Category Archives: mundtlighed

My Simple Show

Jeg er faldet over og for denne fine video-skabelon, My Simple Show, som virker velegnet til en alternativ elevpræsentation. Her skal eleverne udfylde et manuskript for deres video, udvælge passende billeder og så enten indtale manus selv eller få en computerstemme til at læse højt (hvis det er på engelsk). Jeg er især ret vild med manuskript-fasen fordi eleverne her bliver taget ved hånden i forhold til hvordan man strukturerer et sådant afhængigt af hvilket emne der behandles. Programmet er simpelthen så let anvendeligt, og slutresultatet er et – synes jeg – meget fint design. Og fordi skabelonen ligger fast, kommer eleverne ikke til at fortabe sig i layout, men kan fokusere på indholdet. Jeg har lavet en lille video her, og det tog mig virkelig ikke mere end ti minutter at lave den (resultatet er derefter, men den giver vel alligevel en fornemmelse af hvad app’en kan).

App’en kræver et login, og jeg brugte bare min Google-konto da det virkede som det letteste.

Jeg skal selv bruge app’en med elever første gang som opsamling på mit London-forløb hvor det er tanken at eleverne i par får ansvar for en af de tekster vi har arbejdet med, som de så skal lave en video over. Det bliver altså en video der udlægger en analyse og fortolkning af teksten baseret på det vi har talt om på klassen.

I gear igen – første time

Så er sommerferien slut. Også for denne blogs vedkommende. Men hold nu op, hvor skal jeg grave dybt når jeg skal finde struktur og ideer frem efter mere end et år væk fra klasselokalet. Og det kan mærkes i min forberedelse. Jeg har brugt oceaner af tid på at forberede det første modul med min kommende 3.g-engelskklasse. Alt for meget tid. Så meget at venlige kolleger måtte sige at jeg skulle stoppe.  Her er hvorfor det tog så lang tid.

Den første time efter en sommerferie plejer alt for ofte for mit vedkommende at være en opremsning af regler og hensigtserklæringer. Eleverne hører ikke halvdelen af det – og glemmer det alligevel meget hurtigt igen. Så i år har jeg besluttet at vente lidt med reglerne. I stedet vil jeg udnytte at de kommer motiverede og tændte, klar til at gå i gang og lære noget nyt.

Under min barsel besluttede jeg, at jeg i år ville have fokus på at lære mine elever gloser. Det skal ske systematisk og i hvert eneste modul, og ud over de gloser de skal lære i forbindelse med tekstlæsning, var min intention at de skulle arbejde med de 570 gloser fra AWL.  Planen var at når eleverne mødte ind, skulle de læse listen igennem og markere hvilke gloser de kender, tror de kender og ikke kender. Jeg ville så følge Chuck Sandys arbejdsforslag og lade eleverne i grupper af tre finde på tre forslag til hvordan de kan arbejde med gloserne.

Men efter at have brugt timer på at tilrettelægge denne sekvens, gik det op for mig at det bare ikke fungerer i min kontekst. Eleverne får rigeligt at gøre med at fokusere på de gloser vi arbejder med i den almindelige tekstlæsning, så ideen er droppet igen. Altså ideen om de 570 AWL-gloser. Ikke ideen om særlig fokus på gloser. Eller ideen om at få dem i gang med det samme.

Så jeg i fuld gang med at indsamle måder at tilgå glosearbejdet på, så der kan arbejdes varieret med gloser fra de tekster vi læser, hver eneste time . Jeg finder inspiration i bl.a. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr.25, 2000: Ord og tekst: Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og på HF af Birte Christensen, Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Birgit Henriksen. Og jeg finder god inspiration på bloggen Leoxicon.

Når det første emne er gennemført med systematisk glosetilegnelse, skal jeg nok skrive en liste over hvilke metoder der virkede (og ikke virkede) med hvilke tekster.

Og ellers glæder jeg mig til at stå i klasselokalet igen og til igen at få ideer der kan omformuleres til blogindlæg.

Rigtig god skolestart til jer alle.

