Nye slangord og udtryk opfindes hele tiden. Som regel, når de pludselig dukker op i en dansk stil, ender de med to fede røde streger under. Andre gange trasker disse ord og udtryk ned ad stigen fra de hippeste teenagere til os i de mere grå, kedelige og regelbundne generationer. Udtryk som ”okay, boomer” og ”spurgt” bliver pludselig nomineret til årets ord eller får radioprogrammer opkaldt efter sig for derefter at blive allemandseje og ikke længere en markør for en specifik kronolekt.
New York Times tog de unges sproglige opfindsomhed så alvorligt, at de i februar udskrev en ’Invent a Word’-konkurrence. Vinderen blev kåret den 1. april og fik desuden på denne dag præsenteret sit ord som ‘Word of the Day‘. Ordet var “oblivionaire”, og hvis du ikke allerede har trykket på linket, kan du jo gætte på betydningen inden du trykker.
Sådan en øvelse kunne jeg egentlig godt tænke mig at lave med mine egne elever i forbindelse med et sprogforløb. I dansk. Jeg er ikke sikker på mine elever ville være helt i stand til en så sproglig kreativ udfoldelse på engelsk.
Når jeg engang kommer så langt, vil jeg sikkert på bruge New York Times’ inspirationsoplæg, som godt nok er på engelsk, men som kan oversættes, inden eleverne selv skal i gang med at opfinde ord.
Så er skoleåret vist så småt begyndt rundt omkring i landet med møder og planlægning. Hos os begynder eleverne at sive ind på skolen igen fra på mandag, og her kommer syv små (nye og gamle) forslag til aktiviteter, man kan lave med eleverne i den første time – både elever man møder for første gang, og dem der vender tilbage.
Til de nye elever:
Lad eleverne skrive et brev til deres fremtidige selv. Her skal de reflektere over deres forventninger til både skolen og klassen, men også til faget og læreren. Gem brevene, og vær klar til at give dem tilbage til eleverne, når de engang bliver studenter. Men læreren må selvfølgelig gerne tage brevene med hjem og smuglæse dem, for det giver en god indsigt i, hvilke elever man her har med at gøre.
Lad eleverne individuelt formulere fem ord, de forbinder med faget (fx kedeligt, sjovt, inspirerende, kreativt….). Sæt dem herefter i grupper á fire, og lad dem nu udveksle ord. De skal selvfølgelig forklare, hvorfor de synes, faget er kedeligt, sjovt, inspirerende…. De ord, som mindst to elever i gruppen har tilfælles, skal skrives op på tavlen, og efterfølgende kan læreren så kommentere disse ord, og hvad der kan gøres for at nedbryde fordomme eller for at leve op til de høje forventninger, elever måtte komme med.
I stedet for at tale om sig selv kan eleverne tale om læreren. Lad dem i mindre grupper analysere læreren: Hvor og hvordan bor læreren? Hvor tager læreren på ferie? Familie? Fritidsinteresser? Og så videre. Når de har gjort det, skriver de måske nogle overvejelser på tavlen, eller der samles bare op mundtligt i plenum. Læreren be- eller afkræfter udsagn og præsenterer derved sig selv. Men øvelsen kan også bruges til at tematisere den analytiske kompetence.
Lidt i samme dur kan elever lære hinanden bedre at kende ved at give naboen deres fem seneste indlæg på sociale medier eller fem billeder på deres kamerarulle. Naboen skal nu skrive en lille prosatekst om makkeren ud fra det indtryk, der gives. Efterfølgende læser makkerparret deres tekster højt for hinanden, og de korrigerer hinandens fejl-analyser.
Til de elever, der vender tilbage:
Lad eleverne skrive motiverede ansøgninger til nogle af de emner, de kan vælge imellem i løbet af året.
