Ups and downs fra skoleåret der gik

af | jun 24, 2013 | Blandet godt, Evaluering, Hitliste

vægtSkoleåret lakker mod enden. Studenterne springer ud, og lige om lidt klapper vi selv computeren i, smider årets brugte noter ud, rydder op i tasker, chartekker, skuffer og skabe, pakker, låser af, rejser og glemmer – i hvert fald for en stund. Inden vi når helt dertil, blogger jeg lige skoleårets sidste indlæg. Og så holder jeg altså ferie. Helt til 1. august (aaarh, måske kommer der lige en fødselsdagshilsen til mig selv fra mig selv når bloggen fylder 3 år d. 19. juli). Men altså, her følger et par tanker om mit skoleårs ups and downs.
Ups:

1) At komme tilbage på arbejde. Det er skønt at være mor, men jeg nåede vist aldrig helt dertil hvor jeg bare nød at være hjemmegående. Gør det mig til en ravnemor hvis jeg siger at jeg hver dag savnede faglige input fra voksne mennesker, og at jeg nyder at savne min søn mens jeg er på arbejde – og at glæden altid er fuldendt når jeg henter ham efter endt arbejdsdag?

2) Oplæg på Dansklærerforeningens konference i april om digital dannelse i danskfaget. Jeg var rygende nervøs i dagene op til, men synes jeg leverede den vare jeg nu engang gerne ville levere. Ved selvfølgelig ikke om det stemte overens med tilhørernes forventninger, men jeg var tilfreds med slutresultatet.

3) At være censor – både i skriftlig engelsk og i mundtlig dansk. Selvom det ville være forkert at sige at jeg ligefrem savnede det sidste år under min barsel, så var det i hvert fald fedt igen i år at være en del af censorkorpset og få slået fast at der ER en fælles forståelse af det faglige niveau i mine fag på landsbasis, og at jeg faktisk ligger helt på linje med mine kolleger, når det kommer til denne forståelse.

At være kommet med i Det almenpædagogiske samarbejde på Fyn. Selvom jeg først officielt tiltræder jobbet den 1/8, kan jeg allerede nu sige at jeg er rigtig spændt på og glæder mig svært til at være med til at skabe pædagogisk debat på Fyn.

 

Downs:

1) OK13! Denne overenskomst har skabt en masser usikkerhed omkring fremtidens lærerrolle – på trods af mange forsikringer om at vi ikke vil opleve de store forskelle i vores hverdag. Jeg har især brugt mange nattetimer på at bekymre mig om om jeg mister forberedelsestid, for der er ingen tvivl om at min forberedelsestid gør mig til den lærer jeg er. Jeg gør altid mit bedste for at nå så mange elever som muligt i min undervisning, for skabe en læringssituation hvor alle elever får mest muligt ud af undervisningen og for at sikre en progression hos alle mine elever. At få at vide at jeg skal skære på min forberedelsestid for at spare (tid), ville være som at hugge hånden af mig, og det frygter jeg allermest at OK13 engang kan føre til. Mit job er at være en engageret lærer – det gør min forberedelsestid mig til.

2) At jeg brød med alle mine princippet og tilgik en klasse med en smule disciplinære problemer med en strenghed der grænsede til det diktatoriske. Jeg hørte for første gang elever omtale mig som sur, og selvom det virkede på den måde at eleverne nok udviste større disciplin i fx lektielæsning, har jeg egentlig altid forsvoret at dette skulle være min tilgang til svære klasser. Respekt må kunne vindes på andre måder.

3) Frustrationen over gentagne gange at møde elever der ganske apatisk fastslog at de bare ikke forstod. Jeg mener oprigtigt at jeg lagde mig i selen for at hjælpe dem med deres forståelsesproblemer, men det syntes bare ikke at virke. Apatien forblev uden at jeg rigtig fik sporet mig ind på hvordan jeg kunne hjælpe. Næste år skal det være anderledes.

4) At omstændighederne nu en gang er sådan at jeg må sige farvel til 2 klasser som endnu ikke er afsluttede. Det er altid lidt sørgeligt at skulle stoppe med en klasse midt i et (godt) forløb, men det kunne ikke være anderledes.

Men lad os nu se fremad. Nyd solen, saml energi, og lad dig inspirere til det nye år, og rigtig god sommer!
EP

Find engelske tekster på nettet

af | jun 19, 2013 | Blandet godt, Læs en tekst, Skriftlighed, Vidensdeling

Jeg minder ganske kort om 3 lækre steder på nettet hvor man kan finde solide små tekster, som er ideelle at bruge til hjemmelavede stilesæt der ikke findes på studieportalen.