10 forslag til tekstlæsning uden arbejdsspørgsmål

nærlæsningNoget af det mest komplicerede i mine fag, synes jeg, er at stilladsere eleverne til at lave (og ikke mindst at skrive) den formfuldendte, sammenhængende analyse og fortolkning. Jo jo da, vi prøver at understøtte eleverne med diverse analysemodeller hvor vi langsomt bygger mere og mere på, men ofte bliver resultatet at elevernes analyse bliver skematisk og usammenhængende, og at den smukt udformede fremstilling hvor de samme pointer i en tekst netop understøttes af forskellige elementer af tekstanalysen, udebliver.

I stedet for at give eleverne analysemodeller giver man så eleverne klassiske arbejdsspørgsmål til teksterne, og nu går det pludselig meget bedre med at få den sammenhængende analyse og fortolkning frem. Men det er der helt ærligt ikke meget at sige til, for spørgsmålene leder jo lige præcis eleverne derhen hvor man vil have dem. Og selvom arbejdsspørgsmålene nok er med til at vise eleverne hvordan de nærlæser på specifikke tekststeder, så er de i markant mindre grad med til at lære eleverne selvstændigt at finde de centrale tekststeder når der ikke er understøttende arbejdsspørgsmål til.

Arbejdsspørgsmål i tekstlæsning peger altså eleverne præcis derhen hvor vi vil have dem, men de er i mindre grad med til at træne blikket for relevansen af de enkelte analysedele til hver enkelt tekst. Det er min påstand. Det er helt uvidenskabeligt og udelukkende baseret på mavefornemmelse. Ikke desto mindre er dette min erfaring, men måske skyldes det selvfølgelig bare at jeg ikke er i stand til at undervise klart nok på denne måde.

Nå, men hvad er alternativet? Hvordan underviser vi i tekstnærhed uden at blive for skematiske og uden at give køb på den selvstændige refleksion – og på en måde hvor alle elever kan være med? Jeg har knoklet med dette indlæg i et par måneder, og egentlig var det lagt på hylden da en kollega på Facebookgruppen Engelskundervisere i de gymnasiale uddannelser bragte disse spørgsmålet op. Det gav mig mod på at forsøge med indlægget igen, så stor tak til Chanett Dichmann Karlsen for både inspiration til indlægget og konkrete ideer.

Her kommer 10 forslag til alternative måder at komme ind i teksten på, som sætter elevernes tilgang i højsæde.

