Satirenyheder

genuine fakeJeg kunne godt tænke mig at lave et forløb på et tidspunkt om satirenyheder. Det kunne indgå i et genre-forløb, et forløb om nyhedsmedier, et forløb om fakta- og fiktionskoder eller i landeskunde-forløb. Og det gælder egentlig både i dansk og engelsk. Hvordan det lige ville skulle struktureres, er jeg ikke kommet til endnu, men jeg har samlet et par links der måske kunne have interesse hvis der sidder en læser derude som også gerne vil i gang med satirenyheder, eller en læser der allerede er i gang, men måske har brug for nogle nye links. Forhåbentlig kan man så finde lidt inspiration i denne liste.

 

Engelsksprogede sites

The Onion: Nok det bedst kendte amerikanske nyhedssatiremagasin. Her kan man virkelig diskutere lay-out sammen med indhold, for sitet er gennemført og omfangsrigt. Her er flere underkategorier af artikler – præcis som i en rigtig netavis. Så man skal holde tungen lige i munden som non-native speaker og ikke-amerikaner for ikke at blive taget ved næsen. I de artikler der ikke er så åbenlyst satiriske for en ikke-amerikaner, kan det især være interessant at lade eleverne gå på jagt efter sproglige indikatorer for at artiklen blot er en hoax.

The Borowitz Report: Findes i The New Yorker hvor Andy Borowitz skriver satiriske nyhedsartikler. I skrivende stund er det især det amerikanske primærvalg der fylder, og overskrifter som ”Clinton campaign accuses Sanders of trying to win nomination”  og ”Trump says he will sue everyone in Wisconsin”  flyder i en lind strøm. Disse kan være rigtig gode at inddrage i den øvrige undervisning om valgkampagnen, så man kan få en snak om hvilke holdninger og hvilket billede af kandidaterne der ligger til grund for satireartiklerne.

News Thump: Den britiske pendant til The Onions spoof news er endnu et imponerende veludbygget site med satiriske nyheder. Her er det også muligt at søge direkte på UK nyheder, som gør det let(tere) at finde relevant indhold til et forløb om Storbritannien.

The Lapine: Dette er et canadisk satirenyhedssite, og det kan især være interessant at studere hvordan man reagerer på satiren når man måske netop ikke har det store kendskab til baggrunden. Selvfølgelig kan sitet være interessant at inddrage i et forløb om Canada, men måske giver det (som jeg nævnte med The Onion) også mening her at fokusere på sproglige virkemidler og på hvilke baggrundsinformationer satirenyheder spiller på.

Faking News: Og dette er et indisk satirenyhedssite. Igen, især interessant måske at se på sproglige virkemidler og hvilke baggrundsinformationer er nødvendige for at forstå satiren. Og ideelt at inddrage hvis man alligevel kører et forløb om Indien.

Antarctica Daily: Dette site er noget mindre professionelt, men ikke desto mindre interessant. Hovedmanden bag sitet er Arkadeep Mukhopadhyay, en ung ukendt journalist, og sitet beskæftiger sig især med naturvidenskabelige satirenyheder, så her er måske også en indgangsvinkel til et tværfagligt samarbejde med naturvidenskaberne.

 

Danske medier

Rokokoposten: Den absolutte klassiker inden for danske satirenyheder må være Rokokoposten. Her kan der virkelig også diskuteres både layout, artikelvalg, sprog og ikke mindst ’avisens’ historie. Artikler fra Rokokoposten udkommer i papirform i Jyllandsposten.

ATS (At tænke sig): ATS findes på Politikens bagside i papirformat, og ellers kan ATS’erne findes her. ATS er dog ikke kun satirenyhedsartikler, men også vitser i andre genrer.

Den Korte Radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Her kommer satirenyhederne i radioformat, og de kan høres her.

De Uaktuelle Nyheder: Mikael Bertelsens Uaktualle Nyheder har efterhånden nogle år på bagen, men de kan delvist genses her.

Rabarberbladet: Dette er ingenlunde et satiremagasin, men jeg kunne ikke lade være med at inddrage det her, fordi bladet ikke desto mindre er en interessant vinkel på nyhedsmedier. For her er tale om ultralokale nyheder, som derfor grænser til noget der kunne ligne satirenyheder. For eksempel er det ikke så let at se om en overskrift som ”Bodil kørte bil gennem busslusen” hører til i Rabarberbladet eller i Rokokoposten. Her kunne det især være interessant med sproglig analyse på hvorfor den ene avis er satire, og den anden ikke er. Man kan læse om avisen her eller her, og følge den på Facebook og Twitter.

 

Leder man efter teori om satirenyheder, er denne artikel fra Dansk Noter, skrevet af Lars Granild, et godt sted at starte, ligesom artiklen også byder på forslag til didaktisk vinkling.

