel brevkasse med interaktion fra autentiske læsere, til ’glimt-i-øjet’-versionen som den optræder i Information og iByen, hvor spørgsmålene ofte synes opdigtede af aviserne selv og svarene i højere grad kredser om almengyldig kunst, kultur og politik end egentlige personlige problemer. Og endelig glider forløbet over i den rene fiktion, som vi ser i blandt andet Knutzons Camille Clouds brevkasse (2017) og Pilegaards Meter i sekundet (2020). Forløbet fokuserer på at undersøge sproglige karakteristika for brevkassen og undersøge (blandt andet ved hjælp af teori om samtaleanalyse) de greb, der bruges i de fiktionaliserede brevkasser til netop at pege på fiktionaliseringen.

Man kan hente materialelisten og forløbsbeskrivelsen lige her.

Tusind tak til alle dem som bidrag med forslag og gode ideer!

 

To spil – også til repetition

Efter megen tavshed i 2021 forsøger jeg mig her med to ideer til afsluttende øvelser og små repetitionsspil.

Det ene er kamæleon, som jeg skrev om for et par år siden, men har tænkt mig at genbruge. I Kamæleon sidder eleverne i grupper a 5-6, og hver spiller får et kort med en tekst eller et fagligt begreb (undtagen én, som jeg lige straks kommer tilbage til). Alle elever i gruppen får det samme ord, undtagen den ene, på hvis kort der blot står ‘Kamæleon’. Nu skiftes eleverne til at sige et ord, der beskriver teksten/begrebet på kortet. Kamæleonen skal prøve – som kamæleoner gør bedst – at efterligne de andre ved at spore sig ind på, hvad der tales om, og selv sige et ord, så ingen af de andre gætter, at vedkommende ikke ved, hvad teksten/begrebet faktisk er. Er kamæleonen den første, der skal sige et ord, er det bare endnu sværere for kamæleonen at sige noget, så de andre ikke straks kan regne ud, at vedkommende ikke aner, hvilket begreb der er tale om. Når ikke-kamæleoner skal sige deres ord, er det vigtigt, at de forsøger at gøre dem så brede, at kamæleonen ikke straks regner ud, hvad der står på kortene. Når alle har sagt et ord, skal der gættes på, hvem kamæleonen er. Kamæleonen får 2 point for hver ’forkert’ elev, der gættes på, mens de elever, der faktisk gætter, hvem kamæleonen er, får 1 point.

Hvem laver så de kort, der spilles med? Ja, det er det nye: Det gør eleverne selv! Jeg giver hver elev et stykke karton med 6 felter, og eleverne vælger hver især, hvilken tekst eller hvilket fagbegreb, de vil skrive. De skriver ordet i de fem af felterne, og i det sidste skriver de ’Kamæleon’, inden de klipper kortene ud og giver deres stak kort til en anden gruppe.  Hver gruppe får således 5-6 ’sæt’ fra andre gruppers spillere, altså nok til 5-6 runder. På den måde tager det ca. 10 minutter (maksimalt) at producere et helt spil , men det ville tage mig som lærer mindst 1 time at lave dette til dem.

Det andet spil er Among Us, et lille online-spil, som de fleste af elever sikkert kender. Under corona-nedlukningen har jeg arbejdet en del med at prøve at gøre spillet fagligt, og jeg har prøvet at spille et par versioner på sitet wonder.me, men det fungerede klart bedst, da jeg tog en klasse med ud i skoven for at spille det. Og i morgen gør jeg det med mit 3.g-hold, som en lille repetitionsøvelse. Jeg har printet og lamineret nogle digte, vi har læst i årenes løb, og de skal hænges op rundt omkring i skolens lille nabo-skov (det gør eleverne, når vi kommer derud). Jeg har så printet små rolle-sedler ud med opgaver: Nogle er crewmates, som skal løbe rundt og læse digte, inden de kommer tilbage til mig og forklarer, hvordan man kan læse digtet og sætte det ind i sin tematiske/litteraturhistoriske sammenhæng. Men to elever er sabotører (imposters), der skal løbe rundt og ’slå de andre ihjel’ (jeg medgiver, at der ikke er så meget fagligt indhold i det for de to sabotører, men vi når nok at spille et par omgange, så rollerne skiftes løbende ud). Hvis alle digte når at blive læst og forklaret, vinder crewmates, mens sabotørerne vinder, hvis ingen afslører dem, og de når at slå alle ihjel.

