Om en uge møder mine elever ind i skole igen, og jeg var godt i gang med at forberede året første moduler, da det gik op for mig, at jeg havde forberedt de to første moduler i min 3.g-klasse med fokus på skriftlighed, hvor eleverne nærmest ikke skulle mæle et ords engelsk.
Det går alligevel ikke. Så som en lille welcome back-snakke-øvelse har jeg nu sammensat en PowerPoint med billeder fra nogle af sommerens begivenheder med tilknytning til Storbritannien og USA. Eleverne skal sådan set bare sidde i par og dechifrere de billeder, jeg har lagt i PowerPointen: Hvem vises, hvad ser vi, og hvad er omstændighederne omkring billedet? Eleverne skal skiftes til at tale, mens makkeren supplerer. Vi samler kort op på klassen til sidst og ser, hvordan vi kan kæde (nogle af) begivenhederne sammen med de forløb om hhv. USA og Storbritannien, som vi allerede har været igennem. Jeg har snuppet alle billeder uden skelen til ophavsrettigheder, så jeg deler ikke lige PowerPointen her, men fortæller gerne, hvad jeg har fundet billeder af:
England taber EM-finalen / Gareth Southgate (som stopper)
Keir Starmer vinder valget i Storbritannien
Attentat mod Trump i Pennsylvania
Kamala Harris bliver demokraternes præsidentkandidat i stedet for Biden
Taylor Swifts post på SoMe: ”Person of the Year”-coveret på TIME Magazine, hvor hun optræder med en kat om halsen og teksten ”Cat Ladies Stand Back and Stand By”.
BRAT-coveret og et billede af Charli XCX
Celine Dions come-back fra OL-åbningsceremonien (fordi hun er fra Canada, og fordi min klasse var i Paris på studietur)
Simone Biles med guldmedalje og hendes tweet ”I love my black job”
Tithebarn Road, Southport, med blomster
Optøjer i Southport
Og så ønsker jeg ellers jer alle en rigtig god skoleopstart.
Det bliver ikke til en adventskalender herfra. Til gengæld har jeg lavet et jule-break-the-box-spil.
Eleverne skal samarbejde, to par sammen, så i grupper på fire. Men de skal samarbejde ved at kommunikere og ikke ved at se på hinandens ark.
Når de løser opgaverne, finder de frem til 4 tal og en rækkefølge som tallene skal skrives i, og de fire tal kunne bruges til at låse en hængelås eller et pengeskab op, som indeholder julegodter.
Jeg fik mulighed for at afprøve spillet i dag i min 2.g-klasse. Det tog dem ca. 30 minutter at få låst hængelåsene op.
Så hvis du mangler en juleaktivitet til dit engelskhold, kunne dette måske være noget for dig.
Eleverne skal have mulighed for at bruge deres telefoner til at slå ord og begreber op og til at afspille en sang.
Du kan hente opgaverne lige her eller under materialer. Der indgår også en lærermanual. Og nej, jeg har ikke pyntet opgaverne med et eneste juletræ eller julehjerte. Glædelig jul derude.
I forbindelse med at min 2.g-klasse læste Raymond Carvers novelle ”They’re Not Your Husband”, prøvede jeg en ny sammensætning af forskellige strukturer af, som viste sig at fungere ret godt.
Eleverne havde hjemmefra alle valgt et citat fra teksten, som de syntes, var særligt centralt eller relevant at tale om. Da vi mødtes på klassen, startede de kort med at genfortælle novellen for hinanden i par, og så skrev de deres citat over på en lille seddel. De skulle desuden også skrive deres citat i et digitalt fællesdokument.
