Category Archives: lektier

Lektie-menu

menuIdeen her har jeg set flere steder rundt omkring, men tænkte først på at gå videre med den da jeg så den i bogen 100 Ideas for Secondary Teachers af Ross Morrison McGill. Ideen går ud på at lave et menukort med lektiemuligheder, og eleverne får altså selv lov til at vælge hvordan de vil arbejde med lektien. Man kan lave ca. 30 retter på sit menukort, og disse kan være delt ind i forskellige emner (jeg har delt mit menukort ind i litterær analyse, glosetræning, grammatik og periode-/emneintroduktion). Og man kan selvfølgelig fortælle eleverne hvad de må vælge fra, eller at de skal kombinere to områder.

Ved litterær analyse, periode-/emneintroduktion og måske endda grammatikarbejde kan man så på klassen samle op ved at starte med at sætte eleverne i grupper hvor de præsenterer resultatet af deres hjemmearbejde. Ved glosearbejde giver det måske bedre mening at bede eleverne aflevere deres produkter.

Her er mit forslag til et menukort med 30 retter. Har du forslag til tilføjelser, vil jeg meget gerne have fingre i dem, og du skal være mere end velkommen til at skrive sådanne i kommentarfeltet.

 

Litterær analyse

  1. Udvælg fem centrale citater fra teksten, som du vil udlægge for dine kammerater.
  2. Find på tre spørgsmål til teksten, der lægger op til fortolkning.
  3. Skriv en fortolkning af teksten på ca. 5 linjer efter endt læsning.
  4. Find tre eksempler på tekstens sammenhæng med perioden/forfatterskabet/temaet
  5. Skriv tre adjektiver til at beskrive karaktererne/miljøet/sproget.
  6. Lav en tegning der illustrerer det du forestillede dig mens du læste.
  7. Del teksten ind i afsnit, og giv hvert afsnit en passende overskrift.
  8. Se på titlen inden du læser, og kom med to forslag til hvad denne titel peger i retning af. Mens du læser, skal du finde beviser/modbeviser på dine to forslag.
  9. Lav en liste med fem centrale handlingsnedslag i teksten. Vær klar til at forklare hvorfor disse fem nedslag er de vigtigste.
  10. Find to årsag-virkning-forhold i teksten. Forklar disse.

Glosearbejde

  1. Understreg fem gloser du ikke kender, og skriv et gæt på deres betydning ud fra konteksten. Slå op for at tjekke efter.
  2. Udvælg tre gloser du ikke (rigtig) kender, men som du gerne vil kende. Slå dem op, og formuler to sætninger med hver af de tre gloser.
  3. Vælg tre lidt særlige gloser du kender i teksten. Skriv så mange synonymer for hvert af ordene, som du kan komme i tanke om.
  4. Find en tilfældig sætning i teksten. Find antonymer til alle ordene i sætningen.
  5. Lav en glosequiz til dine klassekammerater med 10 gloser fra dagens tekst, fx i Quizlet eller på Testmoz.

Grammatik

  1. Læs om emnet i din grammatikbog, og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
  2. Find en Youtube-video der forklarer emnet, og forbered dig på at genfortælle for dine klassekammerater.
  3. Find en PowerPoint der forklarer emnet, læs den grundigt igennem og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
  4. Kig på en tekst, og find alle de steder hvor det grammatiske emne forekommer.
  5. Lav øvelser fra grammatikbogen.

Periode-/emneintroduktion

  1. Google emnet og skriv mindst 10 informationer ned om emnet fra 10 forskellige sites. Husk at notere kilderne.
  2. Find den bedste Youtube-video der introducerer emnet. Hvorfor er denne video god?
  3. Læs løs om emnet i 20 minutter. Herefter skal du skrive 10 linjer der sammenfatter hvad du har lært om emnet.
  4. Lav en quiz med 5-10 spørgsmål om emnet, fx på Kahoot eller Testmoz.
  5. Find tre artikler/tekster om emnet. Læs dem, og giv dem hver en karakter mellem 1-5 hvor 1 er en både velformidlet og oplysende artikel. Hvad begrunder du dine karakterer med?
  6. Efter at have læst om emnet skal du skrive 3 spørgsmål til elementer du stadig ikke forstår om emnet, eller noget inden for emnet du gerne vil vide mere om.
  7. Skriv to årsag-virkning-forhold ned inden for emnet.
  8. Læs løs, og lav et mindmap ud fra mindst ti stikord om emnet.
  9. Din lærer har givet dig en liste med centrale begreber inden for dette tema. Læs løs, og find ud af hvilken rolle disse begreber spiller i emnet.
  10. Lav en top ti over de centrale stikord for dette emne.

