Forleden på iSLCOLLECTIVE så jeg et spil, som jeg straks tyvstjal (men ikke har prøvet af endnu). Don’t say very bygges op på en Game of Goose-spilleplade eller lignende, og eleverne spiller spillet i par eller grupper á 3. De skiftes til at flytte deres brik hen på et felt og skal nu hurtigt sige et synonym til feltet. Man kan sige at eleverne får 5 sekunder, og hvis de ikke kan nå at sige et passende synonym, er det tilbage til start.
Som forberedelse kan man bede elever slå ordene op i deres synonymordbøger og undersøge spillepladsen inden spillet går i gang.
Denne øvelse er hentet direkte fra Paul Nation, Professor Emeritus i Applied Linguistics ved University of Victoria. Nation kender vi blandt andet fra hans fire tilgange til sprogundervisningen (four strands of language learning), hvor Nation beskriver hvordan en vel-balanceret sprogundervisning fordeler sig mellem meaning focused input, meaning focused output, language focusedlearning og fluency development.
Til et seminar om ”Developing Fluency in Reading” præsenterer Nation fire kendetegn for effektive fluency-øvelser. Disse kendetegn er:
Der skal være fokus på budskabet (message).
Ordforrådet, eleverne skal benytte, skal være kendt. Og emnet, de skal tale om, skal være kendt og ikke for svært.
Der skal være et vist tidspres for at tale hurtigere.
En væsentlig del af øvelsen skal gå til elevernes individuelle mundtlige sprogproduktion.
I forelæsningen præsenterer Nation sin såkaldte 4-3-2-øvelse, som jeg har anvendt flere gange på mine hold, siden jeg stødte på den.
Eleverne forbereder sig på at fortælle om et emne – enten i par eller individuelt. Det kan være repetition af teori, genfortælling af en tekst eller andet.
Nu præsenterer halvdelen af eleverne individuelt deres emne i fire minutter for en tilhører fra den anden halvdel (ikke den de eventuelt arbejdede sammen med om at planlægge foredraget). Tilhøreren lytter interesseret. Efter de fire minutter flytter alle tilhørere sig til en ny præsentation.
Fremlæggerne holder deres foredrag én gang til. Men denne gang kun i tre minutter.
Og så igen: Tilhørerne rykker til et nyt foredrag. Fremlæggerne holder deres foredrag for deres nye tilhører, men denne gang kun i to minutter.
Herefter byttes der naturligvis rundt på tilhørere og fremlæggere og seancen gentages: Nye fremlæggere holder foredrag i tre runder a fire, tre og to minutter.
Øvelsen giver hver elev ni minutters taletid i løbet af 20 minutter, hvilket må siges at være en væsentlig mængde taletid. Tidspresset, der kommer ind, efterhånden som præsentationerne bliver kortere, reducerer tænkepauser og tøve-markører. Ordforrådet er kendt og emnet gennemarbejdet på forhånd. Og endelig er budskabet i fokus gennem foredragets indhold. På den måde lever øvelsen op til de fire kriterier for en succesfuld fluency-øvelse.
Nation understreger væsentligheden af at genbesøge øvelsen jævnligt, helst to-tre gange om ugen. Det kan man som lærer i en dansk gymnasiesammenhæng selvfølgelig overveje, i hvor høj grad man kan efterleve. Ikke desto mindre fungerede øvelsen rigtig fint som repetitionsøvelse, og jeg vil bestemt bruge den jævnligt, men næppe to-tre gange om ugen.
Hvis man vil se Paul Nations forelæsning om ”Developing Fluency in Reading”, kan man finde dem på YouTube. Der er fire dele a 10 minutter, og man får også præsenteret andre interessante pointer og øvelser til reading fluency og writing fluency.
Her er en lille øvelse til at træne arbejdet med linkers – samtidig med at eleverne får talt om en (skønlitterær) tekst.
Vi har været i gang med linkers i skriftlighedsforløbet i 1.a engelsk. Nu er eleverne efterhånden virkelig godt inde i novellen, som de arbejder med og skriver om (en efterhånden lidt ældre sag, nemlig “Mid-air” af Jennifer Allott fra et eksamenssæt på B-niveau, 30.05.2016). Eleverne har allerede skrevet et par analyseafsnit og en indledning til teksten, så der var naturligt nu at se på, hvordan afsnittene kunne bindes sammen.
Ganske kort forklarede jeg dem, hvad linkers gør ved en tekst, og vi gennemgik en oversigt med forskellige linkers.
Så blev eleverne delt ind i par, og hvert par fik en stribe udsagn om teksten, som de selv klippede ud og fordelte mellem sig som en spil kort. Billedet her viser kun halvdelen af sætningerne. Der var 14 i alt, og det var passende til et par.