Nu blev eleverne placeret over for hinanden, to og to, hvor de skulle tale med deres partner i to minutter i alt. Først i et minut om det ene citat (personen, der havde skrevet citatet, skulle udlægge det for makkeren, men hvis man ikke kunne tale om det i et helt minut, skulle makkeren supplere), og så et minut om det andet citat. Herefter byttede de sedler (citater), og så rykkede de videre til en ny partner. Her skulle de altså først forklare den tidligere makkers citat i et minut, inden de fik præsenteret et nyt citat af den nye makker. Igen, byt, ny makker.
I klassen, hvor der var 24 elever, lod jeg eleverne tale med i alt 12 forskellige partnere, så det tog knap en halv time.
Øvelsen fungerede godt, fordi den for det første trænede tekstnærhed og citatudlægning. Og alle kunne tale med, fordi de – selv når de sad med nye citater – havde hørt disse citater forklaret først af den tidligere makker. Der var altså fokus på både at forstå, hvad en makker forklarede, og så på at kunne videreformidle og måske også udbygge dette. Sjældent har så mange af mine elever været så fokuserede på tekstlæsning og talt så meget engelsk om teksten i så lang tid, på samme tid.
Og mens eleverne talte løs med hinanden, sørgede jeg for at samle alle de 24 citater fra fællesdokumentet og distribuere oversigten til hver enkelt elev. Da de var færdige med at tale, fik de individuelt 10 minutter til at skrive noter til de citater, de netop havde talt om.
Vi samlede op på klassen ved at diskutere de citater, som de ikke kunne forklare, som de manglede noter til, eller som særligt vakte deres interesse.
Det var fredag, og det var eleverne sidste modul, så der skulle ske lidt. Derfor satte jeg eleverne i grupper af fire (par A og par B). Nu skulle de to par arbejde sammen om at løse fire små opgaver, som ville give dem tre tal og en rækkefølge af disse tal. Den lille talrække kunne bruges til at låse hængelåsen på den sorte plastic-æske op.
Eleverne måtte kun kommunikere mundtligt på engelsk med deres samarbejds-par. Derfor havde jeg lagt nogle borde ned, som de sad ryg mod ryg lænet op ad.
Break the Box kan også designes med små grammatikopgaver eller mere fokuserede tasks, som træner specifikke sproglige elementer. Og så er Break the Box mere overskueligt, mindre forberedelsestungt og lettere at håndtere i et klasselokale end et escape room, mens effekten er den samme: Stor aktivitet og masser af kommunikation på engelsk.
Man kan hente mit Break-the-Box-eksempel her og under materialer. Og husk, man kan også godt klare sig uden både æske, hængelås og præmier, men det gør det altså ret sjovt, at der er en konkret lås at åbne.
Denne øvelse er hentet direkte fra Paul Nation, Professor Emeritus i Applied Linguistics ved University of Victoria. Nation kender vi blandt andet fra hans fire tilgange til sprogundervisningen (four strands of language learning), hvor Nation beskriver hvordan en vel-balanceret sprogundervisning fordeler sig mellem meaning focused input, meaning focused output, language focusedlearning og fluency development.
Til et seminar om ”Developing Fluency in Reading” præsenterer Nation fire kendetegn for effektive fluency-øvelser. Disse kendetegn er:
Der skal være fokus på budskabet (message).
Ordforrådet, eleverne skal benytte, skal være kendt. Og emnet, de skal tale om, skal være kendt og ikke for svært.
Der skal være et vist tidspres for at tale hurtigere.
En væsentlig del af øvelsen skal gå til elevernes individuelle mundtlige sprogproduktion.
I forelæsningen præsenterer Nation sin såkaldte 4-3-2-øvelse, som jeg har anvendt flere gange på mine hold, siden jeg stødte på den.
Eleverne forbereder sig på at fortælle om et emne – enten i par eller individuelt. Det kan være repetition af teori, genfortælling af en tekst eller andet.
Nu præsenterer halvdelen af eleverne individuelt deres emne i fire minutter for en tilhører fra den anden halvdel (ikke den de eventuelt arbejdede sammen med om at planlægge foredraget). Tilhøreren lytter interesseret. Efter de fire minutter flytter alle tilhørere sig til en ny præsentation.
