Category Archives: evaluering

Det kreative træ

Øvelsen her har jeg fundet på sitet creative games, et site som har nogle forskellige forslag til kreative lege og øvelser med ord. Egentlig tager alle øvelserne på sitet udgangspunkt i tilfældige ord, men lige præcis denne øvelse, synes jeg, giver mening at bruge i repetition af eller opsamling på en forløb eller i tekstlæsning. Eleverne sidder i grupper á fire, og hver gruppe får tildelt et træ. Fra træets stamme og fra hver eneste gren udspringer to nye grene. Læreren har i forvejen skrevet det overordnede tema/et ord på stammen.

Gruppen skriver nu  skrive to ord, der relaterer sig til temaet/ordet, i de to felter på de to grene, der går ud fra stammen. Og så sender gruppen sit træ videre til næste gruppe. Den næste gruppe skal nu skrive to ord, der relaterer sig til ét af ordene som den tidligere gruppe har skrevet, mens tredje gruppe skriver to ord på ud fra en af de andre grene og så videre. Eleverne skal altså hele tiden komme på to ord/begreber som knytter sig til et ord på en gren.

Når træet er udfyldt, skal gruppen – ud fra alle træets ord – prøve at tale om, hvordan disse ord peger ind i temaet.

Jeg forestiller mig altså at øvelsen kan være med til at udvide eller konsolidere det faglige ordforråd, der har med temaet eller med en tekstlæsning at gøre.

Man kan se to eksempler her – på både en tema-træ og et tekstlæsnings-træ., og læg mærke til at tema-træet både indeholder tekster læst i forløbet og begreber, der er centrale for temaet. Et rent træ til egen brug kan hentes i både PDF og Word under materialer. Stort tak skal lyde til min tidligere kollega, Sabine Nielsen, for at have tegnet træet.

 

Peergrade: den analoge

Jeg er en af de (få) lærere, der aldrig er kommet i gang med at bruge peergrade. Til gengæld er jeg kommet bedre i gang med hvad jeg tror er den analoge version af programmet, takket være min gode kollega, Kristine.

Jeg læser hurtigt elevernes afleveringer igennem og giver dem en karakter. Måske skriver jeg et par noter til mig selv med begrundelse for karakteren (men det er ikke sikkert). Derudover laver jeg et retteskema, som passer til opgaven.

Eleverne får for som lektie at medbringe deres stil MED karakteren på, i anonymiseret form. De skal altså skrive et kodenavn øverst på stilen som kun de kender. Jeg samler opgaverne sammen og distribuerer dem igen ganske tilfældigt. Det er nu elevernes opgave – ud fra retteskemaet – at kommentere den opgave de har fået i hænderne med gode konstruktive kommentarer og betragtninger og derigennem også prøve at forstå hvorfor opgaven har fået den pågældende karakter.

Når opgaverne er rettet, lægges de rundt om på bordene, og eleverne må nu gå diskret rundt i lokalet og finde deres egen opgave og den tilhørende feed-back.

Hvis en elev synes han/hun mangler relevant feedback, må de komme til mig (men det er ikke noget jeg reklamerer med). Og jeg gør også et nummer ud af at forklare at øvelsen giver dem en bedre forståelse for hvad der kræves på de forskellige faglige niveauer, hvordan der bedømmes, og for hvordan en opgave kan løses på flere måder. Min oplevelse er at eleverne øger deres forståelse for hvordan forskellige delelementer kan og skal se ud, hvad det gør ved produktet at indledningen fx mangler, eller at argumentationen ikke er underbygget, og det er med til at skærpe blikket for deres egen skriveproces og deres egne produkter.

Jeg har, ligesom alle andre, elever der kan have svært ved at skrive og får dårlige karakterer, eller elever der er forfængelige omkring deres egne produkter, men jeg har aldrig oplevet elever klage over denne øvelse. De har altid velvilligt givet deres anonymiserede opgaver til kammeraterne.

Og det er naturligvis ikke en rettepraksis jeg benytter hver eneste gang, men en gang imellem er det en fin rette-variation som er effektiv hvis tiden er knap.

Godt nytår – det værste og det bedste fra 2019

Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.

Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.

Så det bedste ved 2019 kommer her:

  • Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
  • Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
  • At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.

Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!

Kolonneskrivning: Hvad ved jeg, og hvad ved jeg ikke?

