Quiz-og-byt i speeddates med citater

I forbindelse med at min 2.g-klasse læste Raymond Carvers novelle ”They’re Not Your Husband”, prøvede jeg en ny sammensætning af forskellige strukturer af, som viste sig at fungere ret godt.

Eleverne havde hjemmefra alle valgt et citat fra teksten, som de syntes, var særligt centralt eller relevant at tale om. Da vi mødtes på klassen, startede de kort med at genfortælle novellen for hinanden i par, og så skrev de deres citat over på en lille seddel. De skulle desuden også skrive deres citat i et digitalt fællesdokument.

Nu blev eleverne placeret over for hinanden, to og to, hvor de skulle tale med deres partner i to minutter i alt. Først i et minut om det ene citat (personen, der havde skrevet citatet, skulle udlægge det for makkeren, men hvis man ikke kunne tale om det i et helt minut, skulle makkeren supplere), og så et minut om det andet citat. Herefter byttede de sedler (citater), og så rykkede de videre til en ny partner. Her skulle de altså først forklare den tidligere makkers citat i et minut, inden de fik præsenteret et nyt citat af den nye makker. Igen, byt, ny makker.

I klassen, hvor der var 24 elever, lod jeg eleverne tale med i alt 12 forskellige partnere, så det tog knap en halv time.

Øvelsen fungerede godt, fordi den for det første trænede tekstnærhed og citatudlægning. Og alle kunne tale med, fordi de – selv når de sad med nye citater – havde hørt disse citater forklaret først af den tidligere makker. Der var altså fokus på både at forstå, hvad en makker forklarede, og så på at kunne videreformidle og måske også udbygge dette. Sjældent har så mange af mine elever været så fokuserede på tekstlæsning og talt så meget engelsk om teksten i så lang tid, på samme tid.

Og mens eleverne talte løs med hinanden, sørgede jeg for at samle alle de 24 citater fra fællesdokumentet og distribuere oversigten til hver enkelt elev. Da de var færdige med at tale, fik de individuelt 10 minutter til at skrive noter til de citater, de netop havde talt om.

Vi samlede op på klassen ved at diskutere de citater, som de ikke kunne forklare, som de manglede noter til, eller som særligt vakte deres interesse.

Den blinde vinkel

Lige nu er jeg hjemme på skriveorlov, men når jeg igen er tilbage på arbejde, venter der mig et par store klasser på 30+ elever, og store klasser er med til at fremhæve et af mine handicap: Jeg har en tendens til at overse visse elevtyper. Det er nok især de lidt mere stille, men ellers ret velfungerende elever, som laver deres ting, men som kan synes, det faglige er temmelig udfordrende, og som ikke bryder sig om at tale særligt højt.

Så nu prøver jeg at indføre tre dogmer for undervisningen:

1) Fast rutine med at jeg skal ned til xx, yy og zz hver time. Jeg laver en rotationsordning, så jeg hver 14 dag vælger tre andre elever ud, der er i fokus. Det er ikke noget, jeg fortæller eleverne.

2) Dele-klasser/stationstræning. Jeg skal mindst en gang hvert tredje modul sørge for at klassen deles i udvalgte sekvenser, så jeg giver min fulde opmærksomhed til en mindre gruppe. Det skal ikke bare være gruppearbejde, hvor eleverne arbejder selv, mens jeg suser rundt mellem grupperne og hører lidt forskellige brudstykker af deres samtale. Nej, det skal være sekvenser, der er planlagt som en aktivitet mellem læreren og den mindre gruppe af elever.

3) Flere mundtligheds-optagelser. Under nedlukningerne eksperimenterede mange lærere med forskellige former for optagelser af mundtlige opgaver. Jeg blev ret glad for at optage mindre gruppearbejder og gruppediskussioner. Disse optagelser tog jeg med tilbage til klasselokalet efter nedlukningen: Jeg beder stadig elever om at optage mindre gruppearbejder – eller i hvert fald opsamlingsdiskussioner – i grupperne. Jeg har god erfaring med, at det ikke tager ret lang tid at give feedback på disse optagelser. Hvis otte grupper afleverer en fem-minutters optagelse, tager det mig kun godt en time at give hver eneste elev lidt feedback på noget, de siger i optagelsen. Jeg skriver nemlig mine kommentarer, mens jeg lytter til optagelsen.

Jeg har ikke udtænkt en evaluering af hele processen endnu.

Tekstarbejde med whiteboards

Vi har efterhånden haft mobile whiteboards på Midtfyns Gymnasium i mere end fem år, og jeg bruger dem hyppigt i tekstarbejdet – både i dansk og engelsk. Den hyppigste måde, jeg bruger dem på, afviger ikke synderligt fra første gang, jeg skrev om dem her, men der er alligevel kommet et par detaljer til, som jeg synes fungerer godt.

