Det bliver ikke til en adventskalender herfra. Til gengæld har jeg lavet et jule-break-the-box-spil.
Eleverne skal samarbejde, to par sammen, så i grupper på fire. Men de skal samarbejde ved at kommunikere og ikke ved at se på hinandens ark.
Når de løser opgaverne, finder de frem til 4 tal og en rækkefølge som tallene skal skrives i, og de fire tal kunne bruges til at låse en hængelås eller et pengeskab op, som indeholder julegodter.
Jeg fik mulighed for at afprøve spillet i dag i min 2.g-klasse. Det tog dem ca. 30 minutter at få låst hængelåsene op.
Så hvis du mangler en juleaktivitet til dit engelskhold, kunne dette måske være noget for dig.
Eleverne skal have mulighed for at bruge deres telefoner til at slå ord og begreber op og til at afspille en sang.
Du kan hente opgaverne lige her eller under materialer. Der indgår også en lærermanual. Og nej, jeg har ikke pyntet opgaverne med et eneste juletræ eller julehjerte. Glædelig jul derude.
Forleden på iSLCollective så jeg et spil, som jeg straks kopierede til min egen version (men ikke har prøvet af endnu). Don’t say very bygges op på en Game of Goose-spilleplade eller lignende, og eleverne spiller spillet i par eller grupper á 3. De skiftes til at flytte deres brik hen på et felt og skal nu hurtigt sige et synonym til feltet. Man kan sige, at eleverne får 5 sekunder, og hvis de ikke kan nå at sige et passende synonym, er det tilbage til start. Ideen med spillet er at nuancere elevernes ordforråd og få dem ud over ‘good’, ‘bad’, ‘positive’, ‘negative’, ‘small’ og ‘big’ i deres karakteristikker.
Som forberedelse kan man bede elever undersøge spillepladen og slå ordene op i deres synonymordbøger, inden spillet går i gang.
Du kan hente min version af spillet her under materialer.
Eleverne har 15 gloser og kernebegreber, der knytter sig til det seneste tema, vi har læst. De skal nu, i par, indplacere disse 15 ord i en slange (som jeg har fået en dejlig tegneven til at tegne). Eleverne skal skrive ord, der associativt passer sammen, ved siden af hinanden, så fx ’victim’ står ved siden af ’culprit’, som igen står ved siden af ’transgression’ osv. De skal også kunne forklare, hvordan de mener, at ord ved siden af hinanden hører sammen (det kan både være, at de er synonymer, antonymer eller optræder i faste forbindelser sammen eller noget andet). Du kan hente ordslangen her eller under materialer, hvor den er klar til print og til at dele ud. Husk at indberette til Copydan.
Øvelsen giver eleverne mulighed for at arbejde med en dybdeforståelse af gloserne gennem betydningsforhandling for derigennem at komme et skridt nærmere konsolideringen af disse gloser.
Hvis man leder efter andre ideer til at arbejde med ordforråd i forbindelse med tekstlæsning, vil jeg gerne foreslå, at man kigger i min egen bog fra samme serie som Elisas: Engelsklærerens øvelsesbog.
Ikke af den romantiske slags, vel. Det må de unge mennesker selv klare. Men en af de pointer, jeg tog til mig fra Randi er smidt ud af gruppen, som jeg nævnte i sidste indlæg, var, at en måde at sikre sig, at eleverne får talt sammen med flere kammerater og får ’problemløst’ og bliver inddelt i (forskellige) par samtidig, er ved at lade dem organisere sig på en linje efter forskellige principper. Jo jo, bevares, det har jeg gjort før, men ikke så ofte, for jeg havde svært ved at finde på organiseringsprincipper, og jeg syntes ikke altid, eleverne fik talt nok, og jeg var ikke klar over, hvor godt det er for fællesskabet netop at tale om forskellige småting fra deres hverdag på denne måde. Men det er det, for på den måde lærer eleverne hinanden at kende bare en lille smule mere, og det kan være med til at kitte dem sammen og bidrage til fornemmelsen af et (fagligt) fællesskab, som igen kan være med til at gøre dem tryggere over for hinanden og give dem mere lyst til at deltage i både det faglige og det sociale fællesskab. Fordelen ved at være sproglærer er, at der faktisk er en faglig dimension knyttet til den måde at lave grupper på, fordi eleverne træner kommunikative kompetencer på fremmedsproget til at få stillet sig på plads.
