Category Archives: evaluering

Terminsprøver og tilbagelevering

Det har lige været terminsprøvetid, og det er nu eleverne skal have den sidste afgørende feedback som de kan anvende når slaget skal stå til eksamen. Vi skal bruge nogle moduler på at arbejde med skriftlighed i klassen i min 3.g-klasse, og dette mini-forløb starter med at vi gennemgår deres terminsprøvestile.

Disse stile rettede jeg på to måder: Selve essayet skrev jeg ingen kommentarer i, men markerede hele stilen med rød, gul og grøn.

Grøn dækker over indholdsmæssigt og sprogligt gode afsnit. Grønt er godt.

Gult dækker over afsnit, som enten halter indholdsmæssigt eller ift. sproglig sammenhæng. Gule markeringer kan godt være fornuftige tanker, som bare ikke rigtig udfoldes ordentligt, eller som ikke rigtig hænger sammen med konteksten. Ligeledes kan kortere gule markeringer også demonstrere en uklar overgang/sammenhæng i teksten.

Rød dækker over en for teksten irrelevant pointe eller en pointe der er for uklart formuleret og derfor dårligt giver mening i sammenhængen. Rød kan også dækker over pointer der ikke passer ind på det tidspunkt i strukturen fx perspektiveringer midt i analyseafsnittene. Eller et analyserende sidste afsnit i stedet for en konklusion. Mindre røde ’pletter’ midt inde i andre farveområder dækker som regel over uheldigt glosevalg eller en grammatisk fejl.

 

Resultatet af en stil kunne se sådan her ud:

eksempel på farvemarkering af terminsprøve

 

Derudover udfyldte jeg rettearket udarbejdet af fagkonsulenten, som censorerne anvender til den skriftlige eksamen. Mine kommentarer her blev skrevet helt uden hensyntagen til elevernes følelser, og nederst på arket har jeg så highlightet de passende beskrivelser fra karakterbeskrivelserne. Og givet dem en karakter.

I morgen er det tilbageleveringsdag, og eleverne har fået for som lektie at studere farverne i deres stil og overveje hvorfor bestemte afsnit er markeret som de er. Timen (på 90 minutter) bliver noget af et organisatorisk puslespil.

De elever der fuldstændig har knækket koden til at skrive et essay i engelsk, sendes ud og laver delprøve 1. Herefter skal de rette deres prøve sammen.

Andre elever er delt ind i grupper efter karakterer og ca. samme udfordringer ved stileskrivning,  og  grupperne skal i og for sig løse de samme opgaver, men i forskellig rækkefølge. Grupperne kommer løbende ind og taler med mig om deres terminsprøvestile, og her har jeg udvalgt nogle fokuspunkter for hver gruppe, som vi skal have diskuteret.

En gruppe har fx ikke været så heldig med indledninger og har generelt problemer med at udlægge citater.

En gruppe (som alle har skrevet om non-fiction) har meget svært ved at knække koden til denne genre.

En gruppe har underpræsteret rent sprogligt og skal have nogle fif til selv-retning.

Nogle grupper har ikke nødvendigvis samme problemer, men så diskuterer vi det.

Jeg har noteret mig hvilke afsnit der er vellykkede i de forskellige stile, og hvilke der skal arbejdes med, og disse vil jeg bede eleverne tage frem og tale ud fra i vores samtale.

Var det et stort arbejde? Egentlig ikke – i hvert fald ikke mere end et normalt stilesæt er det. Stilene blev rettet temmelig hurtigt, da jeg blot skulle farvemarkere og skrive almindelige deskriptive (og ikke fremadrettede) kommentarer (for det fremadrettede kommer i morgen). Og at finde de relevante afsnit tog heller ikke så lang tid, for det var jo farvemarkeret.

Man kan finde arbejdssedler til grupperne under materialer. Genitiv-arket der henvises til, er et udvalg af det hav af genitiv-fejl jeg fandt i deres stile. Dette ark er ikke inkluderet.

