Category Archives: Digital dannelse

Gruppearbejde – den stramme styring

group-workNår det kommer til gruppearbejde, er jeg stor tilhænger af enorm stram styring. Det er egentlig uanset om det er et gruppearbejde eleverne er forberedte på eller ej, et gruppearbejde der skal være et større projekt eller bare en mindre sekvens af en enkelt time.

Det er nok denne stramme styring der kendetegner mine følgende ustrukturerede overvejelser over hvordan man kan sætte rammerne om et gruppearbejde for at opnå størst mulig koncentration omkring og engagement i arbejdet.

  • Ofte har jeg givet eleverne en lille pep-talk inden timen og fortalt dem hvor vigtig lektien er for deres gruppearbejde. Fx får de at vide at de hver især skal præsentere teksten som om de skal til eksamen, eller de får at vide at de hver især kun skal læse en lille del af en ellers temmelig lang tekst, fordi deres klassekammerater læser resten for dem. Jeg ved ikke om det nytter, men på den måde får eleverne i hvert fald på forhånd at vide at det er nødvendigt for dem at have forberedt sig hvis de skal kunne deltage i gruppearbejdet – at der er noget på spil med lektien. Og, måske mere centralt, at det faktisk vil blive tydeligt hvis de ikke har forberedt sig.
  • Det er faktisk altid mig der laver grupperne, hvis jeg da ikke udstikker nogle emner i stedet de så kan vælge sig ind på. Og som regel består grupperne af tre elever. Det er den perfekte størrelse, synes jeg, hvor ingen elever rigtig kan melde sig ud uden at det bliver meget tydeligt. Enten har jeg forberedt grupperne hjemmefra eller også tæller jeg bare på stedet (hvor jeg dog stadig altid har et vist blik for uheldige konstellationer). Der er et hav af forskellige inddelingsmuligheder, som har hver deres forcer og svagheder. Pointen er at eleverne ikke selv skal bruge energi (eller tid!) på at udse sig de klassekammerater de helst vil arbejde sammen med.
  • Ligeledes plejer jeg også at fortælle eleverne hvor deres gruppe skal arbejde. Det er min erfaring at der kan gå uproportionelt store mængder tid med at finde ud af hvor en gruppe skal gå hen, hvis ikke jeg tager styringen og fortæller dem det på forhånd. På denne måde undgår jeg også at grupper sætter dig på uhensigtsmæssige steder, som fx kantinen, der ikke ligefrem inviterer til koncentreret arbejde. Så har jeg også styr på at alle grupper sidder relativt tæt på klassen så jeg ikke skal løbe rundt over hele skolen for at finde og vejlede dem.
  • Jeg giver altid et omtrentligt minuttal til arbejdet. Består gruppearbejdet af flere dele eller arbejdsspørgsmål, kan jeg også godt finde på at sætte mellemtider på så eleverne ved hvornår de skal rykke videre til næste opgave hvis de på rimelig vis skal kunne nå igennem opgaverne. Jeg rutter ikke med tiden. Det er næsten en Murphys lov at jo længere tid eleverne har til gruppearbejdet, jo længere tid tager det dem at komme i gang.
  • Og når det kommer til computere og telefoner, er jeg ret skrap. Hvis det er et gruppearbejde med et diskussionsfokus (frem for fx et research-fokus), plejer jeg kun at tillade én computer til hver gruppe, og jeg bestemmer også hvilket gruppemedlem der tager denne computer med. Det betyder altså at vedkommende bliver gruppens sekretær. Der kan være en stor fordel i at lade medlemmer som måske ellers har tendens til at zoome ud af gruppearbejdet, få sekretærfunktionen så de på den måde tvinges til at deltage. Telefoner skal blive liggende i tasken. Men det skal de altid, medmindre de selvfølgelig skal bruges i faglig sammenhæng.

Jeg siger igen tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium der har fodret mig med input til denne serie. Har du andre input til forberedelse af gruppearbejdet, må du meget gerne dele dem med mig i en kommentar! Næste gang kommer det til at handle om at fastholde eleverne i arbejdet i gruppen.

Satirenyheder

genuine fakeJeg kunne godt tænke mig at lave et forløb på et tidspunkt om satirenyheder. Det kunne indgå i et genre-forløb, et forløb om nyhedsmedier, et forløb om fakta- og fiktionskoder eller i landeskunde-forløb. Og det gælder egentlig både i dansk og engelsk. Hvordan det lige ville skulle struktureres, er jeg ikke kommet til endnu, men jeg har samlet et par links der måske kunne have interesse hvis der sidder en læser derude som også gerne vil i gang med satirenyheder, eller en læser der allerede er i gang, men måske har brug for nogle nye links. Forhåbentlig kan man så finde lidt inspiration i denne liste.

