Formativ evaluering er blevet årets udtryk. Med den nye reform er formativ evaluering blevet fremhævet i flere læreplaner, og det betyder naturligt nok at mange skoler har fokuseret deres udviklingsprojekter lige her. Men formativ evaluering er jo ikke et nyt koncept. Vi har arbejdet målrettet med rigtig mange variationer af netop formativ evaluering over de sidste år når vi har arbejdet med omlagt skriftligt arbejde, forskellige rettestrategier der i højere grad har involveret eleverne, afskygninger af synlig læring, refleksionsøvelser og så videre. Derfor er det i mine øjne vigtigt at skolens pædagogiske ledelse holder sig for øje, når der søsættes (nye) projekter med formativ evaluering, at skolen sikkert i høj grad allerede har arbejdet med flere aspekter af formativ evaluering, og at der altså arbejdes videre med denne udvikling og ikke startes forfra.

Men når det nu er noget mange af os skal arbejde (videre) med, vil jeg i dette blogindlæg præsentere 3 ideer (nye og gamle) til formativ evaluering. Præmissen for ideerne er at de skal kunne fungere i klasser på 32 elever, for det mener jeg ofte er den største udfordring: Hvordan kommer man rundt til alle elever i disse store klasser og får set dem alle sammen i øjnene og givet dem relevant feedback?

  1. Vis mig at du kan…. Ideen har jeg taget fra min kollega Sidsel, som bruger den i sin matematikundervisning. Her arbejder eleverne med forskellige opgaver, og hver gang de har løst en opgave, skal de vise hende at de behersker opgavens bestemte faglige mål. I forhold til engelskundervisningen vil jeg bruge dette i tilbagelevering af stile hvor eleverne skal komme op til katederet og vise mig at de behersker den grammatik/det sprog jeg måske ellers har noteret at der var problemer med i deres opgave. Det kunne fx være genitiv-apostroffer, adjektiv/adverbium-problemer, ordstillingsproblemer, problemer med henførende stedord og så videre. Øvelsen kan selvfølgelig i ligeså høj grad anvendes på det indholdsmæssige i opgaven, og eleven skal så komme op og vise mig at han ved hvordan man laver en tragtindledning – og vise det ud fra sin egen tekst. Eller vise mig hvordan man udlægger citater, og hvordan dette kommer til udtryk i elevens egen tekst. Jeg planlægger også at bruge strukturen i moduler hvor vi sætter i gang med et skriftligt produkt. Her skal eleverne arbejde med det fokus de har fået af mig i den sidste aflevering, og så komme op og vise mig at de har tænkt over dette fokus i et lille uddrag af deres tekst inden de går tilbage og fortsætter det skriftlige arbejde. Mundtligt kan øvelsen da også bruges idet eleverne kan sidde i mindre grupper og hjælpe hinanden i diskussionen af arbejdsspørgsmål til en tekst, og når en gruppe så mener at have svaret på et spørgsmål, sendes en stafet op til læreren. Læreren giver feedback på spørgsmålet. Ved næste spørgsmål sendes en ny stafet op.
  2. I forbindelse med terminsprøvestile for et par år siden, lavede jeg en undervisningstime hvor eleverne blev tildelt forskellige opgaver til at arbejde med rettelser og refleksioner over deres terminsprøvestile alt efter niveauet af disse stile. Desuden fik hver gruppe af elever 10-minutters samtale med mig, hvor vi gennemgik nogle af deres udfordringer med stilen og deres fokuspunkter fremover. Opgaverne, som eleverne fik udleveret, kan findes her. Bogstaverne øverst repræsenterer elevnavne.
  3. Lav porteføljer hvor alle elevernes små produkter (både mundtlige optagelser, kreative skriveøvelser, besvarelser af arbejdsspørgsmål osv.) lægges op. En gang i kvartalet eller en gang pr. semester ses produkterne igennem (men rettes ikke!). Eleven ser også selv sin portefølje igennem og udvælger på baggrund af sine produkter et skriftligt og et mundtligt fokuspunkt som vedkommende gerne vil arbejde målrettet med, og foreslår disse fokuspunkter for læreren. Dette kunne fx mundtligt handle om at bruge et mere nuanceret ordforråd med synonymer til good/bad/positive/negative, arbejde med udtale eller arbejde med at tilegne sig flere fagbegreber, mens det skriftligt kunne handle om at blive bedre til at skrive indledninger, bedre til at anvende citater, bedre til at læse korrektur og så videre. På baggrund af elevernes tilkendegivelser sammensætter læreren klynger med ca. de samme fokuspunkter. Klyngerne kan bestå af 5-10 elever, som så kan tages ud til en vejledning hvor det diskuteres hvordan eleverne mest hensigtsmæssigt arbejder med disse områder. Hver vejledning kan tage ca. 15 minutter, og resten af klassen arbejder selv imens. Pointen med klyngerne er – udover det tidsbesparende element i at have flere elever til vejledning ad gangen – at eleverne kan hjælpe hinanden ved at bidrage med deres egne gode ideer til hvordan de forestiller sig at kunne arbejde målrettet med fokuspunkterne. Hver elev ville i denne model være i to klynger (en mundtlig og en skriftlig), og vejledningerne ville nok skulle foregå over et par moduler, hvor resten af klassen arbejder selv. På min skole er vi så heldige at have OneNote Klassenotesbogen, som gør portefølje i praksis til en leg.