Vil man læse lidt nærmere om reglerne til Among Us, har Medierådet beskrevet dem her.

30+ opgaveideer til Escape Rooms

Her kommer endnu et indlæg om Escape Rooms (andre indlæg om Escape Rooms kan læses her og her) . Denne gang med nogle forskellige forslag til opgavetyper, man kan bruge i sine rum. Opgavetyperne egner sig nok bedst til dansk og sprogfag (men andre (humanistiske) fag kan måske også finde inspiration her). Nogle opgavetyper rummer markant mere faglighed end andre. Nogle ideer grænser til det pjattede, men disse ideer kan tit bruges til opgaver ind imellem de mere faglige/analytiske opgaver og til at give læreren lidt plads imellem opgaver, som kræver lærertjek.

Derudover har jeg lavet listen som et Google Docs-dokument med åbne redigeringsrettigheder, og faktisk havde jeg håbet, at jeg på den måde kunne invitere jer læsere til at deltage i opgaveide-genereringen. Så hvis I har ideer til nogle andre opgavetyper, end dem jeg her har nævnt, så må I meget gerne tilføje dem i dokumentet.

Her kommer så mine 30+ ideer:

  1. Labyrint. Eleverne skal vælge den rigtige vej gennem labyrinten, fx korrekte sætninger, citater fra en bog, eller som eksemplet her ved at vælge korrekte homofoner. Brug gerne denne labyrint som skabelon. Hvert felt indeholder et bogstav, der kan være koden til næste rum.
  2. Lav en indsættelsesøvelse, hvor eleverne indsætter korrekte ord. Dette kan både gå på indhold og grammatik. Koden kan være ord 2 + 4 + 5 sat  sammen.
  3. Kreative skriv-selv opgaver (skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum)
  4. Analyseopgaver. Eleverne besvarer et antal analysespørgsmål (skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum).
  5. Eleverne skal finde svar på en række konkrete spørgsmål, fx omkring forfatterens fødested, debutroman, skrivestil. Svar kan her Googles – eller kendes på forhånd – og koden kan være førstebogstaver fra hvert svar.
  6. Lav et domino-spil med fx spørgsmål og svar, phrasal verbs eller forfatter og litterær periode. Koden kan være det sidste ord i spillet. Se eksempel på et domino-spil her. I en virtuel version ville jeg tage skærmudklip af hver domino-brik og sætte dem tilfældigt ind i OneNote, så eleverne selv må skrive dem af og pusle dem på plads med papir og blyant.
  7. Find ord fra en specifik ordklasse i et tekststykke. Koden kan være førstebogstaverne af alle disse ord. Eller antallet af ord fra ordklassen gange tre.
  8. Mix og match øvelse mellem citater og billeder, som billedet her viser (dette er blot er et uddrag af en opgave). Koden er et ord, der dannes ved bogstaverne fra billederne.
  9. Mix og match fagbegreber med fx eksempler/definitioner. Koden kan være første bogstav fra alle svar i rigtig rækkefølge.
  10. Mix og match tekstuddrag og genrebetegnelser. Hvert genreeksempel har et tal tilknyttet, og koden er den korrekte rækkefølgen af tallene, når de er matchet med tekststykkerne.
  11. Lav en krydsordsopgave med et løsen. Du kan lave krydsord på mange forskellige sites, fx Crosswordlabs eller Education.com. Disse sites giver dog ikke mulighed for løsener, men tag et skærmudklip af din krydsord og marker så selv de felter, der skal bruges til løsenet, med noget billedredigering. Bogstaverne, der står på disse felter, kan udgøre koden.
  12. Eleverne skal symbolisere en karakter ved hjælp af en genstand. De skal finde en fysisk genstand og forklare, hvordan denne genstand kan symbolisere karakteren. (Skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum).
  13. Lav odd-one-out øvelser. Enten med grammatik, ordforråd eller indhold. Koden er en sammensætning af alle ’odd-one-outs’.