Eleverne laver ‘find en der...’-øvelser med repetitionsspørgsmål,
Eleverne skriver et brev til sig selv (og læreren) om alle deres ambitioner for faget dette skoleår. Hvordan vil de arbejde med faget for at nå deres mål? Brevet kan bruges som udgangspunkt til en midtvejsevalueringssamtale i januar: Har eleverne formået at arbejde med faget som de ville? Har de mistet motivationen? I så fald, hvad kan gøres for at få den tilbage?
Traditionen tro kommer her et indlæg med et par forslag til hvad man kan lave med sine klasser i den sidste time inden ferien. Her er hvad jeg skal lave i den sidste time med (nogle af) mine klasser i år:
Min 3.g danskklasse, som jeg jo siger helt farvel til, skal lave følgende:
Skrive et brev til min kommende 1.g danskklasse om hvad denne klasse kan forvente sig af danskfaget og af mig som lærer.
Høre en tale fra deres lærer hvori jeg nævner dem alle og det indtryk de efterlader mig med.
Stille læreren alle de spørgsmål de ikke har turdet stille de sidste tre år (om både faglige og personlige ting og livet generelt).
Min 2.g danskklasse (som jeg kun har haft til låns) skal:
Diskutere alment dannende spørgsmål, som Rikke Tranberg Madsen uploadede i gruppen ”Ideudvikling for danskundervisere” på Facebook. Jeg har sat spørgsmålene ind i et M&M-spil, så hvert spørgsmål får en farve der passer til en M&M. Eleverne sidder i grupper på 3, trækker en M&M og svarer på det spørgsmål der svarer til farven. Man skal tale om spørgsmålet i 1 minut. Når man har svaret, må man spise sin chokoladeknap. Når alle i gruppen har trukket to M&Ms og svaret, skifter spørgsmålene. Vi spiller 3 runder i alt, så hver elev svarer altså på 6 spørgsmål.
Spille læreren mod eleverne: Eleverne laver 10 faglige spørgsmål til mig (og de må bruge alt hvad de har til rådighed for at finde spørgsmål og svar – også Google og Wikipedia). Jeg finder på 10 spørgsmål til dem om faglige ting vi har talt om på klassen. Så ser vi hvem der vinder.
Eleverne skrive et brev til sig selv – og deres gamle lærer, som de får tilbage efter ferien – om hvad de har lært, mens jeg har haft dem. Så kan både de og deres gamle lærer starte med at læse dette brev næste skoleår, og de kan se hvad de skal og kan bygge videre på. Øvelsen havde nu også fungeret, vil jeg mene, selvom det var mig der skulle fortsætte med dem, for vi ville så kunne bruge oplæsningen af brevene næste skoleår til at repetere stoffet fra året før ganske kort.
Man kan læse gamle indlæg om årets sidste timer her, her og her.
Hvis man ikke allerede har set Tim Minchins (australsk komiker) graduation speech, 2013, på University of Western Australia på Facebook, kan jeg virkelig varmt anbefale at få det gjort. Den findes lige nedenfor, så der er ingen undskyldning.
Vis den til eleverne, og bed dem efterfølgende lave deres egne livsråd til klassekammeraterne (4 er nok rigeligt frem for de 9 som Tim Minchen præsenterer).
Jeg brugte selv talen som afslutning på mit grundforløb hvor eleverne efterfølgende skulle give hinanden 4 gymnasieråd med på vejen videre ind i studieretningsforløbet. Men jeg ville også have kunnet give opgaven til en 3.g-klasse med den instruks at de skulle filme sig selv give 4 gymnasieråd videre til de kommende 1.g-elever.
Det er igen ved at være den tid på året hvor vi har de sidste undervisningstimer med vores elever. I den anledning kommer her 20 forslag til (mere eller mindre faglige) aktiviteter man kan lave i den sidste undervisningstime,.
Til klasser du ser igen efter ferien:
Spil Jeopardy, Kahoot eller brug en anden quiz-platform om emner gennemgået på klassen.
Lav en rap der fortæller om fem ting du har lært i dette fag i år.
Eleverne skriver hver en top fem over de bedste undervisningssekvenser fra året (og uddyber på klassen).
