Jeg har designet et lille sproghandlingsspil. Tanken er, at en stribe valgplakater klippes ud (de lamineres eventuelt, så de bedre kan genbruges), og hver spiller får et sæt med 6 kort: patos, etos, logos, informerende sproghandling, handlingsregulerende sproghandling og selvfremstillende sproghandling.
sproghandlings-spillekort
Eleverne sidder i grupper á 3-4, hver elev med sit sæt spillekort. Billederne af plakaterne ligger i midten face down. De vender en plakat og skal nu skiftes til at spille et kort fra deres hånd, og det gør de ved at forklare, hvordan de ser begrebet i plakaten.
Eksempler på valgplakater
Hvis de kan se patos, forklarer de hvordan og spiller deres patos-kort. Nu må ingen andre i gruppen spille patos, men kan prøve at spille fx ’handlingsregulerende’, hvis det da giver mening i forhold til plakaten. Har man ingen nye kort, der passer til plakaten, må man sige pas. Når alle elever har sagt pas til en plakat, må gruppen vende den næste plakat og fortsætte spillet med de kort de hver især har på hånden, og når en elev har spillet alle sine kort, er denne elev vinder af runden og får et point.
Alle i gruppen tager nu alle kort tilbage på hånden og spiller en ny runde.
Det var fredag, og det var eleverne sidste modul, så der skulle ske lidt. Derfor satte jeg eleverne i grupper af fire (par A og par B). Nu skulle de to par arbejde sammen om at løse fire små opgaver, som ville give dem tre tal og en rækkefølge af disse tal. Den lille talrække kunne bruges til at låse hængelåsen på den sorte plastic-æske op.
Eleverne måtte kun kommunikere mundtligt på engelsk med deres samarbejds-par. Derfor havde jeg lagt nogle borde ned, som de sad ryg mod ryg lænet op ad.
Break the Box kan også designes med små grammatikopgaver eller mere fokuserede tasks, som træner specifikke sproglige elementer. Og så er Break the Box mere overskueligt, mindre forberedelsestungt og lettere at håndtere i et klasselokale end et escape room, mens effekten er den samme: Stor aktivitet og masser af kommunikation på engelsk.
Man kan hente mit Break-the-Box-eksempel her og under materialer. Og husk, man kan også godt klare sig uden både æske, hængelås og præmier, men det gør det altså ret sjovt, at der er en konkret lås at åbne.
Træn engelskeleverne i at finde verber i bestemte former og tider ved at lave en tidsstafet. Min version her tager 15-30 minutter at udføre. Forberedelsestiden er den tid det tager at printe og klippe (få eleverne til det sidstnævnte).
Klip sedler med former og tider ud og læg dem i en bunke face down. En bunke per hold. Samtidig får hvert hold to eksemplarer af teksten. Et eksemplar skal ligge ved gruppen, og et eksemplar skal ligge oppe hos læreren.
Eleverne på holdet skiftes til at løbe op til læreren og hente en seddel fra deres bunke, og så tilbage til holdet, hvor de sammen skal finde et eksempel på tiden/formen i tekststykket. Næste elev kommer op og streger eksemplet under i teksten hos læreren og forklarer også læreren den tid/form, eksemplet skal illustrere. Er det korrekt, trækker denne elev en ny seddel og løber tilbage med til gruppen med den. Er det forkert, må man tilbage til gruppen og finde et nyt korrekt eksempel.
Slutteligt skrives alle former og tider op på tavlen, og eleverne diskuterer nu på klassen, hvordan de kunne identificere hver enkelt tid/form.
Præsens
Præteritum
plusquamperfektum
Perfektum participium
hovedverbum
hjælpeverbum
futurum
passiv
aktiv
Perfektum
Udvidet tid
Simpel tid
Tense Transformers
Bed eleverne skrive en sætning i et af verbets centrale tider (præsens, præteritum, perfektum, plusquamperfektum, futurum) øverst på et stykke papir. Man skal IKKE skrive på, hvilken tid er valgt. Papiret sendes nu til sidemanden, som skal omskrive sætningen til en anden af hovedtiderne. Man vælger selv, hvilken tid man vil omskrive til. Og så sendes sedlen videre og skal igen omskrives til en ny tid. Men den nye skribent skal selvfølgelig først identificere, hvilke tider allerede er anvendt, så man ikke kommer til at gentage en tid.
Når alle fem tider er dannet, sendes sedlen tilbage til den oprindelige skribent, som nu identificerer hver sætnings tid.
