Category Archives: evaluering

The Babble About the Apple

En uge inde i skolestart er det endelig ved at være tid til at få lidt liv på bloggen igen. På mit gymnasium starter vi den første mødedag med et pædagogisk oplæg af en art om årets pædagogiske indsatsområde, og i år er temaet formativ evaluering. Det er et meget bredt defineret tema! Forskellige kolleger præsenterede for resten af lærerkollegiet hvordan de havde arbejdet med formativ evaluering i deres klasser.

Ideen med øvelsen The Babble About the Apple handler om at bevidstgøre eleverne om hvordan man skriver akademisk og om overgangen fra grundskolen til gymnasiet og de nye skriftlige krav der stilles her – i faget engelsk. Jeg har fået lov til lægge hele beskrivelsen af ideen her på bloggen af min gode kollega og kvinden bag ideen, Stinna S. Pedersen, så stor tak for det!

”THE BABBLE ABOUT THE APPLE”

At skrive er en proces. Denne øvelse er tænkt som en bevidstgørelse om, at der er forskel på de holdningstekster, de ofte producerer i folkeskolen og de akademiske essays vi gerne vil have dem til at skrive i engelsk i gymnasiet.

Læreren viser et billede af et æble:

RUNDE 1: Eleverne skal nu i 6-10 minutter skrive om dette æble (de må skrive det, de allerhelst vil – om æblet, om de kan lide æbler, en historie om et æble, hvornår de smagte et æble første gang, hvordan æblet ser ud etc.)

RUNDE 2: Nu skal de igen skrive 6-10 minutter om samme billede – de må gerne copy/paste teksten fra runde 1 og så bare omskrive den. Der er nu benspænd: Der må ikke bruges ordet ’I’ (jeg), eller sætninger som ’in my opinion’, ’I think’ osv. Desuden må der ikke være nogen ord, der er hentet fra talesprog, og der skal indgå mindst 10 forskellige adjektiver i teksten.

RUNDE 3: Igen, teksten fra runde 2 må gerne copy/pastes og herefter rettes til. Nu skal de gennemgå deres tekst og sørge for, at der indgår MINDST 5 linkers, og desuden skal alles tekst indledes med sætningen:

”Since the story about Adam and Eve, the apple has had many stories attached to it…”

Og slutte med sætningen:

“So, in conclusion you might say that whether you like green, red or golden apples, biblical sinful apples, apple pies or just visiting ‘the big apple’, one thing is for sure: In literature, an apple is never just an apple.“

Herefter skal tekststykket så tilpasses, så det kan passe sammen med netop disse sætning.

REFLEKSIONEN:

”Runde 4” bliver refleksionen. Dvs. de skal skrive ned, hvordan teksten har ændret sig fra runde 1 til 3. De skal notere, hvad de synes er nemmest og sværest. De skal skrive ned, hvad de tror, de får sværest ved at udføre, når de selv sidder og skal formulere sig akademisk.

Afslutningsvis afleverer de så alt, hvad de har skrevet i de nu 4 runder – evt. i Klassenotesbogen i OneNote. Læreren skimmer igennem og noterer sig, hvad eleverne mener, de får svært ved, og hvordan de skriver, når de skriver ”frit” (runde 1).

Fremover bliver dette så noget, de kan vende tilbage til, når skriveprocessen volder problemer: Hvordan kommer man fra 1 til 3? Hvad var det nu forskellen var? Hvad var det nu, jeg synes er svært – husker jeg at arbejde med netop det? Er det hele tiden det samme, der volder problemer?

På den måde kan feedbacken fokuseres mere, fremfor at den prøver at indfange og dække alle fejl og mangler.