Først er der East of the Web. Her kan du finde Mark Twains Five Boons of Life som låner fra eventyrgenren i fortællingen om fem livsgaver og et liv levet ud fra valget mellem disse gaver. Eller hvad med en novelle om en forfatters kamp for og mod sin egen karakter som i Charles Kaufmans She hvor du især kan sætte fokus på fortælleren og metafortællingen.

Så er der Narrative Magazine hvor du godt nok skal oprette en bruger, men det er ganske gratis (medmindre du vælger at donere en skilling), og så får du adgang til tekster i alverdens genrer og længder.
Her finder du fx novellen Put to Sleep af Pamela Painter fra 2013 som viser at livets mening måske nok findes gennem andre end een selv.
Eller hvad med novellen Accident af Molly Giles om den særlige oplevelse det er at køre et dybt religiøst menneske over? Eller vis eleverne den meget specielle 2. personsfortæller i Nicola Crionas temmelig sveddryppende Your First Date.

Og så er der The New Yorker hvor du har mulighed for at finde noveller og digte. Ikke alle er tilgængelige uden abonnement, men noget er som fx Creative Writing af Etgar Keret (oversat) hvor vi præsenteres for en rammefortælling med flere små noveller i en,  eller Going for a Beer af Robert Coover hvor man som læser ser et helt liv flyve forbi i et splitsekund. Endelig kan jeg også anbefale The Autobiography of J.G.B af J.G. Ballard, en metafortælling der viser hvordan en forfatter må tømme en hel verden for at kunne fylde den op igen.

EP

Årets årsprøver

af | jun 14, 2013 | Evaluering, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed

Klog af skade havde jeg i år sat mig for at gentænke strukturen af to forskellige årsprøver jeg skulle afholde med henholdsvis 2.g i skriftlig dansk og 1.g i mundtlig engelsk. At lade prøverne ligne en eksamenssituation alt for meget har vist sig ikke at være nogen særlig succes. Sidst jeg prøvede dette i en skriftlig årsprøve i dansk, gik første elev efter 1,5 timer, sidste efter 2,5, og aldrig har jeg rettet et stilesæt der bar præg af at være så meget spild af både min og elevernes tid.

Ligeledes har mundtlige årsprøver i engelsk efter 1.g (med 40 minutters forberedelse, 20 minutters eksamination) ikke givet eleverne synderlig mulighed for at arbejde med deres engelsk i læseferien da det har været svært for dem at se hvordan de kunne forberede sig til prøven. Og med antallet af prøver skåret ind til benet synes jeg jo egentlig at eleverne godt må arbejde lidt for de årsprøver de nu engang skal til. Så her er hvad jeg gjorde:
Skriftlig dansk

– 5 timer med netadgang

– Prøven var eksamenssættet fra i år så der ikke ville være opgaver o.l. at finde på studieportalen. Rygtet siger dog at et par ’vakse’ elever på årgangen kontaktede nogle 3.g’er og fik tilsendt opgaver. Ingen af mine elever, heldigvis.

– Eleverne kunne tidligst aflevere efter 3 timer (først her åbnede den elektroniske afleveringsmappen).

– Eleverne havde mulighed for vejledning hos mig. De kunne både kontakte mig med spørgsmål på TodaysMeet, ’kalde’ på mig på TodaysMeet, eller kontakte mig med oprækt hånd. Det benyttede mange sig af.

– Eleverne måtte først aflevere når jeg havde godkendt produktet. Uden at læse stilen igennem kunne jeg hurtigt skimme og se om der var afsnit der ikke passede ind, eller om der var særligt mange stavefejl eller andet eleven lige burde rette igennem en ekstra gang.

Resultatet er et mærkbart højere niveau end det jeg tidligere har set til årsprøver, og eleverne har fået en fornemmelse for hvordan de kan udnytte tiden til forbedringer i en eksamenssituation.

Mundtlig engelsk

– Eleverne fik en roman for, som skulle læses i læseferien og præsenteres med solid og gennemarbejdet analyse og fortolkning.

– Eleverne kunne vælge mellem Animal Farm, The Pearl, Of Mice and Men og The Curious Incident of the Dog in the Night-Time (ja ja ja ja, klassikere og korte, men det er der jo ikke noget galt med. De er lette at gå til, og det er jo god litteratur. What more do we want?)

