af Eva Pors | jun 11, 2015 | Evaluering, IT og anden teknik, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Jeg så denne ’Twitter Sketch’ fra Langwitches og mente at den bestemt kan overføres til at inddrage sociale medier/kollaborative skriveprogrammer til små 1-minuts refleksionsøvelser (plus-minus) i klasserummet. Fordelen ved at gøre disse drypvise refleksionsminutter virtuelle på et socialt medie eller en platform hvor der kan skrives synkront (TodaysMeet er min uovertrufne favorit når det gælder de korte tekster på 160 tegn), er at det er let at indsamle alle elevsvar og netop bruge dem som udgangspunkt for timens videre forløb.
Disse små virtuelle minutter bruges altså som refleksionsøvelser der er med til at synliggøre læringen (for nu at bruge en vogue-terminologi) for både elever og lærer.
Så her kommer mit klasseværelsealternativ til Langwitches’ Twitter Minute, som jeg dog ikke lægger skjul på at være kraftigt inspireret af.
- Når der præsenteres et nyt emne / en ny tekst, skriv da 3 ting som du forventer at lære eller støde på.
- Skriv en sætning om hvordan du vil arbejde med stoffet, som er mere grundig end du plejer. Sætningen starter med ’Jeg vil i dette tema/ med denne tekst /xxxx….’
- Kommenter en klassekammerats måde at ville arbejde med stoffet på: Hvad ser du af potentiale i denne måde at arbejde med stoffet på?
- Del en note om teksten du har læst hjemme eller om emnet på platformen.
- Skriv det mest interessante eller væsentligste du har lært om emnet i de sidste 10 minutter. Nævn specifikt en klassekammerat som fik denne pointe frem.
- Skriv 1-2 spørgsmål ned til noget du stadig ikke forstår/er usikker på i forhold til det mest interessante og væsentlige I netop har diskuteret.
- Svar på en andens spørgsmål.
- Tegn en hurtig skitse/tegning over den netop gennemgåede information. Tag et billede af din skitse og post den på platformen.
- Skriv en subjektiv holdning til det netop gennemgåede emne/teksten/xxx.
- Skriv en perspektivering/parallel ned, som du mener man kan lave til andre emner, tekster eller andet gennemgået stof.
Og husk endelig at det er let at få notifikationer om nye indlæg på bloggen hvis man følger den/mig på Facebook eller Twitter. Bare klik på ikonet i højre margin.
af Eva Pors | jun 8, 2015 | Blandet godt, Forløbsplaner, Organisering / undervisningsdifferentiering, Vidensdeling
Den ene er faktisk netop kommet til verden og ligger i mine arme lige nu. Her er den:
Den har intet mindre end fire forældre: Jakob Bækgaard, Kristine Lund Knudsen, Stinna Straagaard Pedersen og mig selv. Det er en bog der sætter fokus på at få eleverne i tale og fokus på at lære dem grundlæggende analysegreb inden for forskellige genrer, og dette gøres igennem fire anderledes emner (Open Up: Working with Genre, Twisted Minds: Approaching Written Texts, G’online: Comprehending the World Wide Web og Beat It: The Lyrical Expression of American Hip Hop) med nyere kvalitetstekster, der ikke er kendt fra andre antologier. Og så er bogen spækket med undervisningsideer, så emnerne er lige til at gå ind og undervise i. Selvfølgelig er tanken at disse undervisningsideer også kan overføres på alle mulige andre tekster og emner, så bogen kan forhåbentlig – ud over at være interessant for eleverne – også være en inspirerende saltvandsindsprøjtning til lærerens undervisning.
Man kan læse nærmere om bogen her og se gratis arbejdsark og links knyttet til bogen her.
Og den anden baby… Den må gerne vente til august med sige dav til verden.
Endelig har jeg lige en servicemeddelelse. Bloggen har fået en Facebookside hvor link til indlæg også postes. Det betyder at der er mulighed for at følge med her når der er nye indlæg på bloggen, nu hvor den irriterende email subscription stadig (!) ikke virker. Så du kan faktisk følge 111variation på både Facebook og på Twitter. Bare klik på ikonerne til højre på bloggen.
af Eva Pors | jun 3, 2015 | Eksamen, Evaluering, Vidensdeling
Denne blogpost bliver forfattet fra en hotelseng på et lidt snusket hotel i Slagelse hvor jeg overnatter i forbindelse med et censorat i dansk. At være censor – både mundtlig og skriftlig – er en af de bedste efteruddannelser. Når man ser kollegers eksamensspørgsmål og hører disse fremlagt af eleverne, giver det inspiration til hvordan man kan lægge snittet på en ny måde i dele af ens egen undervisning, og når man retter 100 eksamensstile, får man også efterhånden et skarpt blik for hvilke specifikke kompetencer eleverne ikke kan få træning nok i. Hvert år har jeg efter mine censurer været meget inspireret til at tilrettelægge undervisning, men problemet er at der så alligevel går lidt for lang tid (en hel sommerferie) inden jeg kan få omsat min inspiration, og så er meget af det glemt igen. For mig har det der med at gemme eksamensspørgsmålene aldrig rigtig fungeret. Alt det papir, og de forsvinder som regel i bunkerne der alligevel ryger ud, og de refleksioner jeg har gjort mig i forbindelse med spørgsmålene er ikke skrevet ned eller bearbejdet.
I år bliver det ikke lettere at holde fast i inspirationen, for jeg går på barsel lige efter dimissionen, så derfor vil jeg prøve med et lille skema som jeg agter at udfylde så snart jeg kommer hjem, at se om jeg ikke kan gemme de gode ideer og få dem omsat til praksis om godt et år.