Årets sidste timer i mine klasser

Traditionen tro kommer her et indlæg med et par forslag til hvad man kan lave med sine klasser i den sidste time inden ferien. Her er hvad jeg skal lave i den sidste time med (nogle af) mine klasser i år:

Min 3.g danskklasse, som jeg jo siger helt farvel til, skal lave følgende:

  • Skrive et brev til min kommende 1.g danskklasse om hvad denne klasse kan forvente sig af danskfaget og af mig som lærer.
  • Høre en tale fra deres lærer hvori jeg nævner dem alle og det indtryk de efterlader mig med.
  • Stille læreren alle de spørgsmål de ikke har turdet stille de sidste tre år (om både faglige og personlige ting og livet generelt).
  • Spille ”find én du vil takke for….”
  • Måske også spille det ret svære repetitionsspil hvis der er tid.

Min 1.g engelskklasse skal:

 

Min 2.g danskklasse (som jeg kun har haft til låns) skal:

  • Diskutere alment dannende spørgsmål, som Rikke Tranberg Madsen uploadede i gruppen ”Ideudvikling for danskundervisere” på Facebook. Jeg har sat spørgsmålene ind i et M&M-spil, så hvert spørgsmål får en farve der passer til en M&M. Eleverne sidder i grupper på 3, trækker en M&M og svarer på det spørgsmål der svarer til farven. Man skal tale om spørgsmålet i 1 minut. Når man har svaret, må man spise sin chokoladeknap. Når alle i gruppen har trukket to M&Ms og svaret, skifter spørgsmålene. Vi spiller 3 runder i alt, så hver elev svarer altså på 6 spørgsmål.
  • Spille læreren mod eleverne: Eleverne laver 10 faglige spørgsmål til mig (og de må bruge alt hvad de har til rådighed for at finde spørgsmål og svar – også Google og Wikipedia). Jeg finder på 10 spørgsmål til dem om faglige ting vi har talt om på klassen. Så ser vi hvem der vinder.
  • Eleverne skrive et brev til sig selv – og deres gamle lærer, som de får tilbage efter ferien – om hvad de har lært, mens jeg har haft dem. Så kan både de og deres gamle lærer starte med at læse dette brev næste skoleår, og de kan se hvad de skal og kan bygge videre på. Øvelsen havde nu også fungeret, vil jeg mene, selvom det var mig der skulle fortsætte med dem, for vi ville så kunne bruge oplæsningen af brevene næste skoleår til at repetere stoffet fra året før ganske kort.

Man kan læse gamle indlæg om årets sidste timer her, her og her.

Mundtlighedsforløb

I min 1.g-klasse er jeg ikke kommet så godt fra start. Jeg brugte en masse energi i grundforløbet på at lære min klasse at kende og få dem til at være trygge ved at tale foran hinanden. På hele årgangen brugte vi kapitlet ’Open Up’ fra vores bog Open Wide til netop at sætte fokus på mundtlighed i engelskundervisningen. Men da eleverne kom i helt nye studieretningsklasser, gik jeg ud fra at de nu havde styr på det der med at tale engelsk foran klassekammerater, og jeg glemte faktisk at tage højde for at det nu var en helt ny konstellation af elever – en helt ny klasse. Så da jeg havde meget svært ved at få eleverne i tale på klassen, besluttede jeg mig for at arbejde målrettet med at sætte fokus på elevernes mundtlige sprogfærdighed. Derfor arbejdede vi efter jul med et forløb der skulle sætte fokus på netop dette – en ide jeg længe har haft – og forløbet skulle desuden organiseres med formativ evaluering, så den enkelte elev kunne få direkte feedback på sine sproglige udfordringer og anvisninger til hvordan der kan arbejdes med disse.

Forløbet var i mit tilfælde bygget op over et American Values-forløb, som min gode kollega Charlotte Svensson forberedte sidste skoleår i forbindelse med det amerikanske valg, men mundtlighedsøvelserne burde kunne kopieres til de fleste andre forløb.