Hjemmefra har eleverne hver især forberedt sig på en novelle (eller en anden skønlitterær tekst).

På klassen skriver læreren centrale analyse-elementer op på tavlen: Fx navnene på hovedpersonerne, miljø, komposition, fortæller, symboler, tema…

Eleverne får nu 10 minutter til individuelt at skrive noter og betragtninger ned til alle disse punkter.

De deles nu ind i grupper á 4-6 elever (afhængig af hvor mange whiteboards der er til rådighed, og hvor mange elever der er i klassen). I hver gruppe udnævnes en sekretær, som er ansvarlig for at styre diskussionen og skrive pointer op på whiteboardet. På whiteboardet starter sekretæren med at skrive de punkter op, som læreren skrev op inde på klassens tavle.

I gruppen skiftes eleverne nu med at komme med betragtninger og pointer, som sekretæren skriver op, og de systematiserer deres input, fx ved at lave pile på whiteboardet mellem pointerne.

Efter omtrent 30 minutter kaldes alle elever, undtagen sekretærerne, tilbage i klassen. Her afholdes en klassediskussion, hvor eleverne bidrager med pointer fra deres gruppearbejde.

Samtidig med denne klassediskussion sidder sekretærerne stadig ved deres whiteboards og skriver en opsamling af den diskussion, de netop har haft om teksten i gruppen. En slags mini-analyse, om man vil. Denne lille tekst sendes til læreren, som deler den med resten af klassen efterfølgende. Sekretærerne er altså ikke med i klassediskussionen, men skriver som sagt mini-analyser ud fra gruppearbejdet.

Øvelsen fungerer rigtig fint, hvad enten alle elever arbejder med den samme tekst, eller klassen måske arbejder med en novellesamling som værk, hvor eleverne måske nok alle har læst alle teksterne, men har fået til opgave at læse forskellige fokustekster ekstra grundigt.

30+ opgaveideer til Escape Rooms

Her kommer endnu et indlæg om Escape Rooms (andre indlæg om Escape Rooms kan læses her og her) . Denne gang med nogle forskellige forslag til opgavetyper, man kan bruge i sine rum. Opgavetyperne egner sig nok bedst til dansk og sprogfag (men andre (humanistiske) fag kan måske også finde inspiration her). Nogle opgavetyper rummer markant mere faglighed end andre. Nogle ideer grænser til det pjattede, men disse ideer kan tit bruges til opgaver ind imellem de mere faglige/analytiske opgaver og til at give læreren lidt plads imellem opgaver, som kræver lærertjek.

Derudover har jeg lavet listen som et Google Docs-dokument med åbne redigeringsrettigheder, og faktisk havde jeg håbet, at jeg på den måde kunne invitere jer læsere til at deltage i opgaveide-genereringen. Så hvis I har ideer til nogle andre opgavetyper, end dem jeg her har nævnt, så må I meget gerne tilføje dem i dokumentet.

Her kommer så mine 30+ ideer:

  1. Labyrint. Eleverne skal vælge den rigtige vej gennem labyrinten, fx korrekte sætninger, citater fra en bog, eller som eksemplet her ved at vælge korrekte homofoner. Brug gerne denne labyrint som skabelon. Hvert felt indeholder et bogstav, der kan være koden til næste rum.
  2. Lav en indsættelsesøvelse, hvor eleverne indsætter korrekte ord. Dette kan både gå på indhold og grammatik. Koden kan være ord 2 + 4 + 5 sat  sammen.
  3. Kreative skriv-selv opgaver (skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum)
  4. Analyseopgaver. Eleverne besvarer et antal analysespørgsmål (skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum).
  5. Eleverne skal finde svar på en række konkrete spørgsmål, fx omkring forfatterens fødested, debutroman, skrivestil. Svar kan her Googles – eller kendes på forhånd – og koden kan være førstebogstaver fra hvert svar.
  6. Lav et domino-spil med fx spørgsmål og svar, phrasal verbs eller forfatter og litterær periode. Koden kan være det sidste ord i spillet. Se eksempel på et domino-spil her. I en virtuel version ville jeg tage skærmudklip af hver domino-brik og sætte dem tilfældigt ind i OneNote, så eleverne selv må skrive dem af og pusle dem på plads med papir og blyant.
  7. Find ord fra en specifik ordklasse i et tekststykke. Koden kan være førstebogstaverne af alle disse ord. Eller antallet af ord fra ordklassen gange tre.
  8. Mix og match øvelse mellem citater og billeder, som billedet her viser (dette er blot er et uddrag af en opgave). Koden er et ord, der dannes ved bogstaverne fra billederne.
  9. Mix og match fagbegreber med fx eksempler/definitioner. Koden kan være første bogstav fra alle svar i rigtig rækkefølge.
  10. Mix og match tekstuddrag og genrebetegnelser. Hvert genreeksempel har et tal tilknyttet, og koden er den korrekte rækkefølgen af tallene, når de er matchet med tekststykkerne.
  11. Lav en krydsordsopgave med et løsen. Du kan lave krydsord på mange forskellige sites, fx Crosswordlabs eller Education.com. Disse sites giver dog ikke mulighed for løsener, men tag et skærmudklip af din krydsord og marker så selv de felter, der skal bruges til løsenet, med noget billedredigering. Bogstaverne, der står på disse felter, kan udgøre koden.
  12. Eleverne skal symbolisere en karakter ved hjælp af en genstand. De skal finde en fysisk genstand og forklare, hvordan denne genstand kan symbolisere karakteren. (Skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum).
  13. Lav odd-one-out øvelser. Enten med grammatik, ordforråd eller indhold. Koden er en sammensætning af alle ’odd-one-outs’.
  14. Udfyld et dagbogsblad eller en side fra en venindebog for en litterær karakter fx efter denne skabelon fra Sød Tøs venindebog eller  denne skabelon fra Minnies venindebog.  (Skal sendes til læreren, som tjekker og sender kode retur).
  15. Puslespil med kohærens og kohæsion, hvor et tekststykke skal sættes korrekt sammen (i engelsk fx med jumbled sentences eller i dansk med fokus på opbygning af argumentation).  Hvert tekststykke er udstyret med et tal eller et bogstav, og koden er så rækkefølgen af disse tal eller bogstaver.
  16. Flyt rigtige ord fra et felt til et andet med farvede baggrunde. Under hvert ord, der skal flyttes, er der et skjult tal, og koden er summen af disse tal. Se fx her: 
  17. Lydklip og lytteøvelse. Her skal eleverne måske lytte efter et grammatisk fænomen, eller de skal lytte efter noget konkret indhold. Koden er fx en bestemt definition af noget, der forklares i lydklippet, eller antallet af gange det grammatiske fænomen optræder.
  18. Brug en lærebog, som eleverne har til rådighed. Bed dem læse om et givent emne. Koden er ti centrale stikord fra denne læsning. (Disse forklares til læreren, som giver koden til næste opgave).
  19. Angiv nogle sider, der skal læses i lærebogen, med tilhørende arbejdsspørgsmål. Koden er svar (fx konkrete fagbegreber), der nævnes i tekststykket.
  20. Spil hangman. Der kan fx være fem ord, eleverne skal gætte (en hangman pr. ord), og koden er en sammensætning af disse.
  21. Lav multiple choice-quiz. Koden er kombinationen af de rigtige svar, så fx ABACD
  22. Graduering af ordstriber (særlig ordklassetræning i fremmedsprog). Giv eleverne fem ord inden for en kategori, fx måder at slå på eller måder at bevæge sig på eller måder at grine på. Se fx her. Ordene skal sorteres, så man starter med den mindst voldsomme først. Koden kan være førstebogstaverne af ordene i den rigtige rækkefølge.
  23. Rollespil: Eleverne skal lave en samtale med forfatteren og/eller karaktererne. Eleverne forbereder sig på nogle spørgsmål, som om de var forfatter til og/eller karakterer fra en tekst. Hvorfor skrev forfatteren som han gjorde? Hvorfor handlede karaktererne på den måde?  (Læreren skal tjekke deres rollespil og give næste kode). Læreren må gerne stille uddybende spørgsmål i sin samtale med eleverne.
  24. Lav memes (eller andre små remedieringer) til at illustrere et tema fra teksten. (Skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste opgave).
  25. Find de gemte ord. Brug en hidden word-generator. Koden kan være første-bogstaverne på de ord, der findes, som jo passende kan være begreber I arbejder med, titler I arbejder med, karakterer i en bestemt tekst eller noget helt andet.
  26. Lav dit eget stereogram som gemmer på koden til næste rum 
  27. Brug kodesprog, og lad eleverne selv skal regne ud hvad løsenet er, fx ved at erstatte tal med bogstaver, eller at alle bogstaver er forskudt med en, så A er blevet til B, B er blevet til C osv. Forslag til koder kan findes her på Pinterest.
  28. Lav en rebus:  lav en på engelsk her  og en på dansk her.
  29. Lav dit eget connect-the-dots-billede. Måske er billedet et ord, som er koden til næste rum. Jeg prøvede at lede efter dot-to-dot-generators, men kunne ikke finde nogen gratis-versioner, jeg kunne finde ud af. I stedet kan jeg godt selv lave mine egne prikker med tal, som viser lidt simple ord eller tal, som fx den her: 
  30. Lav en fysisk connect-the dots. Giv eleverne en forklaring på, hvordan de skal bevæge sig for at skrive et bestemt ord. Koden er selvfølgelig ordet.
  31. Gåder. Danske gåder kan findes her på dansk her og engelske riddles her. Koden kan være førstebogstavet af svarene til alle gåderne.