Man kan som lærer også bede hver elev skrive alle de samlede fem sætninger ind i et fællesdokument, så man hurtig får overblikket over, om der er nogle sætninger, der enten er skrevet eller klassificeret forkert, og tage en kort opsamlingsdiskussion ud fra dette. På denne måde er der ingen, der udstilles for at have skrevet forkert, for ingen ved, hvem har skrevet hvilken tid af hvilken sætning.
Til familiens sommerhustur havde jeg indkøbt et spil med navnet Helt blank. Reglerne er simple:
Træk et kort, som alle skal se.
Alle deltagere skriver ét ord, de forbinder med ordet på kortet (en kollokation). Trækker man fx kortet ’venstre’ vil nogle deltagere måske skrive ’orienteret’, andre ’håndet’, andre igen ’sving’. Det behøver ikke være et sammensat navneord eller en kollokation, men kan også være et andet ord, man associerer til, fx ’højre’.
Alle deltagere viser hinanden, hvad de har skrevet. Man får tre point, hvis kun to deltagere har skrevet det samme. Man får et point, hvis mere end to deltagere har skrevet det samme. Hvis ingen andre deltagere har skrevet det samme, får man ingen point.
Det gælder om først at få 25 point.
Jeg har lavet en undervisningsversion til engelsk med ord, der kan bruges til at tale om og træne typiske kollokationer. Den kan findes her eller under materialer. Men jeg forestiller mig, at spillet kan laves til rigtig mange fag, hvor man kan fx kan have forskellige litterære perioder, -ismer, forfattere, tekster, temaer, billeder osv., og så skal eleverne skrive stikord til disse.
Jeg kan også anbefale spillet som helt almindeligt familiespil. Selv familiens før-skolebarn kunne være med til at finde på ord.
Efter megen tavshed i 2021 forsøger jeg mig her med to ideer til afsluttende øvelser og små repetitionsspil.
Det ene er kamæleon, som jeg skrev om for et par år siden, men har tænkt mig at genbruge. I Kamæleon sidder eleverne i grupper a 5-6, og hver spiller får et kort med en tekst eller et fagligt begreb (undtagen én, som jeg lige straks kommer tilbage til). Alle elever i gruppen får det samme ord, undtagen den ene, på hvis kort der blot står ‘Kamæleon’. Nu skiftes eleverne til at sige et ord, der beskriver teksten/begrebet på kortet. Kamæleonen skal prøve – som kamæleoner gør bedst – at efterligne de andre ved at spore sig ind på, hvad der tales om, og selv sige et ord, så ingen af de andre gætter, at vedkommende ikke ved, hvad teksten/begrebet faktisk er. Er kamæleonen den første, der skal sige et ord, er det bare endnu sværere for kamæleonen at sige noget, så de andre ikke straks kan regne ud, at vedkommende ikke aner, hvilket begreb der er tale om. Når ikke-kamæleoner skal sige deres ord, er det vigtigt, at de forsøger at gøre dem så brede, at kamæleonen ikke straks regner ud, hvad der står på kortene. Når alle har sagt et ord, skal der gættes på, hvem kamæleonen er. Kamæleonen får 2 point for hver ’forkert’ elev, der gættes på, mens de elever, der faktisk gætter, hvem kamæleonen er, får 1 point.
Hvem laver så de kort, der spilles med? Ja, det er det nye: Det gør eleverne selv! Jeg giver hver elev et stykke karton med 6 felter, og eleverne vælger hver især, hvilken tekst eller hvilket fagbegreb, de vil skrive. De skriver ordet i de fem af felterne, og i det sidste skriver de ’Kamæleon’, inden de klipper kortene ud og giver deres stak kort til en anden gruppe. Hver gruppe får således 5-6 ‘sæt’ fra andre gruppers spillere, altså nok til 5-6 runder. På den måde tager det ca. 10 minutter (maksimalt) at producere et helt spil , men det ville tage mig som lærer mindst 1 time at lave dette til dem.
Det andet spil er Among Us, et lille online-spil, som de fleste af elever sikkert kender. Under corona-nedlukningen har jeg arbejdet en del med at prøve at gøre spillet fagligt, og jeg har prøvet at spille et par versioner på sitet wonder.me, men det fungerede klart bedst, da jeg tog en klasse med ud i skoven for at spille det. Og i morgen gør jeg det med mit 3.g-hold, som en lille repetitionsøvelse. Jeg har printet og lamineret nogle digte, vi har læst i årenes løb, og de skal hænges op rundt omkring i skolens lille nabo-skov (det gør eleverne, når vi kommer derud). Jeg har så printet små rolle-sedler ud med opgaver: Nogle er crewmates, som skal løbe rundt og læse digte, inden de kommer tilbage til mig og forklarer, hvordan man kan læse digtet og sætte det ind i sin tematiske/litteraturhistoriske sammenhæng. Men to elever er sabotører (imposters), der skal løbe rundt og ’slå de andre ihjel’ (jeg medgiver, at der ikke er så meget fagligt indhold i det for de to sabotører, men vi når nok at spille et par omgange, så rollerne skiftes løbende ud). Hvis alle digte når at blive læst og forklaret, vinder crewmates, mens sabotørerne vinder, hvis ingen afslører dem, og de når at slå alle ihjel.