Læringsteorier – et overblik

Selvom mange undervisere ikke ser sig tilbage efter endt pædagogikum og kun er lykkelige for at lukke bøgerne om læringsteorier fordi der ofte synes lidt for langt mellem teorierne og den praksis vi oplever i hverdagen i klasseværelset, så kan denne oversigt alligevel være interessant. For her kan man få et grundigt overblik over hvordan de forskellige teorier forbinder sig, og det kan være med til kortlægge hvor nye strømninger udspringer fra.

Learning Theory

Jeg fandt grafen hos TeflGeek, men den stammer altså oprindeligt fra HoTEL: Holistic Approach to Technology Enhanced Learning, som selv præsenterer en interaktiv version af kortet.

Et liv som ordblind

I dag har jeg været så heldig at få Jesper Sehested Jensen til at gæsteblogge et indlæg om ordblindhed. Han er en vigtig stemme i vores fag, og derfor er jeg simpelthen så glad for at Jesper tog sig tid til at skrive dette væsentlige indlæg. Så BRUG hans site, hans materialer og henvisningsforslag til at blive klogere på de elever der har brug for den ekstra hjælp. Take it away, Jesper:slut quotation

Jeg blev kaldt op til tavlen, for at stave ordet “Men” foran klassen. Det var ikke den store succes, da jeg ikke engang kunne første bogstav! Det er noget af det jeg kan huske fra min folkeskoletid. I dag har jeg fået en kandidat i finansiering og strategisk ledelse og studeret i både USA og Kina, selvom mit skriftlige engelsk ikke er så godt pga. min ordblindhed!

Da jeg skulle finde min plads på arbejdsmarkedet, så jeg en mulighed for at arbejde med at hjælpe ordblinde. Hjælpe dem til ikke at se de begrænsninger, andre nogle gange sætter, fordi de tænker, “som ordblind kan du ikke …”. Derfor startede jeg hjemmesiden Etlivsomordblind.dk, hvor jeg først skrev om min egen vej gennem livet som ordblind. I dag har hjemmesiden over 200 artikler om alt om ordblindhed. Alle de artikler bliver hver dag  besøgt af over 200 unikke brugere, hvilket også er grunden til at Etlivsomordblind.dk har modtaget støtte af Oak Foundation Denmark på 245.000 kr.

Et liv som ordblind kan du finde viden om ordblindhed, ordblindetestit rygsæk og meget andet samt en masse historier fra ordblinde om, hvordan de har lykkedes i livet på trods af deres udfordringer. På siden er der indhold både for ordblinde, forældrelærere og andre med kontakt til ordblinde.

Et vigtigt element på siden er den positive tilgang. Mange ordblinde har på et eller andet tidspunkt i deres liv troet, at de var dumme, pga deres udfordringer. Det er en af de faktorer, der kan blive en negativ spiral og ødelægge drømme. Kan vi ændre omverdenen til ikke at se ordblinde som det, men se os for de positive ting, tror jeg, vi kan rykke os langt.

En anden vigtig ting fra mine erfaringer, er det at være åben omkring ens udfordringer. Det er også, hvorfor jeg har skrevet om min historie i første omgang. Ved at være åben om ens udfordringer bliver det også lettere at snakke om dem og finde løsninger i fællesskab. Når jeg er ude og holde foredrag, oplever jeg tit, at de ordblinde er meget mere åbne bagefter og gerne vil fortælle deres historie. De har hørt og set, at de ikke er de eneste, der har oplevet de udfordringer, samt at ens drømme er mulige.

Tag et kig forbi Etlivsomordblind.dk og gå på opdagelse i livet som ordblind. Kender du nogen, du synes også skulle tag et lille kig, så del gerne hjemmesiden med dem.

Til sidst tak til Eva, for at lade mig dele min viden og Etlivsomordblind.dk

– Jesper Sehested Jensen

Etlivsomordblind.dk og Ordblindehjælpemidler.dk

PS: Man er altid velkommen til at dele / linke til Etlivsomordblind.dk for at udbrede kendskabet til ordblindhed!

start quotation

Epic Rap Battles of History

Epic Rap BattleDe her Epic Rap Battles er nu sjove. Men selvom jeg ikke ligefrem synes jeg kan bruge selve videoerne i min undervisning, så kan jeg sagtens bruge ideen. Eller faktisk var det min kollega, Marianne, der gav mig ideen, så tak for den.

Som opsamling på dansk-historie-oversigtsforløbet fik eleverne til opgave at battle i et Epic Rap Battle mod hinanden. Jeg viste dem et eksempel fra sitet (det er jo sjovt og varer kun et par minutter), og så trak de hver en seddel med en periode, og hvem de skulle ’battle’ imod. Du kan downloade mit meget snørklede seddelsystem her .