Klassen, som består af 32 elever, blev inddelt i mundtlighedsgrupper, som de skulle arbejde rimelig fast i igennem forløbet. Inddelingen foregik på baggrund af en lille mundtlig aflevering eleverne have afleveret kort inden jul. Hver gruppe bestod af 3-4 elever, og de blev inddelt inden for emnerne:

  • Ordforråd
  • Udtale – betoning
  • Udtale – lyde
  • Fluency
  • Grammatisk korrekthed

Hele forløbet (inklusiv opgaver) kan ses og hentes her , hvor modulerne er beskrevet ( se efter FORLØBSPLAN), og de tilhørende opgaver også indgår. De tekster jeg har anvendt fra andre bøger, må man naturligvis selv fremskaffe, hvis man er interesseret. De er angivet i materialet. Stor tak til Charlotte Svensson, som både har udviklet flere af øvelserne og grundstrukturen af forløbet.

Tanken er endelig at forløbet følges op af et skriftlighedsforløb efter flere af de samme principper.

3 ideer til formativ evaluering

Formativ evaluering er blevet årets udtryk. Med den nye reform er formativ evaluering blevet fremhævet i flere læreplaner, og det betyder naturligt nok at mange skoler har fokuseret deres udviklingsprojekter lige her. Men formativ evaluering er jo ikke et nyt koncept. Vi har arbejdet målrettet med rigtig mange variationer af netop formativ evaluering over de sidste år når vi har arbejdet med omlagt skriftligt arbejde, forskellige rettestrategier der i højere grad har involveret eleverne, afskygninger af synlig læring, refleksionsøvelser og så videre. Derfor er det i mine øjne vigtigt at skolens pædagogiske ledelse holder sig for øje, når der søsættes (nye) projekter med formativ evaluering, at skolen sikkert i høj grad allerede har arbejdet med flere aspekter af formativ evaluering, og at der altså arbejdes videre med denne udvikling og ikke startes forfra.

Men når det nu er noget mange af os skal arbejde (videre) med, vil jeg i dette blogindlæg præsentere 3 ideer (nye og gamle) til formativ evaluering. Præmissen for ideerne er at de skal kunne fungere i klasser på 32 elever, for det mener jeg ofte er den største udfordring: Hvordan kommer man rundt til alle elever i disse store klasser og får set dem alle sammen i øjnene og givet dem relevant feedback?

