Den anden dag kom jeg til at tænke på Peter Adolphsens ”En million historier”, og så var det, jeg tænkte, at jeg da kunne forberede en million moduler efter samme skabelon.
Så det har jeg gjort ud fra seks overordnede sekvenser, som en traditionel (engelsk-)time vel kan siges at bestå af: warm-up, pre-reading, reading/comprehension, post-reading, grammatik, cooler. Yes, det er meget skematisk sat op, men måske kan det alligevel inspirere interesserede i en snæver vending. Under hver kategori er der 10 forslag, som altså kan kombineres på kryds og tværs i 10x10x10x10x10x10 muligheder.
Så hent og print dine en million moduler lige her (eller under materialer), klip dem til og hæft dem sammen og vupti…
Ikke af den romantiske slags, vel. Det må de unge mennesker selv klare. Men en af de pointer, jeg tog til mig fra Randi er smidt ud af gruppen, som jeg nævnte i sidste indlæg, var, at en måde at sikre sig, at eleverne får talt sammen med flere kammerater og får ’problemløst’ og bliver inddelt i (forskellige) par samtidig, er ved at lade dem organisere sig på en linje efter forskellige principper. Jo jo, bevares, det har jeg gjort før, men ikke så ofte, for jeg havde svært ved at finde på organiseringsprincipper, og jeg syntes ikke altid, eleverne fik talt nok, og jeg var ikke klar over, hvor godt det er for fællesskabet netop at tale om forskellige småting fra deres hverdag på denne måde. Men det er det, for på den måde lærer eleverne hinanden at kende bare en lille smule mere, og det kan være med til at kitte dem sammen og bidrage til fornemmelsen af et (fagligt) fællesskab, som igen kan være med til at gøre dem tryggere over for hinanden og give dem mere lyst til at deltage i både det faglige og det sociale fællesskab. Fordelen ved at være sproglærer er, at der faktisk er en faglig dimension knyttet til den måde at lave grupper på, fordi eleverne træner kommunikative kompetencer på fremmedsproget til at få stillet sig på plads.
Her kommer en liste med 40 forskellige forslag til, hvordan eleverne kan organisere sig på en linje, og de inddeles så i par eller grupper ud fra den række. TAK til dem, der har bidraget med inddelingsideer. Eleverne stiller sig på række …
efter husnummer
alfabetisk efter gadenavn
efter antal bøger på deres værelse/i hjemmet
efter antal telefoner i hjemmet
efter antal kæledyr de har haft
efter antal køretimer de har haft
efter antal fritidsjob de har haft
efter antal lande de har været i
efter højeste snapstreak
efter antal bukser de ejer
efter antal sko de ejer
efter antal (kilo)meter de har til skole
efter tid de har gået til en fritidsaktivitet
efter længste køretur de har været på
efter hvornår på året de har fødselsdag
efter hvornår de sidst spiste en is
efter antal storfamiliemedlemmer (onkler, fastre, mostre, fætre og kusiner)
efter hvornår de står op til hverdag
efter hvor stor deres (lands)by er
efter antal øer de har været på
efter deres fraværsprocent 😉
efter antal minutter de brugte på deres seneste aflevering
efter hvornår de sidst har været med tog
efter hvornår de sidst købte bland-selv-slik
efter yndlingstal
alfabetisk efter mormors fornavn
efter hvornår de sidst har været i en forlystelsespark
efter hvornår de sidst har været til koncert
efter hvornår de sidst har været i en svømmehal
efter antal pandekager de kan spise
efter antal steder de har boet
efter antal dansklærere de har haft
efter antal bøger de har læst
efter hvornår de sidst har været i biografen
efter antal kortspil de kender
efter hvor mange hovedstæder de kan nævne
efter hvor lang tid de bruger på telefonen om dagen
alfabetisk efter den sidste sang de hørte
efter hvornår de gik i seng i går
efter hvor gammel de tror læreren er (år, måned, dag)
Her er en alternativ tilgang til et klassisk gruppearbejde med arbejdsspørgsmål og den efterfølgende opsamling på klassen. Arbejdet i denne struktur foregår i tre faser: Først en individuel fase, hvor alle elever besvarer (næsten) alle spørgsmål. Så en gruppefase, hvor hver gruppe fokuserer på et specifikt (og selvvalgt) spørgsmål. Og til sidst en opsamlingsfase, hvor elever får mulighed for at føje til den første individuelle fase og evaluere svar med en nabo.
