Nations 4-3-2-Fluency

Denne øvelse er hentet direkte fra Paul Nation, Professor Emeritus i Applied Linguistics ved University of Victoria. Nation kender vi blandt andet fra hans fire tilgange til sprogundervisningen (four strands of language learning), hvor Nation beskriver hvordan en vel-balanceret sprogundervisning fordeler sig mellem meaning focused input, meaning focused output, language focused learning og fluency development.

Til et seminar om ”Developing Fluency in Reading” præsenterer Nation fire kendetegn for effektive fluency-øvelser. Disse kendetegn er:

  • Der skal være fokus på budskabet (message).
  • Ordforrådet, eleverne skal benytte, skal være kendt. Og emnet, de skal tale om, skal være kendt og ikke for svært.
  • Der skal være et vist tidspres for at tale hurtigere.
  • En væsentlig del af øvelsen skal gå til elevernes individuelle mundtlige sprogproduktion.

I forelæsningen præsenterer Nation sin såkaldte 4-3-2-øvelse, som jeg har anvendt flere gange på mine hold, siden jeg stødte på den.

Eleverne forbereder sig på at fortælle om et emne – enten i par eller individuelt. Det kan være repetition af teori, genfortælling af en tekst eller andet.

Nu præsenterer halvdelen af eleverne individuelt deres emne i fire minutter for en tilhører fra den anden halvdel (ikke den de eventuelt arbejdede sammen med om at planlægge foredraget). Tilhøreren lytter interesseret. Efter de fire minutter flytter alle tilhørere sig til en ny præsentation.

Fremlæggerne holder deres foredrag én gang til. Men denne gang kun i tre minutter.

Og så igen: Tilhørerne rykker til et nyt foredrag. Fremlæggerne holder deres foredrag for deres nye tilhører, men denne gang kun i to minutter.

Herefter byttes der naturligvis rundt på tilhørere og fremlæggere og seancen gentages: Nye fremlæggere holder foredrag i tre runder a fire, tre og to minutter.

Øvelsen giver hver elev ni minutters taletid i løbet af 20 minutter, hvilket må siges at være en væsentlig mængde taletid. Tidspresset, der kommer ind, efterhånden som præsentationerne bliver kortere, reducerer tænkepauser og tøve-markører. Ordforrådet er kendt og emnet gennemarbejdet på forhånd. Og endelig er budskabet i fokus gennem foredragets indhold. På den måde lever øvelsen op til de fire kriterier for en succesfuld fluency-øvelse.

Nation understreger væsentligheden af at genbesøge øvelsen jævnligt, helst to-tre gange om ugen. Det kan man som lærer i en dansk gymnasiesammenhæng selvfølgelig overveje, i hvor høj grad man kan efterleve. Ikke desto mindre fungerede øvelsen rigtig fint som repetitionsøvelse, og jeg vil bestemt bruge den jævnligt, men næppe to-tre gange om ugen.

Hvis man vil se Paul Nations forelæsning om ”Developing Fluency in Reading”, kan man finde dem på YouTube. Der er fire dele a 10 minutter, og man får også præsenteret andre interessante pointer og øvelser til reading fluency og writing fluency.

Heksagonale forbindelser

Heksagonale forbindelser kan bruges til at lave synteser over forløb eller specifikke tekster. Det kan forgå på denne måde:

