20 forslag til sidste time

good-byeDet er igen ved at være den tid på året hvor vi har de sidste undervisningstimer med vores elever. I den anledning kommer her 20 forslag til (mere eller mindre faglige) aktiviteter man kan lave i den sidste undervisningstime,.

Til klasser du ser igen efter ferien:

  1. Spil Jeopardy, Kahoot eller brug en anden quiz-platform om emner gennemgået på klassen.
  2. Lav en rap der fortæller om fem ting du har lært i dette fag i år.
  3. Spil Outburst eller Hurtigt! Sig et ord med kategorier fra undervisningen.
  4. Eleverne skriver hver en top fem over de bedste undervisningssekvenser fra året (og uddyber på klassen).
  5. Eleverne laver i store grupper en fælles plache (på store ark papir) der illustrerer alt hvad de har lært i dette fag i år. De skal sørge for at organisere planchen rimelig overskueligt. Der kan tegnes eller bruges billeder, som klippes ud og klistres på. Plancherne præsenteres på klassen.
  6. Lav læreren mod eleverne: Læreren laver spørgsmål til eleverne, og de laver spørgsmål til læreren om alt hvad der er gennemgået i årets løb.
  7. Eleverne skriver en ode til et fagligt begreb.
  8. Eleverne skriver et brev til sig selv om hvad der er centralt at huske fra dette fag når de starter igen efter ferien.
  9. Lav en graf over årets undervisning. Hvad var højdepunkterne, og hvor var lavpunkterne? Følg evt. op med at diskutere (og designe) det perfekte indhold for næste skoleår.
  10. Ton året ned: Alle elever skriver et stikord på tavlen der karakteriserer undervisningens indhold. Herefter tones året op: Alle skriver resumeer af årets undervisning på 200 ord med mindst 7 stikord fra tavlen.

Til klasser du skal sige farvel til:

  1. Eleverne skriver et afskedsbrev til læreren.
  2. Eleverne skriver et brev til lærerens kommende elever.
  3. Eleverne skriver en anbefaling til læreren, som denne ville kunne bruge i en evt. jobsøgning.
  4. Lav en ’find én at takke for…’
  5. Gå til eksamen
  6. Lav en top ti over hvordan faget vil kunne bruges senere i livet i ’den virkelige verden’.
  7. Skriv skåltaler til hinanden (eller til personificerede faglige begreber), og drik et glas æblejuice af høje glas mens I lytter til hinandens taler.
  8. Lav klassepriser. Læreren opfinder et antal kategorier – ligeså mange som der er elever – og eleverne skal nu enten individuelt eller i grupper fordele disse kategorier. Kategorier kan være ‘bedst forberedte’, ‘mest kreative’, ‘mest positive’, ‘mest motiverede’, ‘mest flittige’, ‘mest opmærksomme’, ‘flest sjove indfald’ o.s.v.
  9. Kopier sider fra en gammeldags venindebog, og få eleverne til at udfylde dem individuelt. Saml dem sammen og kopier dem evt. til et lille hæfte til klassen som et minde.
  10. Alle skriver en lille seddel over det de frygter mest til en eventuel eksamen i faget. Læreren læser en seddel ad gangen højt, og klassen kommer med input til strategier der kan bruges til at løse den frygtede situation.

Mangler du flere ideer, kan du læse eller genlæse indlæg om de sidste timer her og her og her.

Facebook-opdateringer til at lære de nye elever at kende

Så starter de nye elever. De kommer vrimlende ind ad døren på mandag, og det er altid rart at have en øvelse klar som både du og eleverne kan lære hinanden at kende med.

De fleste af vores nye elever har jo nok en aktiv Facebook-profil, og eleverne kan så – både på dansk eller på fremmedsprog – udvælge 10 statusopdateringer fra hele deres Facebook-tidslinje, som de så skal forbinde og sammenskrive til en lille fortælling om sig selv. De kan selvfølgelig også udvælge 10 statusopdateringer, give dem til en ny klassekammerat de ikke kender på forhånd, og så digte en lille historie om den person hvis statusopdateringer de har fået. Har en eller flere elever ikke en Facebook-profil, kan disse opdigte ti statusopdateringer fra deres liv, som de så skriver ud fra.

