af Eva Pors | mar 15, 2017 | Evaluering
Eleverne hos os har lige fået terminskarakterer. Sidste gang jeg skulle give karakterer, havde jeg flere dårlige oplevelser med elevsamtaler hvor eleverne stillede sig meget uforstående over for deres karakterer og havde svært ved at forstå de abstrakte forklaringer jeg kom med. Derudover nægter jeg nogen sinde mere at sige til en elev at hun bare skal sige noget mere i timerne eller bare lave lektier, så skal hun se, så stiger karakteren nok.
Så som modtræk har jeg lavet et vurderingsskema hvor jeg har forsøgt at udpensle de faglige mål der optræder i bekendtgørelsen for engelsk B-niveau. Konkret tog jeg skemaet for bedømmelseskriterier (som findes i vejledningen) og ”oversatte” og eksemplificerede disse kriterier. Skemaet består – som man kan se – af to kolonner hvoraf den højre er til elevernes egne kommentarer. Tanken var at eleverne skulle gøre sig overvejelser hjemmefra om hvordan de selv vurderer sig i forhold til de forskellige krav. Hvad har de svært ved? Hvad behersker de? Dette skulle være udgangspunktet for samtalen, men det blev alligevel lidt kunstigt når jeg nu også har min vurdering – og det jo trods alt er den der tæller. For at gøre det helt tydeligt for eleverne hvor jeg mente at de skulle sætte ind, havde jeg markeret de mål som jeg mente eleverne beherskede, delvist beherskede og ikke beherskede med grøn, gul og rød.
På denne måde fik eleverne en meget overskuelig og visuel forståelse af hvad de præcis skulle arbejde med. Det har fungeret meget fint, og det er en evalueringsform som jeg vil blive ved med at bruge fordi den så tydeligt og konkret fortæller eleverne om deres faglige niveau og giver anvisninger til det videre arbejde. Skemaet kan hentes her eller under materialer, og har man kommentarer eller forslag til rettelser hører jeg meget gerne om det.
af Eva Pors | mar 9, 2017 | Organisering / undervisningsdifferentiering
Gruppearbejder kan være af både kooperativ eller kollaborativ art. Den kooperative tilgang, hvor eleverne altså hver især tager sig af en delopgave som så sættes sammen efterfølgende, bruges til mere lukkede opgavetyper med klare produkter, som fx når elever sættes til at producere gloselister og oplæsninger for hinanden. Den kooperative tilgang til gruppearbejde er også den der især kommer til udtryk i matrixgrupper hvor hvert medlem har tilegnet sig specifik viden der skal formidles til de øvrige medlemmer.
De kollaborative arbejdsprocesser forventer vi undervisere at eleverne bruger i mere kreative og åbne opgaver hvor produktet altså ikke er givet på forhånd, men hvor elevernes tolkning af produktet netop er i fokus. Denne type opgave kan være meget motiverende for mange elevtyper, men også krævende og uoverskuelig netop fordi slutmålet kan være temmelig abstrakt.
Især i det kollaborative gruppearbejde vil vi lærere gerne have at eleverne ikke bare uddelegerer opgaverne imellem sig, men faktisk bruger hinandens tanker og ideer i hele processen til at få udarbejdet produktet. Og et af de problemer jeg ofte oplever i denne type gruppearbejde er at eleverne netop lægger for meget fokus på produktet og arbejdsfordelingen frem for fokus på det faglige udbytte af samarbejdet. Så her kommer nogle ideer til hvordan man måske kan hjælpe eleverne til en bevidsthed om det gode samarbejde i en kollaborativ proces.
- Elever kan gøres bevidste om deres egne styrker og svagheder i gruppearbejde gennem refleksionsøvelser. Bed eleverne udforme selvportrætter, som de så præsenterer for hinanden i gruppen. Herefter kan de kort prøve at diskutere hvad gruppens samlede styrker og svagheder er, hvilke problemer de måske kommer til at støde ind i, og hvad de måske kan gøre hvis dette sker. I et længere gruppearbejde over flere moduler kan det måske endda give mening løbende at indlægge små evalueringsrunder hvor gruppen diskuterer eventuelle justeringer i deres tilgang til arbejdet. Her skal der dog være klare retningslinjer for hvad der diskuteres og hvordan, så dette ikke ender med at et enkelt medlem, der måske ikke fungerer optimalt, hænges ud. Jeg har fået lov til at dele en opskrift på sådanne selvportrætter af Katinka Gøtzsche fra Silkeborg Gymnasium, som selv har ladet sig inspirere af materialer fra psykolog Helle Jensen i udarbejdelsen af arbejdsark til portrættet. Hverken den indledende øvelse med præsentationen af selvportrættet eller den efterfølgende diskussion behøver at være lange seancer, men måske giver det god mening, den første gang eleverne sættes til dette, at bruge lidt længere tid. Gør man det til en fast del af starten på længerevarende gruppearbejder, kan eleverne forhåbentligt både arbejde målrettet med deres egne svagheder i et gruppearbejde og hurtigt lære at udtrykke væsentlige behov de måtte have for at kunne arbejde optimalt. Ud over at blive mere bevidste om deres egen rolle for at et gruppearbejde bliver godt, er pointen med disse refleksioner også at man ikke venter til efter gruppearbejdet med meta-refleksionerne (”hvad gik godt”, ”hvad skal jeg huske til næste gang”). Ved at italesætte det allerede inden gruppearbejdet starter, har eleverne en bedre forudsætning for at tage fat i de udfordringer ved gruppearbejdet der måtte opstå hen ad vejen.