  1. Bed eleverne skrive en individuel fortolkningshypotese når de møder på klassen (eller som lektie derhjemme). Sæt eleverne i grupper hvor de læser hinandens hypoteser, vælger den de synes bedst om, og forsøger at bevise denne. De præsenterer hypotese og analyse på klassen.
  2. Giv eleverne et konkret analyseaspekt f.eks. miljø, personer, synsvinkel/fortælleteknik, sprog osv. Bed dem herefter finde 2-3 citater i teksten der siger noget om dette analyseaspekt, og på baggrund af elevernes citater foldes diskussionen ud, så den også kommer til at dække andre analyseelementer. Disse andre elementer kan så krydses af efterhånden som de dækkes. Trådene samles i en fortolkning, og har man startet timen med en fortolkningshypotese, kan man selvfølgelig sammenholde med denne.
  3. Den litterære kaffeklub: Foregår lidt som forslaget ovenfor, men har især fokus på den gode klassesamtale og at udvikle analyse og fortolkning i fællesskab og altså basere sine udlægninger på andres observationer.
  4. Kollaborativ virtuel analyse: Er især anvendelig ved kortere tekster/lyrik. Her er teksten delt ind i en tabel, og eleverne skriver nu individuelt umiddelbare betragtninger for hver eneste linje i teksten. Disse samles så op på klassen.
  5. Tavs time: Nok særligt velegnet til mindre tekstuddrag eller kortere tekster (lyrik). I min beskrivelse er der især fokus på åbningen af en tekst, men det kan i ligeså høj grad være samlende fortolkning der er i fokus.
  6. Fokus på semantiske skemaer eller ordklasser. Lad eleverne undersøge en bestemt ordklasse i teksten eller lave semantiske skemaer, og se om dette ikke kan bruges til at åbne op for teksten. Det er min erfaring at der (især i lyrik) altid er noget at hente ved at studere ordklasserne som jeg skriver om i dette indlæg om digtlæsning på Smartboardet.
  7. Når eleverne laver arbejdsspørgsmål (eller undrespørgsmål), træner de også deres evne til at sætte fokus på centrale elementer i en tekst. Man kan hjælpe eleverne med at strukturere disse spørgsmål ved at bede om at få alle spørgsmål op på tavlen. Herefter skal eleverne i en klassediskussion blive enige om hvor det ville være godt at starte, og hvor man så bevæger sig hen efter hvert spørgsmål. På den måde bliver øvelsen altså ikke blot en øvelse i at stille de rigtige spørgsmål til en tekst, men også en øvelse i at systematisere og strukturere sin analyse og fortolkning.
  8. Fokuser på kontraster. Kontraster er altid et godt sted at starte, synes jeg. Bed eleverne identificere mindst fem kontraster i teksten (det kan være mellem to karakterer, mellem miljøet og en karakter, mellem to miljøer, to sproglige greb der står i kontrast og så videre. Gør eventuelt øvelsen visuel ved at opstille kontrasterne grafisk og på linjen mellem elementerne, skrives så tolkning af disse betragtninger.
  9. Gæt tankerne. Bed eleverne udvælge nogle konkrete episoder i teksten (eller konkrete tekststeder). Skriv disse ned i den ene kolonne i en tabel med 2 kolonner, og i cellen overfor skrives nu karakterernes tanker under disse handlinger.
  10. Læs de første 10 linjer af teksten, og dan et overblik over teksten ud fra dette. Hvad lærer vi? Hvad skal vi holde øje med? Gennem læsningen af teksten er det så disse elementer især eleverne arbejder med. Og måske skal der justeres undervejs? Dette er især velegnet hvis man læser teksten sammen på klassen frem for derhjemme som lektie.

Jeg vil gerne sætte fokus på at bruge elevernes indgang til teksten i langt højere grad, og jeg vil gerne være bedre til at træne deres evne til at åbne op for teksterne vi læser – og ikke mindst deres tro på at de faktisk kan dette. Så når jeg vender tilbage fra barsel, vil jeg give mig selv den udfordring at jeg i en længere periode (måske et helt semester) ikke må bruge klassiske arbejdsspørgsmål, men kun give eleverne generelle instruktioner der kan hjælpe med at få gang i analysen og fortolkningen.

Lav en idiom-ordbog

Daily Writing Tips findes et par lister med idiomer over bestemte ord, fx ‘roads and paths‘, ‘common shapes‘ eller ‘numbers‘. Disse kan eleverne fint bruge til at lave deres egen idiom-ordbog. Eleverne får tildelt de 30-50 idiomer og skal nu definere disse skriftligt. Herefter må de gå rundt i klassen og dele/spørge om idiomer de ikke selv kendte.

Vil man ikke bruge listerne fra DWT, kan elever også selv starte med en vild brainstorm på hvor mange idiomer de kender med et ord/udtryk, fx idiomer med dyr eller med retninger.

Eller måske kan eleverne endda prøve at opfinde nye idiomer.

UdtaleNu

udtalenuMangler du inspiration til at træne udtale med dine engelskelever, så kan du finde hjælp på sitet UdtaleNu. Siden er udviklet af Karen Skovman, der har fået native speakers til at indtale alle lydfilerne. Øvelserne på siden læner sig især op ad lydoptagerprogrammet Audacity, og der er grundige vejledninger til hvordan både Audacity og sidens øvelser anvendes. Det er ganske gratis, men man er meget velkommen til at donere et beløb for at støtte det gode projekt. Karen tager også ud og holder oplæg om hvordan IT kan integreres i sprogundervisningen, så klik ind på UdtaleNu, og bliv klogere på hvad både siden og Karen kan tilbyde.

