Så blev det december og julekalendertid. Sidste år handlede min julekalender om gode undervisningsideer doneret af kolleger, men så foreslog min kollega, Kristian, mig at lave en julekalender om de værste undervisningsoplevelser. Og det vil jeg så gøre. Jeg har samlet tåkrummende, frustrerende og meget morsomme anekdoter fra mit netværk, og hver arbejdsdag indtil skolerne holder ferie, vil jeg poste en.
Rigtig god fornøjelse og læselyst i december.
Jeg vil fortælle anekdoten fra min allerførste lektion som pædagogikumskandidat. Jeg skulle bruge lærredet (ja det var før projektoren og whiteboardet var opfundet). Da jeg ikke er for høj fra naturens side, hoppede jeg op for at hive fat i den snor, der hang ned fra lærredet med det uheldige resultat, at lærredet blev trukket ud af dets hængsel og faldt ned i hovedet på mig. Prøv at opbygge lærerautoritet efter den begyndelse!
Jeg kan allerede nu afsløre temaet for årets julekalender: Sidste år var det den bedste undervisningside fra forskellige kolleger; i år er det den VÆRSTE undervisningsoplevelse. Du kan roligt glæde dig, for det bliver muntert og tåkrummende.
Vi hører det om og om igen. Vi skal være bedre til vidensdeling – især i disse sparetider. Jeg plejer altid at bryste mig af at være med i to faggrupper som er særdeles gode til at vidensdele, men selvom vi deler ideer, forløb, frustrationer og løsningsforslag, så er vores måde at fastholde den delte viden på ikke altid så systematisk. Så her kommer nogle ideer til hvordan vi kan vidensdele, og hvordan vi kan fastholde den nye viden.
Vi holder i faggrupperne jævnligt møder (ca. hver anden eller tredje måned) hvor en kollega præsenterer et forløb eller dele af et forløb for resten af faggruppen. En kollega kan selv melde sig, eller man kan blive opfordret hvis kolleger ved at man har lavet noget interessant som vi alle gerne vil høre mere om.
På møder kan vi også brainstorme materialer og vinkler på et bestemt emne. Fx har flere kolleger i engelskfaggruppen på min skole gerne villet opdatere et Britain-forløb, og her er tanken at vi så på et møde til udelukkende dette formål sammen diskuterer nye, mulige materialer, vinkler, opgaver osv.
På Ørestad Gymnasium har nogle lærere udviklet Google Sites med alle materialer og opgavebeskrivelser til et forløb. Det betyder at andre lærere (også andre end de der underviser på gymnasiet) let kan anvende materialerne. Du kan se eksemplet her. Måske er dette et fint – om end lidt mere tidskrævende – alternativ til Fronter (som, ja, vi stadig bruger hos os) hvor dokumenter har en tendens til at drukne i mængden. Kloge mennesker som min kollega Sidsel fortæller mig at OneNote også med fordel kan bruges. Men så langt er jeg ikke selv kommet endnu.
Jeg har af flere omgange sammen med kolleger udvekslet konkrete forløb: Vi er sammen blevet enige om en årsplan og har så efter en kort sparring om indhold og vinkel til de enkelte forløb delt forløbene mellem os og forberedt det hele til disse forløb. Vi har skrevet deltaljerede lærernoter også, så kollegaen meget nemt kan se hvordan timen skal gribes an. Vi har selvfølgelig sat os sammen af et par omgange inden timerne blev afviklet, for at gennemgå hvordan opgaverne er tænkt. Jeg har været overrasket over hvor nemt det alligevel har været at bruge hinandens forberedelse her, og ikke mindst hvor inspirerende det har været at se et helt forløb fra en kollega forberedt i deltaljer. Det skal dog siges at jeg faktisk kun har prøvet dette med kolleger som har den samme tilgang til pædagogik og undervisning som jeg selv har.
Det sker selvfølgelig også jævnligt at man ikke synes man har noget som helst at bidrage med. Jeg så denne lille video på What Ed Said som helt enkelt forklarer det forbehold mange af os måske har med at dele vores ideer – og hvad vi føler når vi ser de andres:
Jeg vil rigtig gerne høre flere ideer til den gode vidensdeling, så skriv endelig en kommentar hvor du fortæller hvordan I sparrer og deler på jeres skole.
Det er egentlig let nok at finde på gloseøvelser, men når det skal gøres systematisk og i kontekst, kan det godt knibe lidt mere med opfindsomheden, synes jeg. Så her kommer 8 forslag til rimelig fokuseret ordforrådstræning.