Skemaet er simpelthen bare en optegnelse over undervisningsemner, fokus, tekster og eksamensspørgsmål, men jeg har tænkt mig at sætte det op så det følger min undervisningsplan, og så kan jeg altså også bruge skemaet til at danne mig den overordnede struktur for hele forløbet. Det betyder altså, at jeg kan bruge skemaet allerede fra starten af gymnasieforløbet til at lave elevernes undervisningsbeskrivelse. Selvfølgelig skal der mange flere nuancer på de forskellige forløb end det der lige er eksamensspørgsmål i, og selvfølgelig skal dette ingenlunde opfattes som ’teaching for the test’, men jeg ender altid med at rode rundt efter eksamensspørgsmål i sidste øjeblik og på denne her måde kan jeg øve mig på at lægge de gode eksamenstekster til side samtidig med at jeg har et overblik over de direkte paralleltekster. De tekster, som ikke lader sig støve op så let, sørger jeg for at få scannet og gemt elektronisk.
Jeg glæder mig allerede nu til at begynde at nusse med skemaet, og få et bedre overblik over ikke bare eksamensspørgsmål, som kunne være gode, men over et helt velstruktureret gymnasieforløb.
af Eva Pors | maj 30, 2015 | Blandet godt, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Min mand, som arbejder på samme skole som mig, men underviser i ganske andre fag, kom hjem fra et kursus med den ide at skolen skulle investere i 3 x 4 mobile whiteboards. Disse blev ret hurtig købt ind og står nu 3 forskellige steder på skolen hvor eleverne kan bruge dem til øvelser der kræver at flere skal skrive på samme samme tid i et lidt større format end bare en computerskærm. Min kollega Sidsel (som i øvrigt lige har flyttet sin blog herhen) har blogget om hvordan disse tavler kan bruges i matematik.
Jeg har ikke selv brugt tavlerne før, men de sidste par uger har jeg prøvet dem af i forskellige sammenhænge, som jeg gerne ville dele her.
I dansk skulle eleverne arbejde med tre forskellige noveller fra tre forskellige selvvalgte værker som optakt til en skriftlig opgave. Her blev eleverne sat i grupper af ca. 5-6 elever hvor de nu skulle spore sig ind på en analyse og fortolkning af novellen. Jeg gav dem et forslag til en mindmap-struktur de kunne tale ud fra (som delvist kan ses på den tavle der er tættest på på billedet), og så diskuterede eleverne ellers stikord til de forskellige analysedele og tegnede pile der forbandt delene. Når jeg gik rundt fra gruppe til gruppe, kunne jeg lynhurtigt danne mig et overblik over deres arbejde, og eleverne havde også selv et bedre overblik over deres diskussion. Slutteligt tog de alle billeder af deres færdige tavlearbejde, så de kunne bruge dette som udgangspunkt for deres opgave.
I engelsk brugte jeg tavlerne til at træne delprøve 1 inden den skriftlige eksamen. I stedet for at alle skulle løse en opgave på papir, som jeg så gennemgik på tavlen, fik eleverne udleveret delprøven i grupper af 4-5, og her skulle de så diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. Hele besvarelsen blev skrevet på tavlen, og da alle grupper var færdige, rullede vi tavlerne ind i lokalet, hvor vi meget hurtigt kunne gennemgå dem sammen. Der var ikke meget at rette her fordi grupperne med hinandens hjælp virkelig havde fået diskuteret sig frem til de helt perfekte svar. Selvfølgelig kan det så diskuteres om ikke nogle elever (de der læner sig tilbage) bare fik det hele serveret og ikke selv lærte noget, og måske, jo, men pointen med disse mobile tavler er netop, at eleverne hives væk fra skærme og pladser hvor de normalt kan gemme sig, og i stedet placeres foran den mobile tavle hvor der ikke er andet til at distrahere dem end de andre gruppemedlemmer – som forhåbentlig også arbejder.
af Eva Pors | maj 23, 2015 | Brobygning, Skriftlighed
Mit 1.g danskhold har stadig en enkelt aflevering tilbage. Og den vil jeg faktisk gerne bruge til at vise dem hvad de har lært det sidste års tid, og hvordan kravene fra deres folkeskoletid har ændret sig. Ideen til denne opgave er ingenlunde min egen. Jeg har fået den af min gode kollega, Anne, så hjerteligt mange tak for det!
Jeg vil bede (en af) eleverne medbringe den sidste stil de skrev i grundskolen – allerhelst deres eksamensstil hvis de har den liggende stadigvæk. Den skal de nu læse igennem, og så ser vi på de krav der blev stillet til opgaverne i folkeskolen. Hvad havde eleverne lært her? Hvad var de i stand til? Og så sammenligner vi med de krav der stilles til deres skriftlige opgaver i dansk i gymnasiet. Nu skal eleverne så skrive stilen om, så den passer ind i kravene til gymnasiet, og denne stil skal så afleveres til mig.
Jeg forestiller mig at eleverne på denne måde reflekterer over hvad de har lært i deres folkeskoletid, og hvordan de netop har bygget videre på dette i deres første år af gymnasiet.
Annes oprindelige ide er egentlig at gøre dette til den første stil i elevernes gymnasieforløb hvor den afsluttende folkeskolestil stadig er præsent hos de fleste af dem. På den måde kan man allerede her vise eleverne forskellen mellem kravene i folkeskolen og gymnasiet, men i denne version har eleverne altså mulighed for at se deres egen udvikling det seneste år.