– Eksaminationstid var 20 minutter (ingen forberedelse – andet end den der var foregået hjemme forud for prøven).

– Eleverne holdt 10 minutters oplæg efterfulgt af diskussion hvor jeg spurgte uddybende ind til værket.

– Eleverne måtte finde alle de analyser og fortolkninger og andet om romanen de overhovedet kunne på nettet eller i håndbøger. De skulle bare præsentere en velstruktureret og grundig analyse og fortolkning til prøven uden at læse op.

Her fik eleverne mulighed for faktisk at læse en hel roman i engelsk, som jeg ellers synes det tit kan knibe med at få tid til i undervisningen. Og enkelte elever havde netop efterspurgt dette i evalueringer, så nu fik de chancen. De havde altså en længere periode hvor de blev badet i engelsk. De havde gjort rigtig meget ud af deres præsentationer, ud af at få oplæggene struktureret fornuftigt, ud af at analysere og fortolke og ud af at tillære sig centrale (faglige) gloser. Og det er sjældent jeg hører elever være så godt inde i litterære tekster som her. Dette blev især tydeligt i de efterfølgende diskussioner hvor jeg spurgte ind til værkerne. Jeg gik fra denne årsprøve, ikke blot med en oplevelse af at have testet eleverne, men med en klar følelse af at den også havde givet eleverne et fagligt løft.

EP

Studiemoduler

af | jun 10, 2013 | Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering

watchesI mit sidste indlæg nævnte jeg kort ‘studiemoduler. På min arbejdsplads skal jeg i det kommende skoleår være med i et GL/GR-forsøg, der blandt andet arbejder med et bredere undervisningsbegreb. Dette inkluderer blandt andet et forsøg med disse såkaldte studiemoduler. Her melder underviserne i klasseteamet selv ind med ønsker om ekstra moduler som kan bruges til fx omlagt skriftligt arbejde, lektielæsning eller andet. Men tiden skal nok på sigt tages ud af forberedelsen fra de andre moduler. Altså, både tiden til studiemodulernes varighed og den tid det måtte tage eventuelt at forberede disse studiemoduler. Så hvordan kan man bruge studiemoduler så de giver et øget læringsudbytte for eleverne, uden at de bliver en større arbejdsbyrde for læreren? Jeg har prøvet at forestille mig et par scenarier som giver mening i læringssammenhænge, og som samtidig prøver at ’tjene’ noget af tiden ind igen.
  1. Man kan forestille sig at eleverne i studiemoduler selv er med til at forberede næste time med arbejdsspørgsmål eller andet. De læser en tekst og laver spørgsmål, og i stedet for at jeg skal vente til kl. 23.59 aftnen før min næste time, har jeg allerede i studiemodulet elevernes egen indgangsvinkel til teksten, som jeg kan tage fat i.
  2. Ved omlagt skriftligt arbejde skriver eleverne deres næste aflevering med min vejledning direkte ved hånden. Jeg vælger samtidig at jeg kun retter side 1 af deres endelige aflevering mens de selvfølgelig får en samlet kommentar der går på hele opgaven. På den måde ’køber’ jeg tiden til studiemodulet med rettetiden.
  3. Studiemodulet bruges på at se den spillefilm som jeg har forberedt at de skal se. Dette sparer ikke decideret tid, men det frigiver undervisningstid. Og kan ses som elevernes forberedelse.
  4. I samarbejde med et andet af klassens fag tilbyder vi en slags opsamlingsundervisning hvor vi giver eleverne mulighed for at få samlet op på noget stof som de måske er gået glip af på grund af fravær, eller som de bare har særligt svært ved. Da det både kunne være rart med mindre hold, og eleverne netop har styrker og svagheder inden for forskellige fag, giver det god mening at ’dele’ modulet med en kollega fra klasseteamet.
  5. Vi bruger et studiemodul på at lære at beherske de webbaserede programmer vi nu skal til at arbejde med. Her giver det især god mening hvis klasseteamet er enige om hvilke programmer eleverne skal kende, så vi sammen i et eller flere studiemoduler kan arbejde med at give eleverne det nødvendige kendskab til disse programmer.
  6. Vi bruger studiemodulerne som en slags øvelsestimer, så vi dublerer den almindelige undervisning. Eleverne får mulighed for at blive undervist på et mindre hold (en del i den almindelige time, en anden del i studiemodulet), og jeg gentager altså undervisningen to gange. Håbet her er at eleverne får bedre fat i stoffet, fordi der er mere tid til den enkelte, og jeg derved fremover måske kan spare lidt tid i forhold til differentiering.
  7. Vi bruger studiemodulerne på projektarbejder hvor eleverne altså har mere tid til at kræse om tekniske detaljer i fx film- eller lydprojekter.
  8. Vi bruger studiemoduler på at træne gennemgået grammatik – og jeg fungerer som vejleder.
  9. Vi bruger et studiemodul på at gennemarbejde og reflektere over notater fra undervisningen. Elever arbejder med at læse notater igennem (og revidere disse) mens jeg går rundt som vejleder og kan rette eventuelle misforståelser eller forklare uklarheder.
  10. Et studiemodul kan bruges på – sammen med klassen – at forberede en forløbsplan til et kommende forløb hvor elever altså i modulet skal være med til at udvikle undervisningsmetoder og finde eventuelle tekster frem som de gerne vil arbejde med.
EP

