Martins engelsklærer var dybt forundret over, hvordan han – og andre hip-hoppere – kunne holde bukserne oppe og spurgte ham en dag på skolens trappe om hvad der egentlig ville ske hvis, hvis man trak i hans bukser. Friskt lød det fra Martin “Du kan da bare prøve”, hvilket lærerinden gjorde … og ned røg bukserne til begges meget store forlegenhed. Heldigvis havde han nogle meget flotte og anstændige Tommy Pillfinger (… eller hvad de nu hedder … ) på, så det endte OK.

-Eva H.

Jeg havde forberedt helt traditionelle arbejdsspørgsmål til et afsnit fra Litteraturens Veje omkring oplysningstiden. For at gøre det lidt mere interessant, valgte jeg at spille bold med lektien og quizze eleverne ved at stille dem et paratvidensspørgsmål om oplysningstiden. Får man bolden, svarer man (eller sætter sig ned og kaster videre). Det var en sidsteøjebliksbeslutning, så jeg havde ikke fået en bold med, som eleverne kunne kaste med. Jeg kiggede febrilsk ned i tasken, hvor det skulle vise sig, at valget stod mellem en tampon eller en sut. Det blev sutten. Vi kaster løs, det går fint, eleverne er mere underholdt end med arbejdsspørgsmål, og sutten fungerer fint som bold. Hvad der til gengæld ikke er overbevisende, er min kasteteknik, og i stedet for at spille det sikre kort og kaste underhånd, kyler jeg sutten mod en elev, der ikke er opmærksom, råber hans navn, han vender sig – og får en sut direkte i øjet… Det var et stolt øjeblik for mig – præcisionen og timingen var helt i top (selvom jeg måske ikke helt havde til hensigt at gøre ham halvblind resten af dagen… Eller at ramme ham i hovedet… Det er en anden sag!).

– Kristine

Det værste var dengang, jeg slæbte en klasse ind til et provokerende og yderst nøgent one-man-show på et lille, men meget progressivt, berlinsk teater. Da fik vi alle en oplevelse, vi ikke havde forventet, og som næppe nogensinde kommer til at gentage sig

– Anja

Nye bukser på, gik ned i knæ for at vejlede en elev – dårlig syning, skræmmende lyd – og så måtte jeg undervise med frit udsyn til mine underbukser resten af modulet. Jeg forlangte, at de lagde deres smart phones væk, så det ikke gik viralt.

-Thorkild

Og så var der modulet, hvor jeg blev helt ond indeni af raseri. Eleverne skulle for første gang stifte bekendtskab med TodaysMeet, hvor de jo kan skrive anonymt. Og den anonymitet kunne eleverne slet ikke styre. Vi havde samtidig besøg af brobyggere, der sad og så på. Første begyndte eleverne at skrive sjofle bemærkninger om mig – det kom jeg nok over. Men da de – på trods af venlig henstillinger om ordentlig opførsel – også begyndte at skrive om brobyggerne og give dem karakterer, måtte jeg i al hast lukke ned for programmet og gennemgå lektien på tavlen i stedet. Jeg var rasende og i næste modul var “Skældud” skrevet på som et punkt på dagsordenen.

– Marianne