Nye blogs – værd at følge

Det er først lige nu at jeg er faldet over The Teacher James og All at C, to undervisningsblogs som jeg er sikker på jeg vil lade mig inspirere mig kraftigt af fremover.

All at C kredser om “video activities for advanced students”, og selvom de fleste af emnerne synes lidt for løsrevne i forhold til de temaer jeg selv ville læse med mine engelskhold, så er der bestemt inspiration hvis man fx lige mangler et introduktionsmodul til et forløb om poetry i starten af 1.g. Der er også en del timeplaner om kortfilm, der måske kan bruges.

The Teacher James har en separat fane på sin blog med “lesson ideas“. Jeg synes selv at ideen om Seven Word Biographies er skøn: Den kunne både bruges som introduktion til mødet med nye elever, men kan også omsættes til små remedieringsøvelser hvor eleverne skal skrive syv-ords-biografier til karakterer i en tekst, forfattere eller andre kulturbærere.

EP

Brobygning om selfies

I sidste uge havde vi brobygning på mit gymnasium, og jeg havde to hold til et moduls engelsk. Sådan et modul (95 minutter) skal selvfølgelig introducere eleverne til hvad engelsk på gymnasiet vil sige, samtidig med at det møder gæsterne hvor de er. Så denne gang havde jeg forberedt et modul med udgangspunkt i selfies.
Jeg lagde vægt på at eleverne fik produceret engelsk – både mundtligt og skriftligt, på at de fik mulighed for at anvende lidt teori på temaet og på at se på analyse og fortolkning.
Så her er modulet, som du gerne må låne hvis du selv skal have et modul med brobygning. Har du brug for SMARTBoard-filen der lægger til grund for modulet, må du gerne skrive til mig for at få den.

Here goes:

-Eleverne fik at vide at de skulle arbejde med selfies, med Goffmans teori om Front Stage og Back Stage og med selviscenesættelse.
– Herefter skulle eleverne med skiftende partnere (1 minuts uafbrudt tale med hver partner) diskutere de følgende tre spørgsmål:
o Come up with three reasons why people take selfies.
o Describe what the perfect selfie looks like.
o Describe how to take the perfect selfie.
– Det næste på programmet var et kort lærerforedrag om Goffmans teori hvor jeg på ca. 5-10 minutter forklarede hvordan front stage og back stage skal forstås, og hvordan en sammenblanding kan finde sted især på de sociale medier.
– Jeg viste dem nu disse tre selfies, én efter én.


Især ved den første diskuterede vi omstændighederne under hvilke billedet var taget. Om billedet (og omstændigheden) var front stage eller back stage, og hvorfor de troede at netop dette billede havde vakt så stor furore. Ved de andre to billeder fik eleverne blot lov til at gøre rede for om de var front stage eller back stage.
– Den første mere selvstændige opgave eleverne nu fik var at udfylde en analog Facebook-profil til én person i et af de følgende motiver. Eleverne måtte selvfølgelig selv vælge hvilken, men selve ’selfien’ skulle indgå i profilen, og profilen skulle afspejle tydelige skift mellem front stage og back stage.





 – Da profilerne var udfyldt, skiftedes eleverne i hvert par til at gå på udstilling mens den anden sad og fortalte ’gæster’ om parrets Facebook-profil, og på den måde fik alle set kammeraternes profiler.
– Den næste del af timen havde jeg planket herfra:
– Jeg spurgte eleverne om de vidste hvem Kirsten Dunst var, inden jeg gav dem 2 minutter individuelt til at
1) finde ud af hvad ’Aspirational’ betyder, og
2) overveje hvad de troede ville ske i denne film hvor Kirsten Dunst bliver genkendt af to kvinder.
– Efter en hurtig opsamling, så vi filmen sammen.
– Jeg gav nu eleverne de første spørgsmål som den timeplan hvor jeg så forløbet, foreslår, og så skulle eleverne tager noter til dette mens de så filmen igen.
– To og to skulle eleverne nu tage en mobiltelefon frem og optage deres svar til disse fire spørgsmål. Når de havde gjort dette, skulle de bytte telefon med et andet par, afspille dette pars svar, og i plenum samlede vi så op på hvordan ’de andre par’ havde besvaret spørgsmålene, og om man havde været enig i disse besvarelser.
– Jeg sluttede af med at samle op på temaet med de tre spørgsmål som Film English også foreslår.
Hvis der havde været mere tid (fordi ikke alle brobygningshold er lige samtaleparate), havde jeg også lavet en lille grammatikøvelse hvor eleverne kunne have skrevet alle de verber ned de hørte i de optagede besvarelser på telefonerne, og herefter gå rundt til andre gruppers papir med disse verber og skrive disse om til datid.
EP

Ti TED-Talks til og om undevisning – del 2

Og så fortsætter jeg med fem TED-videoer mere.