  14. Udfyld et dagbogsblad eller en side fra en venindebog for en litterær karakter fx efter denne skabelon fra Sød Tøs venindebog eller  denne skabelon fra Minnies venindebog.  (Skal sendes til læreren, som tjekker og sender kode retur).
  15. Puslespil med kohærens og kohæsion, hvor et tekststykke skal sættes korrekt sammen (i engelsk fx med jumbled sentences eller i dansk med fokus på opbygning af argumentation).  Hvert tekststykke er udstyret med et tal eller et bogstav, og koden er så rækkefølgen af disse tal eller bogstaver.
  16. Flyt rigtige ord fra et felt til et andet med farvede baggrunde. Under hvert ord, der skal flyttes, er der et skjult tal, og koden er summen af disse tal. Se fx her: 
  17. Lydklip og lytteøvelse. Her skal eleverne måske lytte efter et grammatisk fænomen, eller de skal lytte efter noget konkret indhold. Koden er fx en bestemt definition af noget, der forklares i lydklippet, eller antallet af gange det grammatiske fænomen optræder.
  18. Brug en lærebog, som eleverne har til rådighed. Bed dem læse om et givent emne. Koden er ti centrale stikord fra denne læsning. (Disse forklares til læreren, som giver koden til næste opgave).
  19. Angiv nogle sider, der skal læses i lærebogen, med tilhørende arbejdsspørgsmål. Koden er svar (fx konkrete fagbegreber), der nævnes i tekststykket.
  20. Spil hangman. Der kan fx være fem ord, eleverne skal gætte (en hangman pr. ord), og koden er en sammensætning af disse.
  21. Lav multiple choice-quiz. Koden er kombinationen af de rigtige svar, så fx ABACD
  22. Graduering af ordstriber (særlig ordklassetræning i fremmedsprog). Giv eleverne fem ord inden for en kategori, fx måder at slå på eller måder at bevæge sig på eller måder at grine på. Se fx her. Ordene skal sorteres, så man starter med den mindst voldsomme først. Koden kan være førstebogstaverne af ordene i den rigtige rækkefølge.
  23. Rollespil: Eleverne skal lave en samtale med forfatteren og/eller karaktererne. Eleverne forbereder sig på nogle spørgsmål, som om de var forfatter til og/eller karakterer fra en tekst. Hvorfor skrev forfatteren som han gjorde? Hvorfor handlede karaktererne på den måde?  (Læreren skal tjekke deres rollespil og give næste kode). Læreren må gerne stille uddybende spørgsmål i sin samtale med eleverne.
  24. Lav memes (eller andre små remedieringer) til at illustrere et tema fra teksten. (Skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste opgave).
  25. Find de gemte ord. Brug en hidden word-generator. Koden kan være første-bogstaverne på de ord, der findes, som jo passende kan være begreber I arbejder med, titler I arbejder med, karakterer i en bestemt tekst eller noget helt andet.
  26. Lav dit eget stereogram som gemmer på koden til næste rum 
  27. Brug kodesprog, og lad eleverne selv skal regne ud hvad løsenet er, fx ved at erstatte tal med bogstaver, eller at alle bogstaver er forskudt med en, så A er blevet til B, B er blevet til C osv. Forslag til koder kan findes her på Pinterest.
  28. Lav en rebus:  lav en på engelsk her  og en på dansk her.
  29. Lav dit eget connect-the-dots-billede. Måske er billedet et ord, som er koden til næste rum. Jeg prøvede at lede efter dot-to-dot-generators, men kunne ikke finde nogen gratis-versioner, jeg kunne finde ud af. I stedet kan jeg godt selv lave mine egne prikker med tal, som viser lidt simple ord eller tal, som fx den her: 
  30. Lav en fysisk connect-the dots. Giv eleverne en forklaring på, hvordan de skal bevæge sig for at skrive et bestemt ord. Koden er selvfølgelig ordet.
  31. Gåder. Danske gåder kan findes her på dansk her og engelske riddles her. Koden kan være førstebogstavet af svarene til alle gåderne.

