Der er mange velafprøvede spilplatforme til undervisningen derude på nettet, men måske er det alligevel ved at være tid til at prøve nogle nye skabeloner af. Bare fordi.
Jeg har ikke selv afprøvet Quiz Socket, som umiddelbart ser ud til at kunne det samme som mange andre af de quizprogrammer vi bruger (Kahoot, fx), men det kræver ikke nogen brugerregistrering, som kan gøre det at foretrække over fx Socrative.
Vi har efterhånden været sammen i mere end en håndfuld år, men jeg er bange for at vores forhold har udviklet sig til at være ren rutine, og at vi kun holder sammen for afkommets og tryghedens skyld. Jeg bliver derfor nødt til at sige stop. Det er en særdeles hård beslutning, men jeg har truffet mit valg. Det er ikke dig, det er mig! Og lidt dig – og lidt OneNote. Jeg har bare efterhånden fundet ud af at jeg har brug for mere end du kan tilbyde mig. Jeg har brug for at det jeg deler med dig, i højere grad (og lettere grad) kan deles med andre. Og du ved også godt at jeg i noget tid har haft kig på OneNote, og nu har jeg altså besluttet at gøre noget ved det.
I OneNote har jeg fundet så mange af de kvaliteter som jeg så ofte har efterlyst hos dig: Klassenotesbogen som får elevernes noter og individuelle opgaveløsninger til at smelte sammen med lærernoterne og klassens fællesnoter, er simpelthen alt for forførende til at jeg kan modstå fristelsen. Her kan jeg – ligesom jeg kunne med dig – kombinere min forberedelse hjemmefra med de noter eleverne og jeg sammen laver på klassen, men eleverne kan i langt højere grad gøre disse noter individuelle fordi de også har et personligt mappesystem i OneNote, hvor de kan redigere videre. Og eleverne har brug for den stabilitet og systematik som OneNote giver dem: Her kan de jo samle alle deres noter og organisere hele deres notesystem på elegant og overskuelig vis – og du ved godt, SMART Notebook, at det aldrig var tilfældet med dig.
Men jeg vil ikke smide alle OneNotes fordele, som jeg ser dem, i hovedet på dig som en våd karklud (hvis du virkelig gerne vil læse lidt om OneNotes fordele kan du selv læse om det hos min kollega Sidsel, der skrev om klassenotesbogen lige for nylig).
Jeg ønsker dog oprigtigt at vi stadig kan være venner, for du har nogle kvaliteter som jeg stadig sætter pris på. Du ser stadig bedre ud end OneNote, synes jeg.
Alle brud er svære. Og jeg magter heller ikke at skulle vende dig ryggen helt og sige farvel for altid. Vi har skabt så meget fint sammen, som jeg ikke bare har lyst til at forlade. Jeg håber jeg stadig kan få lov til at vende tilbage til nogle af de materialer vi har lavet sammen, når det passer ind. OneNote er heldigvis meget fleksibel her og synes det er helt fint at jeg lægger nogle af dine og mine fælles produkter ind i en OneNote-side. Jeg skal bare konvertere den til PDF, og så kan den sættes ind som et billede i OneNote. Det ser næsten ud som om filen så er skrevet i OneNote. Men altså, for at undgå misforståelser og forvirring gør jeg det lige helt klart nu: Jeg samler alt hos OneNote.
Og essensen er jo også at du aldrig har været billig eller særlig nem, let og hurtig at arbejde med. Du har fx været tung at danse med når jeg skulle starte dig op. Jeg kan heller ikke afvise at OneNotes placering i skyen er en grund til at jeg nu forlader dig. På det punkt er OneNote bare lidt mere ukompliceret. Du må da selv indrømme at det indimellem har været meget hårdt arbejde at få delt vores filer ordentligt med andre. Du kan godt forstå mig, tror jeg, for hvis du skal være helt ærlig, har du nok også set dette være undervejs i nogen tid. Du synes i hvert fald helt at være holdt op med at gøre noget ud af dig selv mere for at holde min interesse.
Vi ses bestemt igen, kære SMART Notebook, indimellem, men det bliver på nogle andre præmisser.
Jeg er faldet over og for denne fine video-skabelon, My Simple Show, som virker velegnet til en alternativ elevpræsentation. Her skal eleverne udfylde et manuskript for deres video, udvælge passende billeder og så enten indtale manus selv eller få en computerstemme til at læse højt (hvis det er på engelsk). Jeg er især ret vild med manuskript-fasen fordi eleverne her bliver taget ved hånden i forhold til hvordan man strukturerer et sådant afhængigt af hvilket emne der behandles. Programmet er simpelthen så let anvendeligt, og slutresultatet er et – synes jeg – meget fint design. Og fordi skabelonen ligger fast, kommer eleverne ikke til at fortabe sig i layout, men kan fokusere på indholdet. Jeg har lavet en lille video her, og det tog mig virkelig ikke mere end ti minutter at lave den (resultatet er derefter, men den giver vel alligevel en fornemmelse af hvad app’en kan).
App’en kræver et login, og jeg brugte bare min Google-konto da det virkede som det letteste.
