af Eva Pors | aug 13, 2018 | Evaluering, Skriftlighed
En uge inde i skolestart er det endelig ved at være tid til at få lidt liv på bloggen igen. På mit gymnasium starter vi den første mødedag med et pædagogisk oplæg af en art om årets pædagogiske indsatsområde, og i år er temaet formativ evaluering. Det er et meget bredt defineret tema! Forskellige kolleger præsenterede for resten af lærerkollegiet hvordan de havde arbejdet med formativ evaluering i deres klasser.
Ideen med øvelsen The Babble About the Apple handler om at bevidstgøre eleverne om hvordan man skriver akademisk og om overgangen fra grundskolen til gymnasiet og de nye skriftlige krav der stilles her – i faget engelsk. Jeg har fået lov til lægge hele beskrivelsen af ideen her på bloggen af min gode kollega og kvinden bag ideen, Stinna S. Pedersen, så stor tak for det!
”THE BABBLE ABOUT THE APPLE”
At skrive er en proces. Denne øvelse er tænkt som en bevidstgørelse om, at der er forskel på de holdningstekster, de ofte producerer i folkeskolen og de akademiske essays vi gerne vil have dem til at skrive i engelsk i gymnasiet.
Læreren viser et billede af et æble:
RUNDE 1: Eleverne skal nu i 6-10 minutter skrive om dette æble (de må skrive det, de allerhelst vil – om æblet, om de kan lide æbler, en historie om et æble, hvornår de smagte et æble første gang, hvordan æblet ser ud etc.)
RUNDE 2: Nu skal de igen skrive 6-10 minutter om samme billede – de må gerne copy/paste teksten fra runde 1 og så bare omskrive den. Der er nu benspænd: Der må ikke bruges ordet ’I’ (jeg), eller sætninger som ’in my opinion’, ’I think’ osv. Desuden må der ikke være nogen ord, der er hentet fra talesprog, og der skal indgå mindst 10 forskellige adjektiver i teksten.
RUNDE 3: Igen, teksten fra runde 2 må gerne copy/pastes og herefter rettes til. Nu skal de gennemgå deres tekst og sørge for, at der indgår MINDST 5 linkers, og desuden skal alles tekst indledes med sætningen:
”Since the story about Adam and Eve, the apple has had many stories attached to it…”
Og slutte med sætningen:
“So, in conclusion you might say that whether you like green, red or golden apples, biblical sinful apples, apple pies or just visiting ‘the big apple’, one thing is for sure: In literature, an apple is never just an apple.“
Herefter skal tekststykket så tilpasses, så det kan passe sammen med netop disse sætning.
REFLEKSIONEN:
”Runde 4” bliver refleksionen. Dvs. de skal skrive ned, hvordan teksten har ændret sig fra runde 1 til 3. De skal notere, hvad de synes er nemmest og sværest. De skal skrive ned, hvad de tror, de får sværest ved at udføre, når de selv sidder og skal formulere sig akademisk.
Afslutningsvis afleverer de så alt, hvad de har skrevet i de nu 4 runder – evt. i Klassenotesbogen i OneNote. Læreren skimmer igennem og noterer sig, hvad eleverne mener, de får svært ved, og hvordan de skriver, når de skriver ”frit” (runde 1).
Fremover bliver dette så noget, de kan vende tilbage til, når skriveprocessen volder problemer: Hvordan kommer man fra 1 til 3? Hvad var det nu forskellen var? Hvad var det nu, jeg synes er svært – husker jeg at arbejde med netop det? Er det hele tiden det samme, der volder problemer?
På den måde kan feedbacken fokuseres mere, fremfor at den prøver at indfange og dække alle fejl og mangler.
af Eva Pors | jun 11, 2018 | Brobygning, Vidensdeling
På BubbleMinds.dk, som drives af Sanne Pogager, deler (folkeskole)lærere materialer til alle mulige fag. Nogle kan købes, nogle kan downloades gratis.
Selvom man måske arbejder uden for målgruppen, er der masser af inspiration at hente til forskellige øvelser, så kig endelig forbi BubbleMinds.dk når du mangler øvelsesideer til dine nye hold næste skoleår.
af Eva Pors | maj 20, 2018 | Evaluering, Goddag- og farveløvelser, Repetition, Spil
Traditionen tro kommer her et indlæg med et par forslag til hvad man kan lave med sine klasser i den sidste time inden ferien. Her er hvad jeg skal lave i den sidste time med (nogle af) mine klasser i år:
Min 3.g danskklasse, som jeg jo siger helt farvel til, skal lave følgende:
- Skrive et brev til min kommende 1.g danskklasse om hvad denne klasse kan forvente sig af danskfaget og af mig som lærer.
- Høre en tale fra deres lærer hvori jeg nævner dem alle og det indtryk de efterlader mig med.
- Stille læreren alle de spørgsmål de ikke har turdet stille de sidste tre år (om både faglige og personlige ting og livet generelt).
- Spille ”find én du vil takke for….”
- Måske også spille det ret svære repetitionsspil hvis der er tid.
Min 1.g engelskklasse skal:
Min 2.g danskklasse (som jeg kun har haft til låns) skal:
- Diskutere alment dannende spørgsmål, som Rikke Tranberg Madsen uploadede i gruppen ”Ideudvikling for danskundervisere” på Facebook. Jeg har sat spørgsmålene ind i et M&M-spil, så hvert spørgsmål får en farve der passer til en M&M. Eleverne sidder i grupper på 3, trækker en M&M og svarer på det spørgsmål der svarer til farven. Man skal tale om spørgsmålet i 1 minut. Når man har svaret, må man spise sin chokoladeknap. Når alle i gruppen har trukket to M&Ms og svaret, skifter spørgsmålene. Vi spiller 3 runder i alt, så hver elev svarer altså på 6 spørgsmål.
