af Eva Pors | maj 16, 2017 | Diskussion, Mundtlighed, Skriftlighed
Forleden i boghandlen faldt jeg over Story Cubes, som jeg straks impulsindkøbte. Her er tale om en æske med 9 terninger med billeder i stedet for tal, og ideen er at man slår med terningerne og bruger billederne til at lade sig inspirere til at fortælle en historie.
Disse terninger kan bruges som en uforpligtende icebreaker-øvelse, forestiller jeg mig, hvor eleverne enten individuelt eller i par fortæller historier inspireret af terningeslaget.
Her kan der gives supplerende øvelser og benspænd: Fx kan eleverne blive bedt om efterfølgende at skrive deres historie ned og pudse den af sprogligt. Eller de kan arbejde med at lade historien følge berettermodellen for derigennem at øve sig i og blive bevidst om hvordan man skaber det gode anslag, den gode spændingskurve, den gode udfasning osv. De kan selvfølgelig også blive bedt om at lade historien indeholde elementer fra det tema, klassen nu engang er i gang med at studere.
De 9 terninger kostede 150 kr. (men kan vist fås billigere andre steder). Ni terninger forslår godt nok som en skrædder en vist sted i en klasse på 30 elever, men jeg fandt den gratis app Story Dice (som godt nok ikke er helt så lækker som Story Cubes), og den ville eleverne kunne anvende på deres telefoner i stedet for.
af Eva Pors | maj 5, 2017 | Diskussion, Evaluering, Repetition
Jeg genbruger et gammelt indlæg i dag. Det er snart sidste skoledag, og hvis man nu mangler ideer til måder at sende elever på sommerferie på eller måder at sige farvel til eleverne på, så er der måske hjælp at hente i dette indlæg fra sidste år.
af Eva Pors | maj 2, 2017 | Eksamen, Skriftlighed
Sig nærmer tiden… hvor prøven skal stå. Så jeg har givet min 3.g et skrivekompendium. Jeg printede det ud og satte det i mapper til hver eneste elev. Forrest i mappen printede jeg så deres rettede terminsprøvestile ud og satte det ind. De har fået bud på at de skal tage kompendiet med til eksamen (mine elever skal til den analoge skriftlige eksamen).
Til sidst i kompendiet er 21 (tror jeg nok) klassiske fejlsætningsfejl og grammatikken bag disse. Dette dokument har jeg taget inde fra Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser, hvor Karin Sporleder-Jepsen har været så flink at dele det.
Man kan hente kompendiet her eller finde det under materialer.
af Eva Pors | apr 27, 2017 | Organisering / undervisningsdifferentiering
I år har jeg flere gange holdt litteraturhistoriske lærerforedrag på følgende måde: Eleverne har ikke læst litteraturhistorien hjemmefra, men skal I stedet på klassen google i ca. 15 minutter og finde informationer om typiske temaer for perioden, stilistiske kendetegn i teksterne, forfattere, historiske og politiske begivenheder og hvad der nu kunne være relevant. Dette kan også have været en lektie. Efter dette skal de alle skrive mindst et centralt stikord på tavlen, og har nogen allerede taget deres ord, skal de skrive et andet. Herefter holder jeg mit forberedte foredrag ud fra deres stikord. Pointen er at alt det jeg alligevel havde tænkt mig at sige, stort set altid er repræsenteret gennem elevernes stikord på tavlen, og på den måde kan eleverne se at jeg bruger deres input (også selvom det er lidt snyd), og de kan høre mig forklare hvordan de forskellige stikord passer sammen. Jeg beder selvfølgelig eleverne uddybe deres stikord efterhånden som jeg inddrager disse, og vi benytter også lejligheden til at tale om hvilke kilder de har anvendt og disse kilders fordele og ulemper.