Jeg skal selv bruge app’en med elever første gang som opsamling på mit London-forløb hvor det er tanken at eleverne i par får ansvar for en af de tekster vi har arbejdet med, som de så skal lave en video over. Det bliver altså en video der udlægger en analyse og fortolkning af teksten baseret på det vi har talt om på klassen.
Her følger så endnu en beskrivelse af glosearbejdet i min ene engelskklasse.
I arbejdet med Dickens’ Bleak House (hvor vi læste åbningsscenen) arbejdede klassen med en øvelse jeg kalder ’beskriv beskrivelsen’. Jeg havde udvalgt et par sætninger og understreget et par gloser der skaber et særligt billede, men ikke nødvendigvis er kendte for eleverne. Eleverne skulle nu (hvis de ikke havde gjort det hjemmefra) slå gloserne op og på klassen forsøge at beskrive hvilke konnotationer er knyttet til glosen, og hvad det betyder for læserens opfattelse af beskrivelsen.
Uddragene var:
”Implacable November weather”
“Smoke lowering down from chimney-pots, making a soft black drizzle, with flakes of soot in it as big as full-grown snowflakes–gone into mourning, one might imagine, for the death of the sun.”
“Foot passengers, jostling one another’s umbrellas in a general infection of ill temper”.
“Fog everywhere. Fog up the river, where it flows among green aits and meadows; fog down the river, where it rolls deified among the tiers of shipping and the waterside pollutions of a great (and dirty) city.”
Når eleverne var inde i denne måde at tænke konnotationer på, skulle de i mindre grupper finde på adjektiver der samlede op på beskrivelserne af hhv. London, the Lord High Chancellor og tågen som de beskrives i teksten. Disse ord blev givet til en anden gruppe, der nu skulle forsøge at sortere dem: Hvilke adjektiver mon er brugt til at beskrive hvilket element? Naturligvis skulle de diskutere hvorfor de placerede adjektiverne som de gjorde (og altså hvorfor disse adjektiver mon var valgt af gruppen der havde skrevet dem), og jeg gik her på udstilling hos de forskellige grupper og interviewede dem om deres inddeling. Dette gav mig et klart billede af både deres forståelse for nuancerne i ordene de arbejdede med, og deres tekstforståelse.
Man kan læse om andre overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med mit fokus på glosearbejdet her og her.
Vi er nu et par uger inde i skoleåret, og som tidligere bebudet har jeg haft større fokus på at kombinere glosetræning og tekstlæsning, og jeg har forsøgt at arbejde mere koncentreret med glosearbejdet.
De første øvelser her er dog nok alligevel lidt mere løsrevet fra konteksten end jeg kunne have ønsket mig, men her kommer de.
Jeg har startet skoleåret med et temmelig klassisk forløb om London Throughout Times, og den første tekst eleverne mødte, var en introducerende sagprosatekst om London i det 18. århundrede.
Til denne introducerende sagprosatekst skulle eleverne i mindre grupper glosere et mindre afsnit hver. Gloserne med oversættelse blev afleveret til mig, som satte dem sammen til en fuld gloseliste. Derudover skulle eleverne indtale deres afsnit på en lydfil (som også blev afleveret til mig), og oplæsningen skulle være helt perfekt. Eleverne blev derfor også nødt til at slå udtale af gloser de var usikre på, op, og de skulle altså vide hvad de læste for at kunne lægge tryk de rigtige steder. Lektien til næste time var at læse hele introduktionsteksten, og eleverne havde nu både gloseliste og en lydfil, der kunne lette og støtte deres læsning.
Den efterfølgende time fik eleverne en diktat baseret på gloselisten. Ordene (eller de blanke linjer) var skrevet ind i sætninger, som lignede sætningerne fra originalteksten, men alligevel forenklet en smule. Efter at have skrevet alle ordene (der var ti) skulle eleverne også prøve at forklare gloserne eller oversætte dem. Jeg rettede disse diktater ganske hurtigt derhjemme efterfølgende og sørgede for at der på hver besvarelse var mindst to rigtige forklaringer/oversættelser. De elever der ikke selv havde skrevet en eneste rigtig forklaring eller oversættelse, fik altså to af mig.
Eleverne mødtes i den efterfølgende time til et spil Find en, der. Her skulle eleverne nu gå rundt og spørge hinanden ud om forklaringer/oversættelser til de gloser de ikke selv kendte forklaringer på, og skrive forklaringerne til. Vi samlede kort op ved at alle 30 elever blev harpuneret af mig til at oversætte/forklare en glose. Endelig bad jeg dem alle skrive to af gloserne ned, som de ville forpligte sig på at lære, og aflevere disse to gloser på en lille seddel med deres navn på til mig.
Næste gang jeg ser eleverne, får de deres egen seddel med de to gloser på. De skal nu kunne forklare disse gloser. Kan de ikke det, må de hurtigt slå dem op. De skal nu finde en makker som de forklarer deres to gloser for. Herefter bytter de kort. De finder nu en ny makker, forklarer de to nye gloser, bytter igen kort osv.
Næste gang jeg blogger, bliver det om glosearbejdet med Bleak House-uddrag og uddrag fra Oliver Twist.