I tekstarbejdet er jeg hyppigere og hyppigere begyndt at vende mig mod en lille øvelse, som jeg kalder kolonneskrivning. Jeg har helt sikkert ikke selv fundet på denne øvelse, men kan desværre ikke huske hvor jeg har set den, så hvis nogen ønsker at tage æren for øvelsen, må de endelig skrive til mig, så jeg kan kreditere rette vedkommende.

Eleverne har hjemmefra læst en tekst, og på klassen får de nu fire minutter til at skrive alt det ned som de ved om teksten. Herefter får de fire minutter til at skrive alt det ned de tror de ved om teksten, og endelig får de fire minutter til at skrive alt det ned de ikke ved (men gerne vil vide) om teksten. På klassen tager vi nu en runde, hvor alle elever fortæller noget de har skrevet ned de sidste 12 minutter, og dette skrives op på tavlen. Det viser sig altid så smukt at den første kolonne er den redegørende, den midterste den mere analyserende, og den tredje kolonne indeholder fortolkningsspørgsmål, og disse spørgsmål danner udgangspunkt for klassens videre diskussion. Jeg er vild med hvor systematisk øvelsen har vist sig at være i forhold til at skrive sig ind i en tekst, og jeg har givet mine elever det råd at de selv kan bruge øvelsen når de sidder til skriftlig eksamen engang med en litterær tekst de måske ikke helt kan få hul på.

Og så faldt jeg også over den lille øvelse I notice, I wonderEdutopia.org (som i øvrigt har en hel masse inspiration at byde på hvis man interesserer sig for formativ evaluering). I notice, I wonder har samme princip som kolonneskrivning, nemlig at eleverne først skal fastslå konkrete ting de bemærker, og derefter reflektere over hvilke spørgsmål der rejser sig om emnet. Øvelsen kan være hurtigere at lave end kolonneskrivning og måske bruges i flere forskellige sammenhænge.

En lille video der demonstrerer hvordan øvelsen kan bruges, kan ses her.

Julekalender 2018: mundtlig gruppe-feedback – 19. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Ind imellem har jeg valgt at bruge et modul på at give eleverne deres opgaver tilbage med en mundtlig evaluering i stedet for en skriftlig. Da mine klasser som regel er for store til at jeg kan hive dem ud enkeltvis, plejer jeg at samle dem i mindre grupper af elever der har cirka de samme udfordringer. Her fortæller jeg så eleverne hvilke forcer og problemer jeg ser i deres opgaver, og hvordan de konkret kan arbejde videre med det. Jeg har skrevet rimelig gode noter hjemmefra, så jeg kan huske de enkelte elevers opgaver, og disse noter videregiver jeg så mundtligt i grupperne. Eleverne skal selv – individuelt – skrive noter til min feedback (dette gør de i umiddelbar forlængelse af mit møde med dem), og disse noter lægges et sted hvor både de og jeg har adgang, så jeg kan se om de har fanget det centrale i min feedback (og så jeg kan se hvordan de har opfattet min feedback). Det er min erfaring at eleverne opfatter mere af feedbacken når den gives mens jeg ser dem i øjnene, og de føler sig set af læreren. Samtidig er fordelen ved at de kommer ud i grupper at de kan bruge hinanden i den efterfølgende refleksionsskrivning hvor de kan få hinanden til at forklare noget af den feedback de måske var usikre på. Ligeledes kan hele gruppen – hvis ingen har forstået nogle af mine pointer – sammen tage fat i mig igen. Ulempen er at der går lang tid på klassen med denne feedback-struktur, men klassen sættes selvfølgelig til at arbejde selvstændigt med noget relevant imens jeg hiver grupperne ud en efter en for at tale med dem.

Det var årets sidste kalenderlåge. Jeg tager på juleferie i morgen og ønsker alle der læser med her på bloggen en rigtig fredfyldt jul og et godt nytår.

Julekalender 2018: sammenlignende afkrydsningsskemaer – 18. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg indrømmer at retteskemaer ikke er en rettestrategi jeg har fået til at fungerer optimalt, men den løsning der fungerer bedst for mig, er når eleverne udfylder en selvevaluering SAMMEN med deres aflevering hvor de skal tage stilling til i hvor høj grad de lever op til opgavens mål. Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an” og ”jeg bruger forbinderord mellem mine afsnit for at vise hvordan min tekst hænger sammen”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne (inden for tre felter: 10-12, 4-7, 02), og så er det kun de punkter hvor jeg er uenig i selvevalueringen, jeg kommenterer.