Progression i notatteknik

Jeg brugte meget af min læsetid i sommerferien på at læse Dafolo-bøger om synlig læring. Hvad jeg mente om det, kan du læse lidt om her. Nå, men i dag handler det altså om notatteknik. Jeg lod mig nemlig inspirere af Hatties udlægning af hvordan

”effekterne af notetagning var højere, når eleverne fik lærerens noter at arbejde ud fra, fordi disse noter tjente som arbejdseksempler for deres egen notetagning og som vejledning, de kunne arbejde ud fra, når de skulle lære af noterne. Effekten var højere, når der blev taget noter […] end når der ikke blev taget noter […], og gennemgangen af noterne var mere effektiv end notetagningen.” (Hattie, John: Synlig læring – for lærere. Dafolo 2015. s 168)

Jeg har aldrig været ret god til systematisk at lære mine elever at tage noter, men det vil jeg i fremtiden (om et års tid når jeg vender tilbage til skolen igen) gerne have mere fokus på. Ideen er at italesætte med eleverne efter hver øvelse hvad de fik ud af notetagningen, hvad der var svært ved metoden, hvad de har lært, og hvad de synes de stadig mangler at lære i forhold til at fastholde viden igennem noter. Og så skal vi på en eller anden måde arbejde med at gamle noter hives frem, så eleverne ikke bare trænes i at skrive noter, men faktisk også at bruge dem. Så her kommer mine ti forslag til arbejdet med notetagning:

  1. Læreren udleverer sine lærernoter til et lærerforedrag allerede før foredraget. Eleverne kan evt. få for som lektie at skimme disse noter. De skriver nu yderligere deres individuelle kommentarer/noter til under foredraget. Der kan evt. samles op ved at eleverne sammenligner og diskuterer de ekstra noter de skrev til, mens de forklarer hinanden hvorfor de fandt disse noter relevante/interessante.
  2. Eleverne får nogle centrale spørgsmål til et lærerforedrag at lytte efter og skrive noter/besvarelser til. Der samles op på klassen efterfølgende.
  3. Eleverne får at vide at alt skal lukkes (bøger, notesblokke, computere), og de udelukkende skal fokusere på ’det talte ord’. Læreren holder et lærerforedrag, og efterfølgende får eleverne nu 4-7 minutter til at skrive noter ned til foredraget. Her kan eleverne hjælpes ved at centrale stikord fra foredraget står på tavlen. Så får eleverne til opgave at sammenligne deres noter med en partner, og sammen skal de så udvide deres noter fordi de netop har lagt mærke til forskellige ting eller kan ’trigge’ yderligere hukommelse hos hinanden. (Tak til Kristian, som har fortalt mig om denne øvelse).
  4. Ved et lærerforedrag eller en almindelig klassediskussion holdes der pause hvert ca. 3-5 minutter hvor eleverne skriver noter til det der lige er blevet sagt/diskuteret, og hvor eleverne desuden stiller spørgsmål til deres egne noter, altså, kan få noget uddybet hvis der er noget de er i tvivl om.
  5. To elever får til opgave at skrive noter under et lærerforedrag eller en klassediskussion (mens resten af klassen deltager mundtligt med spørgsmål og input). Efter endt diskussion/foredrag læser de to elever deres noter højt (gerne med lidt pauser ind imellem), og resten af klassen kommenterer og kommer med tilføjelser. De færdige noter deles på klassens fælles e-læringsplatform. Denne rolle som sekretær kan løbende gå på omgang mellem alle klassens elever.
  6. Eleverne skriver deres egne noter gennem en hel sekvens eller et helt modul. De sidste 15 minutter går med at genfortælle noterne/tale om hvad de har lært på baggrund af noterne i grupper af 3. De bør selvfølgelig skrive pointer fra deres gruppe til i deres personlige noter.
  7. Eleverne finder deres noter fra foregående time frem og starter modulet med at læse disse igennem. De skal nu dele tre centrale pointer fra deres noter med sidemanden, og de skal stille spørgsmål på klassen til deres egne noter. Altså, er der noget de slet ikke forstår i det de har skrevet? Så prøver resten af klassen og læreren at hjælpe med at dechifrere det, samtidig med at vi reflekterer over hvad der gør noten uforståelig, og hvad der skal til for at gøre den forståelig.
  8. Efter et delemne af et større forløb (ca. 2-4 moduler) kan eleverne ud fra deres noter hive 5-10 centrale stikord ud. Placer eleverne sammen i grupper af fire. De skal egentlig ikke arbejde sammen, men fungere som eventuelle hjælpere for hinanden, selvom opgaven som udgangspunkt er individuel. Bed nu eleverne skrive ca. 5-10 sammenhængende linjer om hvert af deres stikord ud fra deres noter (og evt. anden viden som de husker). Har de problemer med at udfylde linjerne,  kan de spørge resten af gruppen om de har noget i deres noter, som kan hjælpe skriften med at flyde.
  9. Bed eleverne læse op på deres samlede noter fra et helt forløb/emne. Giv eleverne et skema over de faglige mål som forløbet har indeholdt, og bed eleverne omskrive stikord fra deres noter ind i skemaet. Hvor mener eleverne deres noter har huller, og hvad skal der til for at fylde disse huller ud?
  10. Eleverne diskuterer i grupper hvilke typer af undervisningsaktiviteter kan være svære at skrive noter til og hvorfor. Eleverne forsøger herefter i grupper at opstille 2-3 forslag til hvordan man kan skrive noter til fx gruppearbejde, lærerforedrag eller klassediskussioner. Forslagene fra grupperne samles på klassen og diskuteres.