 

Til Aage Sand

I disse dage florerer denne (nogle år gamle) avisannonce på Facebook. Til Aage SandDet er et sjovt stykke tekst, som nok skulle kunne vække elevernes interesse, så her kommer 10 spørgsmål, skriveøvelser og undervisningsideer teksten kan bruges til i AP eller dansk.

  1. Hvem er de tre karakterer, og hvad er deres indbyrdes forhold? Hvor er vi henne? Argumenter for udlægninger ud fra teksten.
  2. Diskuter begrebet narrativitet. På hvilke måder er der tale om en narrativ her? Hvilke elementer mangler i forhold til en mere klassisk fortælling, og hvad er effekten?
  3. Find eksempler på mikrofiktion (eller ’flash fiction’). Fx Hans Otto Jørgensens ”Gamle Åge” eller Hemingways ”Baby Shoes”. Hvad har de tilfælles med annoncen ”Til Aage Sand”?
  4. Skriv Offline-Facebookprofiler for hver af de tre karakterer.
  5. Skriv en dialog mellem de tre op til episoden i teksten (eller efter) på TodaysMeet. Klassen deles ind i grupper af tre, og hvert gruppemedlem påtager sig en identitet fra en af karaktererne i teksten. Hver gruppe opretter en TodaysMeet, som de skriver dialogen i.
  6. Diskuter sproghandlingerne i teksten. Diskuter offentligt sprog over for privat sprog og skriftsprog over for talesprog. Hvad benytter teksten sig af, og hvad er effekten?
  7. Omskriv teksten til andre sproghandlinger, og byt rundt på brug af offentligt og privat sprog, talesprog og skriftsprog. Hvordan ændrer det ved vores opfattelse af de involverede personer?
  8. Brainstorm over hvilke andre måder Marianne kunne have taget kontakt til Aage Sand på. Hvordan ville budskabet have set ud på disse kommunikationskanaler? Diskuter effekten af at Marianne har indrykket en annonce i en avis.
  9. Undersøg lokalbladet for personlige annoncer. Vælg en, og skriv jeres egen mikrofiktion over den. Hold en litteraturcafe hvor I læser jeres tekster højt og udstiller dem sammen med annoncen. Alternativt kan dette link med 20 sjove annoncer måske bruges.
  10. Skriv en 400-ords analyse og fortolkning af ’Til Aage Sand’. Analysen skal indeholde karakteristik af personerne og deres indbyrdes forhold, sproget og kommunikationssituationen.

Flere glemte links og indlæg

Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.

 

Links:

Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.

Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.

The history of English in 10 minutes

http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg

Links til glose og grammatiktræning findes her.

Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.

Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.

Vizlingo  – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.

Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning

Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP

Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.

Verdens første samtalegrammatik

Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer

Grammatikspil fra SDU: VISL

Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud

Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.

 

Indlæg:

At udvikle sig som lærer

Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen

Bryd rytmen, ideer til variation

Ideer til skriveøvelser

Arbejdsark til den travle lærer

Masser af øvelser til Årets Ord

Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro

Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette

3 moduler med Blicher

At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt

At bruge offline skabeloner

Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde

Om diffentiere med hurtige elever og mere her 

3 nemme variationer i arbejdsformer

Øvelser til forbudte reklamer

banned symbol

© Vince fra Flickr

Forleden blev der på Facebookgruppen Engelsklærere på de gymnasiale uddannelser  linket til denne serie om 19 forbudte og kontroversielle reklamer (tak for det, Chanett Dichmann Karlsen). Teksten til linket lød at der her var materiale til mange gode samtaleøvelser, så den udfordring tager jeg op og kommer med mine ti forslag til øvelser (mundtlige såvel som skriftlige) som billederne kan bruges til.