Konkret foregår det sådan her:
Giv eleverne arbejdsspørgsmål til en tekst. 7-10 spørgsmål er sikkert passende. Giv eleverne 7-12 minutter til at besvare spørgsmålene i stikordsform. De behøver ikke svare på alle spørgsmål, og de behøver ikke svare på dem i den angivne rækkefølge.
Imens eleverne skriver, kan læreren hænge sedler med tal på rundt omkring i lokalet – hver seddel har et tal, der svarer til et arbejdsspørgsmålsnummer.
Når de 7 minutter er gået, må eleverne selv vælge, hvilket af spørgsmålene de gerne vil arbejde videre med/præsentere for klassen. De skal gå hen til det nummer, som svarer til deres valg af spørgsmål. Men der må kun være 3-4 elever ved hvert spørgsmål. Er der allerede fyldt op, må eleven vælge et andet spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, som ingen elever vælger, er det ok. De spørgsmål kan læreren så selv præsentere.
Sammen med deres gruppe (som altså er elever, der har valgt samme spørgsmål) diskuterer eleverne nu det specifikke spørgsmål og skriver tydelige stikord til et svar på et A3-ark.
Herefter skiftes grupperne til at præsentere deres svar. De står stadigvæk rundt om ved væggene i klassen, så der er intet andet at tage sig til end at lytte grundigt til hinanden. De har ikke deres computere. Når alle grupper har præsenteret, må eleverne gå tilbage til deres pladser, og så må de få 7 minutter mere til at skrive gode pointer fra præsentationerne til i deres noter.
Slutteligt kan eleverne vende sig mod en nabo, og så skiftes de to til at præsentere deres svar til hver enkelt spørgsmål. Igen må de skrive til, hvis deres makker har en god pointe, de selv havde misset. Alternativt kan man samle op på hele klassen ved at spørge, om der er nogle af arbejdsspørgsmålene, de stadig er i tvivl om eller mangler svar på.
I forbindelse med at min 2.g-klasse læste Raymond Carvers novelle ”They’re Not Your Husband”, prøvede jeg en ny sammensætning af forskellige strukturer af, som viste sig at fungere ret godt.
Eleverne havde hjemmefra alle valgt et citat fra teksten, som de syntes, var særligt centralt eller relevant at tale om. Da vi mødtes på klassen, startede de kort med at genfortælle novellen for hinanden i par, og så skrev de deres citat over på en lille seddel. De skulle desuden også skrive deres citat i et digitalt fællesdokument.
Nu blev eleverne placeret over for hinanden, to og to, hvor de skulle tale med deres partner i to minutter i alt. Først i et minut om det ene citat (personen, der havde skrevet citatet, skulle udlægge det for makkeren, men hvis man ikke kunne tale om det i et helt minut, skulle makkeren supplere), og så et minut om det andet citat. Herefter byttede de sedler (citater), og så rykkede de videre til en ny partner. Her skulle de altså først forklare den tidligere makkers citat i et minut, inden de fik præsenteret et nyt citat af den nye makker. Igen, byt, ny makker.
I klassen, hvor der var 24 elever, lod jeg eleverne tale med i alt 12 forskellige partnere, så det tog knap en halv time.
Øvelsen fungerede godt, fordi den for det første trænede tekstnærhed og citatudlægning. Og alle kunne tale med, fordi de – selv når de sad med nye citater – havde hørt disse citater forklaret først af den tidligere makker. Der var altså fokus på både at forstå, hvad en makker forklarede, og så på at kunne videreformidle og måske også udbygge dette. Sjældent har så mange af mine elever været så fokuserede på tekstlæsning og talt så meget engelsk om teksten i så lang tid, på samme tid.
Og mens eleverne talte løs med hinanden, sørgede jeg for at samle alle de 24 citater fra fællesdokumentet og distribuere oversigten til hver enkelt elev. Da de var færdige med at tale, fik de individuelt 10 minutter til at skrive noter til de citater, de netop havde talt om.
Vi samlede op på klassen ved at diskutere de citater, som de ikke kunne forklare, som de manglede noter til, eller som særligt vakte deres interesse.
