Linkers-spil

Her er en lille øvelse til at træne arbejdet med linkers – samtidig med at eleverne får talt om en (skønlitterær) tekst.

Vi har været i gang med linkers i skriftlighedsforløbet i 1.a engelsk. Nu er eleverne efterhånden virkelig godt inde i novellen, som de arbejder med og skriver om (en efterhånden lidt ældre sag, nemlig “Mid-air” af Jennifer Allott fra et eksamenssæt på B-niveau, 30.05.2016). Eleverne har allerede skrevet et par analyseafsnit og en indledning til teksten, så der var naturligt nu at se på, hvordan afsnittene kunne bindes sammen.

Ganske kort forklarede jeg dem, hvad linkers gør ved en tekst, og vi gennemgik en oversigt med forskellige linkers.

Så blev eleverne delt ind i par, og hvert par fik en stribe udsagn om teksten, som de selv klippede ud og fordelte mellem sig som en spil kort. Billedet her viser kun halvdelen af sætningerne. Der var 14 i alt, og det var passende til et par.

Nu var opgaven, at de skulle skiftes til at spille en sætning, men de måtte kun spille en sætning, hvis de kunne binde den (logisk, korrekt) sammen med den forrige sætning ved hjælp af en linker. Kunne de ikke, var runden tabt, og modstanderen fik alle sætninger på bordet. Til gengæld måtte man så åbne en ny runde og derved få lov at smide første sætning på bordet (hvor man ikke skulle tænke over linkers).

Øvelsen havde både et analytisk fokus (hvordan kunne man sætte forskellige analyseelementer over for hinanden), et kommunikativt fokus (at spille mod hinanden og kommunikere herom), og et syntaktisk og ordforråds-fokus (hvordan anvendes linkers).

Fagbegreber fra folkeskolen

Vi er stadig godt i gang med skriftlighedsforløb i 1.a. Som en af de første øvelser skulle eleverne repetere og undersøge begreber knyttet til tekstanalyse, som for eksempel characterization, setting, structure, genre, narratorpoint of view, plot, theme, quote og så videre. I par skulle de skrive deres forklaringer på de enkelte begreber ind i en tabel med to kolonner, så der kunne laves domino-brikker af fagbegreber og forklaringer: Fagbegreber i højre kolonne, og den tilhørende forklaring skulle skrives i venstre kolonne i rækken under. Eleverne klippede deres færdige spil ud og gav det til et andet par.

Vi samlede op på begreber, som eleverne følte sig usikre på.

Og så havde jeg fundet et par opgavebeskrivelser fra folkeskolens afgangsprøver fra hhv. 9. klasse og 10. klasse (på www.prøvebanken.dk), som disse elever med stor sandsynlighed selv har siddet og svedt over for trekvart år siden. Jeg bad dem prøve at identificere, hvilke af vores fagbegreber fra før faktisk var (indirekte) repræsenteret i opgaveformuleringen her. På den måde fik vi en udmærket diskussion om, at gymnasiet faktisk bygger videre på deres viden fra grundskolen, og at fagbegreberne i gymnasiet ikke er så fremmed for dem.

 

 

Introduktion til skriftlighedsforløb

I 1.a skal vi i gang med et skriftlighedsforløb i engelsk. Forløbet varer i alt cirka seks moduler (a 95 minutter), og som optakt skal eleverne lave nogle refleksionsøvelser over deres egne skrivestrategier på engelsk. Gennem disse refleksioner skal eleverne opnå en indsigt i, hvordan de kan forbedre og finpudse deres strategier ved at spejle sig i en, der arbejder med (skriftlig) engelsk til daglig: Mig.

Først diskuterer eleverne i par disse spørgsmål − et spørgsmål ad gangen i ca. 1 minut.

Så afslører jeg dette slide.

Her skal eleverne nu, som der står, diskutere, hvordan de tror en professionel sprogperson som deres engelsklærer arbejder med sit (skriftlige) sprog. Vi samler til sidst op på klassen.

Forhåbentlig kan øvelsen være med at give elever en lidt mere selvstændig erkendelse af, hvordan man kan arbejde med sine skriftlige produkter, i stedet for at jeg bare fortæller dem, hvordan de bør gøre.

Biden Battle

Vi har arbejdet med American Values på mit 1.g engelskhold, og inspireret af Leander Møller Gøttcke fra Syddansk Universitet, som holdt oplæg på Årskurset i Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, 2021, er vi nu i gang med at se på splittelsen i det amerikanske samfund i dag. Vi har lyttet til og læst Amanda Gormans ”The Hill We Climb” og talt om, hvordan digtet kan ses som et forsøg på netop at forene en splittet nation. Oven på det blev klassen delt i to: Halvdelen skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Inaugural Address” (20.01.2021), mens den anden halvdel skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Remarks By President Biden To Mark One Year Since The January 6th Deadly Assault On The U.S. Capitol” (06.01.2022).  Begge grupper skulle løse følgende opgaver, mens de lyttede (og nogle minutter mere bagefter). De skulle arbejde individuelt og fik ca. 35 minutter. Talerne varer godt 20 minutter hver.

Mark places in the text where you feel something central is being communicated.

Write keywords around the aptum model (det retoriske pentagram) for the speech.  Under language, write at least three central rhetorical devices used in the speech, and comment on their effect in the context.

Come up with three central words that you would use to describe the intention of this speech.

Eleverne fik så små ti minutter til at sammenligne deres noter med en person, der havde fået samme tale som dem.

Og så mødtes vi til et Biden Battle: Gruppen med ”Inaugural Address” fik lov at lægge for og præsentere en pointe fra deres analyse, inden gruppen med ”Remarks on January 6th” fik lov at fortælle, hvad samme analysegreb viste i deres tale. Sådan fortsatte de to halvdele med at præsentere pointer fra deres analyser, som blev holdt op imod hinanden, og det viste jo en ganske interessant udvikling i Joe Bidens taler fra at være bredt inkluderende og et forsøg på at favne alle – selv politiske modstandere – til at distancere sig fra og tydeligt sætte et dem-os-skel op over for Trump og hans støtter.

Jeg brugte 2 moduler  a 95 minutter på hele seancen med italesættelse af splittelse i USA, Gormans digt og Bidens taler, og hele baduljen er sat ind i et PowerPoint. Hvis det har interesse, må man skrive til mig og få det tilsendt.