Om en uge møder mine elever ind i skole igen, og jeg var godt i gang med at forberede året første moduler, da det gik op for mig, at jeg havde forberedt de to første moduler i min 3.g-klasse med fokus på skriftlighed, hvor eleverne nærmest ikke skulle mæle et ords engelsk.
Det går alligevel ikke. Så som en lille welcome back-snakke-øvelse har jeg nu sammensat en PowerPoint med billeder fra nogle af sommerens begivenheder med tilknytning til Storbritannien og USA. Eleverne skal sådan set bare sidde i par og dechifrere de billeder, jeg har lagt i PowerPointen: Hvem vises, hvad ser vi, og hvad er omstændighederne omkring billedet? Eleverne skal skiftes til at tale, mens makkeren supplerer. Vi samler kort op på klassen til sidst og ser, hvordan vi kan kæde (nogle af) begivenhederne sammen med de forløb om hhv. USA og Storbritannien, som vi allerede har været igennem. Jeg har snuppet alle billeder uden skelen til ophavsrettigheder, så jeg deler ikke lige PowerPointen her, men fortæller gerne, hvad jeg har fundet billeder af:
England taber EM-finalen / Gareth Southgate (som stopper)
Keir Starmer vinder valget i Storbritannien
Attentat mod Trump i Pennsylvania
Kamala Harris bliver demokraternes præsidentkandidat i stedet for Biden
Taylor Swifts post på SoMe: ”Person of the Year”-coveret på TIME Magazine, hvor hun optræder med en kat om halsen og teksten ”Cat Ladies Stand Back and Stand By”.
BRAT-coveret og et billede af Charli XCX
Celine Dions come-back fra OL-åbningsceremonien (fordi hun er fra Canada, og fordi min klasse var i Paris på studietur)
Simone Biles med guldmedalje og hendes tweet ”I love my black job”
Tithebarn Road, Southport, med blomster
Optøjer i Southport
Og så ønsker jeg ellers jer alle en rigtig god skoleopstart.
Musik og film fortæller de mig, mine 2.g elever, da jeg spørger, hvilke temaer de kunne tænke sig at arbejde med i engelsk. Efter min første indvendige rullen med øjnene (er det virkelig alt, hvad de kan strække det til, når de kommer med på råd???), besinder jeg mig alligevel og overvejer forslagene.
Film har vi haft (har de allerede glemt det?). Og jeg er musisk analfabet.
Men jeg har dog alligevel hørt lidt til polemikken om først Queen Bey’s cover og senere indholdet på hendes nye album, Cowboy Carter, som udkom 29. marts.
Så nu danner albummet rammen om et lidt famlende forløb på mit 2.g engelskhold. Grundtanken er, at eleverne skal bruge baggrundsviden fra vores tidligere forløb om American Values og The Harlem Renaissance til at anskue indholdet af albummet. Samtidig er der et fokus på at opnå bevidsthed om, hvordan man tilegner sig viden om et nyt emne, fx til hvis man nu skal skrive en større skriftlig opgave (SRP måske).
Forløbet skal munde ud i et analytical essay af (udvalgte sange fra) albummet.
Jeg er med på, at Cowboy Carter-albummet snart er yesteryear’s news, men måske er jeg så heldig, at forløbet her kan fungere som en slags skabelon for fremtidigt arbejde med album-udgivelser, der kan være værd at tage op i undervisningen.
Jeg går til bekendelse: Jeg har fået mine elever til at skamfere et Vita Andersen-digt. Men vi gjorde det i en god sags tjeneste og for netop at undersøge 70ernes “bekendelseslitteratur” over for en mere modernistisk skrivestil.
Jeg har aldrig før læst Vita Andersen med en klasse, og det var ”Hun ser godt ud” fra Tryghedsnarkomaner (1977), det gik ud over. Det samme med det ikoniske Bazar-klip fra 1984 med Strunge og Tafdrup over for Baidel og Bjørnkjær: Jeg har ikke vist det klip til elever i 15 år, men hold nu op, hvor kan det klip – på allermest tåkrummende vis – sætte 70ernes hverdagsrealisme over for 80ernes postmodernisme.