 

Kollaborative noter som lektie

Forleden skrev jeg om hvordan jeg havde brugt GoogleDocs-dokumenter til at lave en kollaborativ næranalyse af en hip hop tekst.
En anden måde at bruge det kollaborative skriveværktøj på, som jeg synes jeg har haft succes med, kommer her: Jeg gav et af mine engelskhold en ret svær sagprosatekst for som lektie. Jeg oplever ofte at eleverne har svært ved at finde hoved og hale i sagprosatekster, så jeg lavede et GoogleDocs-dokument hvor teksten var inddelt i afsnit. Sådan her:
Nu skulle eleverne ud for hvert afsnit, mens de læste derhjemme, skrive et sætning der samlede op på indholdet. Der kom selvfølgelig mange sætninger til hvert afsnit på den måde (men ikke helt de 29 som er det antal elever der er i klassen ;-)). Sådan her:
Selvfølgelig kan man fristes til at tro at de elever der læste til sidst, bare kiggede efter nogle af de andre elevers besvarelse. Men det gjorde ikke så meget, for pointen var en helt anden: Pointen var at det var en stor hjælp til at finde ind til kernen i læsningen for især de elever der har svært ved engelsk. Det var ganske enkelt en god måde at lave understøttende læsning på, synes jeg.
EP

Gør lektielæsningen autentisk

Lektielæsning er en af de større gordiske knuder for rigtig mange gymnasielærere. Hvordan får vi eleverne til faktisk at løse de opgaver, vi beder dem om at løse uden for skoletiden, og hvordan sikrer vi, at undervisningen ikke skal laves helt om når vi møder eleverne på klassen, fordi halvdelen alligevel ikke har løst lektien? Jeg bilder mig ingenlunde ind at have et endegyldigt svar, men vil alligevel vove at fremsætte to teser:

Det skal være væsentligt at læse lektier, og lektierne skal tydeligt indgå i timen.

Af samme grund spørger jeg aldrig mine elever hvor mange eller hvor få har læst. Jeg går selvfølgelig ud fra, at de har læst, for øvelserne jeg har forberedt, bygger klart på lektien. Har man ikke læst, kan man dårligt deltage i øvelserne.

Ja ja, siger du, selvfølgelig kan man ikke løse opgaven uden at have læst lektier. Men, hånden på hjertet, vi har da nok alle sammen ind imellem prøvet at gennemgå lektien for eleverne, så de strengt taget faktisk ikke havde behøvet at læse, for vi genfortalte jo lektien alligevel.