Vil man læse lidt nærmere om reglerne til Among Us, har Medierådet beskrevet dem her.
Det er længe siden jeg har designet en ny aktivitet fra bunden, og derfor er jeg helt høj over mit første forsøg på at lave et escape room. Jeg har længe taget tilløb til det, for siden jeg først hørte om ideen i en inspirationsgruppe på Facebook, har jeg syntes, at det lød skægt, men jeg kunne slet ikke overskue, hvordan det skulle skrues sammen, så det ikke tog oceaner af tid at lave – og ikke blev kedeligt for eleverne og bare lignede dårligt camouflerede grammatikopgaver. Men jeg havde slet ikke behøvet at bekymre mig!
Jeg gik i gang en aften med at sætte nogle små grammatikopgaver sammen (noget havde jeg liggende, noget fandt jeg hurtigt på), og så skrev jeg små ledetråde til hver opgave. Der er i alt seks-syv opgaver. Jeg gad ikke knokle med lækkert design. Så lavede jeg en ny sektionsgruppe i elevernes Klassenotesbog med OneNote (for sektioner kan man nemlig låse med et kodeord), og her lavede jeg så en ny sektion for hver ’task’. Det ser sådan her ud:
Det tog mig maksimalt to timer at lave. Det der tog længst tid var at prøve at skrive ledetråde på vers, men her hjælper www.rhymezone.com heldigvis ret godt til. Opgiver man denne del, vil jeg skyde på, at man kan kreere et escape room på ca. en effektiv time.
Man kan se Josephine Eibys video-guide (fra Alinea, og man skal være logget ind), hvis man gerne vil vide hvordan man rent teknisk bærer sig ad med at lave escape rooms med hhv. Google Form eller OneNote. Der er også andre video-vejledninger at finde på Youtube – og man må selvfølgelig også gerne skrive til mig og spørge, hvis man vil lave det i Klassenotesbogen med OneNote. Og gider man ikke gøre det teknisk, kan man jo bare have opgaverne på papir – måske i kuverter – og så skal kodeordet siges til læreren. I så fald kan det være praktisk at give hver gruppe en farve, og så printe et helt sæt af opgaverne i gruppernes farver. På den måde er det let at holde styr på, hvem der er kommet til hvad.
En enkelt af mine opgave blev udleveret på papir (homofon-labyrinten), men ellers blev min version som sagt afviklet digitalt, som foregik ved, at jeg delte klassen ind i grupper á 3-4. Jeg præsenterede velkomst-siden for klassen samlet, og så gik de ellers i gang i grupperne. Når en gruppe gik i stå, kaldte de på mig og fik en ledetråd (jeg spurgte dem, hvad de havde tænkt, og kunne så spore dem på rette vej). Ellers gik jeg lidt rundt og bød mig til (og lokkede med at sælge ledetråde). Det tog mine elever ca. 90 minutter at komme igennem rummet. (Så den ene time, der står på forsiden af rummet, er IKKE nok. Derudover sagde jeg til eleverne, at hver ledetråd kostede fem minutter, så der var også et konkurrence-element grupperne imellem).
Du kan hente mit escape room med opgaverne her. To opgaver har jeg ikke selv lavet: homofon-labyrinten kommer oprindeligt fra min bror, og malapropism-opgaven er hentet fra Frankfurt International School. Til sidst i hæftet er der et retteark (med nøgler til næste opgave) og billeder med eksempler på, hvordan rummet så ud. Så kan du bare copy-paste og udskifte øvelser efter behov. Hvis der er fejl og mangler, må du leve med det, men du må meget gerne fortælle mig det, for så vil jeg gerne rette det. Men hvis man ikke gider at copy-paste eller lave sit eget, kan man faktisk også bare tilgå mit rum her og lade eleverne slippe fri direkte i mit rum. De skal bare have linket.
Som nævnt, og som man kan se på billederne nederst i mit escape room-dokument, havde jeg intet gjort ud af design. Det var bare opgaver på hvid baggrund, men eleverne gik til det med en helt anden iver end normalt. Jeg blev faktisk temmelig overvældet over deres entusiasme. Så det er ingenlunde sidste gang, jeg prøver at lave et escape room. Og jeg har lovet mine danskelever at lave et i dansk også.