Spæde forsøg på digital dannelse

af | jun 5, 2013 | Digital dannelse, Diskussion, Forløbsplaner, IT og anden teknik, Organisering / undervisningsdifferentiering

Den sidste uges tid har der været flere indlæg fra faste undervisningsbloggere (af den slags der er IT-begejstrede og IT-innovative) som har haft et kritisk fokus på computerens indtog i klasselokalet. Det er som om vi ikke længere kan ignorere den opmærksomhedsrøver computeren er eller i hvert fald KAN være.

Frau Czepluch foreslår at man prøver at indføre lidt mere computerfri tid, og dokumenterer med en elevevaluering at eleverne faktisk fortrækker at hun viser dem vejen til disciplin ved at bede dem lukke computeren helt i.

Michael Klos har skrevet et et indlæg der opfordrer til at lære eleverne fordybelse ved netop at træne at sætte computeren til side.

Lars Henriksen henviser i sit blogindlæg fra ugen der gik, til et par tekniske redskaber der kan hjælpe os med løsningen: programmer der fungerer som stopklodser for de sites der røver vores tid.

Dorthe Ågaards forskning om relationskompetencer synes at være noget af det hotteste for tiden i gymnasieverden, og hun foreslår at læreren påtager sig lederrollen og klart bestemmer hvornår computeren skal bruges, og hvornår den ikke skal, hvilket selvfølgelig kræver nøje planlægning, og at læreren tør bestemme over elevernes læringsredskaber.

Jeg er selv noget frustreret. Der hvor computeren er det største problem, er når eleverne faktisk bør bruge den til notattagning eller til at se på et tekstforlæg, men ikke kan holde fokus på det de skal arbejde med. Og det ligger mig fjernt at bede eleverne tage noter i hånden, ligesom jeg heller ikke kan få mig selv til at kopiere 30 eksemplarer af en tekst når den nu ligger tilgængelig i en elektronisk version. Når jeg beder eleverne klappe computeren sammen, er det som oftest fordi de skal lave øvelser sammen på klassen som hverken kræver noter eller tekstforlæg.

Jeg tror derfor at jeg vil prøve at udvikle nogle strategier til at fremme elevernes brug af computer således at de lærer at bruge computeren hensigtsmæssigt til at tage noter på, til at læse tekster på, til at samarbejde på. Der er intet revolutionerende i mine overvejelser, men ved at skrive dem her på bloggen kan jeg måske holde mig selv op på projektet og faktisk blive systematisk i mit arbejde med den digitale dannelse af eleverne. Her er 9 skridt i arbejdet med digital dannelse, som jeg i næste skoleår vil gennemføre med mine 1.g-klasser i engelsk, inspireret af overnævnte personer, denne liste med 10 forslag til online værktøjer der kan hjælpe med at holde fokus på det arbejde der skal foregå på en computer, og så mine egne ideer  til hvor jeg ellers skal sætte ind med faglige fokusser:

  1. I studiemoduler (som er en slags ekstratimer klassen tildeles, og som fordeles mellem klassens lærerteam) vil jeg meget hurtigt i løbet af året introducere klasserne for programmerne Cold Turkey (for Windowsbrugere) eller SelfControl (for Mac-brugere), programmer som kan blokere for adgangen til diverse sociale medier i et tidsrum defineret af brugeren selv. Jeg vil bede eleverne installere disse programmer – og jeg vil bruge dem når der er behov for det, altså når eleverne skal tage noter eller have tekster åbne, men samtidig være koncentrerede på det der foregår. Programmerne er gratis (i Cold Turkey kan man selv bestemme om man vil donere et beløb), og de er lette både at installere og anvende.
  2. Ligeledes vil jeg i studiemoduler oprette elevblogs som eleverne jævnligt (som i hvert eneste modul) skal dokumentere dagens læring og deres progression i. Disse blogs skal være individuelle, og jeg vil som sagt i hvert eneste modul indlægge et skriftligt aspekt hvor eleverne individuelt skal skrive indlæg på deres blog. Dette kan være ganske små og kreative opgaver eller, som sagt, mere reflekterende opgaver over læring og progression. Ideen er at jeg simpelthen VIL have at eleverne skal skrive engelsk HVER ENESTE TIME,og ikke kun når de ind imellem laver oversættelsessætninger eller skriver afleveringer.
  3. Vi opretter en Facebookgruppe pr. klasse, som bruges når klassen skal have hurtige beskeder, skal dele medieprodukter (som ikke nødvendigvis er eksamensrelevante), skal dele inspiration til fx skriftlige afleveringer, vejledning osv.
  4. Jeg så først The Pomodoro Technique præsenteret hos Michael Klos og siden altså også på førnævnte blogindlæg med ideer til bedre fokus under netbesøg. Jeg vil arbejde med teknikken HVER ENESTE TIME (uh, se det var noget af et løfte) og huske at holde pauser til at give hjerneaktiviteten fri. Mon man når markant mindre med små pauser indlagt, eller stiger effektiviteten af den resterende undervisning (som jeg håber på), så tiden til pause faktisk viser sig at være givet godt ud?
  5. Jeg vil efter grundforløbet starte en moderniseret version af mit forløb om Digital Identities, og denne gang skal forløbet være mere møntet på at kunne bruges i en decideret eksamenssammenhæng. Fokus skal, ud over at skabe bevidsthed hos eleverne om ’digital footprints’ og om professionel brug af nettets ressourcer (søgning, netværker, netsikkerhed  osv.), rent engelskfagligt være på internetgenrer så som blogs (inkl. kommentarer), websites, diverse netartikler, (virale) videoer, hyperfiktion osv. osv. Min plan er at forberede forløbet hen over sommeren, og jeg deler selvfølgelig her på bloggen så snart jeg har en skitse. Denne gang har jeg ovenikøbet en eksamenstekst takket være Hanne Kær Pedersen og Facebookgruppen ’Engelskundervisere’. Hvis du lige brænder inde med knaldgode ideer til et sådant forløb, så del dem gerne i kommentarfeltet. Det ville jeg da sætte pris på!
  6. Jeg vil gøre en indsats for at lære eleverne at læse på skærmen med PDF-Xchange Viewer (som også skal downloades i et studiemodul, og her skal vi også træne denne form for læsning). Dette kan ske over et par moduler hvor vi læser teksterne sammen på klassen og netop diskuterer hvilke centrale passager bør understreges, hvad der skal skrives til i noter i marginen, og hvorfor. Jeg tænker at dette helt praktisk kan ske ved at eleverne fx skal aflevere dokumentet med noter til mig efter endt læsning, og vi på klassen gennemgår forskellige bud på markerede tekststykker. Selvfølgelig vil jeg også her holde fast i at give eleverne et eller flere læsefokusser, så de ved hvad de skal lede efter. Jo bedre læsere eleverne bliver (som regel først i det sidste år af gymnasieforløbet), jo mindre fokus får de forærende.
  7. Og i dette år vil jeg også arbejde på at lave mindre forstyrrende tekstdokumenter til mine elever. Line Flintholm giver et par gode bud på hvordan du laver rene, lækre dokumenter til eleverne.
  8. Eleverne skal hurtigt blive fortrolige med diverse lydoptagere og skærmoptagere, og disse skal indgå regelmæssigt til at træne den mundtlige sprogfærdighed og til at træne præsentationer.
  9. Eleverne skal blive fortrolige med at samarbejde om fx noter på nettet, og de skal lære at bruge hinandens noter hensigtsmæssigt. Dette kan selvfølgelig trænes ved at bruge Google Docs, Padlet, Popplet og andre kollaborationsprogrammer, men samtidig skal jeg, i højere grad end jeg tidligere har gjort, arbejde med at eleverne forholder sig til hinandens noter og endda retter til.
EP