Da jeg i efteråret vendte tilbage til Det Moderne Gennembrud lod jeg to film indgå, en kortfilm og en spillefilm. Den ene er en nyfortolkning af Et dukkehjem instrueret af Tobias Grundorff Boesen (2013). Den anden er Tea Lindeburgs Du som er i himlen fra 2021, som er baseret på Maria Bregendahls roman En dødsnat.

Lad mig starte med Et Dukkehjem. Eleverne fik en kort introduktion til Ibsens stykke i forlængelse af et par moduler om sædelighedsfejden og kvinders vilkår under DMG, og de fik at vide, at de skulle se en moderne udgave af stykket. En tredjedel af eleverne skulle holde fokus på Helmer: Hvad kan de lide ved ham? Hvad irriterer dem? En tredjedel skulle holde fokus på Nora: Hvad kan de lide ved hende? Hvad irriterer dem? Mens den sidste tredjedel skulle holde øje med skiftene mellem dukkehus og virkelighed og tænke over effekten af disse skift.

Filmen varer kun 25 minutter og kan ses på ekkofilm.

Foto: Sturla Brandth Grøvlen

Da filmen var færdig, fik eleverne et par minutter til at diskutere deres fokuspunkt med naboen, inden de tre dele af klassen præsenterede deres fokuspunkt og deres indtryk af disse på klassen.

Endelig fik eleverne fire minutter til en hurtigskrivning over følgende fire spørgsmål, som vi efterfølgende samlede op på på klassen:

  1. Hvorfor skifter Nora tøj? Hvilken symbolværdi knyttes til tøjet generelt?
  1. Hvilket menneske- og livssyn giver Et dukkehjem udtryk for?
  1. På hvilke måder efterlever stykket/filmen Brandes’ krav om, at litteraturen skal sætte problemer under debat?
  1. Hvor går Nora/moderen hen? I dag? I 1879?

Og så perspektiverede vi til andre nutidige ’sædelighedsfejder’ (blandt andet crop-top-diskussionen fra 2021).

Tea Lindeburgs Du som er i himlen brugte jeg som opsamling på hele forløbet. Jeg viste eleverne traileren til filmen i timen før, vi faktisk skulle se filmen, og bad dem skrive 2-3 centrale temaer, virkemidler eller personforhold ned, som de mente nok ville spille en central rolle i filmen. Jeg samlede alle deres forslag og sorterede dem på en liste, der blev uddelt i den efterfølgende time. Her skulle eleverne så tage noter til alle de forskellige fokuspunkter, mens de så filmen.

For første gang, tror jeg, gav jeg eleverne en trigger warning: Filmen indeholder et fødsels-døds-skrig, som noget jeg aldrig i mit liv har hørt før. Det skrig bliver ved og ved, til man som seer slet ikke kan holde ud at høre det mere. Og billedet af moderens maltrakterede skød efter den skæbnesvangre fødsel fik samtlige elever til at vride sig i stolen med en stønnen og jamren. Den film ramte dem virkelig!

Vi samlede op på filmen ved at ”gå til eksamen”: Eleverne fik 30 minutter til at forberede sig på et 8-10 minutters oplæg ud fra følgende ”eksamensspørgsmål”:

Lav en analyse og fortolkning af Tea Lindeburgs Du som er i Himlen.

I din præsentation skal du blandt andet komme ind på, hvordan kønsroller og religion fremstilles i filmen. Du skal inddrage de udvalgte screenshots i din præsentation. Du skal desuden perspektivere til Det Moderne Gennembrud.

(Jeg havde taget en stribe screenshots fra filmen, som jeg udleverede til eleverne.)

”Gå til eksamen” giver eleverne (især 3.g-eleverne) en god fornemmelse for, hvor lang tid de cirka forventes at lægge ud med at skulle tale om en tekst til eksamen, ligesom det selvfølgelig træner deres evne til at strukturere og præsentere sådan et oplæg. Og vænner dem til at se, hvordan eksamensspørgsmål kan se ud.

Når mine elever ”går til eksamen”, samler vi altid op, ved at vi tager en runde i klassen, hvor alle elever præsenterer en interessant pointe, de enten selv kom med eller hørte en kammerat fortælle. Således fik vi samlet grundigt op på både film og Det Moderne Gennembrud

Tea Lindeburgs film kan ses på Filmstriben.