af Eva Pors | jul 30, 2015 | Blandet godt, Evaluering, Vidensdeling
Craig Kemp er en flittig Twitter-bruger og en blogger, som jeg meget ofte finder inspiration hos i de mange links og blogindlæg han deler. I dag har han også arrangeret en global Twitter ed-chat for undervisere hvor nedenstående spørgsmål diskuteres på Twitter. Diskussionen starter ved midnat, dansk tid, og kan følges på hashtagget #whatisschool på Twitter. Men skulle man gå glip af den direkte diskussion, kan man jo altid klikke sig ind på hashtagget og læse med i morgen.
Selvom man ikke gider at deltage i diskussionen eller se hvordan andre har besvaret spørgsmålene, så er spørgsmålene alligevel interessante at gøre sig nogle overvejelser omkring når man nu står klar til at starte arbejdet op igen om et par dage.
Fra: Craig Kemp
Questions #whatisschool, July 30, 2015 7PM EDT
1) How do you get re-motivated to start the school year? What excites you about being back?
2) What message/activity do you love to share with students on the first day? How can you improve it?
3) If you could do, say or change one thing that would create immediate rapport with your students, what would it be?
4) How do you gain immediate rapport with parents, what can you gain by welcoming them in the classroom?
5) What can you change to improve learning opportunities, can modern pedagogy and technology help?
6) What are you going to do different to make this the most amazing year ever?
af Eva Pors | jul 19, 2015 | Blandet godt, Evaluering, Om denne blog
I dag for præcis fem år trykkede jeg for første gang ‘publicer’ på bloggen her. Og jeg har gjort det til min egen lille tradition at fejre min blog-fødselsdag lige siden, som man blandt andet kan se her og her.
Det første indlæg var (stort set) det indlæg man i dag kan læse under ’om denne blog’, og skulle fungere som mit visitkort så man som læser kunne se hvorfor jeg overhovedet kastede mig ud i det der med at blogge, og fra hvor og af hvem jeg havde ladet mig inspirere i mit undervisningssyn.
Der er sket meget på de fem år, og jeg har muligvis været det nogle med et en vogue-udtryk vil kalde en kængurupædagog, men selv synes jeg nok mit syn på god undervisning har holdt fast i de tre kerneord som jeg nævnte allerede dengang: variation, aktivitet og kreativitet. Selvom jeg bestemt har ladet mig inspirere af mange nyere strømninger både inden for pædagogik, didaktik og inden for værktøjer til undervisningen, så vil jeg i hvert fald selv mene at jeg ikke er den type lærer der kaster alt andet over bord for en ny strømning, men tager det jeg kan bruge og lader resten ligge.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve at skitsere nogle af de strømninger der igennem de sidste fem år har været med til at ændre min undervisning: Hvad har de kunnet bidrage med, og hvilke aspekter har jeg ladet ligge.
- På min skole fik vi installeret SMARTBoards i 2009 (eller var det 2008?), og den interaktive tavle (og projektor i alle lokaler) var bestemt med til at gøre flere aspekter af min undervisning noget mindre omstændelig og mere dynamisk. I starten lavede jeg rigtig mange interaktive øvelser med eleverne oppe ved tavlen, og man kan læse om disse øvelser under kategorien ’Smartboard i undervisningen’, fx om hvordan man laver et repetitionsspil her, eller hvordan man kan bruge boardet til digtlæsning her, eller hvordan man kan bruge mange af de præfabrikerede skabeloner til småspil i Notebooksoftwaren her. Mens jeg stadig er stor fan af den interaktive tavle sådan generelt, fordi jeg ikke behøver at stå ved computeren og skrive, og fordi jeg kan gemme bestemte noter lavet i timen til eleverne, så er det ikke ret tit at jeg bruger den interaktive tavle som elevernes redskab mere. De bruger i stedet deres egne computere, som giver alle mulighed for at deltage synkront. For denne mangel er den klare ulempe ved den interaktive tavle, som kun tillader et tryk ad gangen. Og så generer det mig at selve softwaren, Notebook, er så tung og langsom at køre, men indtil videre er jeg ikke helt overbevist om at OneNote er lige så let at skrive i og designe layout på. Derudover har jeg så mange Notebook-tavler liggende, som jeg stadig genbruger og kan ikke helt overskue at skulle bruge tid på at redesigne til OneNote endnu.