Det var min liste, som forhåbentlig kan være starten på en meget lang liste af gode ideer, som I måske vil være med til at generere. Så skriv endelig flere ideer til i dette Google Docs-dokument.

Corona-adspredelse

Jeg er godt træt af, at skulle finde på aktiviteter, som er mere eller mindre faglige eller mere eller mindre sociale, men får eleverne væk fra skærmen. Derfor satte jeg stor pris på at min kollega Marianne gav mig denne her ide til en klassekonkurrence, som skal køre i den kommende uge op til vinterferien. Mine dansk-elever inviteres til at dyste mod mig og hinanden i en eller flere af følgende tre discipliner:

1: Fysisk bevægelse (vi tæller skridt i mine klasser, mens min kollega var noget sjovere og valgte at udfordre eleverne i antal sjip. Andre forslag kunne naturligvis være antal kilometer gået/løbet, antal dansede minutter, eller hvad man nu kan finde på.)

2: Antal læste sider i skønlitterær fysisk bøg (så altså ikke noget skærmlæsning)

3: Lav sund og LÆKKER mad. Der postes billeder løbende, og læreren er dommer.

Hver dag (i konkurrence nummer 3 dog bare ved lejlighed) postes der updates  i dertil indrettede kanaler i Teams, og jeg har endda udlovet præmier til de 3 vindere, når vi ses igen.

Inauguration module (January 20, 2021)

Her kommer et forslag til et engelskmodul som kan tematisere Joe Bidens indsættelse. Det er ikke megakreativt, ej heller rigtig tilpasset virtuel undervisning, men det kan måske være en hjælp, hvis man gerne vil undervise i indsættelsen, allerede inden ugen er omme, uden meget tid til forberedelse.

Hvis eleverne ikke allerede har set talen, kan man jo passende starte med at spille Biden Bingo. Giv eleverne disse ord, og bed eleverne vælge 10 blå og 5 røde. De blå giver 1 point hver, de røde giver 2. Vis så eleverne talen, mens de følger med på deres selvvalgte bingoplader, og se så hvem der får flest point.

Del herefter eleverne i to: Halvdelen skal være retorik-forskere og lede efter sproglige virkemidler i talen. Den anden halvdel skal være politikere og lytte/læse efter politiske budskaber. Talen findes her på skrift. Og her på video. Når eleverne har undersøgt deres område, sættes de i matrix-par, hvor de sammenligner, hvilke politiske budskaber udtrykkes hvordan, og de diskuterer hvorfor.

Der samles op på klassen, hvor hvert par præsenterer et politisk tema og et virkemiddel, der bruges til at udtrykke dette tema, og parret forklarer også, hvad de mener effekten af dette virkemiddel er.

Lyt herefter til Amanda Gorman recitere sit digt “The Hill We Climb”. Spørg eleverne, om de kan lide det. Hvis ja, hvad kan de lide ved det? Hvis nej, hvad tiltaler dem ikke? Er der særlige ord, fraser og/eller virkemidler, der fanger deres opmærksomhed. Hvad mener de umiddelbart digtet handler om?

Herefter kan eleverne i grupper diskutere følgende spørgsmål i grupper. Her skal de nok starte med at lytte til digtet en gang til:

  • The poem is called ”The Hill We Climb”. How can this title be interpreted?
  • Amanda Gorman has said herself about the poem that she hoped it would “speak to the moment” and “do this time justice” (fra BBC). Does the poem succeed in this? If so, how? If not, why not?
  • What similarities and differences in style, tone and themes do you see between Amanda Gorman’s poem and Joe Biden’s inauguration speech?