Teksterne kan enten postes på en online væg, eller de kan læses op for hele klassen. Og vil man gerne bruge dem som et springbræt til mere fagligt indhold, kunne det være oplagt at tale om sætningskonstruktioner (hvad er en helsætning? Hvad er en ledsætning? Hvordan skaber man variation i en tekst? Hvordan skal statusopdateringer omskrives for at indgå i en præsentationstekst, som er en anden genre?). For en Facebookopdatering er ofte en meget fragmenteret sætningsdel, og det kan altså netop være en god anledning til at sætte fokus på hvordan den type tekst som eleverne kommer til at skrive i deres gymnasietid (og i rigtig mange andre sammenhænge her i livet), skal indeholde helsætninger.

EP

Træn eleverne i at tale engelsk foran deres klassekammerater

Det sker ofte at jeg, især på engelsk b-niveau, oplever elever der har meget svært ved at samle modet til at tale engelsk foran klassen. Eller elever der spørger om de ikke nok må have lov at sige deres pointe på dansk fordi de ikke mener de har ordforrådet til at udtrykke sig (og det får de altså aldrig lov til hos mig). Denne blogpost fra Movie Segments forWarm-ups and Follow-ups gav mig ideen til at starte året med en lille intensiv træning i at tale engelsk foran (nye) klassekammerater.
Helt simpelt har jeg brugt de første 3 moduler med mine nye 1.g’er på at sætte fokus på det overhovedet at tale engelsk i timerne.
Første modul var et velkomstmodul. Her startede eleverne med at spille et lille spil Ask and Tell, som findes i Peter Watcyn-Jones’ Grammar Games and Acitivites 1. Hvis du ikke vil købe bogen, kan du lave et spil selv ved at designe en spilleplade med ca. lige dele felter med Ask og Tell, som er nummererede og placeret i en bane som man kan flytte sin spillebrik langs. Hertil hører en masse sedler med henholdsvis Ask-opgaver og Tell-opgaver. På Ask-sedlerne står der fx ’Ask someone in your group about his/her last holiday (Where did he/she go, and what did he/she do there?)’ og på Tell-sedlerne kunne der stå ‘Tell your classmates about a Christmas tradition in your family’. Du kan finde inspiration til spørgsmål her. Giv hver gruppe en terning og nogle spillebrikker, og bed dem spille deres vej gennem spillepladen (der er ikke rigtig nogen vinder eller taber; de skal bare snakke en masse og fortælle om sig selv). Herefter talte vi – på engelsk – i plenum om hvad de forventer af engelsktimerne, af deres engelsklærer, hvad jeg kan forvente af dem, og hvad jeg rent faktisk forventer af dem.
I andet modul lavede vi så øvelserne foreslået i førnævnte blogindlæg fra Movie Segments. Da vi havde gjort dette, snakkede vi på klassen om hvad der kan gøre dem usikre når de taler engelsk foran klassen, og hvad vi sammen kan gøre for at overvinde denne usikkerhed (vi opstillede faktisk nogle regler for god klasserumskultur). Endelig introducerede jeg det lille spil 2 Truths And A Lie. Jeg introducerede spillet ved at fortælle to sandheder og en løgn om mig selv. Eleverne spurgte ind til mine tre oplysninger og forsøgte herigennem at identificere løgnen mens jeg bryggede videre på denne løgn så godt jeg nu kunne for at dække over den – og så var pointen selvfølgelig at se om eleverne kunne gennemskue dette. Som lektie skulle eleverne nu forberede 2 truths and a lie om sig selv, og disse skulle præsenteres  på klassen i tredje modul.
Tredje modul startede dog også i mindre grupper hvor eleverne diskuterede et enkelt Dilemma of the Day (Mads og Monopolet). Efter denne opvarmningsøvelse havde jeg tænkt at jeg ville gennemgå lidt om ’rephrasing’ og følge op med et spil alias, som netop sætter fokus på det at omformulere sig. Dette skulle hjælpe eleverne til at søge andre gloser hvor de ellers måtte mangle en. Men denne øvelse nåede jeg ikke. Så vi sprang direkte ud i 2 Truths And A Lie, hvor eleverne på skift præsenterede deres tre udsagn for hele klassen og svarede på spørgsmål fra deres klassekammerater, som efter nogle spørgsmål stemte på den sætning de mente var løgn. Det tog temmelig lang tid at komme gennem alle elevers sætninger, og alt efter elevernes og lærerens temperament kan man måske overveje om ikke klassen skal deles i to, så eleverne kun skal høre ca. 3×15 sætninger præsenteret i stedet for 3×30.
Det kan lyde som meget spilleri i hele tre moduler, men hvis det kan være med til at skabe en tryg stemning og give eleverne mod på at turde tale engelsk foran klassen, er de moduler godt givet ud. Og der skulle også her være plads til at tage grundige samtaler med de elever som synes de har særlig svært ved at overvinde den hurdle det er at tale engelsk. Det har nemlig i lang tid været min svaghed at jeg ikke helt har anerkendt denne problemstilling hos flere elever.
EP