Eleverne blev sat sammen med de elever der havde trukket samme seddel som dem. Nu fik de så en halv time til at forberede en 1-minuts rap. I modsætning til sitets videoer skulle eleverne ikke skiftes til at rappe, men først var det den ene periode, der fremsagde sin rap, og så fik den anden periode lov. Det blev til 5 battles (10 raps) i alt.

Nu var det selvfølgelig også en musikklasse, men de var vilde med det. Og skarpe! Eleverne fik de centrale pointer fra timerne om perioderne med – både om deres egen og deres modstanders, og rappene (mit bedste bud på en pluralisform) var derudover fulde af sjove sproglige finesser. Det gjorde det heller ikke mindre sjovt at stort set alle grupper brugte human beat box som akkompagnement.

Fokus på lærerforedrag

camusVi er i gang med dansk-historie oversigtsforløb i min 1.g danskklasse. Det er et forløb der som regel kræver en del lærerforedrag, som kan være en vis udfordring for 1.g’erne. Så her kommer tre ting jeg har prøvet af i dette forløb, som jeg selv mener har fungeret fint.

  1. For at eleverne ikke skal forsvinde ind i deres skærme, beder jeg dem lukke computerne under foredraget. De skal ikke finde papir og blyant frem. De skal bare lytte, og efterfølgende beder jeg dem så genfortælle foredraget til hinanden i par. Her må de så åbne computerne og skrive noter. Ideen er også at de ser at to hjerner husker bedre end bare 1+1, men at de sammen faktisk kan ’trigge’ hukommelse hos hinanden, så de får endnu mere frem end bare summen af deres to umiddelbare hukommelser.
  2. Mellemkrigstidsbanko: Et billigt trick jeg benyttede mig af, var banko under det ene lærerforedrag. Eleverne havde hjemmefra læst om mellemkrigstiden i deres litteraturhistorie og hver skrevet tre stikord ned der samlede op på det læste. Disse tre stikord skulle de starte timen med at gå rundt og dele med hinanden, og på deres notatseddel skulle de skrive alle de nye stikord ned de hørte fra deres kammerater. Tilbage på deres pladser skulle de nu udvælge de fem mest centrale stikord, som blev skrevet på en separat lille seddel. Og så holdt jeg mit foredrag, og man måtte nu sætte flueben ved et ord hvis jeg nævnede det i mit foredrag. Når alle ens ord var nævnt, måtte man selvfølgelig råbe banko og få tjekket sine ord. Jeg havde endda små præmier i form af Twist-chokolader med.
  3. Og inspireret af de temmelig mange kurser og seminarer jeg på det seneste har deltaget i om synlig læring, har jeg udformet et evalueringsark (eller måske nærmere et refleksionsark), som eleverne løbende har udfyldt. Arket består af fire kolonner: én til perioden, en kolonne med ’tre stikord der kendetegner perioden’, en kolonne med ’sådan hænger disse tre stikord sammen’ og en kolonne med ’sådan reagerer denne periode på den foregående periode’. Rækkerne er udfyldt med de gennemgåede perioder. Du kan finde arket her eller under materialer. Ved hver timestart udfylder eleverne nu rækken med den periode der blev gennemgået i foregående time. De skal altså tænke tilbage på hvad de lærte sidste gang. De afleverer til mig, som hurtigt skimmer deres besvarelser og evt. kommenterer ganske lidt hvis noget er helt skævt. I starten af følgende time udleveres deres ark igen, og de udfylder rækken for den næste periode og retter eventuelt deres noter til den foregående periode til. På den måde kan jeg løbende holde mig ajour med hvad der skal uddybes eller gentages, og hvem der har svært ved at følge med.

Skriv dagens avis

ekstrabladet

www.skole.ekstrabladet.dk

Vidste du at man på www.skole.ekstrabladet.dk kan lade eleverne lave deres egen avis? Og få den trykt i 250 eksemplarer hvis der er rimelig kvalitet i det? Når jeg i foråret med min 1.g dansk-klasse skal arbejde med avisens genrer, skal det kombineres med artikelskrivning her. Og – ligesom jeg gjorde med engelsk sidste år – kunne jeg meget vel finde på at alliere mig med fysiklæreren og lave en fysikavis.

Og hvis ikke han vil være med, skriver vi bare om andre relevante emner.

Tak til Tina Bové Risgaard for at gøre mig opmærksom på www.skole.ekstrabladet.dk

Og det var det første indlæg på det nye www.111variation.dk, som nu ejer sit helt eget domæne. Der bygges stadig lidt om, så undskyld rodet, og de næste par måneder vil gå med at blive fortrolig med WordPress. Jeg håber selvfølgelig at gamle læsere vil følge med over på det nye websted, selvomjeg overhovedet ikke kan få email-subscription til at virke.