Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.
På mit gymnasium har vi de sidste par år fået OneNote og Klassenotesbogen, som jeg oprigtigt synes er et af de bedste værktøjer til at arbejde med progression og formativ feedback. Men til at starte med anså jeg hele elevens personlige mappe i dette værktøj for at være en portefølje jeg kunne smugkigge i for også at evaluere elevens niveau. Efterhånden har jeg dog nået den konklusion at dette måske ikke er helt fair. Nogle gange skriver elever hurtigere for at nå en bestemt opgave på timen, og så sætter de måske analysen højere end den grammatiske korrekthed. Andre gange omvendt. Uden at de ved at jeg kigger med, vel at mærke. Derfor har jeg – inspireret af min gode kollega Anne Bang-Larsen – nu taget konsekvensen og oprettet en decideret præsentationsportefølje inde i Klassenotesbogen. Her skal eleverne ca. 2 gange om året udvælge små noter, afsnit fra stile osv. som de mener jeg skal se. Ikke for at rette disse igennem, men for at kunne evaluere deres niveau. Ideen er ikke bare at det giver eleverne et mere reelt indblik i hvad jeg bruger Klassenotesbogen til, men det har også den didaktiske vinkel at eleverne tvinges til at forholde sig til deres egne produkter: Hvilke er gode og hvorfor? Det er en vigtig refleksion at kunne foretage sig.