Jeg har mange achilleshæle. Dem kan man blandt andet læse om her og her. Men jeg arbejder også til stadighed på at få nogle af dem dyppet i Styx. En af mine blinde vinkler har været aktuelle samfundsforhold i engelsktalende lande. Jeg har aldrig før været særlig optaget af at få fx amerikansk præsidentvalg eller britisk politik ind i undervisningen. Men efter at have overværet en kollegas modul sidste år i forbindelse med kollegial supervision hvor hun uden videre tog fat i en aktuel begivenhed og talte med eleverne om den, fik hun alligevel overbevist mig om at vi ind imellem må lade undervisningsplaner være netop blot planer og i stedet fokusere på den del af vores job som handler om at (ud)danne unge mennesker til også at forholde sig begivenheder i den del af verden der ligger uden for deres allernærmeste sfære.
Så jeg kørte altså i starten af skoleåret et forløb om Brexit, som man kan læse en smule om her. Og jeg har netop kørt et forløb om amerikanske værdier og det amerikanske valgsystem, som tidligere omtalte kollega faktisk havde forberedt til hele skolens engelskkolleger. Dagens efter det amerikanske valg havde jeg timer med eleverne, og for første gang nogen sinde dukkede jeg uforberedt op. Vi skulle nemlig se på vindertalen (som eleverne ville skulle skrive en analyseopgave af). Vindertalen kom en time før min undervisningstime med klassen. Vi diskuterede først resultatet. Vi hørte Trumps tale, sammenlignede den med tidligere taler, diskuterede hvilke værdier der kom til udtryk, spekulerede i fremtiden. Dagen efter havde jeg klassen igen. Vi hørte Clintons ’concession speech’. Vi diskuterede igen talens indhold i forhold til de værdier vi havde arbejdet med i forløbet. Og eleverne var mere fagligt engagerede end normalt. At kunne anvende deres teoretiske viden til at nuancere debatten om helt aktuelle forhold, som alle går og diskuterer i disse dage, virkede virkelig motiverende – måske sat sammen med det faktum at karaktergivningen tilfældigvis faldt sammen med det amerikanske valg.
I hvert fald vil jeg gøre dette så ofte jeg kan. Både i dansk og engelsk er det centralt ind imellem at lægge de forkromede planer til side og fokusere på det dagsaktuelle. Så her er syv forslag til hvordan:
- Bed eleverne søge på forskellige aviser og finde en nyhed, som de præsenterer for klassen. Dette kan fint bruges som en lille taleøvelse i starten af en time hvor eleverne altså præsenterer ’news of the day’.
- Eleverne prøver at grave i deres tidligere gennemgåede emner for at finde teorier og/eller viden der kan bruges til at nuancere deres forståelse af et aktuelt emne eller en aktuel begivenhed.
- Elever skriver analyseopgaver/kronikker over debatindlæg, klummer eller ledere som de selv finder. De skal altså selv finde et passende tekstforlæg frem, som interesserer dem, og forlægget må ikke være mere end en måned gammelt. På den måde træner de at skrive deres opgave til et alment dannet og interesseret publikum, der ikke nødvendig kender tekstforlægget, og man minimerer risikoen for snyd og afskrift.
- Eleverne traver sociale medier og nyhedsmedier igennem for syn på et aktuelt emne eller en aktuel begivenhed. Herefter diskuterer klassen emnet. Man kan sættes fokus på argumentationskneb, hvis ikke emnet ellers synes at have relevant tilknytning til undervisningen.
- Lav faktatjek. Hvad har eleverne hørt om begivenheden? Alle input er velkomne. Herefter skal eleverne ud og faktatjekke. Kan vi stole på de kilder de finder frem til at underbygge deres påstande?
- Læreren medbringer en rekvisit så som en sikkerhedsnål på tøjet for Safety Pin Movement eller en poppy på 11. november eller et skilt med et slogan. Bed eleverne finde ud af hvad rekvisitten dækker over og står for.
- Eleverne laver et fremtidsscenarie: Hvilken betydning har denne begivenhed haft om 30 år, når I kigger tilbage?