Fremlæggerne holder deres foredrag én gang til. Men denne gang kun i tre minutter.
Og så igen: Tilhørerne rykker til et nyt foredrag. Fremlæggerne holder deres foredrag for deres nye tilhører, men denne gang kun i to minutter.
Herefter byttes der naturligvis rundt på tilhørere og fremlæggere og seancen gentages: Nye fremlæggere holder foredrag i tre runder a fire, tre og to minutter.
Øvelsen giver hver elev ni minutters taletid i løbet af 20 minutter, hvilket må siges at være en væsentlig mængde taletid. Tidspresset, der kommer ind, efterhånden som præsentationerne bliver kortere, reducerer tænkepauser og tøve-markører. Ordforrådet er kendt og emnet gennemarbejdet på forhånd. Og endelig er budskabet i fokus gennem foredragets indhold. På den måde lever øvelsen op til de fire kriterier for en succesfuld fluency-øvelse.
Nation understreger væsentligheden af at genbesøge øvelsen jævnligt, helst to-tre gange om ugen. Det kan man som lærer i en dansk gymnasiesammenhæng selvfølgelig overveje, i hvor høj grad man kan efterleve. Ikke desto mindre fungerede øvelsen rigtig fint som repetitionsøvelse, og jeg vil bestemt bruge den jævnligt, men næppe to-tre gange om ugen.
Hvis man vil se Paul Nations forelæsning om ”Developing Fluency in Reading”, kan man finde dem på YouTube. Der er fire dele a 10 minutter, og man får også præsenteret andre interessante pointer og øvelser til reading fluency og writing fluency.
Heksagonale forbindelser kan bruges til at lave synteser over forløb eller specifikke tekster. Det kan forgå på denne måde:
Uddel heksagoner til eleverne. Enten har læreren skrevet centrale begreber på heksagonerne, eller eleverne kan selv finde på centrale begreber, som skal skrives ned på brikkerne. Man kan hente min skabelon til heksagon-brikker her. Print skabelonen, skriv begreberne på, og bed grupperne selv klippe heksagonerne ud. Eller print og klip ud, giv hver elev tre heksagoner, og sæt herefter eleverne sammen i grupper á tre med deres i alt ni udfyldte heksagoner. Eller giv eleverne tre heksagoner hver at udfylde, saml heksagonerne sammen og bland dem, og sæt herefter eleverne i grupper á tre med ni tilfældige heksagoner.
Eleverne diskuterer nu, hvordan man bedst kan sætte heksagonerne sammen til en sammenhængende model. Hver heksagon kan i princippet matche seks andre brikker, men alle sider, der rører hinanden, skal på en eller anden måde have en sammenhæng, eleverne kan forklare.
Når gruppen er blevet enige om den stærkeste model, skal de forklare forbindelserne. Hver eneste forbindelse. Grundigt. Og disse forklaringer skal forberedes, så eleverne kan præsentere dem for andre grupper. Eleverne skal altså sørge for at tage et billede af deres model, som deles med klassen. De kan med fordel give hver forbindelse et nummer (ved at lægge en lille seddel med et tal på forbindelsen, inden de tager billedet) og også nummergive forklaringerne, så det er tydeligt, hvilken forklaring hører til hvilken forbindelse.
Sæt eleverne i matrix-grupper, der præsenterer deres modeller for hinanden, og lad eleverne dele billeder af deres modeller og de skriftlige forklaringer med hinanden på deres læringsplatform. Eller lad et par grupper præsentere deres heksagon for hele resten af klassen.
Jeg er selv blevet ret vild med heksagonale opsamlinger, fordi eleverne hele tiden udfordrer hinanden i måden at pusle begreberne sammen på, og fordi ikke to grupper kommer frem til samme løsning. Så grupperne har noget nyt at byde hinanden, når de mødes til præsentationerne.