Før ferien bloggede jeg om et projekt om Så gør dog noget, som jeg havde planer om at køre i danskundervisningen. Jeg valgte at sætte projektet i sammenhæng med et tema om at sætte problemer under debat og bruge dette emne som optakt til periodelæsning af Det moderne gennembrud. Det er bestemt ikke et særlig originalt emne eller et originalt projekt for den sags skyld, men det har fungeret for klassen og for mig. Især fordi jeg har en særdeles dygtig pædagogikumskandidat ind over, som lige tilføjede lidt ekstra krydderi med en stribe moderne kunstnere og deres debatskabende kunst. Forløbet har strakt sig over 7 moduler (á 95 minutter) og inkluderet repetition af argumentationsanalyse, retorisk analyse og elementer omkring nyhedsanalyse så som nyhedskriterier og avisens genrer. Derudover har vi læst en udgave af Politiken som medieværk, fokuseret på opinionsgenrerne og det at indgå i den offentlige debat. Og forløbet er så sluttet af med projektet Så gør dog noget.
For at dette blogindlæg ikke skal blive alenlangt (og for at jeg også har lidt at skrive om i fremtiden), deler jeg forløbet ind over et par indlæg, og i dag gælder det så modul 1 og 2.
Modul 1
Eleverne havde fået for som lektie at læse om argumentation og retorik på Skriveportalen (et super site med solid skrivehjælp fra Horsens HF og VUC), og derudover skulle de på Avisnet læse om analyse af opinionstekster. Til den sidste tekst havde jeg lavet en gloseliste, som eleverne skulle udfylde mens de læste. Dette site er dog ændret siden det oprindelige indlæg her, og jeg kan ikke længere finde denne tekst om analyse af opinionstekster.
På klassen lavede eleverne opgaverne 1, 2 og 3 om argumentation fra Skriveportalen, i par og som speed dating, så de hele tiden arbejdede sammen med nye kammerater. Og disse opgaver blev løbende samlet op på klassen. Det VAR repetition, og vi brugte ikke synderlig lang tid på disse opgaver (måske 45 minutter i alt, inkl. opgaveløsning og opsamling).
Herefter samlede vi op på teksten fra Avisnet ved at hver elev blev sendt op til tavlen for at skrive sin ’oversættelse’ af en af gloserne, og disse gennemgik vi så kort.
Endelig havde jeg fundet 8 interessante avisoverskrifter fra forskellige artikelgenrer, som jeg afslørede én efter én, mens vi diskuterede hvilken retorisk tilgang til artiklen og hvilke argumentationskneb eleverne ville benytte sig af hvis de var journalister på artiklen. Efter at have diskuteret alle 8 overskrifter skulle eleverne nu have valgt en af overskrifterne og have skrevet små artikler som de skulle have postet på Facebook, og som vi sammen skulle have analyseret et par stykker af. Men det var der desværre ikke tid til.
Lektien blev at eleverne individuelt skulle lave en argumentationsanalyse og retorisk analyse på artiklen ’Der skal ikke laves et askebæger af min hofteskål’ af Peter Skov-Jakobsen fra Politiken d. 28/7 2013.
Kan man sige noget opsamlende om HVORFOR nogle af disse forskellige argumentationsmåder mon er valgt? (Fx i forhold til modtageren, til emnet osv)?
Modul 2
Eleverne blev sat sammen i grupper af tre og præsenterede på skift det de havde fundet ud af for hinanden. Herefter skulle de på basis af denne diskussion sammensætte en lille præsentation som skulle optages på en lydoptager fx Audioboom eller SoundCloud (3-5 minutter).
Vi samlede så op på klassen ved at afspille et par af præsentationerne og holdt især fokus på vurdering af argumentationen.
Endelig kiggede vi på de kommentarer som artiklen har affødt på Pol.dk. Eleverne scrollede ned over kommentarerne og skulle notere sig 10 danskfaglige elementer som de lagde mærke til, fx retoriske virkemidler, appelformer, argumentationskneb, sproglig stil/tone osv. Og selvfølgelig var det nu elevernes job at formulere en kommentar enten som svar til artiklen eller til en af de andre kommentarer. Planen var egentlig at eleverne skulle poste deres kommentarer på Pol.dk, men det viste sig desværre ikke at være helt så enkelt som først antaget. I stedet blev de postet på klassens Facebookgruppe hvorfra vi kunne diskutere dem.
Lektien til modul 3 var at læse på Avisnet i ’Håndbogen’ om ’avistyper’, ’stofområder’, ’nyhedskriterier’ og ’avisens genrer’ – og om alle avisens genrer. De skulle have læst så grundigt at de kunne møde til modul 3 med et rimeligt solidt overblik over det læste.
Og med den cliffhanger, så kommer næste blogindlæg til at handle om modul 3 og 4 i forløbet.