Forleden på iSLCOLLECTIVE så jeg et spil, som jeg straks tyvstjal (men ikke har prøvet af endnu). Don’t say very bygges op på en Game of Goose-spilleplade eller lignende, og eleverne spiller spillet i par eller grupper á 3. De skiftes til at flytte deres brik hen på et felt og skal nu hurtigt sige et synonym til feltet. Man kan sige at eleverne får 5 sekunder, og hvis de ikke kan nå at sige et passende synonym, er det tilbage til start.
Som forberedelse kan man bede elever slå ordene op i deres synonymordbøger og undersøge spillepladsen inden spillet går i gang.
Det var ved at være tid til at få mine 3.g danskelever til at reflektere lidt over deres dansktimer de seneste tre år. Hvad har de egentlig lært, og hvad kan bruge de kompetencer, vi har arbejdet med, til i deres liv uden for gymnasiets mure?
Så jeg fandt karrierelæringsspillet på emu’en frem, tilpassede nogle af spørgsmålene en smule, så de passede til min egen undervisning, og så spillede vi ellers. Jeg stoppede spillet efter 30 minutter, men eleverne kunne let have fortsat i 15 minutter mere.
Vi samlede op, som de foreslår på emu’en, ved at hver gruppe kort fortalte, hvilke spørgsmål havde givet dem ny indsigt i, hvad deres danskundervisning faktisk kan bruges til i deres liv, når de engang er blevet studenter.
På emu’en ligger karrierelæringsspil til intet mindre end 19 forskellige fag, som fx engelsk, dansk, musik, matematik, informatik, samfundsfag og mange andre. Det er hurtigt og nemt at gå til, og spillet fungerede rigtig fint både som repetition og refleksion.
Jeg har designet et lille sproghandlingsspil. Tanken er, at en stribe valgplakater klippes ud (de lamineres eventuelt, så de bedre kan genbruges), og hver spiller får et sæt med 6 kort: patos, etos, logos, informerende sproghandling, handlingsregulerende sproghandling og selvfremstillende sproghandling.
sproghandlings-spillekort
Eleverne sidder i grupper á 3-4, hver elev med sit sæt spillekort. Billederne af plakaterne ligger i midten face down. De vender en plakat og skal nu skiftes til at spille et kort fra deres hånd, og det gør de ved at forklare, hvordan de ser begrebet i plakaten.
Eksempler på valgplakater
Hvis de kan se patos, forklarer de hvordan og spiller deres patos-kort. Nu må ingen andre i gruppen spille patos, men kan prøve at spille fx ’handlingsregulerende’, hvis det da giver mening i forhold til plakaten. Har man ingen nye kort, der passer til plakaten, må man sige pas. Når alle elever har sagt pas til en plakat, må gruppen vende den næste plakat og fortsætte spillet med de kort de hver især har på hånden, og når en elev har spillet alle sine kort, er denne elev vinder af runden og får et point.
Alle i gruppen tager nu alle kort tilbage på hånden og spiller en ny runde.
Det var fredag, og det var eleverne sidste modul, så der skulle ske lidt. Derfor satte jeg eleverne i grupper af fire (par A og par B). Nu skulle de to par arbejde sammen om at løse fire små opgaver, som ville give dem tre tal og en rækkefølge af disse tal. Den lille talrække kunne bruges til at låse hængelåsen på den sorte plastic-æske op.
Eleverne måtte kun kommunikere mundtligt på engelsk med deres samarbejds-par. Derfor havde jeg lagt nogle borde ned, som de sad ryg mod ryg lænet op ad.
Break the Box kan også designes med små grammatikopgaver eller mere fokuserede tasks, som træner specifikke sproglige elementer. Og så er Break the Box mere overskueligt, mindre forberedelsestungt og lettere at håndtere i et klasselokale end et escape room, mens effekten er den samme: Stor aktivitet og masser af kommunikation på engelsk.