6) Med en ny 1.g-klasse i engelsk, på den første mandag i september, kunne det give mening at lave en lille cloze-test til at give dem et lidt input om noget de ikke ellers hører meget om, Labour Day.

7) Al den snak om motivation kunne give anledning til at se denne video som fortæller hvordan ’autonomy’, ’mastery’ og ’making a contribution’ er de egentlige faktorer i motivation.

8) Skal man give eleverne en forsmag på Shakespeare, og hvorfor man skal læse hans værker, så kan denne video være et bud på mindre end tre minutter:

9) Og suppler eventuelt med denne film om ‘Shakespeare’s insults’

10) Næste gang jeg kører mit Graphic Fiction-forløb, vil jeg supplere med Liza Donnely’s (stribetegner fra The New Yorker) lille film:

EP

Cross Country Canada

Så kom den endelig. Og hvis ikke man kan gøre lidt reklame for sin egen bog på sin egen blog, hvor skulle man da så kunne? Cross Country Canada har været mere eller mindre undervejs i tre år hvor forfatterinden og skuespillerinden Gale Zoë Garnett i en præsentation vakte min interesse for en række spritnye canadiske forfattere. Da jeg selv i lang tid havde leget med tanken om en ny bog til gymnasieskolen om Canada – kultur, historie og samfundsforhold – og Zoë foreslog mig at hun kunne ’annoncere’ efter egnede tekster igennem The Writer’s Union of Canada, syntes det at være lige den brik jeg manglede til mine ideer om Canada-bogen: Noget litteratur som ikke allerede var udgivet adskillige gange i diverse gymnasieantologier, og som ikke nødvendigvis er det der alligevel vil nå det danske marked. Det er som sagt 3 år siden jeg mødte Zöe, og i dag dukkede denne her så op i postkassen.

I bogen har jeg forsøgt at gøre det let at komme i gang med at undervise i et tema om canadisk kultur, historie og samfundsforhold ved at dele hver tekst ind i passende størrelser for en enkelt lektie og et enkelt modul, og jeg har lavet rigeligt med varierede opgaver, så der skulle være nok til at få bearbejdet de enkelte tekster og områder fyldestgørende med. Pointen har i hvert fald været at bogen skulle præsentere nogle grydeklare Canada-timer, så man netop ikke selv behøver at overveje hvordan der skal suppleres med opgaver og tekster. Kapitlerne dækker over canadisk historie, canadisk identitet, canadisk multikulturalisme, Indigenous peoples, og endelig – kapitlet som Zoë var så herligt behjælpelig med – et kapitel med nutidig canadisk litteratur.

Det korte af det lange er at jeg synes bogen kombinerer mine styrker som underviser: Min interesse for Canada som undervisningsemne i gymnasieskolen, og det at bygge timer op som gennem variation kommer igennem alle taksonomiske niveauer i arbejdet med de enkelte tekster og temaer.

Gå endelig også ind på websitet www.lru.dk/crosscountrycanada, og se/lyt til et par forfatterinterviews og andre audio-visuelle materialer som supplerer bogen. Ja, de er alle sammen lavet som amatøroptagelser, men de giver en autentisitet og en nærhed til det materiale som eleverne skal arbejde med.

Rigtig god fornøjelse med bogen, som kan købes her!

EP

Snakspillet

© Snakspillet

Tirsdag d. 13. maj var der på side 3 i Politikens kultursektion en overskrift der proklamerede at talesprog er vigtigere end skriftsproget. Artiklen indeholdt en beskrivelse af et nyt spil om talesproget, som er udviklet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og folkene bag spillet (som kommer fra Sprogforandringscentret på KøbenhavnsUniversitet og spiludvikleren Serious Games) er støttet af blandt andet Ministeriet for Børn og Undervisning. Snak – spillet om dansk talesprog sætter fokus på det sociale aspekt af sproget og på forskellene mellem det talte og det skrevne sprog. Det sker gennem 7 små spil/aktiviteter som blandt andet omhandler sproghandlinger, sammentrækninger og bandeord, og aktiviteterne er udviklet i samarbejde med undervisere på de gymnasiale uddannelser. Og der følger både lærervejledning og undervisningsmaterialer med. Jeg kan slet ikke vente med at få dette spil arbejdet ind i vores kommende AP-plan på skolen.