Det var min liste, som forhåbentlig kan være starten på en meget lang liste af gode ideer, som I måske vil være med til at generere. Så skriv endelig flere ideer til i dette Google Docs-dokument.

Escape room med litterær analyse

Så er vi tilbage ved den virtuelle undervisning fra i morgen. Hvis man mangler inspiration til, hvad man skal lave, kan man læse, hvad Morten fra Inkshed laver med sine engelskelever i morgen her. Det er en ready-to-teach-øvelse til levels of formality, og jeg er vild med den.

Hvis man har lyst til at slippe eleverne løs i virtuelle escape rooms, kan jeg også anbefale dette. Du må gerne give dine engelskelever linket til mit grammatikrum her (bare kopier linket). Løsninger til rummet med engelsk grammatik kan du hente under materialer eller her.

Men man kan også sagtens lave noget, der ligner et escape room, med litteratur og litterær analyse. Jeg laver escape rooms i OneNote, hvor jeg opretter en ny notesbog til det nye escape room. Herfra er det nemlig relativt nemt at dele linket til notesbogen med både elever og kolleger. Men alt det tekniske kan du læse om hos Sidsel fra Sportmat.dk.

I stedet vil jeg gerne vise et eksempel på, hvordan man kan lægge mere analytiske opgaver ind i et escape room.  Jeg har skamløst kopieret en del og ladet mig inspirere kraftigt af andre spørgsmål og opgaver fra Martin Jørgensen, som har lagt en issuu med opgaver op. Jeg kender ikke Martin Jørgensen – og har heller ikke prøvet voldsomt på at finde og kontakte ham, inden jeg postede dette indlæg – så hvis du læser med, Martin Jørgensen, og er virkelig træt af, at jeg har brugt dine opgaver på denne måde, så skriv endelig, og så piller jeg det ned igen.

Escape room’et findes her. Og koderne til de enkelte sider findes her. Men læs lige resten af indlægget, som beskriver, hvordan det fungerer.

På introduktionssiden finder eleverne en stribe ret konkrete spørgsmål, og det angives, hvilke bogstaver og tal fra disse svar indgår i koden til den første gåde.

Herefter finder eleverne mere analytiske spørgsmål under de følgende sider, og hver gang de har et godt svar, kontakter de læreren med dette. Da jeg afprøvede det i det fysiske klasselokale, kom eleverne bare op til mig ved katederet, men i den virtuelle version, hvor jeg forestiller mig, eleverne diskuterer spørgsmålene i kanaler i Teams, kalder eleverne på mig, når de er klar til at svare, og så kommer jeg ind i deres møde. Ja, nogle gange må de vente, mens jeg får snakket færdig med andre grupper.

Når en gruppe har svaret tilfredsstillende på et mere analytisk spørgsmål, får de endnu et konkret/fakta-baseret spørgsmål af mig, som de skal finde svaret på og indtaste som koden til næste fane. Dette spørgsmål gav jeg eleverne på en lap papir i den fysiske version, mens jeg i den virtuelle version bare vil skrive spørgsmålet i gruppens kanal-samtale. Det gælder om at holde tungen lige i munden her, så man ved, hvilken gruppe er nået til hvilket spørgsmål. I den fysiske version klarede jeg dette ved, at hver gruppe havde en farve, og spørgsmålene var så printet ud i de forskellige farver. Så gul gruppe fik bare næste spørgsmål fra den gule bunke, som lå i en den rigtige rækkefølge fra start. I den virtuelle version kan jeg se i kanalen, hvilket spørgsmål jeg postede til dem sidst.

Hvis du gerne vil køre mit escape room med dine elever, kan du bare kopiere dette link til dem, og hente kode-spørgsmål og -svar her. Så er du klar. Eleverne kan bare klikke på linket og prøve at undslippe døden…

Godt nytår – det værste og det bedste fra 2019

Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.

Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.

Så det bedste ved 2019 kommer her:

  • Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
  • Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
  • At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.

Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!