Man kan hente mit Break-the-Box-eksempel her og under materialer. Og husk, man kan også godt klare sig uden både æske, hængelås og præmier, men det gør det altså ret sjovt, at der er en konkret lås at åbne.
Træn engelskeleverne i at finde verber i bestemte former og tider ved at lave en tidsstafet. Min version her tager 15-30 minutter at udføre. Forberedelsestiden er den tid det tager at printe og klippe (få eleverne til det sidstnævnte).
Klip sedler med former og tider ud og læg dem i en bunke face down. En bunke per hold. Samtidig får hvert hold to eksemplarer af teksten. Et eksemplar skal ligge ved gruppen, og et eksemplar skal ligge oppe hos læreren.
Eleverne på holdet skiftes til at løbe op til læreren og hente en seddel fra deres bunke, og så tilbage til holdet, hvor de sammen skal finde et eksempel på tiden/formen i tekststykket. Næste elev kommer op og streger eksemplet under i teksten hos læreren og forklarer også læreren den tid/form, eksemplet skal illustrere. Er det korrekt, trækker denne elev en ny seddel og løber tilbage med til gruppen med den. Er det forkert, må man tilbage til gruppen og finde et nyt korrekt eksempel.
Slutteligt skrives alle former og tider op på tavlen, og eleverne diskuterer nu på klassen, hvordan de kunne identificere hver enkelt tid/form.
Præsens
Præteritum
plusquamperfektum
Perfektum participium
hovedverbum
hjælpeverbum
futurum
passiv
aktiv
Perfektum
Udvidet tid
Simpel tid
Tense Transformers
Bed eleverne skrive en sætning i et af verbets centrale tider (præsens, præteritum, perfektum, plusquamperfektum, futurum) øverst på et stykke papir. Man skal IKKE skrive på, hvilken tid er valgt. Papiret sendes nu til sidemanden, som skal omskrive sætningen til en anden af hovedtiderne. Man vælger selv, hvilken tid man vil omskrive til. Og så sendes sedlen videre og skal igen omskrives til en ny tid. Men den nye skribent skal selvfølgelig først identificere, hvilke tider allerede er anvendt, så man ikke kommer til at gentage en tid.
Når alle fem tider er dannet, sendes sedlen tilbage til den oprindelige skribent, som nu identificerer hver sætnings tid.
Man kan som lærer også bede hver elev skrive alle de samlede fem sætninger ind i et fællesdokument, så man hurtig får overblikket over, om der er nogle sætninger, der enten er skrevet eller klassificeret forkert, og tage en kort opsamlingsdiskussion ud fra dette. På denne måde er der ingen, der udstilles for at have skrevet forkert, for ingen ved, hvem har skrevet hvilken tid af hvilken sætning.
Til familiens sommerhustur havde jeg indkøbt et spil med navnet Helt blank. Reglerne er simple:
Træk et kort, som alle skal se.
Alle deltagere skriver ét ord, de forbinder med ordet på kortet (en kollokation). Trækker man fx kortet ’venstre’ vil nogle deltagere måske skrive ’orienteret’, andre ’håndet’, andre igen ’sving’. Det behøver ikke være et sammensat navneord eller en kollokation, men kan også være et andet ord, man associerer til, fx ’højre’.
Alle deltagere viser hinanden, hvad de har skrevet. Man får tre point, hvis kun to deltagere har skrevet det samme. Man får et point, hvis mere end to deltagere har skrevet det samme. Hvis ingen andre deltagere har skrevet det samme, får man ingen point.
Det gælder om først at få 25 point.
Jeg har lavet en undervisningsversion til engelsk med ord, der kan bruges til at tale om og træne typiske kollokationer. Den kan findes her eller under materialer. Men jeg forestiller mig, at spillet kan laves til rigtig mange fag, hvor man kan fx kan have forskellige litterære perioder, -ismer, forfattere, tekster, temaer, billeder osv., og så skal eleverne skrive stikord til disse.
Jeg kan også anbefale spillet som helt almindeligt familiespil. Selv familiens før-skolebarn kunne være med til at finde på ord.
