feedback

Jeg har været på kursus i rettestrategier. Og det var en øjenåbner. Det er gået op for mig at jeg har brugt alt for lang tid på rettelser (i stedet for feedback), og det er altså den der retter der lærer mest. Som en oplægsholder på kurset cirka sagde:

”Eleverne lærer meget mere af at aflevere færdigbearbejdede, perfekte produkter frem for halvfærdige opgaver, de ikke arbejder videre med”. 

Det følgende indlæg har jeg sammensat med ideer kolleger har bidraget med i korridoren, over frokosten, på kurser osv. Bare så ingen tror det er mine helt egne.

En grundlæggende tanke bag følgende feedbackstrategier (som Hanne Leth Andersen, Prorektor på RUC, præsenterede) er at eleverne får meget mere ud af fokuseret peer feedback som de efterfølgende bearbejder, end uoverskueligt mange røde streger. Det betyder at læreren som en del af processen med stor fordel kan lægge peer feedback ind undervejs og selv rette meget mere fokuseret. Ufokuseret retning virker ikke! Dette betyder samtidig at noget af den rettetid vi som lærere måske tidligere har brugt på de røde streger, og som nu lægges over til eleverne, nu frigives til vejledningstid med eleverne.

Studiemoduler, som vi på min skole har indført i år, kan altså være en god ramme for at omlægge rettearbejdet og arbejde med skriftlighed på en mere hensigtsmæssig måde for alle parter. Men tiden brugt i studiemodulerne skal selvfølgelig indgå som en del af elevtiden. Her følger 6 forslag til hvordan:

  1. Til mindre, afgrænsede opgaver kan du bruge studiemodulet på at sætte eleverne i grupper med deres færdige produkter. De skal nu læse hinandens produkter og give hinanden feedback ud fra klart definerede evalueringskriterier. Feedback’en skrives ind under opgaven. Som lærer er dit job efterfølgende at læse opgaven og feedback’en, og DIN eneste feedback bliver om du er enig eller uenig (og selvfølgelig nok også kort hvorfor) med feedback’en. Men, altså, pointen er at grundlæggende fejl (stavefejl, fx) gerne skulle være blevet udryddet i feedback-runden. (Tak til Christina).
  2. Eleverne får en ret veldefineret afrundet opgave (fx en oversættelse eller en matematikopgave), som de skal skrive individuelt. Inden studiemodulet skimmer læreren opgaverne og sætter eleverne i passende grupper – alt for gode besvarelser skal ikke sættes sammen med alt for mangelfulde besvarelser. I studiemodulet får gruppen nu til opgave at sammensætte (eller omskrive) til den perfekte aflevering. Det betyder at eleverne altså skal diskutere sig frem til de bedste svar. Herefter retter du som lærer kun gruppeafleveringerne (tak til Kenneth).
  3. Gør dine rettelser sparsomme: Skriv blot ’god analyse’ eller ’stavefejl’ eller ’læs denne sætning igen’ osv. Dette gøres ENDNU lettere hvis du har adgang til et program som ’Fejlretter’ eller ’Wordmark’, for her kan du foruddefinere dine ’retteknapper’. I studiemodulet er det elevernes opgave at rette opgaven igennem, spørge læreren hvor der er ting de er uklare på osv, og dette er selvfølgelig også en del af elevtiden. Den rettede version vises til læreren, men uden at lærerens kommentarer er slettet, så man som lærer let kan se hvor der er sket ændringer. (Tak til Stinna)
  4. Lav en mindre opgave (gerne en der er inddelt i flere delopgaver fx en matematikaflevering eller en grammatikprøve) i studiemodulet, og få eleverne til at komme til op til katederet hver gang en opgave er færdiglavet, for at få opgaven rettet. På den måde retter du kun det, du kan nå at rette i timen, og eleverne arbejder med samme opgave indtil den er perfekt. (Tak til Sidsel)
  5. Brug studiemodulet som vejledningstime til en større opgave, og kald eleverne ud én efter én for at tale om deres opgave (eller, hvis der er for mange elever, i mindre grupper af 2 eller 3). Spørg dem hvad de har tænkt at skrive i opgaven, og vejled dem så herefter. Her kan man med fordel have givet eleverne som lektie at de skal skrive en fyldig disposition til opgaven, så denne danner grundlag for vejledningen. I dette tilfælde er noget af elevtiden så gået til opgavens forarbejde. For at spare tid i retteprocessen kan man så rette meget fokuseret, altså fx kun kommentere struktur eller analyseindhold eller andet der nu måtte være væsentligt at have fokus på.
  6. Brug studiemodulet til at lade eleverne rette hinandens produkter ud fra ganske klare evalueringskriterier. Her kan det være en fordel at have lavet et evalueringsark med de klare kriterier, og så skal eleverne altså udfylde om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Både opgaven op til og selve evalueringen er noget af elevtiden. Eleverne får på baggrund af denne feedback mulighed at rette deres aflevering til. Den færdige aflevering afleveres sammen med evalueringsarket, og det vigtige er nu om eleven faktisk har rettet sine fejl og mangler (inspireret af Mette Machholm).
EP