Vurderingskriterier for de faglige mål

Eleverne hos os har lige fået terminskarakterer. Sidste gang jeg skulle give karakterer, havde jeg flere dårlige oplevelser med elevsamtaler hvor eleverne stillede sig meget uforstående over for deres karakterer og havde svært ved at forstå de abstrakte forklaringer jeg kom med. Derudover nægter jeg nogen sinde mere at sige til en elev at hun bare skal sige noget mere i timerne eller bare lave lektier, så skal hun se, så stiger karakteren nok.

Så som modtræk har jeg lavet et vurderingsskema hvor jeg har forsøgt at udpensle de faglige mål der optræder i bekendtgørelsen for engelsk B-niveau.  Konkret tog jeg skemaet for bedømmelseskriterier (som findes i vejledningen) og ”oversatte” og eksemplificerede disse kriterier. Skemaet består – som man kan se – af to kolonner hvoraf den højre er til elevernes egne kommentarer. Tanken var at eleverne skulle gøre sig overvejelser hjemmefra om hvordan de selv vurderer sig i forhold til de forskellige krav. Hvad har de svært ved? Hvad behersker de? Dette skulle være udgangspunktet for samtalen, men det blev alligevel lidt kunstigt når jeg nu også har min vurdering – og det jo trods alt er den der tæller. For at gøre det helt tydeligt for eleverne hvor jeg mente at de skulle sætte ind, havde jeg markeret de mål som jeg mente eleverne beherskede, delvist beherskede og ikke beherskede med grøn, gul og rød.

vurderingskriterier farvevurderingskriterier farve 2

På denne måde fik eleverne en meget overskuelig og visuel forståelse af hvad de præcis skulle arbejde med. Det har fungeret meget fint, og det er en evalueringsform som jeg vil blive ved med at bruge fordi den så tydeligt og konkret fortæller eleverne om deres faglige niveau og giver anvisninger til det videre arbejde. Skemaet kan hentes her eller under materialer, og har man kommentarer eller forslag til rettelser hører jeg meget gerne om det.

Gruppearbejde – at fastholde eleverne

group-workSidste uge bloggede jeg om ideer til at strukturere et gruppearbejde så gruppearbejdet måske bliver mere fokuseret og effektivt. I dag vil jeg prøve at give forslag til små tricks der måske kan være med til at fastholde elevernes fokus i gruppearbejdet.

  • Giv minuttal til delopgaver – og giv opgaven i etaper så det ikke handler om at blive først færdig. På den måde sidder eleverne ikke fast i opgave 1 uden at komme videre, og de iler ikke igennem med overfladiske svar, men hjælpes til at bruge den nødvendige tid på at løse opgaverne.
  • Giv klare produktkrav og motiverende produkter. Gør det klart for eleverne hvad gruppearbejdet skal bruges til, og undgå at en evt. opsamling bare bliver en gentagelse af hvad der er foregået i grupperne så det for eleverne bliver tydeligt at gruppearbejdet var nødvendigt, og at man ikke bare kunne læne sig tilbage og alligevel få alle svar serveret. De motiverende produkter kan være mange og forskellige – og noget motiverer selvfølgelig nogen mens andet motiverer andre. I min seneste bog, Mere end 111variationer til undervisningen, har jeg et par lister med ideer til alternative elevpræsentationer og refleksionsøvelser, som måske kan inspirere til sådanne produkter. Man kan også finde lidt færre forslag til alternative elevpræsentationer her.
  • Gør alle i gruppen ansvarlige for at kunne svare. Jeg plejer at gøre det klart for mine elever at alle skal kunne svare på spørgsmålene. De skal altså hele tiden sikre sig at alle i gruppen er med. Når vi samles på klassen, får hver elev i gruppen et nummer. Jeg slår med en terning, og elever med nummeret fra de forskellige grupper er nu ansvarlige for at redegøre for svarene for resten af klassen.
  • Klare bedømmelseskriterier. Eleverne kan muligvis godt føle at de ikke evalueres på gruppearbejdet i så høj grad som på individuelle præstationer. Eller blive irriteret over det, hvis de gør. Så gør bedømmelseskriterierne i et produkt af gruppearbejde klart for dem. Fx kan man i klassiske elevpræsentationer forestille sig at gruppen vurderes samlet på den overordnede struktur og indholdet af det samlede oplæg mens enkeltelever vurderes på deres fremførelse af produktet.
  • Afbryd hvis det sejler. Måske er vi ind imellem for forhippede på at lade et gruppearbejde køre selvom det ikke fungerer. Ind imellem kan det give god mening at tage konsekvensen af et dårligt kørende gruppearbejde og tage den/de grupper hvor det ikke fungerer, med ind i klassen til en lærergennemgang. Andre grupper som arbejder godt med stoffet og ved hvad de skal, kan få lov at arbejde videre i gruppekonstellationen imens.

