Ide til lyrikmodul

Hvis jeg ikke allerede selv lige havde kørt et ’lær at elske lyrik’-forløb med mine 2.g-elever i dansk, havde jeg gjort som min gode kollega, Marianne, og introduceret lyrikken gennem Tove Ditlevsens ”Selvportræt”, læst højt af Paprika Steen på Gyldendal Stream.

Efter at have hørt digtet læst højt (af Paprika Steen) diskuterede eleverne det ud fra følgende spørgsmål:

Jeg kan ikke:

  • Hvad er væsentlige og mindre væsentlige ting i jeres øjne?
  • Kan vi læse et køn og en kønsforventning ind i de nævnte ting?

Jeg kan ikke holde op med:

  • Hvilke elementer kan være almene (noget, vi måske kan se os selv i), og hvilke er mere specifikke for denne digter?
  • Hvad lærer vi om digteren her?

Jeg kan:

  • Hvad giver livsværdi/mening for digteren?
  • Er der elementer, I synes, er vigtige at kunne?

Derefter læste Marianne sin egen version af et ”Selvportræt” højt for eleverne, inden de naturligvis også skulle lave deres egne, som skulle læses højt på klassen. Deres benspænd var:

Jeg glæder mig til at lave øvelsen, næste gang jeg har en klasse, der skal arbejde med et lyrikforløb.

Fagbegreber fra folkeskolen

Vi er stadig godt i gang med skriftlighedsforløb i 1.a. Som en af de første øvelser skulle eleverne repetere og undersøge begreber knyttet til tekstanalyse, som for eksempel characterization, setting, structure, genre, narratorpoint of view, plot, theme, quote og så videre. I par skulle de skrive deres forklaringer på de enkelte begreber ind i en tabel med to kolonner, så der kunne laves domino-brikker af fagbegreber og forklaringer: Fagbegreber i højre kolonne, og den tilhørende forklaring skulle skrives i venstre kolonne i rækken under. Eleverne klippede deres færdige spil ud og gav det til et andet par.

Vi samlede op på begreber, som eleverne følte sig usikre på.

Og så havde jeg fundet et par opgavebeskrivelser fra folkeskolens afgangsprøver fra hhv. 9. klasse og 10. klasse (på www.prøvebanken.dk), som disse elever med stor sandsynlighed selv har siddet og svedt over for trekvart år siden. Jeg bad dem prøve at identificere, hvilke af vores fagbegreber fra før faktisk var (indirekte) repræsenteret i opgaveformuleringen her. På den måde fik vi en udmærket diskussion om, at gymnasiet faktisk bygger videre på deres viden fra grundskolen, og at fagbegreberne i gymnasiet ikke er så fremmed for dem.

 

 

Biden Battle

Vi har arbejdet med American Values på mit 1.g engelskhold, og inspireret af Leander Møller Gøttcke fra Syddansk Universitet, som holdt oplæg på Årskurset i Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, 2021, er vi nu i gang med at se på splittelsen i det amerikanske samfund i dag. Vi har lyttet til og læst Amanda Gormans ”The Hill We Climb” og talt om, hvordan digtet kan ses som et forsøg på netop at forene en splittet nation. Oven på det blev klassen delt i to: Halvdelen skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Inaugural Address” (20.01.2021), mens den anden halvdel skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Remarks By President Biden To Mark One Year Since The January 6th Deadly Assault On The U.S. Capitol” (06.01.2022).  Begge grupper skulle løse følgende opgaver, mens de lyttede (og nogle minutter mere bagefter). De skulle arbejde individuelt og fik ca. 35 minutter. Talerne varer godt 20 minutter hver.

Mark places in the text where you feel something central is being communicated.

Write keywords around the aptum model (det retoriske pentagram) for the speech.  Under language, write at least three central rhetorical devices used in the speech, and comment on their effect in the context.

Come up with three central words that you would use to describe the intention of this speech.

Eleverne fik så små ti minutter til at sammenligne deres noter med en person, der havde fået samme tale som dem.

Og så mødtes vi til et Biden Battle: Gruppen med ”Inaugural Address” fik lov at lægge for og præsentere en pointe fra deres analyse, inden gruppen med ”Remarks on January 6th” fik lov at fortælle, hvad samme analysegreb viste i deres tale. Sådan fortsatte de to halvdele med at præsentere pointer fra deres analyser, som blev holdt op imod hinanden, og det viste jo en ganske interessant udvikling i Joe Bidens taler fra at være bredt inkluderende og et forsøg på at favne alle – selv politiske modstandere – til at distancere sig fra og tydeligt sætte et dem-os-skel op over for Trump og hans støtter.

Jeg brugte 2 moduler  a 95 minutter på hele seancen med italesættelse af splittelse i USA, Gormans digt og Bidens taler, og hele baduljen er sat ind i et PowerPoint. Hvis det har interesse, må man skrive til mig og få det tilsendt.

Repetitionsstationer

Den følgende øvelse brugte jeg til eksamensrepetition, hvor der skulle repeteres mange tekster og temaer, men man kan sagtens bruge øvelsen i andre repetitionssammenhænge, når eksamen ikke lige står for døren.

Jeg printede A4-ark ud, hvor der på hvert papir stod et tema og titlen på en (kerne)tekst inden for det tema. Jeg havde omtrent halvt så mange ark (titler på tekster), som der var elever i klassen. Disse ark blev fordelt rundt om i klassen som stationer.