Nu var opgaven, at de skulle skiftes til at spille en sætning, men de måtte kun spille en sætning, hvis de kunne binde den (logisk, korrekt) sammen med den forrige sætning ved hjælp af en linker. Kunne de ikke, var runden tabt, og modstanderen fik alle sætninger på bordet. Til gengæld måtte man så åbne en ny runde og derved få lov at smide første sætning på bordet (hvor man ikke skulle tænke over linkers).
Øvelsen havde både et analytisk fokus (hvordan kunne man sætte forskellige analyseelementer over for hinanden), et kommunikativt fokus (at spille mod hinanden og kommunikere herom), og et syntaktisk og ordforråds-fokus (hvordan anvendes linkers).
Til familiens sommerhustur havde jeg indkøbt et spil med navnet Helt blank. Reglerne er simple:
Træk et kort, som alle skal se.
Alle deltagere skriver ét ord, de forbinder med ordet på kortet (en kollokation). Trækker man fx kortet ’venstre’ vil nogle deltagere måske skrive ’orienteret’, andre ’håndet’, andre igen ’sving’. Det behøver ikke være et sammensat navneord eller en kollokation, men kan også være et andet ord, man associerer til, fx ’højre’.
Alle deltagere viser hinanden, hvad de har skrevet. Man får tre point, hvis kun to deltagere har skrevet det samme. Man får et point, hvis mere end to deltagere har skrevet det samme. Hvis ingen andre deltagere har skrevet det samme, får man ingen point.
Det gælder om først at få 25 point.
Jeg har lavet en undervisningsversion til engelsk med ord, der kan bruges til at tale om og træne typiske kollokationer. Den kan findes her eller under materialer. Men jeg forestiller mig, at spillet kan laves til rigtig mange fag, hvor man kan fx kan have forskellige litterære perioder, -ismer, forfattere, tekster, temaer, billeder osv., og så skal eleverne skrive stikord til disse.
Jeg kan også anbefale spillet som helt almindeligt familiespil. Selv familiens før-skolebarn kunne være med til at finde på ord.
I min værklæsningsskabelon indgår en øvelse der hedder ’decisive moments’. Og jeg mente at huske den er inspireret af Literature in the Language Classroom, men jeg synes ikke jeg kunne finde den igen. I hvert fald er det gået op for mig at dette kan være en interessant øvelse til analyse og fortolkning generelt. Jeg bruger den til at sætte fokus på at lære eleverne at skabe argumentation for deres analysepointer og til at hjælpe dem med at nuancere denne argumentation med et bredere ordforråd.
Ideen er at der tegnes et træ på tavlen med rødder, stamme og krone. I klassen kan eleverne nu diskutere hvilke øjeblikke/begivenheder i teksten de finder afgørende for tekstens endelige udfald. På klassen kan I blive enige om en begivenhed som I vil arbejde samlet med på tavlens træ, men eleverne kan selvfølgelig også arbejde individuelt med deres egne træer i deres egne noter.
Ved stammen skrives den afgørende begivenhed. Ved kronen af træet skrives udfaldet af denne begivenhed ned. Ikke konkrete hændelser, men udlægningen af disse hændelser. Ved roden skrives nu ord for de følelser, handlinger eller andet der fører til den afgørende begivenhed. Det er i arbejdet med ordene ved kronen og roden at man kan sætte fokus på mere nuancerede og akademiserede udtryk og gloser.
Mit eksempel her bygger på Steinbecks Of Mice And Men. Og der er flere forskellige ordklasser blandet sammen. Eleverne kan selvfølgelig også, med udgangspunkt i de ord de har fået op på tavlen, i fællesskab diskutere hvilke ordklasser som bedst bruges i forbindelse med hvilke delområder af stilen. Fx bruges adjektiver måske hyppigere i en karakteristik, mens temaer i højere grad skrives som substantiver.
Man kan altså bruge eksemplet løbende gennem læsningen af et værk, som analyseredskab for gennemgang af kortere tekster og som værktøj til at strukturere indholdet i skriftlige opgaver.
For tiden finder jeg mange interessante nye teknologiske input hos Nik Peachy. Jeg er blandt andet faldet over Vocab Reminder, som jeg straks vil bede mine elever downloade, og jeg vil bruge den som et supplement til vores andre glosetræningsstrategier. For eksempel vil jeg bede dem udvælge to gloser de ikke rigtig kender, fra hver tekst vi læser, og så skal de tilføje dem til app’en. På den måde håber jeg telefonen vil tage en del af arbejdet med at få indlært nye gloser.
I min 
For tiden finder jeg mange interessante nye teknologiske input hos