List-group-label er en ide jeg har fået fra Teach them English. Bed eleverne finde på ord de forbinder med et bestemt tema eller en titel på en tekst. Lav en vild brainstorm sammen på klassen, og bed herefter eleverne i grupper sortere ordene i semantiske felter. De skal kunne argumentere for deres grupperinger. Herefter finder de på en overskrift til hver gruppe, og også denne overskrift skal de kunne argumentere for. Pointen med øvelsen er både at eleverne kan bruge ordene bevidst når de argumenterer for grupperingen, og selvfølgelig at give eleverne et ordforråd til at diskutere teksten eller temaet med. Øvelsen behøver ikke være en førlæsningsøvelse, men kan lige så vel være en efterlæsningsøvelse hvor eleverne så netop skal arbejde med at få brugt alle de nye gloser der har været særligt kendetegnende for teksten/temaet.
Eleverne skal hjemmefra udvælge 8 ord fra en tekst som de enten selv ikke kendte, eller som de ikke tror alle kammeraterne kender. De behøver ikke vide hvad ordet betyder. På klassen skriver hver elev nu disse 8 ord på 8 separate sedler (så der skal klippes mange små sedler ud til eleverne på forhånd). I grupper af 3-4 elever blandes disse elevers sedler og lægges i en bunke ’face down’ på bordet. Sedlerne vendes nu en efter en, og gruppen prøver at forklare eller oversætte ordet. Den elev der først siger betydningen, vinder sedlen. Er resten af gruppen i tvivl om oversætteren har ret, slås ordet op. Er ordet oversat forkert, lægges sedlen tilbage i bunden af bunken. Det samme sker hvis ingen i gruppen kan oversætte ordet: Slå det op, og læg det herefter tilbage i bunken. Vinderen er den der har vundet flest sedler, når alle sedler er forklaret. En lille udvidelse er at bytte bunke med en anden gruppe efter endt omgang. Tak til Stinna for den ide som i øvrigt også anvendes i vores bog Open Wide.
Kims leg kan også spilles med gloser. Efter endt forløb samler jeg nogle gange op på centrale gloser ved at vise mine elever 30 gode gloser fra emnet. (Eller rettere, når jeg arbejder med denne øvelse, viser jeg dem faktisk løbende disse gloser. Især har jeg brugt øvelsen til at træne litterære analyseudtryk og litterære virkemidler med, og så laver jeg faktisk øvelsen med samme gloser ret jævnligt). De får nu 30 sekunder til at studere de 30 gloser (der er ingen oversættelse eller forklaring med, kun gloser), og herefter får de sammen med en makker 2 minutter til at skrive så mange af gloserne som de kan huske, ned på et A3-ark. Gloserne skal skrives lidt hulter til bulter på arket. Herefter ser vi hvem der kunne huske flest. Nu skal eleverne så alle rejse sig op, men lade A3-arkene med gloser ligge, og de skal nu gå rundt og skrive forklaringer eller oversættelser til gloserne på de andres A3-ark. Jeg plejer at sige at de kun må oversætte en glose pr. ark før de skal bevæge sig videre. Jeg går selv rundt og tjekker oversættelserne, og er en oversættelse forkert eller en forklaring upræcis, sætter jeg en cirkel om glosen, som indbyder andre elever til at korrigere den. Jeg samler op ved at tage fat i de gloser jeg har oplevet oversættelsesproblemer med.
Chuck Sandy præsenterer på iTDi Blog 4 sjove gloseøvelser til at træne de 570 ord fra AWL (Academic Word List), som han fik sine elever til at lære. Ud over øvelserne kan du også læse om hvordan det gik med dette projekt, og det er faktisk noget jeg rigtig godt kunne tænke mig at prøve af i min næste engelskklasse når jeg engang kommer tilbage fra barsel.
Journal Jar
Skriv med ordene. Det er selvfølgelig ikke nok bare at se og forklare eller oversætte en glose. Den skal bruges i kontekst. Få skrevet centrale gloser op på tavlen i løbet af timen, og bed til sidst elever skrive resumeer af timen hvor mindst x antal gloser fra tavlen skal indgå. Eller giv dem gloselisten fra teksten, og bed dem skrive resumeer af teksten med et vist antal gloser fra listen. For at sparke kreativiteten i gang kan du også give eleverne et emne fra Journal Jar og bede eleverne skrive en lille tekst mindst x antal af de nye gloser indgår.
Mangler du et lille testark til glosetræningen, kan du måske bruge dette fra ESL Library. Her kan du enten selv vælge hvilke gloser eleverne skal definere og skrive sætninger til, eller du kan uddele arket og lade eleverne selv udfylde det hele. Eleven må selvfølgelig slå glosen op, men gør eleven dette, skal det markeres med en stjerne. Herefter afleveres arket til dig. Du retter arket og laver et nyt ark hvor kun gloserne der skulle slås op, og gloser der var forkert forklaret eller anvendt, er på. Disse skal nu igen forklares og bruges. Man må stadig slå op, men så skal stjernen anvendes. De nye tomme pladser udfylder du enten med nye gloser der skal læres, eller du lader eleven udfylde dem. På den måde udskiftes alle lærte gloser altså med nye.