- Spille læreren mod eleverne: Eleverne laver 10 faglige spørgsmål til mig (og de må bruge alt hvad de har til rådighed for at finde spørgsmål og svar – også Google og Wikipedia). Jeg finder på 10 spørgsmål til dem om faglige ting vi har talt om på klassen. Så ser vi hvem der vinder.
- Eleverne skrive et brev til sig selv – og deres gamle lærer, som de får tilbage efter ferien – om hvad de har lært, mens jeg har haft dem. Så kan både de og deres gamle lærer starte med at læse dette brev næste skoleår, og de kan se hvad de skal og kan bygge videre på. Øvelsen havde nu også fungeret, vil jeg mene, selvom det var mig der skulle fortsætte med dem, for vi ville så kunne bruge oplæsningen af brevene næste skoleår til at repetere stoffet fra året før ganske kort.
Man kan læse gamle indlæg om årets sidste timer her, her og her.
af Eva Pors | maj 16, 2018 | Skriftlighed
Mangler du en hyggelig øvelse til det sidste modul inden læseferien? Og kunne kreativ skrivning måske være noget for dine elever? Så er siden Writing Exercises helt sikkert et besøg værd. Jeg er selv ret fascineret af ’plot generator’ og ’setting generator’ som, som navnene antyder, spytter forskellige elementer af hhv. plot og setting ud, som eleverne kan sættes til at skrive. Og er man dansklærer eller underviser i et andet sprog, kan flere af øvelserne sagtens bare oversættes.
Men der er så mange andre indgange til kreative skriveøvelser derinde, ligesom der er en rhyming dictionary, hvis eleverne skal skrive rim-digte.
Jeg vil gerne selv bruge sitet i forbindelse med fx undervisning i setting, hvor eleverne så selv kan prøve at skrive en bestemt atmosfære frem.
Hvis du kender sitet og måske har brugt det eller bare går derind nu og kigger dig lidt omkring, er jeg meget interesseret i at høre hvordan du selv har brugt sitet, eller hvordan du forestiller dig du vil bruge det.
Tusind tak til Sofie Dahl Nordlund for at gøre mig opmærksom på stedet.
af Eva Pors | maj 1, 2018 | Repetition, Spil
Jeg har lavet et nyt repetitionsspil. Selve strukturen har jeg ikke selv fundet på, men taget fra et spil jeg spillede i en anden sammenhæng. Jeg har bare kopieret ideen over på noget (dansk)fagligt. Du skal holde tungen lige i munden, for der er mange regler. Du skal bruge: Prikkort, ca. 50 begrebskort med ord eller billeder på begge sider, røde og blå stykker papir til som ‘dæk-brikker.
- Eleverne deles ind i hold. Jeg har lavet spillet til to sæt, dvs. klassen skal deles ind i fire hold, som skal dyste mod hinanden to og to. Der kan sagtens være mange elever på et hold.
- Et ’sæt’ elever består af et rødt og et blåt hold. De vælger hver en gamemaster.
- De to gamemasters får et fælles prik-kort. De to gamemasters er de eneste to der må se dette kort.
Prikkortet er kortet med cirklen omkring. HUSK, kun de to gamemasters må kunne se kortet.
- Nu lægges tilfældige begrebskort (de gule kort) på bordet. 20 i alt, i en 5 x 4 matrix svarende til prik-kortet.
- Det gælder nu om for gamemasteren at få holdet til at vælge de ord, der svarer til holdets farve-prikker. Dvs. rødt hold skal sige de ord der ligger på de røde prikkers pladser.
- Rødt hold starter altid, og de har derfor en prik mere (et kort mere at gætte) end blåt hold.
- Gamemasteren må sige et ord og et tal, typisk et ord der kan associeres til nogle af kortene og et tal der fortæller, hvor mange kort gamemasteren tænker på. Det kunne fx være ”Holberg 2” (og så håbe på at holdet kan regne ud at det er ‘oplysningstid’ og ‘1700-tallet’ der tænkes på).
- Rødt hold skal nu diskutere sig frem til hvilke(t) kort gamemasteren tænker på. Når de har deres bud klart peger de på et kort ad gangen og foreslår dette. Er det korrekt, må de lægge et af deres røde kort over begrebskortet (se billedet ovenover). Svarer de forkert og peger på et kort der slet ikke er markeret på prik-kortet, mister de turen. Svarer de forkert og kommer til at pege på et kort med en blå prik, mister de ikke bare turen, men blåt hold må desuden lægge et blåt kort over begrebskortet. Turen går også videre til næste hold, når holdet har gættet alle de kort som gamemasteren gav ledetråd til.
- Det gælder om at være det første hold til at sige alle de ord, der er markeret med prikker i holdets farve, dvs. rødt hold skal gætte 8 ord og blåt hold 7.
- Man må ikke sige ord der står direkte på et kort.
Jeg har lavet ca. 50 kort med danskfaglige begreber, og de er printet både foran og bagpå, så man bare kan vende kortene og spille to runder. Derudover kan man selvfølgelig bare blande kortene og få et helt nyt spil. Jeg har lavet mine kort med et gratis ”flash cards for print”-program, og jeg gemte dem som PDF, som du kan se her. Det betyder at hvis man skal justere i ordene, må man selv i gang med at skrive ind og printe. Prikkortene lavede jeg manuelt: Jeg lavede tabeller i word og markede selv tilfældige prikker, inden jeg klippede.
De røde og blå kort er bare rene stykker rødt og blåt pap klippet i stykker.
Spillet er ikke så let, men jeg håber det kan få en masse hjerneaktivitet i gang, når eleverne skal repetere hvad de forskellige begreber dækker over og hvad de har med hinanden at gøre.