  1. Bed eleverne brainstorme på kvaliteter i en reklame. Hvad skal der til før en reklame er god? Alle forslag kommer op på tavlen, og i mindre grupper skal eleverne nu diskutere sig frem til en rangorden af disse kvaliteter: Hvilken er vigtigst, og hvilken er mindst vigtig, og hvorfor? Herefter ser gruppen reklamerne, og de diskuterer i hvor høj grad den enkelte reklame lever op til deres rangordnede krav for en god reklame. Reklamerne rangordnes også fra den bedste til den mindst vellykkede. Grupperne præsenterer slutteligt deres valg af bedste og mindst vellykkede reklame på klassen og argumenterer for deres valg.
  2. Eleverne forestiller sig at de er kampagnemænd der har udtænkt en udvalgt reklame og nu skal sælge reklamen til organisationen/firmaet der har bestilt den.
  3. Eleverne vælger individuelt den reklame de synes bedst om (skal printes ud), og nu går de rundt i klassen og forklarer deres valg til forskellige klassekammerater. Kriterierne kan være alt fra den æstetisk smukkeste til den mest provokerende, den sjoveste eller noget helt fjerde. Øvelsen kan udvides ved at eleverne bytter reklamer, så eleverne nu skal forklare en anden elevs valg: ”Peter chose this ad because…..”
  4. Eleverne skriver et forsvar for deres yndlingsreklame som skal redde reklamen fra at blive forbudt af myndighederne.
  5. Eleverne skriver et brev til myndighederne der harcelerer over (en af) reklamerne i det offentlige rum og forlanger at myndighederne reagerer.
  6. Opstil en paneldebat. 5 elever udvælges til at påtage sig følgende roller: En mor der er provokeret over disse reklamer, en reklamemand der står bag, et firma/en organisation der har valgt at bruge reklamen, en repræsentant fra myndighederne og en kunsthistoriker/kunstner der ser reklamen fra en æstetisk vinkel. Resten af klassen forbereder spørgsmål til deltagerne i panelet (alle skal forberede mindst et spørgsmål til hver paneldeltager) mens paneldeltagerne forbereder sig på hvilke holdninger de vil indtage, og hvordan de vil besvare eventuelt kritiske spørgsmål. Man kan med fordel dublere panelet og skifte det ud halvvejs.
  7. Del eleverne ind i par eller mindre grupper med forklaringer på hvorfor de forskellige reklamer er blevet forbudte (du behøver jo ikke tage alle 19 reklamer med). Print de udvalgte reklamer ud og hæng dem rundt om i klassen. Eleverne skal nu gå rundt og matche deres bud på forklaring med reklamen. Der samles op ved at et eller to udvalgte par forklarer deres bud for resten af klassen inden læreren afslører svaret.
  8. Eleverne deles ind i par. For hver runde af denne øvelse skal der bruges to forskellige reklamer, så hver andet par har den samme reklame. Først diskuterer parret hvorfor mon denne reklame er blevet gjort forbudt. Herefter bytter de reklame med naboparret, som havde den anden reklame. De gentager øvelsen og bliver enige om en grund til forbuddet. Nu sammenligner de to par så deres grunde for forbuddet af begge reklamer. Er de enige? Endelig høres forskellige bud på klassen hvor læreren be- eller afkræfter.
  9. Overstående øvelse kan varieres ved at eleverne diskuterer hvad reklamerne overhovedet reklamerer for (dette kræver at afslørende elementer som fx logoer i enkelte reklamer fjernes).
  10. Vis en af reklamerne på klassens projektor, og bed alle eleverne skrive et ord de tænker på (giv dem eventuelt en specifik ordklasse). Få gloserne op på tavlen, og del nu klassen ind i par. Tag en glose ad gangen, og giv parrene 2 minutter til at finde på så mange synonymer for glosen som muligt. Saml op ved at få synonymerne op på tavlen.

Og husk endelig at sige til eleverne at der selvfølgelig ikke må tales et eneste ord dansk, og ”don’t kill the conversation”.