EP

YH – modul 4: Og det var det

For alt det vi ikke nåede sidste gang – eller gangen før det – speedede vi op i dette modul, og vi endte faktisk med at nå det hele. Endda på en måde hvor jeg synes der blev bundet en fin sløjfe på forløbet, og eleverne nu kan gå til eksamen i dette forløb med både et sprogligt, medie- og litterært fokus. Timen åbnede med klip fra den berømte Bazar-udsendelse (1984) med Strunge der skælder ud på især Lola Baidel. Eleverne fik til opgave at identificere hvad Strunge er sur over, og det var ikke noget problem. Herefter så vi det pinlige øjeblik i Deadline hvor Yahya Hassan blev så vred at han udvandrede af studiet. Igen skulle eleverne identificere hvad Hassan var vred over, og herefter sammenligne de to kunstneres vrede. Hvor Strunge er vred over dansk kultur og dansk poesi, er Hassan vred over sin egen opvækst i et miljø/samfund han gang på gang karakteriserer som hyklerisk.

Dette ledte over i et lærerforedrag om det selvbiografiske i dansk litteratur, og her havde jeg simpelthen copy-pastet og remixet fra Christensen og Jensen: Livsværk (Dansklærerforeningens forlag, 2009) og Emkjær, Fredsted og Kristensen: Fem års litteratur. 2005-2009 (Systime, 2010). Her var fokus selvfølgelig på dobbeltkontrakten, på Goffmans teori om front stage og back stage, og hvordan denne teori har ført til teorien om middle region, om nykritikkens død og forfatterens genopstandelse, og på hvordan vi som læsere selvfølgelig skal være ekstra opmærksomme på de briller vi vælger at læse en tekst med, når den så tydeligt proklamerer at den er både fakta og fiktion på en og samme tid. Vi sluttede kort af med at identificere andre værker der spiller på denne dobbeltkontrakt, og vi henviste her blandt andet til Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus, som vi læste i 1.g.

Nu var vi så nået frem til den egentlige plan for dagen som var at introducere den skriftlige opgave for eleverne. Jeg havde bedt dem vælge en af de tre opgaver hjemmefra og læse de tilhørende tekster. Vi repeterede meget kort samlet hvordan man bygger en stil op med rød tråd og emnesætninger inden eleverne nu på skift fik ca. 15-20 minutter med mig hvor vi brainstormede på indhold til deres stile: Gruppen med den analyserende artikel startede således inde i klassen hos mig mens de andre to grupper sad udenfor og selv skulle prøve at knytte stikord til en disposition. I anden omgang kom så essay-gruppen ind, og i 3. runde kronik-gruppen.

Især gruppen med analyserende artikel blev sparket godt i gang i vores korte diskussion med relevante tematikker og analyseelementer som de ville kunne fokusere på og uddybe i deres stile. Essaygruppen havde også mange gode bud på indfaldsvinkler til emnet, og denne gruppe var især gode til at udvikle hinandens ideer og foreslå mulige aspekter der kan inddrages i en undersøgelse. Kronikgruppen var nok den gruppe der havde sværest ved at formulere indhold til deres stile – på trods af at denne gruppe havde længst tid ude til netop selv at finde på stikord til en disposition (og at denne opgave nok er den der er mest skematisk at gå til). Men denne opgave er selvfølgelig også den med det største materiale at bearbejde. Så i kronikgruppen blev der faktisk brugt mest tid på at diskutere hvilket indhold fra internettet der kunne inddrages.

Og det var det: Eleverne har i forløbet nu været omkring mediedebatten omkring Hassan, digtanalyser af udvalgte digte af Hassan, medieanalyse af feature om Yahya Hassans vej til succes, Hassan sat i forhold til andre vrede unde mænd og det selvbiografiske i ny dansk litteratur, og vi slutter altså af med en skriftlig opgave om Yahya Hassan, som du kan finde her eller under materialer.
EP