Jeg spørger heller aldrig mine elever, om de har læst, fordi jeg simpelthen ikke vil give dem frit lejde til at sige nej. Det er min egen idiosynkrasi, er jeg ganske klar over, men ikke desto mindre åbner jeg med et sådant spørgsmål op for muligheden for at indrømme ikke at have læst. Og det vil jeg ikke. Selvfølgelig kommer eleverne ind imellem og fortæller mig at de af den ene eller anden grund ikke har læst, og det accepterer jeg så i mere eller mindre grad, men det er aldrig mig der åbner op for ballet. Så det er altså udgangspunktet for nedenstående 6 ideer til hvordan man måske kan få lektien indarbejdet tydeligt i timen og derved gjort den væsentlig.

  1. Giv altid eleverne et fokuspunkt for lektielæsning. Skal de læse en tekst, hvad skal de så bruge denne læsning til? Skal de kunne besvare nogle vedlagte spørgsmål? Skal de kunne genfortælle teksten? Skal de have en ide om tekstens tema? Sørg for at eleverne altså ved, hvad de skal læse efter.
  2. Lad eleverne stå til ansvar for deres forberedelse. Dette kan fx ske ved at eleverne starter timen med at udveksle svar på læsespørgsmål fra lektielæsningen på speeddates eller ved at eleverne holder små præsentationer på klassen.
  3. Få eleverne til at besvare arbejdsspørgsmål – eller lave arbejdsspørgsmål til en (differentieret?) lektie inden timen i et Google Docs-dokument, en Padlet eller et andet synkronskrivningsværktøj – eller i hvert fald et værktøj som de kan dele med dig. Brug så disse svar eller spørgsmål som springbræt til den videre diskussion når I ses på klassen. Hvis de skal lave spørgsmål, er det jo oplagt at eleverne skal lave autentiske undrespørgsmål til teksten. Altså, hvad studser de selv over.
  4. Gør lektien overskuelig for mere fagligt udfordrede elever, og sig fx at eleverne skal læse 20 minutter på en lektie frem for at sige at de skal læse så og så mange sider. Dette kræver selvfølgelig at de efterfølgende opgaver på klassen er differentierede, men én opgave kunne jo være at starte med at de elever der nåede det hele, skal genfortælle resten af teksten for de elever der nåede mindre. Er det en helt central, kernefaglig tekst, kan de der allerede har læst teksten færdig, arbejde med at lave en remediering af teksten som lektie til den efterfølgende time mens de der stadig mangler lidt, får som lektie at få læst teksten færdig.
  5. Hvis der er mulighed for det, kan eleverne selv finde den lektie de skal læse. Dette har jeg fx brugt i forbindelse med et Yahya Hassan-forløb hvor eleverne selv skulle finde og læse en artikel om Yahya Hassan, og jeg gjorde det samme da vi læste Grundtvig hvor eleverne selv skulle finde en Grundtvig-salme de ville arbejde med. Det kunne måske især give mening at bede eleverne finde og læse deres egen artikel som introduktion til et nyt emne hvor eleverne så netop kan præsentere deres artikler for hinanden. På den måde akkumuleres forhåbentlig en hel del mere viden, end hvis alle bare havde læst den samme artikel som du havde fundet.
  6. Flip the classroom. Egentlig er jeg ikke nogen overbevist fan af dette. Jeg synes det passer glimrende til et skolesystem/undervisningssystem der er præget af en forelæsningskultur. En sådan kultur ligger langt fra den gymnasiedagligdag jeg kender til, hvor lange forelæsninger er undtagelsen (og nærmere er endnu en variationsmulighed), og eleverne i stedet hyppigere bedes om at være aktive i at komme frem til en fælles forståelse af materialet vi arbejder med. Men det er en helt anden diskussion. I lektiesammenhæng tænker jeg dog, at man kunne bruge timen på klassen til netop at tvinge eleverne til at læse, læse, læse (en beskæftigelse mange faktisk desværre ikke længere har så let ved). Lærerens rolle ville her være at hjælpe undervejs i læsningen hvor der eventuelt kunne være problemer med at forstå teksten. En elev ville så måske kunne henvende sig til læreren så snart der var noget i teksten der spændte ben for forståelsen. Pointen er desuden at læreren kan hjælpe eleverne med at skabe den ro som læsning kræver, og med at skabe den tid læsning tager. Og så kunne eleverne jo hjemme forberede den analyse og fortolkning af teksten som vi ellers plejer at arbejde med sammen på klassen. Disse analyser/fortolkninger kunne man så arbejde med i den efterfølgende time hvor eleverne skal præsentere deres lektier for hinanden og sammen skabe et produkt der leverer en formfuldendt analyse og fortolkning.
EP