 

Engelsksprogede sites

The Onion: Nok det bedst kendte amerikanske nyhedssatiremagasin. Her kan man virkelig diskutere lay-out sammen med indhold, for sitet er gennemført og omfangsrigt. Her er flere underkategorier af artikler – præcis som i en rigtig netavis. Så man skal holde tungen lige i munden som non-native speaker og ikke-amerikaner for ikke at blive taget ved næsen. I de artikler der ikke er så åbenlyst satiriske for en ikke-amerikaner, kan det især være interessant at lade eleverne gå på jagt efter sproglige indikatorer for at artiklen blot er en hoax.

The Borowitz Report: Findes i The New Yorker hvor Andy Borowitz skriver satiriske nyhedsartikler. I skrivende stund er det især det amerikanske primærvalg der fylder, og overskrifter som ”Clinton campaign accuses Sanders of trying to win nomination”  og ”Trump says he will sue everyone in Wisconsin”  flyder i en lind strøm. Disse kan være rigtig gode at inddrage i den øvrige undervisning om valgkampagnen, så man kan få en snak om hvilke holdninger og hvilket billede af kandidaterne der ligger til grund for satireartiklerne.

News Thump: Den britiske pendant til The Onions spoof news er endnu et imponerende veludbygget site med satiriske nyheder. Her er det også muligt at søge direkte på UK nyheder, som gør det let(tere) at finde relevant indhold til et forløb om Storbritannien.

The Lapine: Dette er et canadisk satirenyhedssite, og det kan især være interessant at studere hvordan man reagerer på satiren når man måske netop ikke har det store kendskab til baggrunden. Selvfølgelig kan sitet være interessant at inddrage i et forløb om Canada, men måske giver det (som jeg nævnte med The Onion) også mening her at fokusere på sproglige virkemidler og på hvilke baggrundsinformationer satirenyheder spiller på.

Faking News: Og dette er et indisk satirenyhedssite. Igen, især interessant måske at se på sproglige virkemidler og hvilke baggrundsinformationer er nødvendige for at forstå satiren. Og ideelt at inddrage hvis man alligevel kører et forløb om Indien.

Antarctica Daily: Dette site er noget mindre professionelt, men ikke desto mindre interessant. Hovedmanden bag sitet er Arkadeep Mukhopadhyay, en ung ukendt journalist, og sitet beskæftiger sig især med naturvidenskabelige satirenyheder, så her er måske også en indgangsvinkel til et tværfagligt samarbejde med naturvidenskaberne.

 

Danske medier

Rokokoposten: Den absolutte klassiker inden for danske satirenyheder må være Rokokoposten. Her kan der virkelig også diskuteres både layout, artikelvalg, sprog og ikke mindst ’avisens’ historie. Artikler fra Rokokoposten udkommer i papirform i Jyllandsposten.

ATS (At tænke sig): ATS findes på Politikens bagside i papirformat, og ellers kan ATS’erne findes her. ATS er dog ikke kun satirenyhedsartikler, men også vitser i andre genrer.

Den Korte Radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Her kommer satirenyhederne i radioformat, og de kan høres her.

De Uaktuelle Nyheder: Mikael Bertelsens Uaktualle Nyheder har efterhånden nogle år på bagen, men de kan delvist genses her.

Rabarberbladet: Dette er ingenlunde et satiremagasin, men jeg kunne ikke lade være med at inddrage det her, fordi bladet ikke desto mindre er en interessant vinkel på nyhedsmedier. For her er tale om ultralokale nyheder, som derfor grænser til noget der kunne ligne satirenyheder. For eksempel er det ikke så let at se om en overskrift som ”Bodil kørte bil gennem busslusen” hører til i Rabarberbladet eller i Rokokoposten. Her kunne det især være interessant med sproglig analyse på hvorfor den ene avis er satire, og den anden ikke er. Man kan læse om avisen her eller her, og følge den på Facebook og Twitter.

 

Leder man efter teori om satirenyheder, er denne artikel fra Dansk Noter, skrevet af Lars Granild, et godt sted at starte, ligesom artiklen også byder på forslag til didaktisk vinkling.