  1. Vis mig at du kan…. Ideen har jeg taget fra min kollega Sidsel, som bruger den i sin matematikundervisning. Her arbejder eleverne med forskellige opgaver, og hver gang de har løst en opgave, skal de vise hende at de behersker opgavens bestemte faglige mål. I forhold til engelskundervisningen vil jeg bruge dette i tilbagelevering af stile hvor eleverne skal komme op til katederet og vise mig at de behersker den grammatik/det sprog jeg måske ellers har noteret at der var problemer med i deres opgave. Det kunne fx være genitiv-apostroffer, adjektiv/adverbium-problemer, ordstillingsproblemer, problemer med henførende stedord og så videre. Øvelsen kan selvfølgelig i ligeså høj grad anvendes på det indholdsmæssige i opgaven, og eleven skal så komme op og vise mig at han ved hvordan man laver en tragtindledning – og vise det ud fra sin egen tekst. Eller vise mig hvordan man udlægger citater, og hvordan dette kommer til udtryk i elevens egen tekst. Jeg planlægger også at bruge strukturen i moduler hvor vi sætter i gang med et skriftligt produkt. Her skal eleverne arbejde med det fokus de har fået af mig i den sidste aflevering, og så komme op og vise mig at de har tænkt over dette fokus i et lille uddrag af deres tekst inden de går tilbage og fortsætter det skriftlige arbejde. Mundtligt kan øvelsen da også bruges idet eleverne kan sidde i mindre grupper og hjælpe hinanden i diskussionen af arbejdsspørgsmål til en tekst, og når en gruppe så mener at have svaret på et spørgsmål, sendes en stafet op til læreren. Læreren giver feedback på spørgsmålet. Ved næste spørgsmål sendes en ny stafet op.
  2. I forbindelse med terminsprøvestile for et par år siden, lavede jeg en undervisningstime hvor eleverne blev tildelt forskellige opgaver til at arbejde med rettelser og refleksioner over deres terminsprøvestile alt efter niveauet af disse stile. Desuden fik hver gruppe af elever 10-minutters samtale med mig, hvor vi gennemgik nogle af deres udfordringer med stilen og deres fokuspunkter fremover. Opgaverne, som eleverne fik udleveret, kan findes her. Bogstaverne øverst repræsenterer elevnavne.
  3. Lav porteføljer hvor alle elevernes små produkter (både mundtlige optagelser, kreative skriveøvelser, besvarelser af arbejdsspørgsmål osv.) lægges op. En gang i kvartalet eller en gang pr. semester ses produkterne igennem (men rettes ikke!). Eleven ser også selv sin portefølje igennem og udvælger på baggrund af sine produkter et skriftligt og et mundtligt fokuspunkt som vedkommende gerne vil arbejde målrettet med, og foreslår disse fokuspunkter for læreren. Dette kunne fx mundtligt handle om at bruge et mere nuanceret ordforråd med synonymer til good/bad/positive/negative, arbejde med udtale eller arbejde med at tilegne sig flere fagbegreber, mens det skriftligt kunne handle om at blive bedre til at skrive indledninger, bedre til at anvende citater, bedre til at læse korrektur og så videre. På baggrund af elevernes tilkendegivelser sammensætter læreren klynger med ca. de samme fokuspunkter. Klyngerne kan bestå af 5-10 elever, som så kan tages ud til en vejledning hvor det diskuteres hvordan eleverne mest hensigtsmæssigt arbejder med disse områder. Hver vejledning kan tage ca. 15 minutter, og resten af klassen arbejder selv imens. Pointen med klyngerne er – udover det tidsbesparende element i at have flere elever til vejledning ad gangen – at eleverne kan hjælpe hinanden ved at bidrage med deres egne gode ideer til hvordan de forestiller sig at kunne arbejde målrettet med fokuspunkterne. Hver elev ville i denne model være i to klynger (en mundtlig og en skriftlig), og vejledningerne ville nok skulle foregå over et par moduler, hvor resten af klassen arbejder selv. På min skole er vi så heldige at have OneNote Klassenotesbogen, som gør portefølje i praksis til en leg.

Julekalender 2017 – 19. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Eleverne skriver deres faglige nytårsforsætter ned. Hvad er deres mål for faget? Hvad har de tænkt sig at gøre for at opnår disse mål? Hvordan vil de arbejde med deres faglige styrker og svagheder? Nytårsforsætterne afleveres til læreren, som på den måde kan danne sig et overblik over elevernes fokusområder.

Grammatik: need to know – nice to know

Jeg har aldrig været ret god til at differentiere min grammatikundervisning, forstået på den måde at selvom jeg kan gennemgå grammatik i forskellig hastighed for forskellige elever, har jeg alligevel haft en tendens til at forvente at alle skulle kunne beherske samme perfekte svar. I stedet for at stille forskellige barrer op for forskellige elever har mit udgangspunkt altid været at de skulle lære det samme. Og selvfølgelig skal også de grammatisk svageste elever have gennemgået undtagelser og spidsfindige grammatiske forklaringer, men nogle gange forvirrer disse altså mere end de gavner, og så er det min klare oplevelse at nogle elever simpelthen står helt af grammatikundervisningen.

Inspireret af et grammatikkursus jeg var på forleden om ’less is more’  i grammatikundervisningen, fik jeg lyst til at prøve at lave en oversigt over de mest grundlæggende grammatiske regler, og hvad elever skal vide om disse som et absolut minimum, og hvad der skal til for at kunne skrive den rigtig gode grammatiske forklaring på en fejlsætning.

Det blev til et 4×2 sider inden for verbalsystemet, substantiverne, adjektiv/adverbier, ordstilling og pronominer. Oversigten kan hentes under materialer.