Igen stammer inspirationen til dette indlæg – og de øvrige indlæg om gruppearbejde – fra de gode kolleger i Silkeborg. Så endnu engang, tak til dem!

Nytårsforsætter 2017

2017Allerførst, rigtig godt nytår!

Til nytåret 2016 lavede jeg – som jeg efterhånden har gjort det til tradition – en liste med 3 nytårsforsætter, som jeg måtte nøjes med at vælge et fra, men jeg må nok indrømme at jeg dårligt har levet op til nogen af de tre. Til mit forsvar skal sige at jeg kun har haft fire måneder til at opfylde nytårsforsætter (på grund af barsel), og desuden blev jeg faktisk nødt til at droppe nr. 3 helt bevidst igen: Jeg gik i gang med at forberede AWL-ordforrådsøvelser ind i årets første forløb, men det blev alt for løsrevet i forhold til den resterende undervisning, og i stedet fokuserede jeg på gloseøvelser i tilknytning til tekstlæsning, som man bl.a. kan læse om her og her og her.

Jeg ville have arbejdet mere systematisk med notetagning, og det har jeg – indrømmet – heller ikke rigtig fået gjort. Men jeg har dog brugt flere af øvelserne i forbindelse med lærerforedrag, ligesom jeg igennem mit arbejde med OneNote Klassenotesbogen får bedre overblik over elevernes notatteknikker, som jeg altså stadig har planer om at arbejde videre med.

Benspændspædagogikken har jeg også stadig til gode. Men jeg er sikker på at jeg kan få et par kolleger med på ideen i det nye år.

Så her kommer listen med de med de 5 nytårsforsætter (som jeg jo altså frit kan vælge blot en fra) for 2017:

  1. Større fokus på de elever der har virkelig svært ved faget, både på grund af manglende motivation og på grund af stærke faglige udfordringer. Jeg har tyvstartet lidt og allerede arbejdet en smule med dette i indeværende skoleår. Det glæder jeg mig til at skrive om.
  2. At blive bedre til at konflikthåndtere og at turde tage elevernes klasserumstrivsel på mig. Jeg har førhen behændigt undgået at skulle forholde mig til dette (jeg er en elendig mægler og særdeles konfliktsky), men min nuværende undervisningssituation gør det nødvendigt at jeg (også) tager denne rolle på mig.
  3. Ok, vi tager en reprise: Rasmus Kragh Wendelbos benspænds-leg.
  4. Et større mundtlighedsfokus: at arbejde bevidst og fokuseret med at gøre den mundtlige sprogfærdighed bedre, både gennem glosetilegnelse, udtaletræning og automatisering af grammatiske regler.
  5. Portefølje-arbejde. OneNote Klassenotesbogen giver fantastiske muligheder for at arbejde med porteføljer. Så det skal jeg til.

10 alternativer til IRE

evaluateFor en uge siden var jeg på kursus i evalueringsformer. Her hørte jeg blandt andet Marie Neergaard fra Læringslaboratoriet fortælle om små evalueringsstrategier der kan bruges i den daglige undervisning, som er med til at give læreren et overblik over den enkelte elevs undervisningsudbytte. Det var både ganske inspirerende og konkret, så man kunne gå direkte hjem og anvende hendes ideer.

