Jeg har samlet stemmer fra mit lærernetværk til en lille julekalender. Kolleger fra rundt omkring har delt en undervisningssekvens, som de holder særligt af, med mig. Dette kan være en øvelse, et spil, et bestemt emne, en tekst eller noget andet, som disse gymnasielærere synes altid fungerer godt for dem.

Så denne julekalender vil være en mangfoldighed af stemmer og fag. God fornøjelse med at læse med i december.

”De få rå” – en konkurrence om viden.
Er velegnet til at gennemgå lektie eller repetere et modul/forløb og samtidig skabe hed konkurrencestemning
1. Læreren laver 7-10 spørgsmål, som kopieres i 6 eksemplarer (6 grupper), klippes ud og puttes i 6 plastlommer.
2. Læreren laver 6 grupper, som skal dyste mod hinanden, og vælger 2-3 elever, som skal indgå i et ekspertpanel (sammen læreren).
3. Konkurrencen starter ved at alle grupper sender elev op til læreren/ekspertpanelet, som sidder med de 6 kuverter, og eleven trækker et spørgsmål. Eleven vender tilbage til gruppen, som nu hurtigst muligt skal diskutere sig frem til et fælles svar (CL-strukturen ”Ordet rundt”), som skrives ned.
4. Svaret skal nu tilbage til ekspertpanelet og godkendes, før der kan udleveres et nyt spørgsmål. Det gælder således om hurtigt at få besvaret fagligt korrekt og få godkendelse.
5. Den gruppe, der først er færdig med at besvare alle spørgsmål og få dem godkendt, har vundet. De er de få rå!
Giver god hektisk stemning og gejst!

– Henrik, historie

EP