Her kommer en skitse over modulet.
Læs i litteraturhistorien hjemmefra. Saml op med noter på tavlen til hver af de to perioder. Alle siger en pointe.
Se klippet fra Bazar (vi så de første 20 minutter). Nok er klippet grynet, og nok begynder eleverne at blive fjerne i blikket, når Pia Tafdrup tager på sig at forklare den modernistiske poesis udvikling i Europa, men det er så herligt forløsende, når Baidel afslutter Tafdrups talestrøm med et ”jeg forstår ikke et ord af, hvad du siger”. Det kan eleverne sådan set godt relatere til, og de har ingen problemer med at overføre begreberne fra litteraturhistorien på klippet og se, hvor skarpt linjerne var trukket op mellem de to poetiske fløje.
Læs Vita Andersen “Hun ser godt ud” sammen. Hvad lægger eleverne mærke til? Hvad er de nysgerrige på?
Forkort digtet! I par, reducér de 72 verselinjer til 36, men hav fokus på at fastholde intentionen i digtet.
Send resultatet til et nabopar. Reducér den nye version, I selv får, yderligere ned til 18 verselinjer.
Og så én gang til: ny version fra en anden gruppe; reducér den til 9 linjer – de 9 mest sigende linjer i digtet.
Send igen de endelige 9 linjer til naboparret. Med ord eller fraser fra kun de 9 linjer skal der nu skrives en modernistisk version af digtet.
Elever læser deres modernistiske omskrivninger af Vita Andersen op, og det bliver tydeligt at begge stilarter – hverdagsrealismen og postmodernismen – har fundet vej ind i elevernes bevidsthed.
Da jeg med glimt i øjet spurgte en af eleverne, hvad man skulle kunne for at forstå hendes omskrevne digt, citerede hun hurtigt og kækt Pia Tafdrup: ”Man skal såmænd ikke kunne noget særligt.” Hun havde hørt godt efter.
Hvis du mangler lige mangler en podcast, som kan tegne tendenser inden for undervisning og give dig (nye) vinkler på mange forskellige aspekter af lærergerningen, så er BRN – BAM Radio Network måske noget for dig. Det er en amerikansk undervisningspodcast, som i ret korte afsnit beskæftiger sig med både nye trends og eviggyldige problemstillinger i undervisningsverdenen.
Jeg har lige hørt et af de ældre afsnit på 10 minutter om feedback på (især) skriftlighed. Flere af pointerne kender vi, men de er fine at få repeteret. For eksempel understreges det i podcasten, hvor sundt det er at huske på, at vi ikke giver feedback for at gøre den afleverede opgave perfekt, men for at gøre den næste opgave bedre. Så hvad er det, vi gerne vil lære eleven med den feedback, vi giver, og står dette klart for eleven?
Den sidste pointe om feedback fra motivations-psykolog Edward L. Deci er ”Be honest, and clear, and direct, and supportive”. Det er i hvert fald fire adjektiver, jeg godt vil have skinner igennem i den feedback jeg giver fremover.
BAM Radio Network står bag 5000 mini-podcasts om undervisning (jeg ved ikke, om de alle kan findes på sitet), og man kan følge BRN på Spotify eller andre podcast-apps.
Den anden dag kom jeg til at tænke på Peter Adolphsens ”En million historier”, og så var det, jeg tænkte, at jeg da kunne forberede en million moduler efter samme skabelon.
Så det har jeg gjort ud fra seks overordnede sekvenser, som en traditionel (engelsk-)time vel kan siges at bestå af: warm-up, pre-reading, reading/comprehension, post-reading, grammatik, cooler. Yes, det er meget skematisk sat op, men måske kan det alligevel inspirere interesserede i en snæver vending. Under hver kategori er der 10 forslag, som altså kan kombineres på kryds og tværs i 10x10x10x10x10x10 muligheder.
Så hent og print dine en million moduler lige her (eller under materialer), klip dem til og hæft dem sammen og vupti…