Når jeg starter med min nye studieretningsklasse med engelsk på B-niveau, vil jeg gennemgå regler i chuncks, som jeg plejer, og når vi er igennem fx verbalsystemet, vil jeg så teste eleverne med noget der ligner fejlsætninger fra delprøve 1, og eleverne må så bruge skemaet som hjælpemiddel. De får skemaerne printet ud (printet på begge sider og et ark til hvert område), og når vi har været hele baduljen igennem og skal begynde at træne rigtige eksamensopgaver, må de i første omgang gerne støtte sig til arkene. Senere kan de også rette selv med arkene, som måske også kan hjælpe dem til at forstå deres eget grammatiske niveau.

Derudover har jeg skrevet (næsten) samtlige fejlsætninger fra de sidste 5 års eksamensopgaver over (og tilføjet nogle af mine egne) og lavet need to know-, ought to know– og nice to know-besvarelser til hver fejlsætning. Jeg har printet på begge sider af papiret, lamineret og klippet ud, og jeg nu har mine hundredenoget fejlsætninger med forklaringer i en plasticlomme. De ser sådan her ud (i denne prototype blev der lige klippet lidt at de første bogstaver i venstre side. Det skulle være rettet):

 

 

 

 

 

I hver time skal eleverne i par trække tre fejlsætninger, som de forklarer for hinanden, og ved at vende sedlen om kan de tjekke deres svar (og hvilket niveau besvarelsen er på).

Der vil givet vis være forklaringer mange læsere kunne gøre mere præcise og mere korrekte end mig, og man er meget velkommen til bare at downloade og lave om som man vil.

Mange af sætningerne drejer sig om grundlæggende kongruensfejl og fejl i adjektiv/adverbium, men da sætningerne i 90% af tilfældene kommer direkte fra STX-eksamen på B-niveau de sidste 5 år, siger det altså også noget om hvor hyppigt lige præcis disse fejltyper optræder (og jeg har endda smidt flere fejlsætninger med kongruens og adjektiv/adverbium væk og erstattet dem med andre).

Min grammatiske oversigt og fejlsætninger med forklaringer kan findes under materialer. Man skal være opmærksom på at fejlsætninger og forklaringer er designet i 14 sæt, hvert bestående af to sider, der passer sammen, så man skal printe på begge sider for at få fejlsætning på den ene side og svar på den anden. Det kan være de skal hentes ned som Word-dokument for at proportionerne passer. Print- og klippearbejdet må man så selv stå for.

Som altid har jeg været en skovl til det med korrekturen. Den må man selv lige tjekke efter.

9 livsråd

Hvis man ikke allerede har set Tim Minchins (australsk komiker) graduation speech, 2013, på University of Western Australia på Facebook, kan jeg virkelig varmt anbefale at få det gjort. Den findes lige nedenfor, så der er ingen undskyldning.

Vis den til eleverne, og bed dem efterfølgende lave deres egne livsråd til klassekammeraterne (4 er nok rigeligt frem for de 9 som Tim Minchen præsenterer).

Jeg brugte selv talen som afslutning på mit grundforløb hvor eleverne efterfølgende skulle give hinanden 4 gymnasieråd med på vejen videre ind i studieretningsforløbet. Men jeg ville også have kunnet give opgaven til en 3.g-klasse med den instruks at de skulle filme sig selv give 4 gymnasieråd videre til de kommende 1.g-elever.

Evalueringsspil og evaluering af Lynlitteratur

Inspireret af Lynlitteratur ville jeg gerne lave en mere dynamisk evalueringsøvelse end dem jeg plejer at lave hvor eleverne skal udfylde nogle spørgsmål på et stykke papir, som de afleverer til mig. Så nu har jeg skrevet nogle rimeligt åbne spørgsmål (eller påbegyndt nogle sætninger), som jeg så klipper ud til eleverne, og herefter skal de i grupper på tre skiftes til at trække en seddel og færdiggøre sætningen.