- Web 2.0. Jeg har efterhånden blogget om en del små programmer, bl.a. med udgangspunkt i alfabetet, som jeg med mere eller mindre succes har brugt i undervisningen. De 7 mest effektive og mest holdbare, som jeg til stadighed vender tilbage til, kan du læse om her. Her er diverse Jeopardy-skabeloner eller quiz-programmer som fx Kahoot ikke med. De kan være skønne til repetition eller en sjov opstartsaktivitet, men ikke så meget som værktøjer der giver mulighed for fordybelse og refleksion, som de andre nævnte værktøjer gør det.
- Cooperative Learning. Jeg købte bogen Cooperative Learning i 2010 (Kagan og Stenlev: Cooperative Learning. Alinea, 2009). Mange af ideerne i bogen kendte jeg allerede til i lidt andre former (for eksempel ligner det jeg kalder speed-dating, Kagans dobbeltcirkler), men der var bestemt også ideer til elevsamarbejder som jeg ikke havde prøvet før, og som jeg siden i mere eller mindre modificerede former har anvendt ganske meget, fx møde på midten eller chef-sekretær. Mere skeptisk er jeg over for teorien omkring gruppesammensætninger som beskrives i bogen, som for mig at se bliver lidt for religiøs. Så hele teambuildingtanken hopper jeg let og elegant over, og gruppesammensætningerne varierer fra gang til gang alt efter hvad jeg lige synes passer. Derudover lægger bogen ikke meget op til opsamlinger, men går nærmest ud fra at eleverne igennem samarbejde kommer frem til rigtige resultater hver gang. Det mener jeg også man som underviser bør forholde sig kritisk til.
- Lektiefri undervisning. I en kort periode havde jeg lidt fokus på lektiefri undervisning. Det kom der et enkelt forløb ud af. Siden jeg forsøgt at have fokus på at afhjælpe eleverne i pressede perioder med nogle af metoderne fra forløbet så de netop i disse perioder ikke får (så mange) lektier for til min undervisning, men netop kan fokusere lidt mere på de større projekter (AT, da-his-opgave, SRO eller SRP) der arbejdes med.
- Omlagt skriftlighed/studietid. I 2012 begyndte vi på min skole at lægge timer ind i skoleskemaet der skulle bruges til at afvikle elevtimer på skolen. Vi startede med såkaldt halve skrivedage (3 timer til at skrive), og året efter fulgtes disse skrivedage op af såkaldte studiemoduler, som lærerne kunne vælge sig ind på og bruge til at afvikle elevtid eller til lektielæsning med eleverne. Men det var først efter et kursus om rettestrategier med oplæg fra bl.a. Hanne Leth Andersen at jeg fik konkrete værktøjer til at arbejde med den omlagte skriftlighed og det at være sammen med eleverne i skriveprocessen frem for bare at skulle evaluere det mere eller mindre færdige produkt derhjemme adskilt fra eleverne. I år har jeg arbejdet temmelig målrettet med rettestrategier, som altså også har involveret det at arbejde med opgaverne med eleverne på klassen, vise dem klare krav til de forskellige genrer, refleksioner over feedback, flere mindre opgaver og mere stilladsering. Jeg synes oprigtigt mine elever er blevet bedre til at skrive af dette fokus – i hvert fald i de genrer som de undervises i.
- Synlig læring. Efter et par foredrag og kurser om synlig læring, prøvede jeg små dryp af i dette forår, som du kan læse om her. Denne sommer har jeg fået læst lidt af litteraturen på dansk om synlig læring.