Bevidsthed om faglig læsning

Den systematiserede undervisning i faglig læsning står ret højt på flere af ledernes ønskeseddel på min skole, og jeg må indrømme at jeg ikke selv er synderligt bevidst om at få lært eleverne dette – ligesom jeg heller ikke er skarp i bevidst at lære eleverne notatteknik, indrømmet. Nok kan jeg finde ud af at give eleverne fokuserede lektielæsningspunkter (det gør jeg altid). Og disse lektielæsningspunkter kan også sagtens være at eleverne selv skal finde fokus i teksten når de avancerer lidt ud i taksonomien. Men konkret at vise dem hvordan man læser en tekst, har jeg ikke været god til. Så jeg har nu overvejet hvordan jeg måske kan undervise mine elever specifikt i at læse tekster (de følgende ideer er ikke skrevet i en progressionsrækkefølge):

  1. Vær rollemodellen. Vis eleverne dine egne noter i marginen og understregninger i en tekst (som eleverne også har læst). Diskuter med eleverne hvorfor du mon har streget under og skrevet til som du har, og hvordan du skaber overblik over teksten ved hjælp af dine noter.
  2. Træn eleverne i at resumere afsnit for afsnit af en tekst. Lektien kan her ganske enkelt være at eleverne skal skrive en sætning der opsummerer hvert afsnit hjemmefra, og på klassen, når I gennemgår disse sætninger, kan du så bede eleverne forklare sammenhængen mellem afsnittet de præsenterer, og det foregående. Dette er også med til at skabe bevidsthed om emnesætninger, som er essentielle for den kohærente tekst.
  3. Vis eleverne konkret hvordan du læser (i hvert fald starten af) en tekst i et slags ’flipped classroom’. Film teksten (måske via Screencast-o-matic eller den fysiske papirtekst med din iPad/smartphone) mens du læser første afsnit højt og forklarer eleven hvad du/man lægger mærke til i dette afsnit, og hvordan det måske kan åbne op for nogle spørgsmål der kunne være interessante at holde sig for øje i resten af læsningen. Du kan se et eksempel på hvordan min kollega Lars har lavet et ‘flipped classroom’ med tekstlæsning her. 
  4. Lær eleverne udholdenhed og evnen til koncentration. Ved du overhovedet ikke hvordan du skal gribe dette an, kan du jo ty til lidt teknisk hjælp. Du kan bede eleverne installere et af disse to programmer Cold Turkey (til PC) eller SelfControl (til Mac), som kan blokkere for alle digitale forstyrrelser mens eleverne læser lektien, som jo oftest – i hvert fald hos mig – foregår på computeren. Og mobiltelefonen skal slukkes.
  5. Nu skal eleverne også lære at det tager tid at læse, og at en (skønlitterær) tekst ret ofte skal læses mindst to gange. Min kollega Sidsel foreslog at man kunne bruge studiemoduler (moduler der netop er afsat til afvikling af skriftligt arbejde eller faglig læsning) på at lære eleverne udholdenhed i læsning. Eleverne sættes her til at læse i et længere stræk ad gangen, et helt modul. Og telefoner og computere er låst sikkert inde i klasseværelset mens eleverne har fundet en rolig blød hyggekrog et sted på skolen hvor de kan læse, læse, læse.
  6. Måske kan det hjælpe at aftale et konkret minuttal der skal sættes af til lektielæsning af dit fags lektie. Det gør jeg ind imellem, og så må eleverne nå så langt som de når. Hvis eleverne slet intet når, er det også en indikation for et fagligt standpunkt. Jeg har så til timen forberedt at eleverne skal arbejde differentieret med lektien alt afhængigt af hvor meget de har læst og forstået. Du kan se et eksempel på dette her.
EP