  1. Uddel heksagoner til eleverne. Enten har læreren skrevet centrale begreber på heksagonerne, eller eleverne kan selv finde på centrale begreber, som skal skrives ned på brikkerne. Man kan hente min skabelon til heksagon-brikker her. Print skabelonen, skriv begreberne på, og bed grupperne selv klippe heksagonerne ud. Eller print og klip ud, giv hver elev tre heksagoner, og sæt herefter eleverne sammen i grupper á tre med deres i alt ni udfyldte heksagoner. Eller giv eleverne tre heksagoner hver at udfylde, saml heksagonerne sammen og bland dem, og sæt herefter eleverne i grupper á tre med ni tilfældige heksagoner.
  2. Eleverne diskuterer nu, hvordan man bedst kan sætte heksagonerne sammen til en sammenhængende model. Hver heksagon kan i princippet matche seks andre brikker, men alle sider, der rører hinanden, skal på en eller anden måde have en sammenhæng, eleverne kan forklare.
  3. Når gruppen er blevet enige om den stærkeste model, skal de forklare forbindelserne. Hver eneste forbindelse. Grundigt. Og disse forklaringer skal forberedes, så eleverne kan præsentere dem for andre grupper. Eleverne skal altså sørge for at tage et billede af deres model, som deles med klassen. De kan med fordel give hver forbindelse et nummer (ved at lægge en lille seddel med et tal på forbindelsen, inden de tager billedet) og også nummergive forklaringerne, så det er tydeligt, hvilken forklaring hører til hvilken forbindelse.
  4. Sæt eleverne i matrix-grupper, der præsenterer deres modeller for hinanden, og lad eleverne dele billeder af deres modeller og de skriftlige forklaringer med hinanden på deres læringsplatform. Eller lad et par grupper præsentere deres heksagon for hele resten af klassen.

Jeg er selv blevet ret vild med heksagonale opsamlinger, fordi eleverne hele tiden udfordrer hinanden i måden at pusle begreberne sammen på, og fordi ikke to grupper kommer frem til samme løsning. Så grupperne har noget nyt at byde hinanden, når de mødes til præsentationerne.

Kamala Harris-meme som opvarmningsøvelse

Gordon Jones & Bria Goeller (Good Trubble, Sacramento): “That Little Girl Was Me” (2020)

Jeg ved godt, at jeg er last mover på det her meme, men jeg ville alligevel lige dele ideen om at bruge den som opvarmningsøvelse. Forleden startede jeg timen med at vise eleverne i 3.g billedet. Heldigvis var der et par stykker, som spontant udbrød, at det jo var Kamala Harris (så langt, så godt!). Deres opgave var nu at forklare mig memet. De måtte selv researche for at finde frem til referencerne i billedet.

Det tog dem overraskede kort tid at finde frem til navnet Ruby Bridges, og selv hvis de ikke i forvejen havde haft Kamala Harris at gå ud fra, er jeg sikker på, de ville kunne have fundet frem til dette. Nogle elever havde også fundet ud af, at det var en pastiche over et andet billede. Så herefter viste jeg dem Norman Rockwells billede af Ruby Bridges, “The Problem We All Live With” , som de sammen analyserede kort ud fra den historiske kontekst, de selv havde fundet frem til i deres søgning på Ruby Bridges, (og hvad de vidste fra vores forløb om Black Lives). Endelig vendte vi tilbage til memet med Kamala Harris og diskuterede nu symbolikken i billedet.

Det tog ikke mere end 15 minutter, men det gør mig altid glad og tilfreds, når jeg kan få eleverne til at sætte deres faglige viden i spil med højaktuelle temaer – bare i en enkelt lille opvarmningsøvelse.

Det virtuelle pararbejde

Ligesom i den almindelige undervisning har jeg en mistanke om, at det kan være svært at holde eleverne til ilden med at få talt engelsk i de virtuelle rum, når jeg ikke lige står og ånder dem i nakken. Som tidligere nævnt bruger vi på min arbejdsplads Teams, og her laver jeg kanaler til eleverne, hvor de kan arbejde i par og i grupper. Forleden skulle de diskutere nogle arbejdsspørgsmål, som de havde forberedt sig på hjemmefra. Og jeg bad dem optage deres samtale i kanalen (som jo er supernemt og effektivt). De skulle tale i ca. 7 minutter. Normalt plejer jeg at surfe mellem kanalerne til brudstykker af deres samtaler, men her lod jeg dem stort set være for sig selv. Jeg kiggede kun lige forbi kanalerne for at sikre mig, at samtalerne faktisk blev optaget. Der var også enkelte par, der lige skulle have gentaget, at dette var et krav. Men ellers blandede jeg mig ikke i snakken.

