Introduktion til skriftlighedsforløb

I 1.a skal vi i gang med et skriftlighedsforløb i engelsk. Forløbet varer i alt cirka seks moduler (a 95 minutter), og som optakt skal eleverne lave nogle refleksionsøvelser over deres egne skrivestrategier på engelsk. Gennem disse refleksioner skal eleverne opnå en indsigt i, hvordan de kan forbedre og finpudse deres strategier ved at spejle sig i en, der arbejder med (skriftlig) engelsk til daglig: Mig.

Først diskuterer eleverne i par disse spørgsmål − et spørgsmål ad gangen i ca. 1 minut.

Så afslører jeg dette slide.

Her skal eleverne nu, som der står, diskutere, hvordan de tror en professionel sprogperson som deres engelsklærer arbejder med sit (skriftlige) sprog. Vi samler til sidst op på klassen.

Forhåbentlig kan øvelsen være med at give elever en lidt mere selvstændig erkendelse af, hvordan man kan arbejde med sine skriftlige produkter, i stedet for at jeg bare fortæller dem, hvordan de bør gøre.

Biden Battle

Vi har arbejdet med American Values på mit 1.g engelskhold, og inspireret af Leander Møller Gøttcke fra Syddansk Universitet, som holdt oplæg på Årskurset i Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, 2021, er vi nu i gang med at se på splittelsen i det amerikanske samfund i dag. Vi har lyttet til og læst Amanda Gormans ”The Hill We Climb” og talt om, hvordan digtet kan ses som et forsøg på netop at forene en splittet nation. Oven på det blev klassen delt i to: Halvdelen skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Inaugural Address” (20.01.2021), mens den anden halvdel skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Remarks By President Biden To Mark One Year Since The January 6th Deadly Assault On The U.S. Capitol” (06.01.2022).  Begge grupper skulle løse følgende opgaver, mens de lyttede (og nogle minutter mere bagefter). De skulle arbejde individuelt og fik ca. 35 minutter. Talerne varer godt 20 minutter hver.

Mark places in the text where you feel something central is being communicated.

Write keywords around the aptum model (det retoriske pentagram) for the speech.  Under language, write at least three central rhetorical devices used in the speech, and comment on their effect in the context.

Come up with three central words that you would use to describe the intention of this speech.

Eleverne fik så små ti minutter til at sammenligne deres noter med en person, der havde fået samme tale som dem.

Og så mødtes vi til et Biden Battle: Gruppen med ”Inaugural Address” fik lov at lægge for og præsentere en pointe fra deres analyse, inden gruppen med ”Remarks on January 6th” fik lov at fortælle, hvad samme analysegreb viste i deres tale. Sådan fortsatte de to halvdele med at præsentere pointer fra deres analyser, som blev holdt op imod hinanden, og det viste jo en ganske interessant udvikling i Joe Bidens taler fra at være bredt inkluderende og et forsøg på at favne alle – selv politiske modstandere – til at distancere sig fra og tydeligt sætte et dem-os-skel op over for Trump og hans støtter.

Jeg brugte 2 moduler  a 95 minutter på hele seancen med italesættelse af splittelse i USA, Gormans digt og Bidens taler, og hele baduljen er sat ind i et PowerPoint. Hvis det har interesse, må man skrive til mig og få det tilsendt.

Den blinde vinkel

Lige nu er jeg hjemme på skriveorlov, men når jeg igen er tilbage på arbejde, venter der mig et par store klasser på 30+ elever, og store klasser er med til at fremhæve et af mine handicap: Jeg har en tendens til at overse visse elevtyper. Det er nok især de lidt mere stille, men ellers ret velfungerende elever, som laver deres ting, men som kan synes, det faglige er temmelig udfordrende, og som ikke bryder sig om at tale særligt højt.

Så nu prøver jeg at indføre tre dogmer for undervisningen:

1) Fast rutine med at jeg skal ned til xx, yy og zz hver time. Jeg laver en rotationsordning, så jeg hver 14 dag vælger tre andre elever ud, der er i fokus. Det er ikke noget, jeg fortæller eleverne.

2) Dele-klasser/stationstræning. Jeg skal mindst en gang hvert tredje modul sørge for at klassen deles i udvalgte sekvenser, så jeg giver min fulde opmærksomhed til en mindre gruppe. Det skal ikke bare være gruppearbejde, hvor eleverne arbejder selv, mens jeg suser rundt mellem grupperne og hører lidt forskellige brudstykker af deres samtale. Nej, det skal være sekvenser, der er planlagt som en aktivitet mellem læreren og den mindre gruppe af elever.