Lige nu er jeg hjemme på skriveorlov, men når jeg igen er tilbage på arbejde, venter der mig et par store klasser på 30+ elever, og store klasser er med til at fremhæve et af mine handicap: Jeg har en tendens til at overse visse elevtyper. Det er nok især de lidt mere stille, men ellers ret velfungerende elever, som laver deres ting, men som kan synes, det faglige er temmelig udfordrende, og som ikke bryder sig om at tale særligt højt.
Så nu prøver jeg at indføre tre dogmer for undervisningen:
1) Fast rutine med at jeg skal ned til xx, yy og zz hver time. Jeg laver en rotationsordning, så jeg hver 14 dag vælger tre andre elever ud, der er i fokus. Det er ikke noget, jeg fortæller eleverne.
2) Dele-klasser/stationstræning. Jeg skal mindst en gang hvert tredje modul sørge for at klassen deles i udvalgte sekvenser, så jeg giver min fulde opmærksomhed til en mindre gruppe. Det skal ikke bare være gruppearbejde, hvor eleverne arbejder selv, mens jeg suser rundt mellem grupperne og hører lidt forskellige brudstykker af deres samtale. Nej, det skal være sekvenser, der er planlagt som en aktivitet mellem læreren og den mindre gruppe af elever.
3) Flere mundtligheds-optagelser. Under nedlukningerne eksperimenterede mange lærere med forskellige former for optagelser af mundtlige opgaver. Jeg blev ret glad for at optage mindre gruppearbejder og gruppediskussioner. Disse optagelser tog jeg med tilbage til klasselokalet efter nedlukningen: Jeg beder stadig elever om at optage mindre gruppearbejder – eller i hvert fald opsamlingsdiskussioner – i grupperne. Jeg har god erfaring med, at det ikke tager ret lang tid at give feedback på disse optagelser. Hvis otte grupper afleverer en fem-minutters optagelse, tager det mig kun godt en time at give hver eneste elev lidt feedback på noget, de siger i optagelsen. Jeg skriver nemlig mine kommentarer, mens jeg lytter til optagelsen.
Jeg har ikke udtænkt en evaluering af hele processen endnu.
Vi har efterhånden haft mobile whiteboards på Midtfyns Gymnasium i mere end fem år, og jeg bruger dem hyppigt i tekstarbejdet – både i dansk og engelsk. Den hyppigste måde, jeg bruger dem på, afviger ikke synderligt fra første gang, jeg skrev om dem her, men der er alligevel kommet et par detaljer til, som jeg synes fungerer godt.
Hjemmefra har eleverne hver især forberedt sig på en novelle (eller en anden skønlitterær tekst).
På klassen skriver læreren centrale analyse-elementer op på tavlen: Fx navnene på hovedpersonerne, miljø, komposition, fortæller, symboler, tema…
Eleverne får nu 10 minutter til individuelt at skrive noter og betragtninger ned til alle disse punkter.
De deles nu ind i grupper á 4-6 elever (afhængig af hvor mange whiteboards der er til rådighed, og hvor mange elever der er i klassen). I hver gruppe udnævnes en sekretær, som er ansvarlig for at styre diskussionen og skrive pointer op på whiteboardet. På whiteboardet starter sekretæren med at skrive de punkter op, som læreren skrev op inde på klassens tavle.
I gruppen skiftes eleverne nu med at komme med betragtninger og pointer, som sekretæren skriver op, og de systematiserer deres input, fx ved at lave pile på whiteboardet mellem pointerne.
Efter omtrent 30 minutter kaldes alle elever, undtagen sekretærerne, tilbage i klassen. Her afholdes en klassediskussion, hvor eleverne bidrager med pointer fra deres gruppearbejde.
Samtidig med denne klassediskussion sidder sekretærerne stadig ved deres whiteboards og skriver en opsamling af den diskussion, de netop har haft om teksten i gruppen. En slags mini-analyse, om man vil. Denne lille tekst sendes til læreren, som deler den med resten af klassen efterfølgende. Sekretærerne er altså ikke med i klassediskussionen, men skriver som sagt mini-analyser ud fra gruppearbejdet.
Øvelsen fungerer rigtig fint, hvad enten alle elever arbejder med den samme tekst, eller klassen måske arbejder med en novellesamling som værk, hvor eleverne måske nok alle har læst alle teksterne, men har fået til opgave at læse forskellige fokustekster ekstra grundigt.