Jeg har her især ladet mig inspirere af at fokus er på at eleverne ved hvor undervisningen vil have dem hen, og læreren ikke bare kommer ind i lokalet og serverer undervisning (hvor god eller veltilrettelagt den end måtte være) uden hensyntagen til om eleverne faktisk lærer noget eller ved hvad pointen med den undervisning er. En ting er den ideelle verden hvor alle elever selvfølgelig er klar til at modtage denne undervisning og åbenlyst kan se sammenhænge med tidligere gennemgået stof og derigennem se pointerne med undervisningen, men noget andet er virkeligheden hvor rigtig mange elever har svært ved at ‘knække koden’ uden den hjælp som synlig læring sætter fokus på. Denne hensyntagen kan blandt andet ske gennem evalueringer i mange afskygninger. Men det der har generet mig ved litteraturen om synlig læring, er at jeg faktisk synes ideerne til opfølgningen af evalueringerne mangler. Mens litteraturen glad og gerne fortæller hvordan og hvor hyppigt jeg skal evaluere, er den mindre tilbøjelig til at fortælle mig hvordan jeg skal bruge de 30 (afhængig af klassestørrelse) forskellige evalueringer jeg får tilbage, og hvordan jeg skal indarbejde denne feedback i min næste lektion. Burde jeg selv vide dette? Er det noget alle (andre) lærere bare kan, altså differentiere deres næste lektion like this *knips* i 30 individualiserede segmenter? Det generer mig altså at mange af tiltagene virker ukonkrete hvor det forventes at læreren griber alle muligheder for at differentiere og individualisere undervisningen, så hver enkelt elev har et individuelt formuleret mål og får individuel feedback til hvordan dette nås. Selvfølgelig differentierer jeg min undervisning jævnligt, og selvfølgelig vejleder jeg den enkelte elev ud fra det niveau han eller hun nu er på, men ikke hele tiden og ikke i hver eneste lektion. Når litteraturen gang på gang siger at “undervisningen justeres ud fra evalueringen”, er det altså den justering jeg meget gerne ville se nogle forslag til. Og så synes jeg at mange af evalueringsforslagene lader det være for meget op til eleven at vurdere sig selv eller undervisningsudbyttet. Jeg er klar over at elever er gode til netop at vurdere deres eget niveau, men ikke altid, og spørgsmålet er også om de svarer oprigtigt når de siger at de har lært noget, eller om de svarer det de forventer jeg gerne vil høre. Jeg har også fulgt med i noget af kritikken af Hattie og hele evalueringskulturen, fx på Facebook, men det er slet ikke målbarheden jeg synes er interessant i synlig læring – eller som er den del jeg lader mig inspirere af. Faktisk tværtimod. Muligvis betyder det at jeg går helt galt i byen. I stedet er det jeg vil arbejde med fra synlig læring netop at blive bevidst om at gøre eleverne bevidste om hvad de er i gang med at lære, gøre dem bevidste om hvordan de arbejder hensigtsmæssigt med stoffet, og så vil jeg faktisk gerne arbejde på at bruge de evalueringer jeg løbende foretager mig på en måde der skaber en bedre undervisning for de elever der evaluerer, så evalueringen netop ikke bare fortæller noget noget om status quo, men faktisk bruges til at pege en retning ud for mig og eleverne. Hvordan dette så skal ske, er det jeg lige have udtænkt gode redskaber til.
af Eva Pors | jun 28, 2015 | Blandet godt, Vidensdeling
Det er blevet sommer igen: Studenterne er sprunget ud, vi skålede med dem og sagde farvel i fredags, og vi festede efterfølgende med vores kolleger, glædede os til en lang ferie, til at komme ned i gear og op i hængekøjen. Men midt i euforien over at være nået igennem årets opgaver lurer altså også den lille tristhed det er at skulle sige farvel: Til studenter man har kendt i 3 år og set blive voksne, eller til gode kolleger som af den ene eller anden grund ikke længere skal være en del lærerværelset. Nogle kolleger går på pension mens andre skifter job.
Husk nu at fortælle din gode kollega hvordan han/hun har været med til at inspirere dig. Det er sgu vigtigt at fortælle hinanden at man har sat værdsat hinandens arbejde, og det er vel nærmest umuligt at sætte en pris på den værdi det har for modtageren af rosen.
Skal en kollega skifte til en anden skole, og vil I gerne holde den faglige kontakt ved lige, så kan I måske aftale at dele erfaringer fra det næste udviklingsprojekt I hver især involverer jer i, eller aftale at dele det næste nye forløb I producerer, eller aftale at I sender hinanden en anmeldelse af den næste lærebog/bog om pædagogik I læser. På den måde kan I måske netop udnytte den inspiration der ligger i at bevæge sig i forskellige miljøer.
Men mindst ligeså vigtigt som at sige ordentligt farvel er det at sige ordentligt goddag, og her er fem måder at hilse nye kolleger velkommen på:
- Inviter din nye fagkollega med til eventuelle faggruppemøder der afholdes inden sommerferien eller umiddelbart før skoleåret igen starter op.
- Lav en screencast med en virtuel tour af de administrative systemer. Der er så meget at sætte sig ind i de første par dage at en enkelt gennemgang hvor man sammen sidder og kigger på en computerskærm, sjældent fungerer rigtig godt. Den virtuelle tour giver den nye kollega mulighed for at sætte sig ind i systemet i sit eget tempo, og før han/hun egentlig starter på skoleåret. Det kan lette forberedelsen enormt.
- Vær behjælpelig med undervisningsforløb og konkrete ideer. Del så meget relevant materiale som muligt med den nye kollega – uden at drukne denne. Måske kan du oprette en dropbox som du deler med vedkommende, hvor du lægger det mest relevante over i velorganiserede mapper. Husk at fortælle den uprøvede underviser hvordan man kan bygge en time op.
