Da jeg i efteråret vendte tilbage til Det Moderne Gennembrud lod jeg to film indgå, en kortfilm og en spillefilm. Den ene er en nyfortolkning af Et dukkehjem instrueret af Tobias Grundorff Boesen (2013). Den anden er Tea Lindeburgs Du som er i himlen fra 2021, som er baseret på Maria Bregendahls roman En dødsnat.
Lad mig starte med Et Dukkehjem. Eleverne fik en kort introduktion til Ibsens stykke i forlængelse af et par moduler om sædelighedsfejden og kvinders vilkår under DMG, og de fik at vide, at de skulle se en moderne udgave af stykket. En tredjedel af eleverne skulle holde fokus på Helmer: Hvad kan de lide ved ham? Hvad irriterer dem? En tredjedel skulle holde fokus på Nora: Hvad kan de lide ved hende? Hvad irriterer dem? Mens den sidste tredjedel skulle holde øje med skiftene mellem dukkehus og virkelighed og tænke over effekten af disse skift.
Filmen varer kun 25 minutter og kan ses på ekkofilm.
Da filmen var færdig, fik eleverne et par minutter til at diskutere deres fokuspunkt med naboen, inden de tre dele af klassen præsenterede deres fokuspunkt og deres indtryk af disse på klassen.
Endelig fik eleverne fire minutter til en hurtigskrivning over følgende fire spørgsmål, som vi efterfølgende samlede op på på klassen:
Hvorfor skifter Nora tøj? Hvilken symbolværdi knyttes til tøjet generelt?
Hvilket menneske- og livssyn giver Et dukkehjem udtryk for?
På hvilke måder efterlever stykket/filmen Brandes’ krav om, at litteraturen skal sætte problemer under debat?
Hvor går Nora/moderen hen? I dag? I 1879?
Og så perspektiverede vi til andre nutidige ’sædelighedsfejder’ (blandt andet crop-top-diskussionen fra 2021).
Tea Lindeburgs Du som er i himlen brugte jeg som opsamling på hele forløbet. Jeg viste eleverne traileren til filmen i timen før, vi faktisk skulle se filmen, og bad dem skrive 2-3 centrale temaer, virkemidler eller personforhold ned, som de mente nok ville spille en central rolle i filmen. Jeg samlede alle deres forslag og sorterede dem på en liste, der blev uddelt i den efterfølgende time. Her skulle eleverne så tage noter til alle de forskellige fokuspunkter, mens de så filmen.
For første gang, tror jeg, gav jeg eleverne en trigger warning: Filmen indeholder et fødsels-døds-skrig, som noget jeg aldrig i mit liv har hørt før. Det skrig bliver ved og ved, til man som seer slet ikke kan holde ud at høre det mere. Og billedet af moderens maltrakterede skød efter den skæbnesvangre fødsel fik samtlige elever til at vride sig i stolen med en stønnen og jamren. Den film ramte dem virkelig!
Vi samlede op på filmen ved at ”gå til eksamen”: Eleverne fik 30 minutter til at forberede sig på et 8-10 minutters oplæg ud fra følgende ”eksamensspørgsmål”:
Lav en analyse og fortolkning af Tea Lindeburgs Du som er i Himlen.
I din præsentation skal du blandt andet komme ind på, hvordan kønsroller og religion fremstilles i filmen. Du skal inddrage de udvalgte screenshots i din præsentation. Du skal desuden perspektivere til Det Moderne Gennembrud.
(Jeg havde taget en stribe screenshots fra filmen, som jeg udleverede til eleverne.)
”Gå til eksamen” giver eleverne (især 3.g-eleverne) en god fornemmelse for, hvor lang tid de cirka forventes at lægge ud med at skulle tale om en tekst til eksamen, ligesom det selvfølgelig træner deres evne til at strukturere og præsentere sådan et oplæg. Og vænner dem til at se, hvordan eksamensspørgsmål kan se ud.
Når mine elever ”går til eksamen”, samler vi altid op, ved at vi tager en runde i klassen, hvor alle elever præsenterer en interessant pointe, de enten selv kom med eller hørte en kammerat fortælle. Således fik vi samlet grundigt op på både film og Det Moderne Gennembrud
Storyboard That er onlinebaseret program hvor elever hurtigt, nemt og gratis kan skabe storyboards. Det kræver dog at man logger ind.
Sitet, som jeg ikke selv har anvendt i undervisningen endnu, virker perfekt til remediering af tekster, især hvis opgaven ikke skal tage helt så lang tid som en komplet remediering nu engang tager. Her kan eleverne effektivt skitsere deres tanker omkring fx en filmatisering af en tekst.
Få eleverne til at genopfriske filmtekniske virkemidler, og få dem så til at diskutere hvordan en filmatisering af teksten kunne se ud. Få eleverne til at lave deres forslag til udvalgte scener på Storyboard That, og lad til sidst eleverne præsentere produktet i grupper eller for læreren.
Mangler man gode (engelske) kortfilm til sin undervisning, er det værd at kaste et blik på The New Yorker: The Screening Room. Her finder man en stribe kvalitetskortfilm og en tilhørende ‘story behind them’.
Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at det ikke er alle filmene der er tilgængelige ‘in your region’, som der står, men mange er, og de er gode.
Faktisk er der på The New Yorkers hjemmeside masser af virkelig gode små videoer, som kan understøtte artikler fra bladet og bruges i forskellige forløb. Jeg blev især selv draget af denne Backstory om The Gun Owners of the Parkland Generation, som handler om en billedserie om teenagere der vokser op med en kærlighed til deres våben. Den tilhørende billedreportage kan læses her.
Som det første forløb i studieretningen har jeg med mit nye engelsk A-niveau-hold kørt et American Values-forløb. Vi har læst de klassisk tekster, og som supplement og introduktion til flere af disse tekster har jeg brugt nogle af de fine små introduktionsvideoer fra History Channel. De er omkring fem minutter lange og giver eleverne et udmærket udgangspunkt, synes jeg, for at forstå teksterne vi skal arbejde med. Nedenfor ses de tre film om hhv. The Declaration of Independence, The Statue og Liberty og Martin Luther Kings “I Have A Dream”-speech.
Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.
Blandt andet igennem andre blogs har jeg fundet fem små øvelser, som jeg ikke har fået til at passe ind i noget konkret forløb endnu eller synes jeg kunne lave et separat blogindlæg om, men måske kan de bruges som små fyldeøvelser eller til at understøtte kreativt arbejde med tekstlæsning.
Vis eleverne et interessant billede. Sig at det er forsiden af en bog, og de skal nu definere en genre, finde på en titel og skrive bagsideteksten til bogen. Ideen kommer fra Sioux’s page.
Özge Karaoglu er altid god for at finde frem til interessante apps. Her præsenterer hun The Most Dangegous Writing App. Denne app tvinger skribenten til at skrive. Uafbrudt i 5 minutter. Og hvis man holder pause, bliver det hele slettet.
Det er også Özge Karaoglu der har fået mine øjne op for iFake Text Messages hvor eleverne kan skabe fiktive samtaler mellem fx to karakterer, to forfattere, to perioder, to dansklærere eller noget helt andet.
Forklar noget med præcis 100 ord.
Eleverne skriver fængende overskrifter. Ikke andet. 10 overskrifter til 10 forskellige tekster eller emner eller begreber, der har været arbejdet med.
Næste indlæg kommer den 1. december hvor julekalenderen starter: Alle hverdage til vi går på juleferie d. 20.