Her kommer en liste med 40 forskellige forslag til, hvordan eleverne kan organisere sig på en linje, og de inddeles så i par eller grupper ud fra den række. TAK til dem, der har bidraget med inddelingsideer. Eleverne stiller sig på række …
efter husnummer
alfabetisk efter gadenavn
efter antal bøger på deres værelse/i hjemmet
efter antal telefoner i hjemmet
efter antal kæledyr de har haft
efter antal køretimer de har haft
efter antal fritidsjob de har haft
efter antal lande de har været i
efter højeste snapstreak
efter antal bukser de ejer
efter antal sko de ejer
efter antal (kilo)meter de har til skole
efter tid de har gået til en fritidsaktivitet
efter længste køretur de har været på
efter hvornår på året de har fødselsdag
efter hvornår de sidst spiste en is
efter antal storfamiliemedlemmer (onkler, fastre, mostre, fætre og kusiner)
efter hvornår de står op til hverdag
efter hvor stor deres (lands)by er
efter antal øer de har været på
efter deres fraværsprocent 😉
efter antal minutter de brugte på deres seneste aflevering
efter hvornår de sidst har været med tog
efter hvornår de sidst købte bland-selv-slik
efter yndlingstal
alfabetisk efter mormors fornavn
efter hvornår de sidst har været i en forlystelsespark
efter hvornår de sidst har været til koncert
efter hvornår de sidst har været i en svømmehal
efter antal pandekager de kan spise
efter antal steder de har boet
efter antal dansklærere de har haft
efter antal bøger de har læst
efter hvornår de sidst har været i biografen
efter antal kortspil de kender
efter hvor mange hovedstæder de kan nævne
efter hvor lang tid de bruger på telefonen om dagen
alfabetisk efter den sidste sang de hørte
efter hvornår de gik i seng i går
efter hvor gammel de tror læreren er (år, måned, dag)
Altså, hverken af ferie eller vejret, men af noget af min sommers læse- og lytte-input. For udover lidt mere rekreativ ferielæsning har denne sommerferie også givet mig noget tid professionel fordybelseslæsning/-lytning. Her er nogle af de bøger og podcasts, jeg har ladet mig inspirere af denne sommer.
Jesper Kaalund og Bo Clausen: Boomerang. Forlaget Columbus, 2023. En herlig og tiltrængt opdatering på undervisningsmateriale om Australien. Bogen er fuld af medrivende, underfundige og elevengagerende tekster i et bredt genrespektrum med en spændvidde af opgaver, som gør det let at være lærer. Mit næste po-co emne bliver en af vinklerne på Australien, som bogen præsenterer. Uden tvivl!
Ditte Gøricke Jensen og Pernille Hedegaard Bøgh: Randi er smidt ud af gruppen. Frydenlund, 2023. En praktisk håndbog til at håndtere bøvlede fællesskaber. Bogen præsenterer et bredt repertoire af metoder og øvelser til både at identificere udfordringer og konflikter i et klasserum og til at tage hånd om dem. Jeg genkender mig selv i stort set alle de cases, der præsenteres i bogen, og jeg glæder mig til at kunne håndtere lignende situationer på en meget mere konstruktiv måde fremover – og blive bedre til at få opbygget den gode klasserumskultur og det gode klassefællesskab. Jeg vil kombinere flere af øvelserne med øvelser fra Mette Hermann: Kom godt fra start. Forlaget Columbus, 2023. Denne bog er skrevet i elevvenligt, klart sprog og giver masser af forslag til samtale- og refleksionsøvelser, der er med til at gøre eleverne bevidste om blandt andet gode læsevaner, samarbejdsvaner og digitale vaner. Med andre ord: Gode studievaner i gode fællesskaber. Jeg vil oversætte nogle af øvelserne til engelsk og bruge dem som opvarmningsøvelser med min 2.g-klasse, for selvom bogen hovedsageligt er møntet på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, findes der bestemt også ældre klasser, der kan have gavn af at give deres studievaner et eftersyn!
Jeg fik også gået en del ture med podcasts i ørerne, og her hørte jeg blandt andet Vi elsker eksperter, en podcast om sprog produceret af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, ved Københavns Universitet. Især ”episode 1: Romantikken” og ”episode 7: Hvordan du lærer et fremmedsprog og accepterer dine fejl” er afsnit, som jeg har tænkt mig at bruge direkte i min egen undervisning. Episoden om romantikken kan fungere rigtig fint som optakt for både dansk- og engelskelever, der skal i gang med romantikken som periode. Og mine 2.g-elever, som har lidt svært ved at sige noget på engelsk foran resten af deres klasse – eller foran deres lærerinde – skal lytte til episode 7, så vi kan tale om fejl som en naturlig og nødvendig del af sprogundervisningen. Og så er episoden virkelig velegnet til AP-undervisningen. Episoderne er ret korte (omkring 20 minutter), så de kan sagtens gives for som lektie.
Jeg har også hørt Lærerværelset, som er et virkelig prisværdigt con amore-projekt af Morten Gundel, der underviser på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Her er det især episode 2 om, hvordan vi gør eleverne bedre til at samarbejde, og epiode 3 om at droppe lektielæsning, der har inspireret mig til at prøve nogle forskellige undervisningsgreb af. Men alle episoderne har budt på spændende vinkler på yderst relevante og up-to-date emner. Bliv endelig ved med at podcaste, Morten!