Gør udvalgte elever ansvarlige for et område inden for en analyse og fortolkning, nogle emner I har arbejdet med, et grammatisk område eller nogle diskussionsoplæg (det er vigtigt at hvert område kan besvares uafhængigt at de andre). Disse elever – caféejerne – placeres med deres ansvarsområde ved hver deres bordgruppe – café – hvor de nu skal udspørge deres klassekammerater for at få en fornuftig behandling af ansvarsområdet. Resten af eleverne inddeles i mindre grupper, og de cirkulerer fra bordgruppe til bordgruppe mens de hjælper cafeejerne med deres opgave. Det er caféejernes ansvar at stille spørgsmål til deres gæster så de får de mest nuancerede og grundige svar. Til sidst samles der op ved at cafeejerne præsenterer de samlede svar på klassen. De emner der kan behandles ved en cafe, kunne f.eks. være personkarakteristikker, sproget i en tekst eller tema, men du kunne jo også – inden for en litterær periode f.eks. – give hver caféejer et digt, som cafegæsterne skal forsøge at give deres læsninger af.

EP