Der samles op på klassen, og eleverne kan slutteligt se og diskutere disse to billeder og citatet fra Amanda Gormans ”The Hill We Climb”:

Norman Rockwell, ”The Problem We All Live With” (1964)

Kamela Harris Ruby Bridges meme

Angela Gorman from “The Hill We Climb”: “… a nation that isn’t broken, but simply unfinished, we the successors of a country and a time where a skinny black girl descended from slaves and raised by a single mother can dream of becoming president, only to find herself reciting for one.”

 

Nå, men New York Times var hurtigere, end jeg var, og deres forslag til en time om Amanda Gorman kan ses her.

Poesiplakater

På hjemmesiden poesiplakater.dk skriver producenterne følgende om deres produkt:

FORSKØN DIN VERDEN! FORLÆNG DIT LIV! LÆS POESI!

Dansk litteratur bugner af digte, der hungrer efter at blive læst, sanset, elsket. Poesiplakater er poesi til folket — i stort format og smukt design.

Poesiplakater er godt for øjet og sundt for sjælen, og hver måned kommer nye digte, nye digtere og nye unikke plakater til på Poesiplakater.dk.

Jeg er vild med poesiplakaterne, og jeg er taknemmelig for, at vi har omkring 15-20 plakater hængende rundt om på skolen (når vi ellers har lov til at komme på skolen), og nu har jeg endelig fundet ud af at inddrage disse kunstværker i undervisningen også. Jeg brugte dem først som introduktion til lyrik-læsning: Eleverne blev sendt rundt på skolen for at finde et digt/en plakat, som talte til dem – enten fordi de hadede eller elskede det. De tog billeder af plakaterne og lagde disse ind i klassens Team, hvorefter vi talte om, hvilke de havde valgt og hvorfor. Hvorfor synes du Jørgen Leths Jeg er dygtig er ”skørt”? Hvorfor er den grafiske fremstilling af Strunges Kaos og explosion ”interessant”? Og dette blev så udgangspunktet for, hvordan vi kan tale om digte med mere faglige, analytiske termer. Er man ikke så heldig at have poesiplakater hængende på sin skole (eller kan man bare ikke komme i skole på grund af nedlukning), kan man jo bede eleverne vindueskigge efter plakater inde på hjemmesiden i stedet.

Selve kigget på poesiplakater var egentlig optakt til et Klaus Rifbjerg-forløb, jeg kører, og her starter vi med at se på et par Konfrontations-digte og et par Amager-digte, som vi også sammenligner i udtryk og tematik. Da vi havde brugt to moduler på dette og på at opstille nogle ’Rifbjerg-regler’, skulle eleverne nu selv i gang med at skrive digte. De fik hver en seddel med et rum, en hverdagsgenstand og et litterært virkemiddel af mig. Og så måtte de vælge, om de ville skrive et Konfrontationsdigt eller et Amagerdigt. De fik ca. 45 minutter på klassen, og var man ikke færdig, var det lektie til den efterfølgende time. Eleverne brugte nu det efterfølgende modul på at skabe deres egne poesi-plakater. På www.canva.com er det gratis (man skal dog logge ind med Google eller Facebook) og nemt at skabe smukke grafiske fremstillinger til plakater.

Plakaterne downloades til PDF, og jeg får dem printet til eleverne. Det var også deres julegave fra mig i 2020 – deres plakat i ramme – og de nåede lige at få den, inden vi alle blev sendt hjem (så ingen roman-gevinster i år…).

Escape room med litterær analyse

Så er vi tilbage ved den virtuelle undervisning fra i morgen. Hvis man mangler inspiration til, hvad man skal lave, kan man læse, hvad Morten fra Inkshed laver med sine engelskelever i morgen her. Det er en ready-to-teach-øvelse til levels of formality, og jeg er vild med den.