At have et standpunkt…

uturnSelvom bloggen kun er 6 år gammel, er flere indlæg allerede forældede – eller de fortæller en historie om hvordan (min) undervisning har udviklet sig i 10’erne. Mange af de IT-programmer jeg omtaler tidligt på bloggen, som fx Ning , slår bare aldrig rigtig igennem, og Hot Potatoes må mildt sagt siges at være blevet overhalet af Quizlet og Kahoot. Og så har jeg endda slettet nogle helt uaktuelle indlæg hvor programmerne igen var pillet af plakaten.

Skulle bloggen startes op i dag, var der næppe en hel kategori til Smartboards. Jeg må indrømme at jeg stort set aldrig mere bruger de interaktive skabeloner som følger med softwaren. De er for langsomme, og så kan kun én elev ad gangen være med mens der er mange hurtigere og mere engagerende programmer online til at løse samme type opgaver og lade alle elever være aktive ved deres egne computere. Jeg bruger stadig Notebook til at strukturere mine timer, og det er Notebook og ikke fx PowerPoint jeg fylder med det visuelle materiale til mine elever, og som jeg så også skriver tavlenoter videre i. Jeg burde nok snart helt vende ryggen til Notebook-softwaren, som driver mig langsomt til vanvid med sin umanerlig tunge opstart, og begive mig over i OneNote med de delingsfunktioner dette program tillader, men der er stadig for mange funktioner jeg ikke er dus med, og OneNote er ikke så intuitivt at jeg bare har kastet mig ud i det endnu. Men det står højt på min to do-liste.

Og jo, ind imellem kan jeg stadig godt lide at tage hele klassen med op til SMARTBoardet hvor de på skift sorterer ord eller bruger boardet til digtlæsning eller lignende, men det er mest for at skabe et fokus væk fra elevernes egne skærme.

Jeg indrømmer også at jeg har ændret holdning til inddragelse af IT i undervisningen. Nu har jeg jo aldrig ment at IT skulle bruges for at være flashy, og jeg har altså altid forberedt mine timer med brug af IT ud fra en klar ide om at det i den givne undervisningssituation styrkede fagligheden. Det er blandt andet det jeg prøver at illustrere med dette indlæg. Men jeg har nok ikke været skarp nok til at guide eleverne til at skabe et fokus på kun at anvende IT til faglige formål. Jeg har, med andre ord, nok ofte haft en lige lovlig laissez faire tilgang til elevernes IT-(mis)brug. Den erkendelse er egentlig ikke ny for mig, og det sidste års tid er jeg blevet mere og mere overbevist om at min kollega Sidsel har fat i noget med sine klasserumsregler, som jeg gerne vil adaptere til mine egne klasser.

Og så er det vel tilladt at have et standpunkt til man ta’r et nyt. I april 2013 skrev jeg et blogindlæg om hvordan jeg bruger Facebook professionelt, og i november 2011 skrev jeg om hvordan jeg bruger Facebook med eleverne. Imidlertid har jeg nok oprettet den sidste Facebookgruppe med mine elever. Jeg har ladet mig overbevise af argumenterne om at der er for mange andre forstyrrelser på Facebook til at platformen skal bruges i undervisningssammenhæng. Små tekster skrevet på klassen, som jeg tidligere har gjort et stort nummer ud af let kunne deles på Facebook, er jeg begyndt at dele i Google Docs. Her laver jeg tabeller i to kolonner, en med elevernes navne og en til deres tekst, for så kan jeg meget hurtigt se hvem der endnu ikke har lagt teksten ind. Dette overblik mangler jeg på Facebook. Små quizzer og film som eleverne producerer, må vi finde andre nemme måder at dele på. I hvert fald vil jeg ikke længere decideret trække dem ind i den arena hvor private beskeder og nye statusopdateringer fra venner og bekendte ikke kan undgå at flytte fokus fra undervisningen. Men jeg kan ikke undvære Facebook som inspirationskilde, som platformen for eksempel er her, ligesom de faglige grupper jeg er medlem af på Facebook, stadig er mine hovedkilder til nye undervisningsideer.

Kampen mod vindmøllerne – computere i undervisningen

Det er den samme gamle traver, tænker du måske, diskussionen om at computere distraherer eleverne for meget i forhold til det udbytte der er af dem. Men det var det egentlig ikke på en netop afholdt pædagogiske dag hvor vi på mit gymnasium diskuterede hvordan vi kan hjælpe eleverne til at blive bedre til at bruge deres computere og andre devices til faglige formål – og KUN til faglige formål – når de sidder i timerne.