Initiate-Response-Evaluate (IRE) er nok en af de mest udskældte undervisnings- og evalueringsstrategier i disse synlig læringstider. IRE dækker over den strategi hvor læreren stiller et spørgsmål ud i klassen og venter på (forskning har vist at læreren venter i 1 sekund i gennemsnit) at en elev rækker hånden op. Dette er for det første ikke særligt hensigtsmæssig for de elever der har brug for lige at reflektere inden de lirer et svar af, og det er heller ikke en hensigtsmæssig tilgang i forhold til at få så mange elever i klassen i gang som muligt.  Så jeg har forsøgt at samle og lave 10 alternativer til IRE-metoden på baggrund af Marie Neergaards oplæg.

  1. Eleverne rejser sig op, finder en anden der har et svar, og diskuterer.
  2. Eleverne summer først med deres nabo. Herefter giver de deres svar en karakter på en skala fra 1 til 5. Læreren spørger hvem der har givet sig selv fem (det dårligste), hvad deres svar var, og hvorfor de ikke mente dette svar var tilstrækkeligt. Herefter spørger man ind til de andre karakterer, og hvordan disse elever kom frem til deres karakter.
  3. Akvarie-modellen: En gruppe elever sidder i en cirkel og diskuterer et spørgsmål. Resten af eleverne sidder rundt om cirklen og tager noter, formulerer uddybende spørgsmål og kommentarer, som så tages op efterfølgende.
  4. Læreren trækker elevernes navne tilfældigt ud i et lotteri. Eleven der skal svare, kan nu enten vælge selv at svare, at spørge sidemanden først eller spørge ud i klassen. Når eleven mener at have svaret, svarer vedkommende. Svaret gentages altså, hvis eleven ikke selv vidste det i første omgang. Min kollega Kristine har præsenteret mig for denne ide, som jeg også har beskrevet her.
  5. Alle elever skriver deres svar på små whiteboards/tavler/stykker papirer og holder disse op på samme tid. Læreren kan nu relativt hurtigt danne et overblik over hvem der har det rigtige svar, og man kan bede udvalgte elever udlægge deres vej til deres svar.
  6. Stoplys-modellen. Eleverne får hver en rød, en gul og en grøn seddel. Kender eleverne svaret og kan de forklare det, holder de en grøn seddel op. Er eleverne en smule usikre på svaret, holder de en gul seddel op. Og kender eleverne overhovedet ikke svaret, holder de en rød seddel op. Herefter kan de grønne og gule gå sammen og diskutere svaret, mens læreren tager sig af de røde. Jeg har selv tænkt at bruge dette i forbindelse med fejlsætninger i engelsk: Hvis en elev både kan se og forklare fejlen, er det en grøn seddel der holdes op. Gul seddel hvis eleven kun kan finde fejlen. Rød hvis eleven slet ikke kan. Herefter diskuterer de grønne og gule så fejlsætningen sammen, mens jeg forklarer det grammatiske emne for de røde. Vi kan samle op på klassen ved at høre et par udlægninger fra de grønne og gule.
  7. Læreren stiller åbne spørgsmål: Hvad ved du om…?
  8. Som en opsamling på de åbne spørgsmål kan alle elever komme op til tavlen og skrive et stikord til svaret. Herefter kan læreren pege på tilfældige ord og spørge hvem der har skrevet dette og hvorfor. Dette fungerer rigtig godt når eleverne skal sige noget om et mere bredt emne, fx hvad de ved om romantikken, hvad de ved om det amerikanske valg eller adjektiver de ville bruge til at karakterisere person i en tekst.
  9. Læreren kan bruge elevsvar til at skabe debat. Dette er især godt i tekstlæsningsdiskussioner eller lignende hvor elever kan komme med ganske modsatrettede svar. I stedet for at læreren skal tage stilling til disse svar, kan læreren ridse de to svar op og bede de andre elever tage stilling til om de er enige med elev A eller elev B (og hvorfor, naturligvis).
  10. En for alle (fra Cooperative Learning): Eleverne deles ind i grupper på fire, og hver elev i hver gruppe får nu et nummer fra 1 til 4. Spørgsmål skal kunne besvares af alle elever, så eleverne er forpligtede på at sikre sig at alle i gruppen har svaret. Læreren siger et tilfældigt nummer, og eleverne med dette nummer præsenterer gruppens svar.

