Klip et antal sedler ud. Skriv et idiom på dansk på den ene side, på engelsk på den anden, eller skriv en situation der ville passe til idiomet på den ene side og idiomet på den anden. Læg alle de små sedler op i rækkefølge som et spillebræt.

Derudover skal du bruge nogle spillebrikker og en terning. Eleverne slår med terningen, tæller deres spillebrik hen til den seddel der passer med terningens øjne, og gør det du synes de skal gøre med sedlen: Oversætter idiomet, danner en sætning med det, eller hvad det nu er I træner. Og legen kan selvfølgelig laves med gloser eller grammatiske regler eller grammatiske fejlsætninger eller…. Svarer en elev forkert, er det en god ide at indføre reglen at man så rykker helt tilbage til start, for på den måde er der en god chance for at eleverne for alvor kommer igennem alle sedlerne. En SMARTBoard-version af spillet (sådan samme princip, ikk’) kan du finde her.

EP