Mine elever læser selvfølgelig også selv tekster om litteraturhistorie, men at servere litteraturhistorien som beskrevet ovenfor kan fungere som en fin variation.
af Eva Pors | apr 4, 2017 | Evaluering, Skriftlighed
Det har lige været terminsprøvetid, og det er nu eleverne skal have den sidste afgørende feedback som de kan anvende når slaget skal stå til eksamen. Vi skal bruge nogle moduler på at arbejde med skriftlighed i klassen i min 3.g-klasse, og dette mini-forløb starter med at vi gennemgår deres terminsprøvestile.
Disse stile rettede jeg på to måder: Selve essayet skrev jeg ingen kommentarer i, men markerede hele stilen med rød, gul og grøn.
Grøn dækker over indholdsmæssigt og sprogligt gode afsnit. Grønt er godt.
Gult dækker over afsnit, som enten halter indholdsmæssigt eller ift. sproglig sammenhæng. Gule markeringer kan godt være fornuftige tanker, som bare ikke rigtig udfoldes ordentligt, eller som ikke rigtig hænger sammen med konteksten. Ligeledes kan kortere gule markeringer også demonstrere en uklar overgang/sammenhæng i teksten.
Rød dækker over en for teksten irrelevant pointe eller en pointe der er for uklart formuleret og derfor dårligt giver mening i sammenhængen. Rød kan også dækker over pointer der ikke passer ind på det tidspunkt i strukturen fx perspektiveringer midt i analyseafsnittene. Eller et analyserende sidste afsnit i stedet for en konklusion. Mindre røde ’pletter’ midt inde i andre farveområder dækker som regel over uheldigt glosevalg eller en grammatisk fejl.
Resultatet af en stil kunne se sådan her ud:
Derudover udfyldte jeg rettearket udarbejdet af fagkonsulenten, som censorerne anvender til den skriftlige eksamen. Mine kommentarer her blev skrevet helt uden hensyntagen til elevernes følelser, og nederst på arket har jeg så highlightet de passende beskrivelser fra karakterbeskrivelserne. Og givet dem en karakter.
I morgen er det tilbageleveringsdag, og eleverne har fået for som lektie at studere farverne i deres stil og overveje hvorfor bestemte afsnit er markeret som de er. Timen (på 90 minutter) bliver noget af et organisatorisk puslespil.
De elever der fuldstændig har knækket koden til at skrive et essay i engelsk, sendes ud og laver delprøve 1. Herefter skal de rette deres prøve sammen.
Andre elever er delt ind i grupper efter karakterer og ca. samme udfordringer ved stileskrivning, og grupperne skal i og for sig løse de samme opgaver, men i forskellig rækkefølge. Grupperne kommer løbende ind og taler med mig om deres terminsprøvestile, og her har jeg udvalgt nogle fokuspunkter for hver gruppe, som vi skal have diskuteret.
En gruppe har fx ikke været så heldig med indledninger og har generelt problemer med at udlægge citater.
En gruppe (som alle har skrevet om non-fiction) har meget svært ved at knække koden til denne genre.
En gruppe har underpræsteret rent sprogligt og skal have nogle fif til selv-retning.
Nogle grupper har ikke nødvendigvis samme problemer, men så diskuterer vi det.
Jeg har noteret mig hvilke afsnit der er vellykkede i de forskellige stile, og hvilke der skal arbejdes med, og disse vil jeg bede eleverne tage frem og tale ud fra i vores samtale.
Var det et stort arbejde? Egentlig ikke – i hvert fald ikke mere end et normalt stilesæt er det. Stilene blev rettet temmelig hurtigt, da jeg blot skulle farvemarkere og skrive almindelige deskriptive (og ikke fremadrettede) kommentarer (for det fremadrettede kommer i morgen). Og at finde de relevante afsnit tog heller ikke så lang tid, for det var jo farvemarkeret.
Man kan finde arbejdssedler til grupperne under materialer. Genitiv-arket der henvises til, er et udvalg af det hav af genitiv-fejl jeg fandt i deres stile. Dette ark er ikke inkluderet.