- Sæt dig sammen med den nye kollega til de første pædagogisk råds møder (eller hvad de nu hedder rundt om på skolerne), således at du kan hjælpe kollegaen med konteksten for de forskellige punkter på dagsordenen.
- Gør det til en vane de første par måneder at spørge din nye kollega en gang om ugen hvordan det går med arbejdet. Spørg gerne konkret ind til bestemte projekter, klasser, forløb osv. Og vær så klar med at hjælpe med anvisninger hvis din kollega har brug for hjælp.
Jeg siger også farvel: Det er sommer, og jeg skal holde ferie og få slappet rigtig grundigt af inden familieforøgelsen til august. Men jeg blogger lige et par gange i august inden den bette nye melder sin ankomst. Så klik endelig ind igen i starten af august. Rigtig god ferie!
af Eva Pors | jun 23, 2015 | Blandet godt, Film og medier, Læs en tekst, Vidensdeling
© Cliff på Flickr
“Lyttetilbud om litteratur” blev det kaldt i Skønlitteratur på P1 hvor Nanna Mogensen og Klaus Rothstein præsenterede i hvert fald 2 podcast-sites som publicerer forfattersamtaler. Jeg har ikke fået lyttet nærmere endnu, men glæder mig til at gå ture i sommeraftnerne mens jeg lytter til hvad de har at byde på.
Plotcast.dk – værkstedsorienterede forfatterssamtaler v. Malene Kirkegaard og Palle Schmidt.
Atlas – et lydmagasin og nedbrud og nytænkning.
af Eva Pors | jun 17, 2015 | Evaluering, Skriftlighed
I bedste Festen-stil havde jeg skrevet to blogindlæg til i dag: et grønt og et gult. Hensigten med indlæggene var at samle op på nogle af de tiltag jeg har prøvet af med skriftlig engelsk over de sidste to år – og især i år. Og disse tiltag skulle stå prøven til den skriftlige eksamen, som netop er blevet bedømt på det årlige censormøde i Odense. Det grønne ville jeg poste hvis der absolut ingen forskel var at spore i elevernes præstationer – eller de måske endda havde klaret sig ringere end ellers. Det gule ville jeg poste hvis det var gået godt.
Men essensen ville være den samme, for selvom karaktererne er den eneste virkelig målbare evaluering vi har af arbejdet med eleverne, så ved vi jo som lærere godt om vores elever har rykket sig eller ej, på trods af deres afsluttende karakterer. Vi ved godt at de skriftlige eksamenskarakterer nogle gange virker tilfældige når man sammenligner klasser, for eksempel, og man kan se at dygtige klasser scorer dårligere end svagere klasser. Dette er selvfølgelig især interessant når man selv har været lærer på to parallelle hold. Vi ved også godt at vi nogle gange slet ikke er enig i den bedømmelse eleverne har fået, og vi ved at de fem timer eleverne sidder buret inde med deres eksamensopgaver, er en anden situation end den eleverne sidder i når de skriver deres opgaver derhjemme i løbet af året og måske får hjælp eller bruger længere tid end den tildelte elevtid – for ikke at tale om deres muligheder for at skrive af i det daglige.
Som skriftlig censor på femte år vil jeg dog også sige at jeg stadig ikke har oplevet den store diskrepans med mine med-censorer. Hvert år bliver jeg bekræftet i at der er en konsensus om det faglige niveau på landsbasis, og selvom vi – bevares – da ind imellem må hive nogle opgaver frem og kigge på dem igen fordi vi har været lige lovlig langt fra hinanden med en karakter, så er det aldrig mere end et par enkelte opgaver. Og aldrig et helt sæt. Om de endelige karakterer så skyldes en helt forrygende lærer eller det modsatte, skyldes at eleverne for første gang (kun) bruger (hele) fem timer på en skriftlig opgave og derfor klarer sig bedre/ringere, om eleverne ikke har mulighed for at bruge den hjælp de normalt har til rådighed, eller om noget helt fjerde er med til at påvirke elevernes præstation i situationen, kan man jo så ikke læse ud af karaktererne. Det mener jeg, er væsentligt at huske på, samtidig med at jeg altså også mener at de karakterer der bliver givet i den skriftlige censur, i det store hele er et helt reelt udtryk for den præstation der leveres i eksamenslokalet.