Hvis man har lyst til at slippe eleverne løs i virtuelle escape rooms, kan jeg også anbefale dette. Du må gerne give dine engelskelever linket til mit grammatikrum her (bare kopier linket). Løsninger til rummet med engelsk grammatik kan du hente under materialer eller her.

Men man kan også sagtens lave noget, der ligner et escape room, med litteratur og litterær analyse. Jeg laver escape rooms i OneNote, hvor jeg opretter en ny notesbog til det nye escape room. Herfra er det nemlig relativt nemt at dele linket til notesbogen med både elever og kolleger. Men alt det tekniske kan du læse om hos Sidsel fra Sportmat.dk.

I stedet vil jeg gerne vise et eksempel på, hvordan man kan lægge mere analytiske opgaver ind i et escape room.  Jeg har skamløst kopieret en del og ladet mig inspirere kraftigt af andre spørgsmål og opgaver fra Martin Jørgensen, som har lagt en issuu med opgaver op. Jeg kender ikke Martin Jørgensen – og har heller ikke prøvet voldsomt på at finde og kontakte ham, inden jeg postede dette indlæg – så hvis du læser med, Martin Jørgensen, og er virkelig træt af, at jeg har brugt dine opgaver på denne måde, så skriv endelig, og så piller jeg det ned igen.

Escape room’et findes her. Og koderne til de enkelte sider findes her. Men læs lige resten af indlægget, som beskriver, hvordan det fungerer.

På introduktionssiden finder eleverne en stribe ret konkrete spørgsmål, og det angives, hvilke bogstaver og tal fra disse svar indgår i koden til den første gåde.

Herefter finder eleverne mere analytiske spørgsmål under de følgende sider, og hver gang de har et godt svar, kontakter de læreren med dette. Da jeg afprøvede det i det fysiske klasselokale, kom eleverne bare op til mig ved katederet, men i den virtuelle version, hvor jeg forestiller mig, eleverne diskuterer spørgsmålene i kanaler i Teams, kalder eleverne på mig, når de er klar til at svare, og så kommer jeg ind i deres møde. Ja, nogle gange må de vente, mens jeg får snakket færdig med andre grupper.

Når en gruppe har svaret tilfredsstillende på et mere analytisk spørgsmål, får de endnu et konkret/fakta-baseret spørgsmål af mig, som de skal finde svaret på og indtaste som koden til næste fane. Dette spørgsmål gav jeg eleverne på en lap papir i den fysiske version, mens jeg i den virtuelle version bare vil skrive spørgsmålet i gruppens kanal-samtale. Det gælder om at holde tungen lige i munden her, så man ved, hvilken gruppe er nået til hvilket spørgsmål. I den fysiske version klarede jeg dette ved, at hver gruppe havde en farve, og spørgsmålene var så printet ud i de forskellige farver. Så gul gruppe fik bare næste spørgsmål fra den gule bunke, som lå i en den rigtige rækkefølge fra start. I den virtuelle version kan jeg se i kanalen, hvilket spørgsmål jeg postede til dem sidst.

Hvis du gerne vil køre mit escape room med dine elever, kan du bare kopiere dette link til dem, og hente kode-spørgsmål og -svar her. Så er du klar. Eleverne kan bare klikke på linket og prøve at undslippe døden…

Forløb om videnskabsformidling

I foråret – før coronaen satte ind og efter mine daværende 2.g’er havde afleveret deres SRO – besluttede jeg mig at lave et forløb om videnskabsformidling, der skulle have to sigter: For det første skulle det vise denne naturvidenskabelige klasse noget om, ja, videnskabsformidling, hvis de nu selv skulle beslutte sig for at skrive en formidlingsopgave i deres SRP året efter, og for det andet skulle forløbet hjælpe eleverne med at træne den personlige stemme.

