Et af mine mål for i år skal være at arbejde meget mere med små kreative skriveøvelser på klassen, og her kommer så et bud på hvordan 4 af sådan nogen kan se ud (til både engelsk og dansk).

  1. wordis.net  publiceres der hver dag starten på en sætning, som oftest med et tydeligt eksistentialistisk indhold. Bed eleverne færdiggøre sætningen (Wordis er på engelsk, men vil du bruge det i dansk kan du jo oversætte og lave øvelsen offline). I kan selvfølgelig høre hinandens og sammenligne med de andre der har publiceret.
  2. Almen Sprogforståelse står igen for døren, og det betyder gennemgang af ordklasser. Stjæl ideen her fra Inger Christensens Silken, rummet, sproget, hjertet (2000), og bed eleverne skrive små tekster om ordklasserne – opfordr dem til at være kreative. Læs til sidst Inger Christensens beskrivelser, og diskuter hvilke forskelle der er i jeres beskrivelser af ordklasserne og hvorfor.
  3. Brug Facebook/Twitter-opdateringer som haiku. Bed eleverne lave en (evt. offline) refleksion over dagen, deres verden lige her og nu, dagens tekst eller noget andet på maks 140 anslag.
  4. The Storystarter får man en begyndelse til en historie man selv kan digte videre på, foræret. Bed eleverne skrive videre på historien. Eller bed dem selv finde på den bedste begyndelse på en historie de kan forestille sig. Få en god diskussion om hvad der sker i førstesætninger.
EP