Jeg må indrømme at selvom jeg ingenlunde kan forestille mig computeren, sociale netværk eller andre nye digitale muligheder ude af undervisningen (det er svært nok at forestille sig det bare for et enkelt modul), så er jeg også i højere grad begyndt at indse nødvendigheden af at guide eleverne til at lukke computeren ind imellem, og ikke bare regne med at de selv kan styre det der med at lade sig distrahere af mere underholdende ting på nettet, end det undervisningen leverer.

Vores dag startede med 4 små oplæg fra kolleger om deres hverdag med IT – og deres erfaringer med restriktioner i forhold til brugen af denne. Her gjorde især min kollega Thorkils oplæg indtryk på mig. For han havde indset nødvendigheden af at skrive ind i sine modulplaner på forhånd præcis hvilke øvelser eller sekvenser kræver brug af computere, og hvilke der ikke gør. På den måde skal han ikke gennemtænke situationen når en elev pludselig spørger om de skal bruge computere, og han kan meget bedre forberede sig på den didaktiske tilgang han ønsker til de forskellige sekvenser. For det er jo ikke alle opgavetyper der er lige velegnede til åbne computere, helt ærligt.

Så det jeg tog med mig fra dagen var:

  1. At være meget konkret i min planlægning af hvornår eleverne skal bruge computere. Og huske at fortælle eleverne dette når sekvensen/opgaven introduceres. Dette betyder at mine elever i fremtiden vil skulle lægge computeren væk ved elevoplæg, lærerforedrag, grammatikgennemgang og klassediskussioner. Og ja, selvfølgelig skal eleverne trænes i at tage noter til sådanne oplæg, men mon ikke det er vigtigst i første omgang at træne dem i at høre efter. Og noterne kan vi, hvis de ikke er taget på Smartboardet, tage sammen bagefter. Det kan du fx læse om her.
  2. At være meget mere emsig med at mobiltelefoner skal ligge i tasken – medmindre en specifik øvelse kræver at de kommer i brug.
  3. Jævnligt at tage eleverne – uden computere og mobiltelefoner – med i et andet lokale hvor fokus fx er på at læse koncentreret (jf. min kollega Sidsels indlæg her).
  4. At have konkret fokus på at lære eleverne at bruge computeren og sociale medier professionelt og ikke kun til privat underholdning.
  5. At være meget mere efter elever der ikke lever op til vore studie- og ordensregler om at computeren udelukkende skal bruges til faglige formål i undervisningen.

Det virkelig givtige ved denne pædagogiske dag var efter min mening at vi fik diskuteret nogle retningslinjer, og selvom vi langt fra er enige om om det er en god ide at sætte en blokering på Facebook på skolen eller at sanktionere hårdere mod elever der overtræder reglerne, så fik vi alligevel en diskussion der bragte os til enighed om at det ikke længere skal være den enkelte lærers kamp mod vindmøllerne, men at vi altså her alle sætter ind for at lære eleverne at anvende deres hjælpemidler professionelt, så disse hjælpemidler netop bliver en hjælp og ikke en stressfaktor og forstyrrelse.

Du kan læse meget mere – og meget mere klogt – om sociale medier (og computere/devices) i undervisningen i denne her bog:

Tække og Paulsen: Sociale medier i gymnasiet: mellem forbud og ligegyldighed. Forlaget Unge Pædagoger, 2013

EP

Klasserummet i det 21. århundrede

For længe siden så jeg denne ret morsomme blogpost om hvor enkelt det er at lade som om man har taget sin undervisning ind i det 21. århundrede. Og samtidig gav denne blogpost mig også – med sin ironiske tilgang – en kærlig påmindelse om virkelig at tænke didaktikken igennem inden vi bare introducerer eleverne for tilfældige nye tiltag og programmer.

Men spørgsmålet er så selvfølgelig hvordan vi så reelt får lavet et klasserum for det 21. århundrede. Jeg falder sikkert direkte i fælden, men her kommer alligevel 4 hurtige, beskedne bud.