Normalt er der 28 elever i klassen, men enkelte var fraværende, og deres partnere (som de selv havde fået lov at vælge inden), blev smidt ind i kanaler med andre par (så der i nogle grupper var tre elever). Da eleverne var færdige, endte der altså med at være 11 optagelser. Nogle var lidt kortere, andre en smule længere end de 7 minutter.

Om aftenen satte jeg mig til at lytte til optagelserne, som jo bare lå i kanalerne, og mens jeg lyttede, kommenterede jeg skriftligt (noget af) det, jeg hørte, fx ”god pointe at xxx” eller ”godt, Søren, at du lægger mærke til…” eller ”måske kunne I have uddybet metaforen yyy lidt” . Jeg skrev kun, mens jeg lyttede, så rettearbejdet tog altså knap halvanden time for de 25 elever, der var til timen.

Jeg sendte mine skriftlige kommentarer til dem i chatten i Teams og bad om feedback på opgavetypen, som har været ret positiv. De er jo altid glade for feedback, men ville selvfølgelig helst have præsenteret deres svar for mig personligt. Men hvis jeg skal tale med 11 grupper i 7 minutter, skal alle andre grupper sidde meget selv imens, så dette var et rigtig godt alternativ til både at få hørt eleverne og givet dem respons.

Selv synes jeg, det var en fremragende måde at lave pararbejde og mere uformelle præsentationer på (som jo i opgavens natur var mere en samtale end en præsentation): Jeg fik sikret mig, at eleverne snakkede engelsk, og jeg fik et godt indblik i deres forståelse af teksten og faglige niveau, både sprogligt og indholdsmæssigt.

Mere virtuel mundtlighed

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ingen afsluttende hold har i år. Men derfor skal mine elever stadig træne mundtlighed – især i engelsk. Mine mundtlighedsøvelser og -opgaver den sidste virtuelle måneds tid har i høj grad lignet den, jeg ellers plejer at lave, men jeg prøver alligevel her at skitsere et par greb til, hvordan det så gribes an virtuelt.

Vi bruger Teams på min skole, og mangler man konkret IT-introduktion til Teams, kan jeg igen og stadig varmt anbefale at bruge Sidsels blog, hvor man finder masser af instruktionsvideoer. Så når jeg bruger ord som ’kanaler’ (grupperum) eller ’det virtuelle møde’ (klassemøde), er det altså henvisninger til det, jeg gør i Teams.

Her kommer 5 eksempler på, hvordan jeg taler med – og hører elever – mundtligt virtuelt.

  1. I klassesamtaler harpunerer jeg eleverne. En klasseoversigt med elevernes navne kan hjælpe mig med at holde styr på, hvem jeg har hørt (tak, Alice, for den ide). Jeg har ikke haft mange lange klassesamtaler med de større klasser. Det har alligevel været lidt bøvlet, men med mine små hold har det fungeret udmærket.
  2. Til gruppearbejde og pararbejde har jeg oprettet kanaler til eleverne – og ofte navngivet kanalerne med de elever, der skulle være med i gruppen. På den måde vidste eleverne præcis, hvem der skulle være hvor. Eleven, der står først i gruppen, er ansvarlig for at oprette det virtuelle møde. I disse kanaler kan jeg uden problemer hoppe ind og ud af deres samtaler, hjælpe dem, lytte til dem osv. Elever der har brug for min hjælp kan kalde på mig ved at skrive en besked.
  3. Klassiske snakkeøvelser som half-a-crossword og spot the differences har jeg delt med eleverne med strenge instrukser om, hvem er elev A og hvem der er elev B. Eleverne downloader deres respektive arbejdsark, mødes med deres makker virtuelt og løser opgaven. Disse øvelser lytter jeg som regel ikke meget med på. Men disse opgaver har fungeret rigtig fint som mundtligheds-fillers. Der er lidt flere forslag til sådanne fylde-øvelser i mit sidste indlæg her.
  4. I forbindelse med værklæsning bad jeg også eleverne vælge et tema-kort fra Lynlitteratur som lektie. Jeg havde taget et billede af alle kortene og delt med eleverne, som de så kunne udvælge deres kort fra. Herefter ringede jeg dem op i Teams (igennem chatten) to og to, hvor vi havde en snak om, hvad de havde valgt og hvorfor – og altså en lille tolkningsdiskussion. Jeg nåede hele klassen på 29 elever igennem (nogle gange, da jeg troede jeg var presset på tid, ringede jeg tre elever op ad gangen). Imens lavede de andre nogle skriftlige arbejdsopgaver forbundet med værket.
  5. I forbindelse med en mindre skriftlig opgave, som eleverne skulle skrive i modulet, ringede jeg dem også op to og to, hvor jeg kunne spørge ind til, hvordan det gik med opgaven, og om de havde spørgsmål. Ved at ringe dem op sikrede jeg mig, at ingen elever gik under radaren, og jeg fik en fornuftig faglig snak med de fleste – og jeg fik mange flere spørgsmål, end jeg ellers ville have fået (er jeg sikker på). Elever der kom i tanke om andre spørgsmål eller ikke kunne vente på, at jeg kom til dem, kaldte på mig via chatten, og så ringede jeg dem op hurtigt.