Materialer til forløbet var:

  • Elevernes kemi-bog
  • Elevernes egne SRO-opgaver
  • Artikler fra hhv. Videnskab.dk og DTU, som de havde fået udleveret i forbindelse med deres SRO
  • Hans Rosling: Factfulness (introduktionen)
  • Hans Joachim Offenberg: Myrer (uddrag, Tænkepauser)
  • Den globale opvarmning – Jordens klima (film, NOAH-kanalen)
  • Slip din viden løs: Håndbog i faglig formidling (teori om dos and don’ts i videnskabsformidling)

Det første modul handlede om at analysere de to artikler, som eleverne havde brugt i deres SRO, deres egen SRO og deres kemibog med udgangspunkt i retoriske pentagram. Herefter skulle de give hver tekst point (fra 1-4), hvor den, der ville være lettest at forstå for en humanist som mig, skulle have 4 point, og den, der ville være sværest at forstå for mig, skulle have 1. Og vi fik en god snak om, hvilke (sproglige) kriterier de havde givet deres karakterer ud fra: Brug af fagbegreber over for hverdagseksempler, inkluderende sprog, typer af illustrationer osv. I første modul nåede vi også at lave den indledende quiz i Hans Roslings bog og tale om effekten af denne quiz. Vi nåede faktisk også at læse (noget af resten af) introduktionen til Hans Roslings bog, hvorefter vi talte om alle de sproglige virkemidler, han bruger, og vi startede på en liste over disse (fordi de er ret generelle for videnskabsformidlingen).

Som lektie til andet modul havde eleverne selv fundet et stykke videnskabsformidling derhjemme: Det kunne være en lektie (til et ikke-humanistisk fag. I hvert fald ikke et stykke skønlitteratur), en artikel fra Videnskab.dk, videnskabsformidling i en avis eller lignende. Og de skulle tænke over, hvordan denne tekst formidlede til dem, og om der blev anvendt nogle af de virkemidler, vi havde oplistet i timen.

Efter et kortere gruppearbejde, hvor alle virkemidler blev vendt, læste eleverne et uddrag af Offenbergs Myrer (fra Tænkepause-serien udgivet af Aarhus Universitet). Her markerede eleverne alle de virkemidler, vi allerede havde på vores liste, i én farve, og alle nye virkemidler blev markeret i en anden. Endelig samlede vi op med de nye virkemidler.

Med hele denne lange liste af virkemidler i baghovedet fik eleverne nu tid til på klassen at skrive en indledning til en populærvidenskabelig artikel om deres SRO. Deres målgruppe var sådan nogen som mig: rimeligt alment dannede mennesker, der nok er interesserede, men ikke har den helt brede naturvidenskabelige forståelse (men til gengæld sætter pris på god formidling). At færdiggøre denne indledning var også lektien til tredje modul.

I det tredje modul læste eleverne deres indledninger højt for hinanden, og de kommenterede hinandens produkter, ud fra hvilke virkemidler var til stede, og om de fungerede godt eller ej. Herefter så vi den filmen (kampagnefilm? dokumentar?) Den globale opvarmning produceret af den danske miljøorganisation NOAH. Også her diskuterede vi virkemidler i formidlingen og skrev nye virkemidler til på vores liste – samtidig med at vi naturligvis talte om, hvilke virkemidler film-mediet kan gøre brug af i videnskabsformidlingen, som sproget ikke kan, og hvordan man sprogligt så kan kompensere for dette.

Endeligt gennemgik jeg listen over dos and don’ts fra bogen Slip din viden løs: Håndbog i faglig formidling, inden jeg præsenterede eleverne for deres næste aflevering, som selvfølgelig var en populærvidenskabelig artikel over deres SRO. Man kan se opgaveformuleringen her eller under materialer.

Jeg gav mundtlig feedback (optaget med skærmoptager), og jeg kommenterede udelukkede de steder, hvor eleven havde anvendt virkemidler og effekten af disse. Det var altså ikke en ’det skal du øve dig i fremover’-feedback, men mere en konstatering af, at jeg kunne se elevens anvendelse af virkemidlerne specifikke steder, og hvordan det virkede på mig som læser.