Julekalender 2018: prøverumsporteføljen og præsentationsporteføljen – 17. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

På mit gymnasium har vi de sidste par år fået OneNote og Klassenotesbogen, som jeg oprigtigt synes er et af de bedste værktøjer til at arbejde med progression og formativ feedback. Men til at starte med anså jeg hele elevens personlige mappe i dette værktøj for at være en portefølje jeg kunne smugkigge i for også at evaluere elevens niveau. Efterhånden har jeg dog nået den konklusion at dette måske ikke er helt fair. Nogle gange skriver elever hurtigere for at nå en bestemt opgave på timen, og så sætter de måske analysen højere end den grammatiske korrekthed. Andre gange omvendt. Uden at de ved at jeg kigger med, vel at mærke. Derfor har jeg – inspireret af min gode kollega Anne Bang-Larsen – nu taget konsekvensen og oprettet en decideret præsentationsportefølje inde i Klassenotesbogen. Her skal eleverne ca. 2 gange om året udvælge små noter, afsnit fra stile osv. som de mener jeg skal se. Ikke for at rette disse igennem, men for at kunne evaluere deres niveau. Ideen er ikke bare at det giver eleverne et mere reelt indblik i hvad jeg bruger Klassenotesbogen til, men det har også den didaktiske vinkel at eleverne tvinges til at forholde sig til deres egne produkter: Hvilke er gode og hvorfor? Det er en vigtig refleksion at kunne foretage sig.

Julekalender 2018: den perfekte besvarelse – 14. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Denne ide har jeg fået af min mand, som selv er matematik- og fysiklærer. Og ideen lader sig nok bedst overføre til opgaver der har en ret entydig måde at blive løst på, fx grammatiske opgaver eller oversættelser. Ideen går ud på at eleverne afleverer en mindre opgave (fx en oversættelse, et resume, en grammatikopgave eller lignende), og i første omgang skimmer jeg udelukkende disse besvarelser lynhurtigt for at inddele dem i homogene grupper á tre. På klassen skal eleverne i disse grupper nu diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. De skal altså se på alle de steder de har skrevet noget forskelligt og finde ud af, hvem mon har det bedste løsningsforslag til fx netop den sætningskonstruktion. Når de har lavet den perfekte besvarelse, afleverer gruppen sit resultat, og disse besvarelser retter jeg nu grundigt. Fordelen er at eleverne faktisk får reflekteret betydeligt over den gode besvarelse og revideringen af deres eget produkt. Og jeg som lærer får for det første tre gange så få opgaver at rette, og disse rettelser er oftest hurtigere at lave fordi eleverne har arbejdet så grundigt med produktet.

Julekalender 2018: meta-refleksioner i stilen – 13.december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg fik denne ide efter af have læst et interview med blandt andre Nanna Flindt Kreiner fra Rysensteen Gymnasium i Gymnasieskolen for snart længe siden. Ideen går ud på at en del af elevens opgave er at skulle markere forskellige meta-refleksioner i teksten, fx de fire elementer i en tragtindledning, elementerne i et afsnit med PEE(L)-modellen, eksempler på adjektiver og adverbier i teksten, eksempler på kommatering hvor kommaet er sat mellem ledsætning og hovedsætning, eller hvad det nu er man gerne vil se om eleverne har tjek på. Man kan se et eksempel på en sådan opgaveformulering, som jeg selv har givet mine elever her. I mine rettelser er det så disse meta-markeringer jeg forholder mig til.

Julekalender 2018: farvemarkering i stile – 12. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

En effektiv måde at rette på kan være ved at farvemarkere hele stilen i stedet for at give kommentarer. Jeg har praktiseret det således at jeg markerer hele stilen med rød, gul og grøn. De gode dele er grønne, dele der indeholder gode elementer, men kunne være skarpere, er gule, og endelig er de dele der klart skal forbedres, røde. Jeg plejer at skrive en afsluttende kommentar også. Når eleverne møder ind til timen, får de stilen med farvemarkeringerne tilbage, og her kan de passende lave peer-feedback på hinandens opgaver. De kan enten sættes sammen to og to og læse et eller flere af hinandens gule afsnit igennem og påpege de gode elementer og de elementer de mener bør forbedres i afsnittet, for deres klassekammerat. Eller jeg kan have printet gule elementer fra hele klassen ud, som lægges rundt omkring i klassen. Herefter går hele klassen rundt og læser disse gule afsnit igennem og skriver kommentarer til både de gode og mindre gode dele i afsnittet inden forfatteren bag afsnittet får teksten med kommentarerne tilbage og nu er klar til at skrive det om med forbedringer.

I de røde afsnit kan eleverne selv kommentere hvad der er galt, men behøver ikke nødvendigvis omskrive.