Pointen er at selvom vi som lærere selvfølgelig skal klæde vores elever så godt på som muligt, så er der mange ting på spil i selve eksamenssituationen, som vi slet ikke kan være herre over, og derfor er karaktererne jo ikke nødvendigvis et udtryk for vores kompetencer som gode undervisere (eller det modsatte).
I år har jeg i min egen skriftlighedsundervisning fokuseret på:
- Mere (sam)arbejde på klassen om opgaverne. Det har givet markant mindre snyd fordi eleverne allerede var langt inde i opgaverne når de selv skulle i gang med at skrive uden lærerens tilstedeværelse.
- Den lille skriftlighed i alle timer, som så ikke blev sprogligt rettet, men har sikret at alle producerede skriftligt engelsk i hver time.
- Selvretning af sproglige fejl fordi jeg udelukkende markerede problematiske steder, og eleverne så skulle rette og forklare den sproglige fejl i et kommentarfelt. Deres rettelser tjekkede jeg igennem i det omfang jeg kunne nå det på klassen.
- Flere stilladseringsøvelser som har demonstreret for eleverne hvordan dele af den samlede opgave blev løst hensigtsmæssigt, og hvordan dette så blev sat sammen
- Eksempler med gode elevbesvarelser. Eleverne har efter mange opgaver skullet forholde sig til gode dele af hinandens opgaver og se kvaliteterne her.
- Omskrivninger af få afsnit som skulle forbedres.
- Refleksioner over egne gode afsnit.
- Ikke at give karakterer for skriftlige afleveringer i håbet om dermed at øge fokus på de tilhørende kommentarer.
I den sidste time gennemgik jeg mine ti skriftlighedsbud med eleverne, som du kan læse om her. Jeg bad dem desuden se deres gamle afleveringer igennem, læse mine kommentarer og skrive 3 gennemgående fejltyper ned som jeg igennem tiden havde kommenteret. Disse tre fejltyper skulle så gøres til baggrundsbillede på deres computerskærm indtil efter eksamen, så eleven til eksamen ville huske at dobbelttjekke for netop disse fejltyper. Jeg gik rundt til hver enkelt og sikrede mig at fokuspunkterne nu også var der, og at jeg var rimelig enig i dem. Slutteligt bad jeg dem/ skræmte dem til at blive siddende tiden ud til eksamen. Jeg sagde at al erfaring har vist mig at det koster en karakter for hver halve time eleverne går før tid. Resultatet var at ingen af eleverne forlod eksamenslokalet før de skulle. Det var jeg stolt af.
Uanset hvordan det er gået eleverne til eksamen, ved jeg at min skriftlighedsundervisning i år har været mere fokuseret end nogen sinde før, og at dette hold har haft en markant klarere fornemmelse for genrerne i engelsk end mine tidligere elever. Jeg ved at de har fået trænet deres skriftlige engelsk mere regelmæssigt end mine andre hold, og at de har haft langt mere refleksion omkring deres skriftlige arbejder – for det har jeg tvunget dem til. Det er da dejligt at få det anerkendt med gode karakterer til holdet, men det er ikke altafgørende, for der er så mange andre faktorer i spil også her.
Hvad enten indlægget her er grønt eller gult, uanset deres målbare slutresultat, må det altså være denne evaluering jeg tager med mig: At de sgu fik en skriftlighedsundervisning som gav dem mulighed for at reflektere over deres produkter og deres forbedringsmuligheder på en anden måde end de klassiske skriftlige opgaver som bliver stillet uden mange supplerende mundtlige kommentarer, og hvor rettelserne måske rammer hus forbi fordi eleven ikke forstår dem eller – gys – overhovedet ser dem. Og at eleverne i mine øjne vidste hvordan de præcis skulle gribe opgaverne an, hvordan de sikrede sammenhæng og argumentation for deres pointer, og hvor de skulle være særligt opmærksomme på egne svagheder. Og at jeg så tydelige forbedringer hos den enkelte elev. Det er den slutevaluering jeg tager med mig til mit næste engelskhold – uanset karaktererne for dette.
Craig Kemp er en flittig Twitter-bruger og en blogger, som jeg meget ofte finder inspiration hos i de mange links og blogindlæg han deler. I dag har han også arrangeret en global Twitter ed-chat for undervisere hvor nedenstående spørgsmål diskuteres på Twitter. Diskussionen starter ved midnat, dansk tid, og kan følges på hashtagget #whatisschool på Twitter. Men skulle man gå glip af den direkte diskussion, kan man jo altid klikke sig ind på hashtagget og læse med i morgen.