Eleverne laver i store grupper en fælles plache (på store ark papir) der illustrerer alt hvad de har lært i dette fag i år. De skal sørge for at organisere planchen rimelig overskueligt. Der kan tegnes eller bruges billeder, som klippes ud og klistres på. Plancherne præsenteres på klassen.
Lav læreren mod eleverne: Læreren laver spørgsmål til eleverne, og de laver spørgsmål til læreren om alt hvad der er gennemgået i årets løb.
Eleverne skriver en ode til et fagligt begreb.
Eleverne skriver et brev til sig selv om hvad der er centralt at huske fra dette fag når de starter igen efter ferien.
Lav en graf over årets undervisning. Hvad var højdepunkterne, og hvor var lavpunkterne? Følg evt. op med at diskutere (og designe) det perfekte indhold for næste skoleår.
Ton året ned: Alle elever skriver et stikord på tavlen der karakteriserer undervisningens indhold. Herefter tones året op: Alle skriver resumeer af årets undervisning på 200 ord med mindst 7 stikord fra tavlen.
Til klasser du skal sige farvel til:
Eleverne skriver et afskedsbrev til læreren.
Eleverne skriver et brev til lærerens kommende elever.
Eleverne skriver en anbefaling til læreren, som denne ville kunne bruge i en evt. jobsøgning.
Lav en top ti over hvordan faget vil kunne bruges senere i livet i ’den virkelige verden’.
Skriv skåltaler til hinanden (eller til personificerede faglige begreber), og drik et glas æblejuice af høje glas mens I lytter til hinandens taler.
Lav klassepriser. Læreren opfinder et antal kategorier – ligeså mange som der er elever – og eleverne skal nu enten individuelt eller i grupper fordele disse kategorier. Kategorier kan være ‘bedst forberedte’, ‘mest kreative’, ‘mest positive’, ‘mest motiverede’, ‘mest flittige’, ‘mest opmærksomme’, ‘flest sjove indfald’ o.s.v.
Kopier sider fra en gammeldags venindebog, og få eleverne til at udfylde dem individuelt. Saml dem sammen og kopier dem evt. til et lille hæfte til klassen som et minde.
Alle skriver en lille seddel over det de frygter mest til en eventuel eksamen i faget. Læreren læser en seddel ad gangen højt, og klassen kommer med input til strategier der kan bruges til at løse den frygtede situation.
Mangler du flere ideer, kan du læse eller genlæse indlæg om de sidste timer her og her og her.
Så starter de nye elever. De kommer vrimlende ind ad døren på mandag, og det er altid rart at have en øvelse klar som både du og eleverne kan lære hinanden at kende med.
De fleste af vores nye elever har jo nok en aktiv Facebook-profil, og eleverne kan så – både på dansk eller på fremmedsprog – udvælge 10 statusopdateringer fra hele deres Facebook-tidslinje, som de så skal forbinde og sammenskrive til en lille fortælling om sig selv. De kan selvfølgelig også udvælge 10 statusopdateringer, give dem til en ny klassekammerat de ikke kender på forhånd, og så digte en lille historie om den person hvis statusopdateringer de har fået. Har en eller flere elever ikke en Facebook-profil, kan disse opdigte ti statusopdateringer fra deres liv, som de så skriver ud fra.
Teksterne kan enten postes på en online væg, eller de kan læses op for hele klassen. Og vil man gerne bruge dem som et springbræt til mere fagligt indhold, kunne det være oplagt at tale om sætningskonstruktioner (hvad er en helsætning? Hvad er en ledsætning? Hvordan skaber man variation i en tekst? Hvordan skal statusopdateringer omskrives for at indgå i en præsentationstekst, som er en anden genre?). For en Facebookopdatering er ofte en meget fragmenteret sætningsdel, og det kan altså netop være en god anledning til at sætte fokus på hvordan den type tekst som eleverne kommer til at skrive i deres gymnasietid (og i rigtig mange andre sammenhænge her i livet), skal indeholde helsætninger.