Her kommer 3 eksempler på mundtlighedsøvelser, jeg ikke har prøvet af endnu, men som jeg sikkert også snart vil benytte mig af.

  1. Eleverne skal i et mindre pararbejde eller gruppearbejde optage deres diskussion for mig. Dette kunne fx være 1 minuts foredrag/1 minuts resumeer, som de holder for hinanden.
  2. Eleverne kan spille et online ’brætspil’ med hinanden: Jeg har prøvet at lave min grammatikspilleplade med Webwhiteboard. Dette online whiteboard er utrolig simpelt og kræver ingen login, men man kan altså heller ikke ret meget derinde. Og stabiliteten er nok heller ikke optimal, men det var, hvad jeg lige kunne finde. Hvis andre har bedre forslag, tager jeg meget gerne imod og skriver dette indlæg om. Helt lavpraktisk har jeg taget et skærmklip af den spilleplade, jeg vil benytte, og sat ind whiteboardet. Jeg har lavet et par tekstbokse med navne på spillerne. Jeg forestiller mig, at eleverne selv kan lave deres navnebokse. Og jeg laver – og distribuerer links til – en spilleplade pr. gruppe. Eleverne går ind på linket, og de kan nu bruge deres navneboks som spillebrik, slå med en online terning fra deres telefoner, som de viser hinanden i en videochat, mens de spiller synkront på whiteboardet og taler sammen i videochatten. Hvis videochatten foregår i Teams, kan jeg kaldes ind som dommer, og jeg kan også – hvis de holder mødet i kanaler – bare kalde på mig. Er Webwhiteboard for ustabilt eller for langsomt, kan én af gruppens elever i stedet få rollen som gamemaster. Spillebrættet kopieres ind i OneNote (nok til elevens personlige mappe), og der laves spillebrikker ved at indsætte små figurer. Vedkommende deler sin skærm med de øvrige deltagere og flytter alle brikkerne. Og eleverne slår med terninger og svarer over videochatten. 
  3. Hvis jeg havde haft afsluttende hold – og jeg påtænker faktisk også at gøre det med mine fortsætterklasser – ville jeg klart overveje at afholde min egen lille ’eksamen’ eller årsprøve med dem. De skal ’trække’ en tekst dagen før, og så ringer jeg dem op i modulet dagen efter og taler 15 minutter med dem om teksten. Jeg kan således nå 6 elever pr. modul – 5 moduler i alt, og det betyder 4 modulers selvstændigt arbejde til alle andre i de store klasser. I disse 4 moduler kan de elever, der ikke skal til prøve, arbejde selvstændigt med en skriftlig opgave, med ovenstående snakkeøvelser eller med at producere et kreativt produkt (fx en poster, mind-maps, en lille film eller andet, som jeg ikke har fundet på endnu), der samler op på (nogle af) de temaer, vi har arbejdet med i løbet af de sidste år. Jeg forestiller mig, at eleverne trækker en tekst dagen inden prøven. Eleverne må sige et nummer og får den tekst, der svarer til nummeret (ligesom ved eksamen). Jeg ringer herefter eleven op på et givent tidspunkt, og så taler vi sammen i 15 minutter om teksten. Jeg giver ikke en karakter, men prøven kan indgå i min samlede bedømmelse.

