Selvom bloggen kun er 6 år gammel, er flere indlæg allerede forældede – eller de fortæller en historie om hvordan (min) undervisning har udviklet sig i 10’erne. Mange af de IT-programmer jeg omtaler tidligt på bloggen, som fx Ning , slår bare aldrig rigtig igennem, og Hot Potatoes må mildt sagt siges at være blevet overhalet af Quizlet og Kahoot. Og så har jeg endda slettet nogle helt uaktuelle indlæg hvor programmerne igen var pillet af plakaten.
Skulle bloggen startes op i dag, var der næppe en hel kategori til Smartboards. Jeg må indrømme at jeg stort set aldrig mere bruger de interaktive skabeloner som følger med softwaren. De er for langsomme, og så kan kun én elev ad gangen være med mens der er mange hurtigere og mere engagerende programmer online til at løse samme type opgaver og lade alle elever være aktive ved deres egne computere. Jeg bruger stadig Notebook til at strukturere mine timer, og det er Notebook og ikke fx PowerPoint jeg fylder med det visuelle materiale til mine elever, og som jeg så også skriver tavlenoter videre i. Jeg burde nok snart helt vende ryggen til Notebook-softwaren, som driver mig langsomt til vanvid med sin umanerlig tunge opstart, og begive mig over i OneNote med de delingsfunktioner dette program tillader, men der er stadig for mange funktioner jeg ikke er dus med, og OneNote er ikke så intuitivt at jeg bare har kastet mig ud i det endnu. Men det står højt på min to do-liste.
Og jo, ind imellem kan jeg stadig godt lide at tage hele klassen med op til SMARTBoardet hvor de på skift sorterer ord eller bruger boardet til digtlæsning eller lignende, men det er mest for at skabe et fokus væk fra elevernes egne skærme.
Jeg indrømmer også at jeg har ændret holdning til inddragelse af IT i undervisningen. Nu har jeg jo aldrig ment at IT skulle bruges for at være flashy, og jeg har altså altid forberedt mine timer med brug af IT ud fra en klar ide om at det i den givne undervisningssituation styrkede fagligheden. Det er blandt andet det jeg prøver at illustrere med dette indlæg. Men jeg har nok ikke været skarp nok til at guide eleverne til at skabe et fokus på kun at anvende IT til faglige formål. Jeg har, med andre ord, nok ofte haft en lige lovlig laissez faire tilgang til elevernes IT-(mis)brug. Den erkendelse er egentlig ikke ny for mig, og det sidste års tid er jeg blevet mere og mere overbevist om at min kollega Sidsel har fat i noget med sine klasserumsregler, som jeg gerne vil adaptere til mine egne klasser.
Og så er det vel tilladt at have et standpunkt til man ta’r et nyt. I april 2013 skrev jeg et blogindlæg om hvordan jeg bruger Facebook professionelt, og i november 2011 skrev jeg om hvordan jeg bruger Facebook med eleverne. Imidlertid har jeg nok oprettet den sidste Facebookgruppe med mine elever. Jeg har ladet mig overbevise af argumenterne om at der er for mange andre forstyrrelser på Facebook til at platformen skal bruges i undervisningssammenhæng. Små tekster skrevet på klassen, som jeg tidligere har gjort et stort nummer ud af let kunne deles på Facebook, er jeg begyndt at dele i Google Docs. Her laver jeg tabeller i to kolonner, en med elevernes navne og en til deres tekst, for så kan jeg meget hurtigt se hvem der endnu ikke har lagt teksten ind. Dette overblik mangler jeg på Facebook. Små quizzer og film som eleverne producerer, må vi finde andre nemme måder at dele på. I hvert fald vil jeg ikke længere decideret trække dem ind i den arena hvor private beskeder og nye statusopdateringer fra venner og bekendte ikke kan undgå at flytte fokus fra undervisningen. Men jeg kan ikke undvære Facebook som inspirationskilde, som platformen for eksempel er her, ligesom de faglige grupper jeg er medlem af på Facebook, stadig er mine hovedkilder til nye undervisningsideer.