- I gruppearbejdet kan eleverne kan styres med små kooperative brainstorms for at hjælpe alle gruppemedlemmer til at have noget at bidrage med. Uanset hvordan man har det med innovative processer, er der rigtig meget inspiration at hente til øvelser der kan generere masser af ideer, og hvordan man kan arbejde videre med disse ideer, på Design To Improve Life-kompasset. Eleverne kan altså brainstorme individuelt inden de samles i det mere kollaborative gruppearbejde efterfølgende.
- Morten Mølgaard Pedersen, som skriver bloggen Inkshed, har for nylig delt et vidunderligt gruppeværklæsningsforløb – Literature Circles – som er baseret på gruppernes meget selvstændige tilgang til værket. Gruppemedlemmer får hver på skift bestemte roller i værklæsningen som er essentielle for resten af gruppens udbytte. Disse roller er nøje beskrevet på Mortens blog her.
Jeg har endnu ikke selv afprøvet nogen af disse tilgange til gruppearbejde af, men er på det seneste blevet overbevist om det væsentlige i at bevidstgøre eleverne mere om deres rolle i et gruppearbejde; de skal lære at lære af hinanden. Og jeg vil glæde mig til at starte et projekt om selvportrætter i gruppearbejder op i min 2.g-klasse hvor deres næste selvvalgte værk også skal læses i en litteraturkreds.
Igen siger jeg stor tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium i særdeleshed til Katinka Gøtzsche, som har fortalt mig om elevernes selvportrætter og vist mig hvordan dette med fordel kan bruges i forbindelse med styrkelse af elevernes samarbejdskompetencer.
af Eva Pors | mar 2, 2017 | Grammatik, Repetition
Mine elever går frygtelig meget op i fejlsætningsopgaven i delprøve 1 i skriftlig engelsk. Og selvom de selvfølgelig skal trænes denne disciplin også, kommer den tit til at fylde for meget, synes jeg, i forhold til de dele af den skriftlige eksamen der alt andet lige vægtes noget højere, nemlig det sammenhængende essay. Nå, men min kollega, Stinna, fandt på en god ide, som jeg straks kopierede og har haft stor fornøjelse af lige siden.
På baggrund af en liste (som jeg har fået af Karin Sporleder-Jepsen gennem Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser) med 30 typiske grammatiske problemer på engelsk og tilhørende forklaringer har jeg lavet 30 sedler. Hver seddel er foldet på midten. På den ene side står bare en overskrift, fx ”aldrig genstandssætning efter præposition” eller ”adjektiver kræver støtteord” eller ”verbalkongruens ved -body, -thing og -one”. På den anden side af sedlen står en uddybende forklaring af hvad denne overskrift dækker over, og hvordan dette kommer til udtryk i en korrekt sætning.
Eleverne trækker alle en tilfældig seddel og læser overskriften. Kan de komme med en uddybende forklaring og eksemplificere blot ud fra overskriften? Hvis ikke, må de vende sedlen og læse forklaring og eksempel. De vender sig nu mod en makker og fortæller hvilket grammatisk koncept de har trukket og forklarer dette for makkeren. Kan de, selv efter at have læst forklaringen og eksemplet, stadig ikke forstå det, må de spørge makkeren om han/hun kan hjælpe.
Vi samler op på klassen først ved at høre om der var nogle par der havde en seddel ingen af dem kunne forstå. Disse forklares så på klassen. Derefter peger jeg ca. tre andre elever ud som fortæller hvilken seddel de havde, og forklarer denne seddel for resten af klassen.
Og det er det. Det tager ca. 10 minutter i alt, og vi starter næsten alle timer med dette. På den måde får alle elever løbende genopfrisket forskellige grammatiske problemer, og vi får hørt et par af dem samlet også.
Ulempen er at denne type grammatikøvelse er løsrevet fra resten af undervisningskonteksten, og den bærer nok præg af ’teaching to the test’. Fordelen er at alle elever jævnligt får arbejdet med de forskellige grammatiske problemstillinger de må forventes at kunne til eksamen.