Bryd isen

© senor codo

Ferien er ved at være forbi, og lige om lidt træder nye 1.g’er ind gennem hoveddøren. De skal lære hinanden at kende, ligesom du skal lære dem at kende og omvendt. I fremmedsprogsundervisning kræver det lidt af en overvindelse for mange elever ikke bare at deltage i faglige diskussioner, men ovenikøbet at gøre det på et sprog hvor man ikke kan udtrykke sig så nuanceret som på modersmålet. Eleverne skal som oftest lige vænnes til at vi kræver af dem at de taler fremmedsproget foran og med kammeraterne i fremmedsprogsundervisningen, og her kan forskellige ice breakers og lær hinanden at kende-øvelser være en gevaldig hjælp fordi de er mindre højtidelige og tager udgangspunkt i eleverne selv. Tid investeret i at træne naturlige diskussioner på fremmedsproget er tid godt givet ud!

Jeg har tidligere blogget om det første møde, og forleden fandt jeg på Shelly Terrell’s Teacher Reboot Camp  10+ fine ideer til at bryde isen for unge og voksne lørnere.

Google Search Stories synes jeg lyder rigtig interessant, men jeg kunne ikke få det til at virke (kunne simpelthen ikke finde værktøjet til at lave disse Search Stories med).
Rigtig god skolestart!

EP

Det første møde

Jeg skal starte op med 4 nye klasser efter ferien og skal derfor til at tænke over hvordan jeg lærer dem alle at kende. For jeg tror på at et indgående kendskab til elevernes personlighed er grundlaget for den bedste læring, ligesom jeg tror på at elever der føler sig hørt og set af deres lærer (og oplever en oprigtig interesse fra dennes side), er mere modtagelige for undervisningen. Her kommer et par forslag til hvordan du kan lære dine elever at kende og måske også give dem en fornemmelse af at blive set og hørt:

  1. Lav en needs analysis – og brug den. Noter ned hvem der har brug for hvad, og prøv om du kan tilrettelægge udvalgte opgaver efter det.
  2. Lav en Me-mercial – få eleverne til at lave en to-minutters reklamefilm om sig selv. De kan jo indlejre den i deres nye klasseblog som det første indlæg, og på den måde behøver I ikke se alle 30 film på klassen, men eleverne kan selv gå ind og se hinandens film. Filmen kan jo laves som en aflevering, og den kan være et fint alternativ til den obligatoriske blå-bog-opgave, som mange gymnasieelever skriver i intro-dagene.
  3. Lav en ‘7 things you probably don’t (need to) know about me’ – og post den på jeres blogs. Eleverne lærer noget om dig; du lærer noget om dem. Man kan fint holde den professionelle distance selvom de ved at man hader bananer.
  4. Sæt regler op for klassen – du laver nogle, de laver resten. Egentlig er jeg ikke nogen stor fan af at introducere regler som det første. Jeg er nok mere en ’make it up as we go along’-type, men jeg tror alligevel jeg vil prøve det af i år. Jeg stikker eleverne et par regler, som f.eks. ’jeg bestemmer om computeren skal være åbnet eller lukket’, og så får de lov til at bestemme resten (hvis de da overhovedet har nogen regler de kunne tænke sig at få indført). Deres regler kan enten gå på læreren eller på hinanden.
EP

Den sidste time…

Vi er der ikke helt endnu, men lige om lidt er det sidste time med dine klasser, og så er det jo rart at have lidt hyggeligt at slutte af med. Hvad med nedenstående lille ‘Find en der..’-øvelse hvor I kan gå rundt og takke hinanden for flid og godt kammeratskab?
Giv hver elev en seddel med ting de skal finde en kammerat at takke for, og start hvert element på sedlen med ‘find someone who you’d like to thank for….’. Du kan finde mit forslag til en sådan seddel her eller under materialer.

EP