3) Flere mundtligheds-optagelser. Under nedlukningerne eksperimenterede mange lærere med forskellige former for optagelser af mundtlige opgaver. Jeg blev ret glad for at optage mindre gruppearbejder og gruppediskussioner. Disse optagelser tog jeg med tilbage til klasselokalet efter nedlukningen: Jeg beder stadig elever om at optage mindre gruppearbejder – eller i hvert fald opsamlingsdiskussioner – i grupperne. Jeg har god erfaring med, at det ikke tager ret lang tid at give feedback på disse optagelser. Hvis otte grupper afleverer en fem-minutters optagelse, tager det mig kun godt en time at give hver eneste elev lidt feedback på noget, de siger i optagelsen. Jeg skriver nemlig mine kommentarer, mens jeg lytter til optagelsen.

Jeg har ikke udtænkt en evaluering af hele processen endnu.

Verbets tider og former – to øvelser der ligner spil

Tense Relay Race

Træn engelskeleverne i at finde verber i bestemte former og tider ved at lave en tidsstafet. Min version her tager 15-30 minutter at udføre. Forberedelsestiden er den tid det tager at printe og klippe (få eleverne til det sidstnævnte).

Klip sedler med former og tider ud og læg dem i en bunke face down. En bunke per hold. Samtidig får hvert hold to eksemplarer af teksten. Et eksemplar skal ligge ved gruppen, og et eksemplar skal ligge oppe hos læreren.

Eleverne på holdet skiftes til at løbe op til læreren og hente en seddel fra deres bunke, og så tilbage til holdet, hvor de sammen skal finde et eksempel på tiden/formen i tekststykket. Næste elev kommer op og streger eksemplet under i teksten hos læreren og forklarer også læreren den tid/form, eksemplet skal illustrere. Er det korrekt, trækker denne elev en ny seddel og løber tilbage med til gruppen med den. Er det forkert, må man tilbage til gruppen og finde et nyt korrekt eksempel.

Slutteligt skrives alle former og tider op på tavlen, og eleverne diskuterer nu på klassen, hvordan de kunne identificere hver enkelt tid/form.

Præsens Præteritum plusquamperfektum Perfektum participium
hovedverbum hjælpeverbum futurum passiv
aktiv Perfektum Udvidet tid Simpel tid

 

Tense Transformers

Bed eleverne skrive en sætning i et af verbets centrale tider (præsens, præteritum, perfektum, plusquamperfektum, futurum) øverst på et stykke papir. Man skal IKKE skrive på, hvilken tid er valgt. Papiret sendes nu til sidemanden, som skal omskrive sætningen til en anden af hovedtiderne. Man vælger selv, hvilken tid man vil omskrive til. Og så sendes sedlen videre og skal igen omskrives til en ny tid. Men den nye skribent skal selvfølgelig først identificere, hvilke tider allerede er anvendt, så man ikke kommer til at gentage en tid.

Når alle fem tider er dannet, sendes sedlen tilbage til den oprindelige skribent, som nu identificerer hver sætnings tid.

Man kan som lærer også bede hver elev skrive alle de samlede fem sætninger ind i et fællesdokument, så man hurtig får overblikket over, om der er nogle sætninger, der enten er skrevet eller klassificeret forkert, og tage en kort opsamlingsdiskussion ud fra dette. På denne måde er der ingen, der udstilles for at have skrevet forkert, for ingen ved, hvem har skrevet hvilken tid af hvilken sætning.

Repetitionsstationer

Den følgende øvelse brugte jeg til eksamensrepetition, hvor der skulle repeteres mange tekster og temaer, men man kan sagtens bruge øvelsen i andre repetitionssammenhænge, når eksamen ikke lige står for døren.

Jeg printede A4-ark ud, hvor der på hvert papir stod et tema og titlen på en (kerne)tekst inden for det tema. Jeg havde omtrent halvt så mange ark (titler på tekster), som der var elever i klassen. Disse ark blev fordelt rundt om i klassen som stationer.

Eleverne blev sat sammen i par, og hvert par blev sendt hen til en station. Her fik parret nu to minutter til at skrive stikord ned til den tekst (og det tema), de sad med. Hvis de virkelig ingenting kunne huske om teksten, hjalp jeg dem en smule på vej. Efter to minutter rykkede parret videre til næste tekst, hvor andre nu allerede havde skrevet lidt stikord, og disse stikord skulle så suppleres eller uddybes.
Da parrene havde besøgt alle stationer, blev de sendt tilbage til deres udgangs-station. Her skulle de nu skrive en kort opsamling af teksten og dens sammenhæng med temaet ud fra de stikord, som resten af parrene havde skrevet. Altså, en minianalyse af teksten som kernetekst i temaet.

Alle disse små tekster fra parrene blev delt med resten af klassen, så hele klassen havde en oversigt over det centrale indhold og relevansen af disse kernetekster.