5 kollegers implementering af synlig læring

set-goalsPå min skole arbejdes der (også) intensivt i år med synlig læring. Jeg har tidligere skrevet lidt om dette, og selvom der stadig er områder inden for feltet som jeg er skeptisk overfor, så er jeg altid åben for undervisningstiltag der kan være med til at gøre undervisningen bedre – både med hensyn til at variere undervisningen, motivere eleverne og sikre faglig fordybelse for alle elever uanset niveau. Fem gode kolleger har indvilliget i at dele øvelser med mig som de har brugt i deres implementering af synlig læring.

  1. Anjas 6 skarpe: Min kollega Anja, som mange nok kender som Frau Czepluch, viste mig et ark med 6 skarpe. Her er seks spørgsmål til et emne som eleverne død og pine skal kunne svare på. I min egen tolkning af de 6 skarpe bliver man så ved og ved med at terpe disse seks spørgsmål indtil de er helt på plads hos alle. Her kræves så en vis undervisningsdifferentiering: Man kan for eksempel sætte elever der har styr på alle seks, til at undervise de elever der stadig er usikre på nogle af spørgsmålene. Eller de elever der kan svare på de seks spørgsmål, sættes i gang med at finde forslag til materialer til næste emne, mens de elever der stadig mangler svar på de seks spørgsmål, arbejder med disse en gang til.
  2. Mariannes Tænkeboks: Marianne har indimellem bedt hver elev udfylde en lille seddel med et tal mellem 1-5 der skal repræsentere i hvor høj grad de har opfyldt forløbets mål. Der skrives ikke navn på sedlerne, inden de puttes i en kasse. Er alle tallene i den lave ende, ved Marianne at hun skal tage fat i forløbet igen og lave nogle flere øvelser. Er tallene høje, er det fint, og der kan køres videre. Er tallene meget spredte, må der differentieres: Fx kan der laves specielle øvelser til alle der har givet sig selv 1 og 2, mens alle andre laver noget andet (se ovenfor).
  3. Kristines Ingen hænder oppe: Kristine har for nylig prøvet øvelsen ’Ingen hænder oppe’ af. I hele timen må ingen elever række hånden op. I stedet ligger alle elevernes navne i en hat på katederet, og læreren trækker nu et navn ud og stiller et spørgsmål (jeg har læst et sted engang at man bør sige navnet før man stiller spørgsmålet – også når man harpunerer i en almindelig time – så eleven fra start er tunet ind på spørgsmålet). Kan eleven ikke svare, har denne to livliner. Man kan vælge at spørge sidekammeraten, eller man kan spørge ud i klassen (husk, ingen hænder op, så klassen må bare råbe op i munden på hinanden). Når klassen/sidekammeraten har svaret, beder læreren den udpegede elev om at gentage svaret. Sedlen med elevens navn lægges tilbage i hatten, så alle navne er i spil hele timen. Fordelene ved øvelsen er blandt andet at eleverne tvinges til at forholde sig til om de faktisk kan stoffet, andre tvinges til at forholde sig til om de kan hjælpe, og svarene gentages. Kristine prøvede dette af i en grammatiktime. Jeg vil prøve det af i næste uge i en tekstlæsningstime, hvor eleverne arbejder med spørgsmål til en tekst i grupper, og herefter skal fremlægge i en ’Ingen hænder oppe’-sekvens.
  4. I disse sparetider tænker vi også meget i vidensdeling og fælles forberedelse hos os. Min kollega Charlotte har (sammen med min kollega Peter) derfor forberedt et forløb om det kommende amerikanske valg, som de præsenterer for os andre, så vi derefter er klar til at undervise i det. De har i dette forløb indtænkt synlig læring på flere måder. De har arbejdet målrettet med at opstille succeskriterier og evalueringer af disse, blandt andet gennem sandt-falsk-øvelser, gloseøvelser (til gloser som er specifikt knyttet til emnet) og refleksionsøvelser, hvor elever prøver at anvende deres viden.
  5. Tatjanas post-its: Min kollega Tatjana har netop skrevet speciale om synlig læring, og hun beskriver i sit speciale en øvelse med post-its hvor eleverne på en grøn post-it skriver hvad de har lært om et emne, og på en gul post-it skriver hvad de stadig er i tvivl om i emnet. På den måde laver eleverne en selvevaluering der giver læreren noget at basere en summativ og en formativ evaluering på. Elevernes gule post-its kan danne grundlag for en senere differentiering hvor eleverne kan arbejde med de områder af emnet de stadig er i tvivl om, eller de områder læreren synes er mest relevant for den enkelte elev. Tatjana har i øvrigt lige oprettet en blog, Fransktimen, hvor hun skriver undervisningsideer til franskundervisingen.