Mundtlighed i Corona-tid

Vi går nu ind i anden uge af den virtuelle undervisning, og indtil videre har min version af denne indeholdt mange af de elementer, der indgår i min normale undervisning, uden de store problemer: Der har været gruppearbejde, individuelle skriveøvelser, lærersnak med elever i mindre grupper og klasseopsamlinger. Klasseopsamlingerne har godt nok været markant kortere og med mere harpunering end tidligere, og eleverne har givet udtryk for, at det har været sværere at tage gruppearbejdet helt alvorligt, fordi det blev ”for akavet” over skærmen, men det tror jeg faktisk, de er ved at have vænnet sig til nu. Vi bruger Teams og OneNote på min skole, og den kombination har fungeret særdeles effektivt indtil videre. Hvis du mangler konkret viden om, hvordan præcis Teams og OneNote fungerer, skal du besøge Sidsels blog, min dygtige kollega og pædagogisk IT-ekspert. Hun har – især i disse dage – skrevet masser af tips og tricks til at komme godt i gang med programmerne og lavet pædagogiske instruktionsvideoer.

Jeg knokler derimod med at finde på øvelser, der kan træne mundtlig sprogfærdighed og samtidig give eleverne lidt af den sociale interaktion med kammeraterne, de lige nu mangler.

Warm-ups plejer at være nogle af de bedste opgaver til at få eleverne i tale, også selvom (eller måske især fordi) disse warm-ups ikke altid er direkte knyttet til det faglige tema, der arbejdes med. Især i disse dage er det mit håb, at warm-up-øvelser kan give eleverne mulighed for at vænne sig lidt mere til at tale engelsk med hinanden over skærmen.

Fem klassiske warm-up-øvelser er:

  • Spot the difference. Ved at følge linket kommer du til en side med masser af billedsæt, hvor man skal finde x antal forskelle. Eleverne sættes i par, og hver elev i parret får et af de to billeder. Gennem samtale – og udelukkende samtale – skal de se om de kan finde frem til forskellene.
  • Half a crossword. Jeg har før skrevet om dette site, hvor man nemt og hurtigt kan lave sine egne øvelser til eleverne med præcis de gloser, der er relevante. I par får eleverne hver deres halve krydsord udleveret, og de skal nu forklare gloserne for hinanden for at kunne fylde resten ud.
  • Conversational questions. Sitet, der her linkes til, har masser af spørgsmål til masser af temaer. Del eleverne ind i par, giv hver elev et antal spørgsmål, og lad dem interviewe hinanden to og to.
  • Would you rather-questions. Sitet, der linkes til, har masser af forslag til ‘Would you rather’-spørgsmål. Samme princip som ovenover.
  • The Odd One Out. Sitet, der linkes til, har masser af forslag til denne type øvelser på forskellige niveauer, og her er tanken, at eleverne i par eller grupper af tre kan samarbejde om at finde så mange begrundelser på ‘odd ones out’, som de kan.

Disse warm-up-øvelser foregår som sagt som regel i par. Vis eleverne deres partnere i OneNote. Personen, der står forrest, er ansvarlig for ringe makkeren op til en videochat. Enten sender jeg eleverne hver deres ark i Lectio (halvdelen får det ene ark, den anden halvdel det andet, og det har jeg gjort inden timens start), eller også – med tillid til at de ikke åbner makkerens ark – lægger jeg det bare op til dem i OneNote. Selvfølgelig kan eleverne ikke notere i arkene, som oftest er i PDF’er (og de færreste af mine elever har printere derhjemme), men de skriver bare svar ned på et separat stykke papir, hvis der overhovedet er noget, der skal noteres. Og så klarer de sådan set sig selv de næste 20 minutter, og vi samler sjældent op. Formålet er udelukkende at få dem til at snakke engelsk med hinanden virtuelt. Husk at bede dem slå kameraet til, så de faktisk kan se hinanden, mens de taler.