Det tog eleverne omtrent 20 minutter at arbejde sig igennem spørgsmålene, og bagefter samlede vi op ved at alle elever fortalte om en af de sætninger de besvarede, på klassen.

Se et eksempel på engelsk her og dansk her, ligesom begge sæt også under materialer. De sætninger der er markeret med rødt er eksempler på faglige termer knyttet til konkrete forløb, og disse skal selvfølgelig tilpasses så de giver mening i de enkelte forløb.

Som opsamling på mit indlæg om Lynlitteratur kan jeg i øvrigt fortælle at det blev prøvet af med ret stor succes. Jeg brugte introduktionen til timen til at tale om analysemetoder: Eleverne startede med at sige hvad (de tror) de gør når de analyserer et stykke litteratur. Altså, hvad kan de kigge efter? Efter en masse stikord var kommet på tavlen spurgte jeg eleverne hvad disse stikord ville kræve. Og de kunne fint sige ’teksten’ eller ’baggrundsviden om forfatteren’ eller ’baggrundsviden om perioden’, og ud fra det satte jeg så begreber på de forskellige analysemetoder inden jeg præsenterede den læserorienterede tilgang, som jeg mener Lynlitteratur læner sig op ad.

I grupper på tre talte eleverne ud fra Lynlitteraturs spørge-kort inden de så alle kom op og valgte et temakort. I en runde på klassen skulle alle forklare deres valg af temakort, og selvom jeg havde været nervøs for denne del (ville der virkelig være kort nok der kan kunne sættes i forbindelse med novellen?),  gik det rigtig fint. Eleverne havde reflekteret over deres valg og kunne alle – med solidt fundament i teksten – forklare hvordan de så deres tema repræsenteret i teksten/i deres samtale om spørge-kortene.

Øvelsen til opsamlingen på deres temakort var mindre velvalgt, og i stedet for at skrive hvad jeg gjorde (som ikke rigtig fungerede), vil jeg fortælle hvad jeg vil gøre næste gang: Der skal alle elever nu underbygge deres temakort (måske i grupper af tre hvor de udvælger det bedste temakort). De skal gribe til alle de klassiske analysegreb (person- og miljøkarakteristik, fortællerfokus, komposition, sproglige virkemidler osv) og bruge disse til at pege hen i mod temaet. De skal lave et mind-map hvor temaet fra temakortet står i midten, og ud fra dette skal der så trækkes linjer til analysebetragtninger om karakterne, miljøet osv.

Endelig skal de forsøge at sammenskrive deres mind-map i stikordsform i en struktur der minder om en analyserende artikel.

Man ville så med fordel efterfølgende kunne bede dem skrive den analyserende artikel ud.

Vedholdenhed og behovsudsættelse – del 2

Som lovet for en uges tid siden kunne jeg godt tænke mig at komme med eksempler på hvordan man kan arbejde med vedholdenhed. Jeg aner det jo faktisk ikke. Jeg har på ingen måde bedrevet forskning på området. Jeg har kun min egen beskedne erfaring at trække på, ligesom jeg også trækker på kollegers. Men jeg holder mig alligevel ikke for fin til at komme med et par slag-på-tasken-bud.