Jeg selv holder fokus på synlig læring i det skriftlige arbejde, og jeg prøver at skrive klare vurderingskriterier ind i alle opgaveformuleringerne. Som regel omkring tre. Jeg retter kun ganske lidt inde i selve teksten (sproglige ting, hovedsageligt), og så kommenterer jeg til sidst de tre vurderingskriterier med konkrete eksempler fra elevens opgave. Derudover kommenterer jeg sproget generelt, og endelig giver jeg eleven et fokuspunkt til næste stil. Dette fokus punkt kopierer eleven ind øverst i sin næste aflevering, og i mine vurderingskommentarer til den nye stil kommenterer jeg som det første elevens arbejde med fokuspunktet. Mestrer eleven det nu, eller skal det være fokus til næste stil også?

Opsamling med emojis

EmojisMin kollega Kristine fortalte mig den anden dag om en god ide til at samle op på oversigtsforløbet i dansk og historie. Her fik eleverne i grupper en periode som de skulle referere i emojis – altså ingen ord! De lavede screenshots af deres billeder og delte disse med resten af klassen, som nu skulle gætte perioden bag hvert sæt emojis. Det kom der rigtig fine diskussioner ud af: Først da gruppen skulle blive enig om hvilke emojis skulle med, og igen da grupperne skulle gætte hinandens. Kristine fortæller at øvelsen tog 20 minutter. Tak for den øvelse, Kristine!

Og mangler man andre ideer til opsamlingssøvelser/remedieringsøvelser, så kan jeg varmt anbefale at klikke ind på Tine Lund Klejs’ indlæg på IT i gymnasiet  og læse hvordan hun har brugt memes til tekstforståelse og grammatik.

20 forslag til sidste time

good-byeDet er igen ved at være den tid på året hvor vi har de sidste undervisningstimer med vores elever. I den anledning kommer her 20 forslag til (mere eller mindre faglige) aktiviteter man kan lave i den sidste undervisningstime,.

Til klasser du ser igen efter ferien:

  1. Spil Jeopardy, Kahoot eller brug en anden quiz-platform om emner gennemgået på klassen.
  2. Lav en rap der fortæller om fem ting du har lært i dette fag i år.
  3. Spil Outburst eller Hurtigt! Sig et ord med kategorier fra undervisningen.
  4. Eleverne skriver hver en top fem over de bedste undervisningssekvenser fra året (og uddyber på klassen).
  5. Eleverne laver i store grupper en fælles plache (på store ark papir) der illustrerer alt hvad de har lært i dette fag i år. De skal sørge for at organisere planchen rimelig overskueligt. Der kan tegnes eller bruges billeder, som klippes ud og klistres på. Plancherne præsenteres på klassen.
  6. Lav læreren mod eleverne: Læreren laver spørgsmål til eleverne, og de laver spørgsmål til læreren om alt hvad der er gennemgået i årets løb.
  7. Eleverne skriver en ode til et fagligt begreb.
  8. Eleverne skriver et brev til sig selv om hvad der er centralt at huske fra dette fag når de starter igen efter ferien.
  9. Lav en graf over årets undervisning. Hvad var højdepunkterne, og hvor var lavpunkterne? Følg evt. op med at diskutere (og designe) det perfekte indhold for næste skoleår.
  10. Ton året ned: Alle elever skriver et stikord på tavlen der karakteriserer undervisningens indhold. Herefter tones året op: Alle skriver resumeer af årets undervisning på 200 ord med mindst 7 stikord fra tavlen.