Eleverne blev sat sammen i par, og hvert par blev sendt hen til en station. Her fik parret nu to minutter til at skrive stikord ned til den tekst (og det tema), de sad med. Hvis de virkelig ingenting kunne huske om teksten, hjalp jeg dem en smule på vej. Efter to minutter rykkede parret videre til næste tekst, hvor andre nu allerede havde skrevet lidt stikord, og disse stikord skulle så suppleres eller uddybes.
Da parrene havde besøgt alle stationer, blev de sendt tilbage til deres udgangs-station. Her skulle de nu skrive en kort opsamling af teksten og dens sammenhæng med temaet ud fra de stikord, som resten af parrene havde skrevet. Altså, en minianalyse af teksten som kernetekst i temaet.

Alle disse små tekster fra parrene blev delt med resten af klassen, så hele klassen havde en oversigt over det centrale indhold og relevansen af disse kernetekster.

Tekstarbejde med whiteboards

Vi har efterhånden haft mobile whiteboards på Midtfyns Gymnasium i mere end fem år, og jeg bruger dem hyppigt i tekstarbejdet – både i dansk og engelsk. Den hyppigste måde, jeg bruger dem på, afviger ikke synderligt fra første gang, jeg skrev om dem her, men der er alligevel kommet et par detaljer til, som jeg synes fungerer godt.

Hjemmefra har eleverne hver især forberedt sig på en novelle (eller en anden skønlitterær tekst).

På klassen skriver læreren centrale analyse-elementer op på tavlen: Fx navnene på hovedpersonerne, miljø, komposition, fortæller, symboler, tema…

Eleverne får nu 10 minutter til individuelt at skrive noter og betragtninger ned til alle disse punkter.

De deles nu ind i grupper á 4-6 elever (afhængig af hvor mange whiteboards der er til rådighed, og hvor mange elever der er i klassen). I hver gruppe udnævnes en sekretær, som er ansvarlig for at styre diskussionen og skrive pointer op på whiteboardet. På whiteboardet starter sekretæren med at skrive de punkter op, som læreren skrev op inde på klassens tavle.

I gruppen skiftes eleverne nu med at komme med betragtninger og pointer, som sekretæren skriver op, og de systematiserer deres input, fx ved at lave pile på whiteboardet mellem pointerne.

Efter omtrent 30 minutter kaldes alle elever, undtagen sekretærerne, tilbage i klassen. Her afholdes en klassediskussion, hvor eleverne bidrager med pointer fra deres gruppearbejde.

Samtidig med denne klassediskussion sidder sekretærerne stadig ved deres whiteboards og skriver en opsamling af den diskussion, de netop har haft om teksten i gruppen. En slags mini-analyse, om man vil. Denne lille tekst sendes til læreren, som deler den med resten af klassen efterfølgende. Sekretærerne er altså ikke med i klassediskussionen, men skriver som sagt mini-analyser ud fra gruppearbejdet.

Øvelsen fungerer rigtig fint, hvad enten alle elever arbejder med den samme tekst, eller klassen måske arbejder med en novellesamling som værk, hvor eleverne måske nok alle har læst alle teksterne, men har fået til opgave at læse forskellige fokustekster ekstra grundigt.

Inauguration module (January 20, 2021)

Her kommer et forslag til et engelskmodul som kan tematisere Joe Bidens indsættelse. Det er ikke megakreativt, ej heller rigtig tilpasset virtuel undervisning, men det kan måske være en hjælp, hvis man gerne vil undervise i indsættelsen, allerede inden ugen er omme, uden meget tid til forberedelse.

Hvis eleverne ikke allerede har set talen, kan man jo passende starte med at spille Biden Bingo. Giv eleverne disse ord, og bed eleverne vælge 10 blå og 5 røde. De blå giver 1 point hver, de røde giver 2. Vis så eleverne talen, mens de følger med på deres selvvalgte bingoplader, og se så hvem der får flest point.

Del herefter eleverne i to: Halvdelen skal være retorik-forskere og lede efter sproglige virkemidler i talen. Den anden halvdel skal være politikere og lytte/læse efter politiske budskaber. Talen findes her på skrift. Og her på video. Når eleverne har undersøgt deres område, sættes de i matrix-par, hvor de sammenligner, hvilke politiske budskaber udtrykkes hvordan, og de diskuterer hvorfor.

Der samles op på klassen, hvor hvert par præsenterer et politisk tema og et virkemiddel, der bruges til at udtrykke dette tema, og parret forklarer også, hvad de mener effekten af dette virkemiddel er.

Lyt herefter til Amanda Gorman recitere sit digt “The Hill We Climb”. Spørg eleverne, om de kan lide det. Hvis ja, hvad kan de lide ved det? Hvis nej, hvad tiltaler dem ikke? Er der særlige ord, fraser og/eller virkemidler, der fanger deres opmærksomhed. Hvad mener de umiddelbart digtet handler om?

Herefter kan eleverne i grupper diskutere følgende spørgsmål i grupper. Her skal de nok starte med at lytte til digtet en gang til:

  • The poem is called ”The Hill We Climb”. How can this title be interpreted?
  • Amanda Gorman has said herself about the poem that she hoped it would “speak to the moment” and “do this time justice” (fra BBC). Does the poem succeed in this? If so, how? If not, why not?
  • What similarities and differences in style, tone and themes do you see between Amanda Gorman’s poem and Joe Biden’s inauguration speech?

Der samles op på klassen, og eleverne kan slutteligt se og diskutere disse to billeder og citatet fra Amanda Gormans ”The Hill We Climb”:

Norman Rockwell, ”The Problem We All Live With” (1964)

Kamela Harris Ruby Bridges meme

Angela Gorman from “The Hill We Climb”: “… a nation that isn’t broken, but simply unfinished, we the successors of a country and a time where a skinny black girl descended from slaves and raised by a single mother can dream of becoming president, only to find herself reciting for one.”

 

Nå, men New York Times var hurtigere, end jeg var, og deres forslag til en time om Amanda Gorman kan ses her.