  1. Samarbejd med fokus: Brug web 2.0-værktøjerne til at skabe og dele tanker, noter, produkter osv.
  2. Re-medier: Brug film, lyd, skrift og andre medier til at gentænke arbejdet i nye kontekster og derved skabe nye vikler på indhold og sammenhænge.
  3. Brug de mange nye (og hurtige) medier til at lade eleverne hjælpe til med at finde relevante materialer. Det er min erfaring at der ligger god læring i at få eleverne til at reflektere over hvilke materialer fungerer, og hvilke ikke gør, og dette kan fx gøres ved at eleverne finder de bedste youtube-videor, powerpoints, stile fra studieportalen, billeder osv. til at illustrere et bestemt emne. Herefter skal de selvfølgelig diskutere hvilke af deres materialer er bedst og hvorfor.
  4. Brug sociale medier til at give eleverne mulighed for at få deres produktioner ud. Måske bare til hinanden og dig. Det handler ikke nødvendigvis om at produkterne kan ses af masserne uden for klasselokalet, men om at eleverne får deres eget arbejde synliggjort. I ’gamle’ dage når eleverne havde produceret små skriftlige produkter på klassen, havde man som lærer måske tid til at samle op på 5 ud af 30. De resterende 25 røg i skraldespanden. Ikke synderligt motiverende. Med de sociale medier (fx i en gruppe på Facebook eller på en klasseblog) har eleverne mulighed for at se hele klassens produkter og give feed-back – og læreren har samme mulighed uden at det behøver koste en masse ekstra arbejde.
EP

Spæde forsøg på digital dannelse

Den sidste uges tid har der været flere indlæg fra faste undervisningsbloggere (af den slags der er IT-begejstrede og IT-innovative) som har haft et kritisk fokus på computerens indtog i klasselokalet. Det er som om vi ikke længere kan ignorere den opmærksomhedsrøver computeren er eller i hvert fald KAN være.

Frau Czepluch foreslår at man prøver at indføre lidt mere computerfri tid, og dokumenterer med en elevevaluering at eleverne faktisk fortrækker at hun viser dem vejen til disciplin ved at bede dem lukke computeren helt i.

Michael Klos har skrevet et et indlæg der opfordrer til at lære eleverne fordybelse ved netop at træne at sætte computeren til side.

Lars Henriksen henviser i sit blogindlæg fra ugen der gik, til et par tekniske redskaber der kan hjælpe os med løsningen: programmer der fungerer som stopklodser for de sites der røver vores tid.

Dorthe Ågaards forskning om relationskompetencer synes at være noget af det hotteste for tiden i gymnasieverden, og hun foreslår at læreren påtager sig lederrollen og klart bestemmer hvornår computeren skal bruges, og hvornår den ikke skal, hvilket selvfølgelig kræver nøje planlægning, og at læreren tør bestemme over elevernes læringsredskaber.

Jeg er selv noget frustreret. Der hvor computeren er det største problem, er når eleverne faktisk bør bruge den til notattagning eller til at se på et tekstforlæg, men ikke kan holde fokus på det de skal arbejde med. Og det ligger mig fjernt at bede eleverne tage noter i hånden, ligesom jeg heller ikke kan få mig selv til at kopiere 30 eksemplarer af en tekst når den nu ligger tilgængelig i en elektronisk version. Når jeg beder eleverne klappe computeren sammen, er det som oftest fordi de skal lave øvelser sammen på klassen som hverken kræver noter eller tekstforlæg.

Jeg tror derfor at jeg vil prøve at udvikle nogle strategier til at fremme elevernes brug af computer således at de lærer at bruge computeren hensigtsmæssigt til at tage noter på, til at læse tekster på, til at samarbejde på. Der er intet revolutionerende i mine overvejelser, men ved at skrive dem her på bloggen kan jeg måske holde mig selv op på projektet og faktisk blive systematisk i mit arbejde med den digitale dannelse af eleverne. Her er 9 skridt i arbejdet med digital dannelse, som jeg i næste skoleår vil gennemføre med mine 1.g-klasser i engelsk, inspireret af overnævnte personer, denne liste med 10 forslag til online værktøjer der kan hjælpe med at holde fokus på det arbejde der skal foregå på en computer, og så mine egne ideer  til hvor jeg ellers skal sætte ind med faglige fokusser:

  1. I studiemoduler (som er en slags ekstratimer klassen tildeles, og som fordeles mellem klassens lærerteam) vil jeg meget hurtigt i løbet af året introducere klasserne for programmerne Cold Turkey (for Windowsbrugere) eller SelfControl (for Mac-brugere), programmer som kan blokere for adgangen til diverse sociale medier i et tidsrum defineret af brugeren selv. Jeg vil bede eleverne installere disse programmer – og jeg vil bruge dem når der er behov for det, altså når eleverne skal tage noter eller have tekster åbne, men samtidig være koncentrerede på det der foregår. Programmerne er gratis (i Cold Turkey kan man selv bestemme om man vil donere et beløb), og de er lette både at installere og anvende.
  2. Ligeledes vil jeg i studiemoduler oprette elevblogs som eleverne jævnligt (som i hvert eneste modul) skal dokumentere dagens læring og deres progression i. Disse blogs skal være individuelle, og jeg vil som sagt i hvert eneste modul indlægge et skriftligt aspekt hvor eleverne individuelt skal skrive indlæg på deres blog. Dette kan være ganske små og kreative opgaver eller, som sagt, mere reflekterende opgaver over læring og progression. Ideen er at jeg simpelthen VIL have at eleverne skal skrive engelsk HVER ENESTE TIME,og ikke kun når de ind imellem laver oversættelsessætninger eller skriver afleveringer.
  3. Vi opretter en Facebookgruppe pr. klasse, som bruges når klassen skal have hurtige beskeder, skal dele medieprodukter (som ikke nødvendigvis er eksamensrelevante), skal dele inspiration til fx skriftlige afleveringer, vejledning osv.
  4. Jeg så først The Pomodoro Technique præsenteret hos Michael Klos og siden altså også på førnævnte blogindlæg med ideer til bedre fokus under netbesøg. Jeg vil arbejde med teknikken HVER ENESTE TIME (uh, se det var noget af et løfte) og huske at holde pauser til at give hjerneaktiviteten fri. Mon man når markant mindre med små pauser indlagt, eller stiger effektiviteten af den resterende undervisning (som jeg håber på), så tiden til pause faktisk viser sig at være givet godt ud?
  5. Jeg vil efter grundforløbet starte en moderniseret version af mit forløb om Digital Identities, og denne gang skal forløbet være mere møntet på at kunne bruges i en decideret eksamenssammenhæng. Fokus skal, ud over at skabe bevidsthed hos eleverne om ’digital footprints’ og om professionel brug af nettets ressourcer (søgning, netværker, netsikkerhed  osv.), rent engelskfagligt være på internetgenrer så som blogs (inkl. kommentarer), websites, diverse netartikler, (virale) videoer, hyperfiktion osv. osv. Min plan er at forberede forløbet hen over sommeren, og jeg deler selvfølgelig her på bloggen så snart jeg har en skitse. Denne gang har jeg ovenikøbet en eksamenstekst takket være Hanne Kær Pedersen og Facebookgruppen ’Engelskundervisere’. Hvis du lige brænder inde med knaldgode ideer til et sådant forløb, så del dem gerne i kommentarfeltet. Det ville jeg da sætte pris på!
  6. Jeg vil gøre en indsats for at lære eleverne at læse på skærmen med PDF-Xchange Viewer (som også skal downloades i et studiemodul, og her skal vi også træne denne form for læsning). Dette kan ske over et par moduler hvor vi læser teksterne sammen på klassen og netop diskuterer hvilke centrale passager bør understreges, hvad der skal skrives til i noter i marginen, og hvorfor. Jeg tænker at dette helt praktisk kan ske ved at eleverne fx skal aflevere dokumentet med noter til mig efter endt læsning, og vi på klassen gennemgår forskellige bud på markerede tekststykker. Selvfølgelig vil jeg også her holde fast i at give eleverne et eller flere læsefokusser, så de ved hvad de skal lede efter. Jo bedre læsere eleverne bliver (som regel først i det sidste år af gymnasieforløbet), jo mindre fokus får de forærende.
  7. Og i dette år vil jeg også arbejde på at lave mindre forstyrrende tekstdokumenter til mine elever. Line Flintholm giver et par gode bud på hvordan du laver rene, lækre dokumenter til eleverne.
  8. Eleverne skal hurtigt blive fortrolige med diverse lydoptagere og skærmoptagere, og disse skal indgå regelmæssigt til at træne den mundtlige sprogfærdighed og til at træne præsentationer.
  9. Eleverne skal blive fortrolige med at samarbejde om fx noter på nettet, og de skal lære at bruge hinandens noter hensigtsmæssigt. Dette kan selvfølgelig trænes ved at bruge Google Docs, Padlet, Popplet og andre kollaborationsprogrammer, men samtidig skal jeg, i højere grad end jeg tidligere har gjort, arbejde med at eleverne forholder sig til hinandens noter og endda retter til.
EP