Til klasser du skal sige farvel til:

  1. Eleverne skriver et afskedsbrev til læreren.
  2. Eleverne skriver et brev til lærerens kommende elever.
  3. Eleverne skriver en anbefaling til læreren, som denne ville kunne bruge i en evt. jobsøgning.
  4. Lav en ’find én at takke for…’
  5. Gå til eksamen
  6. Lav en top ti over hvordan faget vil kunne bruges senere i livet i ’den virkelige verden’.
  7. Skriv skåltaler til hinanden (eller til personificerede faglige begreber), og drik et glas æblejuice af høje glas mens I lytter til hinandens taler.
  8. Lav klassepriser. Læreren opfinder et antal kategorier – ligeså mange som der er elever – og eleverne skal nu enten individuelt eller i grupper fordele disse kategorier. Kategorier kan være ‘bedst forberedte’, ‘mest kreative’, ‘mest positive’, ‘mest motiverede’, ‘mest flittige’, ‘mest opmærksomme’, ‘flest sjove indfald’ o.s.v.
  9. Kopier sider fra en gammeldags venindebog, og få eleverne til at udfylde dem individuelt. Saml dem sammen og kopier dem evt. til et lille hæfte til klassen som et minde.
  10. Alle skriver en lille seddel over det de frygter mest til en eventuel eksamen i faget. Læreren læser en seddel ad gangen højt, og klassen kommer med input til strategier der kan bruges til at løse den frygtede situation.

Mangler du flere ideer, kan du læse eller genlæse indlæg om de sidste timer her og her og her.

Gør det svært at lære

rubikForleden faldt jeg over en meget interessant artikel af Bjork og Bjork: ”Making Things Hard on Yourself, But in a Good Way: Creating Desirable Difficulties to Enhance Learning”.  Her diskuteres det faktum at selvom vi som lærere ofte gerne vil gøre læringen (undervisningen) gnidningsfri og rimelig let fordøjelig, forstået på den måde at eleverne gerne må have en klar fornemmelse af at de sagtens kan følge med, og målene er inden for rækkevidde, så er det ikke nødvendigvis den bedste vej mod solid læring. Tværtimod. Det er for eksempel sjældent en fordel at træne en regel eller en kompetence hårdt i en koncentreret periode hvis man vil opnå den optimale forståelse eller beherskelse. I stedet skal øvelserne spredes ud over tid (og rum), så eleverne tvinges til at genkalde sig den nødvendige viden for at løse opgaverne. Det kommer næppe som den store overraskelse. Men en af pointerne i artiklen er også at vi nok alt for ofte stiller spørgsmål hvor vi gerne vil have elevernes rigtige svar, i stedet for at stille dem spørgsmål de ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at kunne svare på. Gjorde vi i højere grad det, kunne vi tvinge eleverne til at reflektere over hvorfor de ikke kan svare, og hvilken viden de mangler, og hvordan denne kan opnås.

En mulighed kunne altså være at give eleverne tests med lidt for svære spørgsmål som bygger oven på deres eksisterende viden. Eleverne skal starte med at sidde i en halv times tid og besvare så meget de kan af spørgsmålene, samtidig med at de prøver at identificere hullerne i deres viden. Hvad er det de mangler for at kunne svare fyldestgørende? På en opsamling på klassen lufter eleverne netop disse huller, og klassen kan nu hjælpe med ideer til hvordan hullet skal fyldes ud, altså, hvordan den relevante viden findes. Eleverne får nu en halv time mere til at gå på jagt efter de nødvendige informationer, som stykkes sammen med den eksisterende viden, og testen afleveres.

En anden mulighed er selvfølgelig at sætte eleverne til at genaflevere en opgave hvor de netop er blevet tvunget til at reflektere over de utilstrækkelige dele af deres opgaver. Du kan finde ideer til rettestrategier som skaber rum for en sådan refleksion her.