Hvis man godt kunne tænke sig denne liste med de mest gængse grammatikregler, så kan man finde den til sidst i dette skrivekompendium.
af Eva Pors | feb 20, 2017 | Glosetræning, Læs en tekst
Allerførst vil jeg lige fortælle at der stadig mangler et enkelt indlæg i serien om gruppearbejde. Det indlæg skulle gerne komme inden så længe. I stedet kommer der i dag et lille intermezzo om ordtræning i dansk.
Jeg har længe gerne villet arbejde med udvidelse af elevernes ordforråd og med dagens ord hvor elever præsenteres for gloser de højst sandsynligt ikke kender til eller kender den præcise betydning af. Men jeg har ikke rigtig kunnet finde på gode måder at introducere dette på. Ideen kom så fra en blog jeg faldt over, med undervisningsinspiration til indskolingen. På bloggen Ideer til indskoling har Susanne Christensen udarbejdet masser af ordtræningsark til de 120 hyppigste ord i tale og skrift. Det er selvfølgelig ikke disse ord mine elever skal arbejde med, men ideen med denne type opgaveark til ordarbejdet, har jeg stjålet fra denne blog. Man kan se eksemplet på opgavearket til ’frivol’ her og under materialer, og så kan man selvfølgelig hente denne skabelon og tilpasse med egne ord hvis man ønsker.
Jeg er ikke gået i gang med ordarbejdet endnu, men planen er at vi starter hver enkelt time med at udfylde et ark. Om det skal foregå analogt eller i klassens Klassenotesbog i OneNote, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Nogle af kategorierne skal tilpasses alt efter hvad jeg vælger. Eller hvad eleverne vælger – for mon ikke jeg ender med at spørge dem.
Ordene skal som hovedregel udvælges fra de tekster vi arbejder med på klassen, så de ikke kommer til at stå for løsrevne i forhold til resten af undervisningen, men bare det overhovedet at sætte fokus på glosetræning i dansk forestiller jeg mig hjælper med at udvide elevernes ordforråd – også selvom ordet ikke har noget med den resterende undervisning at gøre.
af Eva Pors | feb 2, 2017 | Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering
Sidste uge bloggede jeg om ideer til at strukturere et gruppearbejde så gruppearbejdet måske bliver mere fokuseret og effektivt. I dag vil jeg prøve at give forslag til små tricks der måske kan være med til at fastholde elevernes fokus i gruppearbejdet.
- Giv minuttal til delopgaver – og giv opgaven i etaper så det ikke handler om at blive først færdig. På den måde sidder eleverne ikke fast i opgave 1 uden at komme videre, og de iler ikke igennem med overfladiske svar, men hjælpes til at bruge den nødvendige tid på at løse opgaverne.
- Giv klare produktkrav og motiverende produkter. Gør det klart for eleverne hvad gruppearbejdet skal bruges til, og undgå at en evt. opsamling bare bliver en gentagelse af hvad der er foregået i grupperne så det for eleverne bliver tydeligt at gruppearbejdet var nødvendigt, og at man ikke bare kunne læne sig tilbage og alligevel få alle svar serveret. De motiverende produkter kan være mange og forskellige – og noget motiverer selvfølgelig nogen mens andet motiverer andre. I min seneste bog, Mere end 111variationer til undervisningen, har jeg et par lister med ideer til alternative elevpræsentationer og refleksionsøvelser, som måske kan inspirere til sådanne produkter. Man kan også finde lidt færre forslag til alternative elevpræsentationer her.
- Gør alle i gruppen ansvarlige for at kunne svare. Jeg plejer at gøre det klart for mine elever at alle skal kunne svare på spørgsmålene. De skal altså hele tiden sikre sig at alle i gruppen er med. Når vi samles på klassen, får hver elev i gruppen et nummer. Jeg slår med en terning, og elever med nummeret fra de forskellige grupper er nu ansvarlige for at redegøre for svarene for resten af klassen.
- Klare bedømmelseskriterier. Eleverne kan muligvis godt føle at de ikke evalueres på gruppearbejdet i så høj grad som på individuelle præstationer. Eller blive irriteret over det, hvis de gør. Så gør bedømmelseskriterierne i et produkt af gruppearbejde klart for dem. Fx kan man i klassiske elevpræsentationer forestille sig at gruppen vurderes samlet på den overordnede struktur og indholdet af det samlede oplæg mens enkeltelever vurderes på deres fremførelse af produktet.
- Afbryd hvis det sejler. Måske er vi ind imellem for forhippede på at lade et gruppearbejde køre selvom det ikke fungerer. Ind imellem kan det give god mening at tage konsekvensen af et dårligt kørende gruppearbejde og tage den/de grupper hvor det ikke fungerer, med ind i klassen til en lærergennemgang. Andre grupper som arbejder godt med stoffet og ved hvad de skal, kan få lov at arbejde videre i gruppekonstellationen imens.
Igen stammer inspirationen til dette indlæg – og de øvrige indlæg om gruppearbejde – fra de gode kolleger i Silkeborg. Så endnu engang, tak til dem!