  1. Mine kolleger, Kristian og Jakob, tog sagen op efter vi havde diskuteret den på lærerkollegiet, og i en 2.g-klasse har de nu indført et slags pointsystem. Eleverne skal ganske enkelt optjene vedholdenhedsminutter. Dette sker gennem indlagte sekvenser i undervisningen, som enten kan være indlagt læsetid, et længere lærerforedrag, en test, skrivearbejde (fx på en hjemmeopgave) eller lignende. Eleverne skal nu sidde på klassen og arbejde individuelt med opgaven, koncentreret! Kan de pludselig ikke længere fordi de overmandes af et umætteligt behov for at tjekke deres mobil, tjatte til deres sidemand, fylde deres vandflaske, finde et par sko på nettet eller andet, må de sætte sig uden for. Herude får de lov til lige at tjekke deres telefon osv. inden de så arbejder videre med opgaven, men vedholdenhedsminutter får de ikke flere af. Man tjener det antal minutter man sidder med opgaven i første stræk uden afbrydelser. Eleverne har fået til opgave at optjene 1000 minutter, og når hele klassen har opnået dette, er belønning kage. Resten af belønningen er æren og oplevelsen af at have koncentreret sig i 1000 minutter. Eleverne er indtil videre gået til projektet med krum hals. Ingen forlader lokalet under øvelserne, selvom de gerne må. Alle vil gerne skrive et godt antal minutter i deres lommebøger, og selvom de fleste nye projekter jo som bekendt plejer at være en succes, og selvom det ikke nødvendigvis er skelsættende over en længere periode at have koncentreret sig i alt 16 timer, og selvom vi i skolen ikke kan nå at lade eleverne koncentrere sig i de der rigtig lange stræk hvor det begynder at gøre ondt (som de skal til fx eksamen), så gør projektet dem i det mindste opmærksom på at koncentrationsevnen og evnen til at holde ved og fast og ud er som en muskel der skal trænes for at blive bedre og stærkere. Jeg glæder mig til selv at starte projektet op med min kommende 1.g-studieretningsklasse hvor jeg gerne vil køre projektet fast hele deres gymnasietid. En af de vedholdenhedsøvelser jeg så også vil lave med dem er i forbindelse med værklæsning hvor de skal ind på biblioteket for at læse, som min kollega Sidsel foreslog for nogle år siden.
  2. Man kan også arbejde med vedholdenhed ved at stilladsere opgaver med minuttal og antal ord (i kortere sekvenser end 5 timer til 1200 ord). Man kan fx sige at eleverne skal skrive en personkarakteristik på 300 ord, med 2 citater på en halv time. Sekvenser kan så gradvist øges, både som lektier derhjemme (eller delopgaver) og på skolen. Fordelen ved stilladseringen her er at koncentrationsfasen bliver overskuelig, inden den så gradvist øges.
  3. Lektieinstrukser kan være mere præcise, så eleverne ved nøjagtig hvor meget de skal arbejde med en lektie før den er lavet. Forleden sagde en elev i 3. g at jeg altid gav så mange lektier for, og jeg undrede mig temmelig meget over dette fordi vi altså taler om ca. 4 siders dansk. Det synes jeg jo ikke er alverden for en 3.g! Men så gik det op for mig at det måske føles som meget fordi der er temmelig detaljerede instrukser med, som viser eleven at lektien kræver mere end bare en overfladisk læsning. Jeg håber – selvom det kan føles som meget arbejde – at eleverne igennem instruksen oplever at arbejde med stoffet mere grundigt derhjemme. Lektieinstruksen kan med fordel suppleres med et minutantal. Hvor længe forventes det at eleverne skal arbejde med lektien?
  4. Når elever skal træne vedholdenhedsmusklen og automatisere strategier til at arbejde med de for mange elever måske mindre sjove ting (opgaveskrivning, lektielæsning og så videre), kan man som lærer måske hjælpe dem med at rammesætte disse. Kan man hjælpe dem (især måske i 1.g) med lektielæsningsskemaer (hvornår skal de læse hvilke lektier) og kalendere for opgaveskrivning? Hvornår og hvor lang tid skal de læse og løse opgaver? Det lyder som curling og nursing, men ikke desto mindre kan det måske være en hjælp for de elever der virkelig har svært ved at overskue deres lektiemængde i det daglige fordi de netop ikke ved hvor de skal starte og derfor helt lader være med at lave noget. Jeg forestiller mig ikke at dette nødvendigvis er et job for den enkelte faglærer, men at dette er noget et klasseteam kan tage sig af.
  5. At arbejde med forbedringsstrategier til de skriftlige opgaver kan også sætte fokus på at det kræver vedholdenhed at færdiggøre et produkt. Det kunne for eksempel være fokus på korrekturlæsning, omformuleringsstrategier osv.
  6. One-on-one-teaching er i min erfaring et ganske effektivt redskab til få elever til at arbejde i længere tid og mere fokuseret. Jeg har selv praktiseret det ind imellem som en del af den omlagte skriftlighed, og jeg forestiller mig at den nyligt indførte fordybelsestid måske også kan give mulighed for dette. De elever der har sværest ved at skrive, har stor glæde af den konstante hjælp læreren kan give hvis man blot sidder med tre-fire elever, og samtidig sidder disse elever også koncentreret i et længere stræk fordi man i denne konstellation ikke kan undslippe lærerens opmærksomhed. Når jeg har praktiseret dette, har det som regel været med de elever der havde sværest ved at koncentrere sig og sværest ved at skrive.
  7. Endelig findes der jo blokeringsprogrammer til computeren og andre programmer med øvelser der knytter sig særligt til den digitale dannelsesdel af vedholdenhed. Dem har jeg skrevet om her.