Uden for kontekst kan det være interessant at træne synonymer for netop at træne det mere nuancerede ordforråd. Bed eleverne finde på så mange synonymer eller næsten synonymer som muligt for ord som fx happy, sad, good, bad, house, girl, boy, small, big, stupid, take, give, osv. Man kan jo gøre det til en lille konkurrence om hvem der kan finde flest. Herefter skal eleverne dele gloserne ind i en rangliste. Listen med synonymer for ’happy’ skal for eksempel starte med den mindst glade og slutte med den mest, og ranglisten med synonymer for ’house’ starter med det mindste og slutter med det største.
Når jeg følger diskussionen i Gymnasielærernes Chatroom på Facebook, drejer mange af opslagene sig om (kritik af) synlig læring. Der er kritik af målstyringstanken som kan gøre stoffet, undervisningen og læringen noget endimensionel, og kritik af at sammenligne læring med sundhedsvidenskaben (og en sygdom der skal kureres). Jeg er i og for sig enig i denne kritik et stykke hen ad vejen. Læring foregår for mig at se i rum som ikke kan genskabes: Eleverne vil være nogle andre, læreren har ikke fået samme antal kopper kaffe inden, vi underviser eleverne på forskellige tidspunkter på dagen, stoffet er et andet, lokalet er måske et andet og så videre. Metoders effekt afhænger af elever, tid og rum og en række andre faktorer, og uden at have læst Hattie synderligt grundigt var der vist også noget om, i hans effektlister, at man ikke bare kunne tro at den metode med højest effekt på hans liste, automatisk var den der altid skulle bruges. Nå, men nok om det.
Ikke desto mindre synes jeg at synlig læring sætter fokus på at sikre sig at eleverne faktisk lærer det vi gerne vil have dem til, og at vi undervisere ikke bare tænker at når vi først har undervist i det, så er det op til eleven selv at forstå det, og kan eleven ikke det, så er det bare synd og skam. Vi skal videre. Synlig læring lægger op til at sikre sig at eleverne er med på hvad der forventes af dem, og lægger op til at læreren viser eleverne når de har lært det de skal. Det er med til at motivere elevernes lyst til at lære, og det er med til at skabe en bevidsthed hos eleverne om hvordan man lærer, så de bliver opmærksomme på hvordan de hensigtsmæssigt bearbejder det stof de præsenteres for. Det kræver at læreren laver evalueringer, og det kræver også at læreren giver eleverne mulighed for at reflektere over både hvad de har lært, og hvor de endnu har huller i deres viden og kunnen. Dette leder til anke nr. 2.
For hvordan skal man kunne nå at lave så mange evalueringer, og hvordan skal man kunne nå konstant at justere sin undervisning til den feedback man så får? Nogle gange er det bare nødvendigt at forberede sig mere end en time frem, og så er der måske ikke lige plads til at lave de vilde justeringer.
Forleden læste jeg så et indlæg på bloggen Brilliant or Insane: Eduation on the Edge der gav (vist nok 13) forslag til 30 sekunders evalueringer. Indlægger hedder ”The 30 Second Assessment”. Her nævnes blandt andet at eleverne laver analogier for dagens time, laver overskrifter og underoverskrifter (som måske endda kan udvides til hele artikler) over dagens tema, eller at eleverne sætter post-its op i klassen under overskrifterne ”det forvirrer mig stadig”, ”jeg vil gerne vide mere om…”, ”Jeg sætter spørgsmålstegn ved…”, ”jeg har forstået…”. Du kan læse alle ideerne til 30 sekunders evalueringer her.
I disse forslag er der rigtig god inspiration at hente til at fremtvinge elevrefleksioner og rigtig god inspiration til at indhente nogle hurtige evalueringer som kan give læreren et billede af om eleverne bevæger sig i den rigtige retning. Og så behøver evalueringerne altså for mig at se ikke altid bestå af meget mere end det.
Så blev det december og julekalendertid. Sidste år handlede min julekalender om gode undervisningsideer doneret af kolleger, men så foreslog min kollega, Kristian, mig at lave en julekalender om de værste undervisningsoplevelser. Og det vil jeg så gøre. Jeg har samlet tåkrummende, frustrerende og meget morsomme anekdoter fra mit netværk, og hver arbejdsdag indtil skolerne holder ferie, vil jeg poste en.