Heksagonale forbindelser

Heksagonale forbindelser kan bruges til at lave synteser over forløb eller specifikke tekster. Det kan forgå på denne måde:

  1. Uddel heksagoner til eleverne. Enten har læreren skrevet centrale begreber på heksagonerne, eller eleverne kan selv finde på centrale begreber, som skal skrives ned på brikkerne. Man kan hente min skabelon til heksagon-brikker her. Print skabelonen, skriv begreberne på, og bed grupperne selv klippe heksagonerne ud. Eller print og klip ud, giv hver elev tre heksagoner, og sæt herefter eleverne sammen i grupper á tre med deres i alt ni udfyldte heksagoner. Eller giv eleverne tre heksagoner hver at udfylde, saml heksagonerne sammen og bland dem, og sæt herefter eleverne i grupper á tre med ni tilfældige heksagoner.
  2. Eleverne diskuterer nu, hvordan man bedst kan sætte heksagonerne sammen til en sammenhængende model. Hver heksagon kan i princippet matche seks andre brikker, men alle sider, der rører hinanden, skal på en eller anden måde have en sammenhæng, eleverne kan forklare.
  3. Når gruppen er blevet enige om den stærkeste model, skal de forklare forbindelserne. Hver eneste forbindelse. Grundigt. Og disse forklaringer skal forberedes, så eleverne kan præsentere dem for andre grupper. Eleverne skal altså sørge for at tage et billede af deres model, som deles med klassen. De kan med fordel give hver forbindelse et nummer (ved at lægge en lille seddel med et tal på forbindelsen, inden de tager billedet) og også nummergive forklaringerne, så det er tydeligt, hvilken forklaring hører til hvilken forbindelse.
  4. Sæt eleverne i matrix-grupper, der præsenterer deres modeller for hinanden, og lad eleverne dele billeder af deres modeller og de skriftlige forklaringer med hinanden på deres læringsplatform. Eller lad et par grupper præsentere deres heksagon for hele resten af klassen.

Jeg er selv blevet ret vild med heksagonale opsamlinger, fordi eleverne hele tiden udfordrer hinanden i måden at pusle begreberne sammen på, og fordi ikke to grupper kommer frem til samme løsning. Så grupperne har noget nyt at byde hinanden, når de mødes til præsentationerne.

Kamala Harris-meme som opvarmningsøvelse

Gordon Jones & Bria Goeller (Good Trubble, Sacramento): “That Little Girl Was Me” (2020)

Jeg ved godt, at jeg er last mover på det her meme, men jeg ville alligevel lige dele ideen om at bruge den som opvarmningsøvelse. Forleden startede jeg timen med at vise eleverne i 3.g billedet. Heldigvis var der et par stykker, som spontant udbrød, at det jo var Kamala Harris (så langt, så godt!). Deres opgave var nu at forklare mig memet. De måtte selv researche for at finde frem til referencerne i billedet.

Det tog dem overraskede kort tid at finde frem til navnet Ruby Bridges, og selv hvis de ikke i forvejen havde haft Kamala Harris at gå ud fra, er jeg sikker på, de ville kunne have fundet frem til dette. Nogle elever havde også fundet ud af, at det var en pastiche over et andet billede. Så herefter viste jeg dem Norman Rockwells billede af Ruby Bridges, “The Problem We All Live With” , som de sammen analyserede kort ud fra den historiske kontekst, de selv havde fundet frem til i deres søgning på Ruby Bridges, (og hvad de vidste fra vores forløb om Black Lives). Endelig vendte vi tilbage til memet med Kamala Harris og diskuterede nu symbolikken i billedet.

Det tog ikke mere end 15 minutter, men det gør mig altid glad og tilfreds, når jeg kan få eleverne til at sætte deres faglige viden i spil med højaktuelle temaer – bare i en enkelt lille opvarmningsøvelse.