Det er jo ikke nødvendigvis revolutionerende ideer, men måske kan dette indlæg være med til at minde os om, at vedholdenhed ikke nødvendigvis er noget der kommer af sig selv, og at vi som undervisere derfor også bliver nødt til at hjælpe eleverne på vej med gode strategier til at holde den faglige fordybelse. Hvis andre ligger inde med gode ideer til hvordan der kan arbejdes med vedholdenhed, er man mere end velkommen til at skrive en kommentar.

Vedholdenhed og behovsudsættelse – del 1

Det var noget af en øjenåbner da min 3.g engelsk-klasse gik til eksamen i sommer. I den sidste time jeg havde dem, gjorde jeg et nummer ud af at bede dem blive siddende til eksamen i alle 5 timer. Hvis de blev færdige før tid, måtte de slappe af, spille et spil 7-kabale og så rette stilen igennem én gang til. Jeg fortalte dem også min helt klare erfaring med elever der går før tid: For hver halve time eleverne går før tid, koster det dem en karakter! Den oplysning plejer at gøre indtryk.

Men ikke i år. Jeg var rystet, da jeg så mange af mine elever forlade eksamenslokalet efter 3 timer. Og jeg vidste deres samlede snit ville blive bonnet for det. Jeg fik ret!

Det fik mig til at tænke over vedholdenhed. For det nytter ikke meget at variere undervisningen, tage udgangspunkt i der hvor de er, lave omlagt skriftligt arbejde, lave synlige undervisningsmål og hvad har vi, hvis ikke engang eleverne – den dag det virkelig gælder – kan holde ud at sidde med deres studentereksamensopgave i 5 timer. Det er ikke engang hele dagen. Det er 5 timer! Og man spørger sig selv: Hvad er det du skal som er så meget vigtigere i dag end din studentereksamen? Dybt frustreret delte jeg mine betragtninger med kollegerne hen over eksamensperioden.

Og så svømmede diverse undervisningssider på Facebook pludselig over med Angela Duckworth og hendes grit-forskning:

Her fortæller hun netop at grit (vedholdenhed) er en helt central komponent i elevernes skoleresultater. Den dårlige nyhed er dog at man endnu ikke ved hvordan man kan vække denne vedholdenhed. Hvad er det der gør at nogle eleverne er mere vedholdende end andre? Duckworth skeler selv her til Mindset-teorien som et muligt bud på hvordan man kan arbejde med grit. Det jeg selv hæfter mig ved ved Mindset-teorien, som kan overføres til vedholdenhed, er netop fokus på det langsigtede mål, fokus på at lære af fejl og ikke være perfekt første gang og fokus på at turde at lære af andre og deres måde at gribe tingene an på.

Næste blogindlæg herfra bliver en beskrivelse på et vedholdenhedsforsøg som nogle kolleger kører, og så jeg vil prøve at skitsere andre muligheder for at arbejde med vedholdenhed og behovsudsættelse.