Oprydning på bloggen

Noget af min barsel går med at rydde op på bloggen. Det betyder at jeg er i gang med at læse alle indlæg igennem, rette links til og slette døde links, slette helt uaktuelle indlæg osv. Det er noget af en hovedrengøring, som tager tid. Indtil videre er jeg igennem en fjerdedel af indlæggene. Men som det altid er med oprydninger, finder man jo også en masse lækre sager som man helt havde glemt. Så her kommer lige nogle links og indlæg jeg synes du skal kaste et blik på (igen) hvis du, som jeg, havde glemt at de eksisterede.

 

Publikationer

Læs denne lille udgivelse om forfattere i gymnasiet, og få en masse gode ideer til skriveøvelser med dine (dansk)elever og ideer til hvordan du kan inddrage forfattere i skriveundervisningen.

 

Links

Mangler du ideer til din Shakespeare-undervisning? Så klik ind på Folger Shakespeare Library.

ESLvideo kan man blandt andet lave quizzer til små videoklip. Du kan læse mit blogindlæg om hvordan man kan bruge sitet her.

Phrase Up er et lille program der kan hjælpe eleverne med at finde de ord de ikke selv lige kan huske, mens de skriver. Du kan læse mit blogindlæg om at anvende programmet her.

Grammar Girl giver en masse ’dirty tips’ til hvordan man kan holde styr på den engelske grammatik. Du kan se mit indlæg om hvordan Grammar Girl kan bruges i undervisningen her.

Mangler du ideer til glosetræningsøvelser, så kan du nok blive inspireret af denne side, som giver dig ”two dozen tips and techniques’. Altså, masser af glosetræningsøvelser og -spil.

Vil du træne gloser med cloze tests, kan du lave dine egne her.

Eller hvad med at give eleverne denne lille quiz hvor de – på tid – skal gætte de 100 mest almindelige engelske ord. Det er en øvelse der kan være meget relevant for et sproghistorisk forløb.

Husk også Breaking News English, som giver masser af små læse-forståelses øvelser der kan bruges til at træne både ordforråd og grammatik.

Brug taler og interviews i undervisningen, og se ideer til hvordan og hvor du kan finde disse i dette blogindlæg.

 

Indlæg der burde være populære

Ud over links og materialer faldt jeg også over nogle af mine egne ideer som jeg ikke burde have glemt. Så her er en liste over indlæg der burde være populære på bloggen:

Hold eleverne i gang 1-3: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Hold eleverne i gang 4-5: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Art mobs: Lav jeres egne podcastsserie som f.eks. audio guides til et museum.

Lad eleverne skrive deres egen litteraturhistorie. Et større projekt som synes oplagt i som et innovationsprojekt.

Klik ind på dette indlæg, og læs om hvordan du kan bruge Teaching Channel til blandt andet at få ideer til at gå til lyriklæsning på.

Mangler du ideer til hvordan du kan effektivisere gruppearbejdet? Læs dette indlæg.

Eleverne laver faglige instruktionsvideoer

Restudy, Fri Viden, Studieportalen, Khan Academy… Alle er sites der ved hjælp af små instruktionsvideoer hjælper elever til at forstå bestemte faglige emner. Men hvad med at eleverne selv producerer de nødvendige videoer? Gennemgå fx et grammatisk emne for eleverne på klassen, og giv dem så en skabelon til en video (altså, de slides de skal tale ind over), som eleverne så indspiller som hjemmearbejde. Du kan fx lave disse slides i PowerPoint, og eleverne skal så optage en screencast hvor de forklarer hvad der sker på hvert slide.

Når I mødes igen på klassen, kan du dele klassen i grupper af tre hvor de nu ser hinandens videoer og sammen laver et manus til den perfekte film, som så indspilles igen (og evt. afleveres til dig eller bare uploades på klassens e-læringsplatform).

Eleverne tvinges altså både til at formulere de grammatiske regler, demonstrere hvordan disse anvendes, diskutere hvad de eventuelt forklarer uklart eller har misforstået – og de har disse videoer til senere brug, ganske gratis.

Ideen er inspireret af Peter Olsen, Tornbjerg Gymnasium.