Min kollega Jakob fortalte den anden dag at han var begyndt at bruge podcasts meget mere i undervisningen i stedet for kun trykte tekster. Han henviste mig til sitet KCRW, som er et overflødighedshorn af interessante historier. Ikke alle har en tilpas længde til at de er undervisningsvenlige, men her er to som bestemt kan bruges.
Twitter Magnets er en variant af WordMagnet-spil, hvor elever kan sammensætte sætninger ud fra en række givne ord. Twitter Magnets lader sig forbinde direkte til Twitter, hvor man altså kan poste resultatet hvis man ønsker det. Men det behøver man jo ikke.
Elever kan bruge Twitter Magnets til at skrive små one-liners som opsamling på en tekst eller et tema. Eller de kan skrive små digte.
Men jeg vil gerne bruge det som grammatik-træning: Et af mine klasssiske spil som jeg tit hiver op af tasken når der er lige er 10 uforberedte minutter tilbage af en time, er CountDown hvor elever skal danne det længst mulige ord (og så mange som muligt) ud af en stribe bogstaver. Med Twitter Magnets kan man lave den samme øvelse bare med sætninger. Her viser jeg så eleverne ordene på klassens projektor, og de skal nu dannes til sætninger. Parret med den længste, grammatisk korrekte sætning får point. Og er der grammatiske fejl i sætningerne, gennemgår vi selvfølgelig disse.
Hvis du har flere gode ideer til bruges af Twitter Magnets, hører jeg selvfølgelig hellere end gerne herom i kommentarfeltet.
Så er sommerferien slut. Også for denne blogs vedkommende. Men hold nu op, hvor skal jeg grave dybt når jeg skal finde struktur og ideer frem efter mere end et år væk fra klasselokalet. Og det kan mærkes i min forberedelse. Jeg har brugt oceaner af tid på at forberede det første modul med min kommende 3.g-engelskklasse. Alt for meget tid. Så meget at venlige kolleger måtte sige at jeg skulle stoppe. Her er hvorfor det tog så lang tid.
Den første time efter en sommerferie plejer alt for ofte for mit vedkommende at være en opremsning af regler og hensigtserklæringer. Eleverne hører ikke halvdelen af det – og glemmer det alligevel meget hurtigt igen. Så i år har jeg besluttet at vente lidt med reglerne. I stedet vil jeg udnytte at de kommer motiverede og tændte, klar til at gå i gang og lære noget nyt.
Under min barsel besluttede jeg, at jeg i år ville have fokus på at lære mine elever gloser. Det skal ske systematisk og i hvert eneste modul, og ud over de gloser de skal lære i forbindelse med tekstlæsning, var min intention at de skulle arbejde med de 570 gloser fra AWL. Planen var at når eleverne mødte ind, skulle de læse listen igennem og markere hvilke gloser de kender, tror de kender og ikke kender. Jeg ville så følge Chuck Sandys arbejdsforslag og lade eleverne i grupper af tre finde på tre forslag til hvordan de kan arbejde med gloserne.
Men efter at have brugt timer på at tilrettelægge denne sekvens, gik det op for mig at det bare ikke fungerer i min kontekst. Eleverne får rigeligt at gøre med at fokusere på de gloser vi arbejder med i den almindelige tekstlæsning, så ideen er droppet igen. Altså ideen om de 570 AWL-gloser. Ikke ideen om særlig fokus på gloser. Eller ideen om at få dem i gang med det samme.
Så jeg i fuld gang med at indsamle måder at tilgå glosearbejdet på, så der kan arbejdes varieret med gloser fra de tekster vi læser, hver eneste time . Jeg finder inspiration i bl.a. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr.25, 2000: Ord og tekst: Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og på HF af Birte Christensen, Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Birgit Henriksen. Og jeg finder god inspiration på bloggen Leoxicon.
Når det første emne er gennemført med systematisk glosetilegnelse, skal jeg nok skrive en liste over hvilke metoder der virkede (og ikke virkede) med hvilke tekster.
Og ellers glæder jeg mig til at stå i klasselokalet igen og til igen at få ideer der kan omformuleres til blogindlæg.
Køn og identitet er et hot emne i mine to fag, og jeg glæder mig til at køre et forløb i engelsk om netop dette næste skoleår. Forløbet skal basere sig på den nye bog fra Lindhardt og Ringhof, Unsex Me af Mette Brynaa Hansen og Anne Louise Haugaard Christiansen, som indeholder fire overordnede kapitler. Disse kapitler dækker over kønsroller og ligestilling (kapitlet Man to Woman), kønsidentiteter uden for traditionelle normer (kapitlet Gender Bender), kropsidealer (kapitlet Mind Your Body) og endelig rettigshedskampe (kapitlet Deeds and Words).
Jeg synes bogen har cool tekster og et lækkert layout, som tiltaler vores elever, og opgaverne er varierede og kreative. Det sætter jeg jo pris på. Samtidig er det et tema der er velegnet til at lægge (queer)teori ned over, så det fagligt indholdsmæssige niveau hæves hvilket gør temaet eksamensegnet.
Nå, men det hele skal ikke være boganmeldelse. Årets AT-censur inspirerede mig nemlig til noget supplerende materiale til emnet. Her stødte jeg blandt andet på denne fantastiske reklame fra Moneysupermarket.com. Den passer som fod i hose til en diskussion om det flydende kønsbegreb.
Og hvis jeg havde tid til det, så ville jeg egentlig bede eleverne om at se de to sæsoner af serien Transparent fra 2014 fra Amazon Studios (kan ses på Viaplay). Serien viser et skønt portræt af flydende identiteter, ikke bare køns- og seksualitetsidentiteter, men også identitet igennem religion og familieforhold. En sød og underholdende serie, der sætter tunge tematikker på dagordnen på en let tilgængelig måde. Selvfølgelig kan jeg ikke bare sætte eleverne til at se ca. 10 timers amerikansk serie. I virkeligheden vil jeg nok helst lade serien ligge, for den ville egne sig godt til et studieretningsprojekt med psykologi, mediefag eller måske samfundsfag, forestiller jeg mig.
Det er en ret vild måned set fra mit gymnasieengelsklærers og private perspektiv:
Gymnasiereform
Bexit-afstemning
Slut med barsel, jobstart, eksamensmåned
Jeg tør ikke kloge mig for meget på nogen af emnerne, men vover alligevel på denne platform at indrømme at jeg glæder mig over afskaffelsen af AT. Jeg glæder mig ligeledes over at skriftlig dansk bliver obligatorisk, og jeg glæder mig over det mundtlige forsvar af SRP. Der er også ting jeg mildt sagt er spændt på at se hvordan skal udføres rent praktisk. Ikke mindst vejledningssamtaler og prøver der skal afholdes i forbindelse med valget af studieretninger. Det bliver en presset tid. Man kan læse aftaleteksten her.
Og Brexit? Så denne lille film – og grinede. Og mindedes Monty Python.
Og endelig, ikke mere barsel til mig. Jeg er startet på job med at være censor på en masse årsprøver og eksaminer. Så læsere må bære over med mig: Jeg skal lige i gang igen i de nye rutiner inden der kommer mere på bloggen.
Min kollega Jakob fortalte den anden dag at han var begyndt at bruge podcasts meget mere i undervisningen i stedet for kun trykte tekster. Han henviste mig til sitet KCRW, som er et overflødighedshorn af interessante historier. Ikke alle har en tilpas længde til at de er undervisningsvenlige, men her er to som bestemt kan bruges.