af Eva Pors | dec 1, 2017 | Julekalender, Mundtlighed, Spil
Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.
- Det lille spil Vertellis kan købes online og er et lille samtalespil om året der gik, og året der vil komme. Udover at have indkøbt det til diverse mandelgaver har jeg også købt et par sæt, som eleverne kan spille til juleafslutning. Spørgsmålene, som fx kunne være ”Hvilken beslutning var en af de bedste?” eller ”Hvad vil du bruge mindre tid på?”, lægger spillet op til refleksion og samtale.
af Eva Pors | nov 22, 2017 | Film og medier, Skriftlighed
Blandt andet igennem andre blogs har jeg fundet fem små øvelser, som jeg ikke har fået til at passe ind i noget konkret forløb endnu eller synes jeg kunne lave et separat blogindlæg om, men måske kan de bruges som små fyldeøvelser eller til at understøtte kreativt arbejde med tekstlæsning.
- Vis eleverne et interessant billede. Sig at det er forsiden af en bog, og de skal nu definere en genre, finde på en titel og skrive bagsideteksten til bogen. Ideen kommer fra Sioux’s page.
- Özge Karaoglu er altid god for at finde frem til interessante apps. Her præsenterer hun The Most Dangegous Writing App. Denne app tvinger skribenten til at skrive. Uafbrudt i 5 minutter. Og hvis man holder pause, bliver det hele slettet.
- Det er også Özge Karaoglu der har fået mine øjne op for iFake Text Messages hvor eleverne kan skabe fiktive samtaler mellem fx to karakterer, to forfattere, to perioder, to dansklærere eller noget helt andet.
- Forklar noget med præcis 100 ord.
- Eleverne skriver fængende overskrifter. Ikke andet. 10 overskrifter til 10 forskellige tekster eller emner eller begreber, der har været arbejdet med.
Næste indlæg kommer den 1. december hvor julekalenderen starter: Alle hverdage til vi går på juleferie d. 20.
af Eva Pors | nov 10, 2017 | Evaluering, Grammatik
Jeg har aldrig været ret god til at differentiere min grammatikundervisning, forstået på den måde at selvom jeg kan gennemgå grammatik i forskellig hastighed for forskellige elever, har jeg alligevel haft en tendens til at forvente at alle skulle kunne beherske samme perfekte svar. I stedet for at stille forskellige barrer op for forskellige elever har mit udgangspunkt altid været at de skulle lære det samme. Og selvfølgelig skal også de grammatisk svageste elever have gennemgået undtagelser og spidsfindige grammatiske forklaringer, men nogle gange forvirrer disse altså mere end de gavner, og så er det min klare oplevelse at nogle elever simpelthen står helt af grammatikundervisningen.
Inspireret af et grammatikkursus jeg var på forleden om ’less is more’ i grammatikundervisningen, fik jeg lyst til at prøve at lave en oversigt over de mest grundlæggende grammatiske regler, og hvad elever skal vide om disse som et absolut minimum, og hvad der skal til for at kunne skrive den rigtig gode grammatiske forklaring på en fejlsætning.
Det blev til et 4×2 sider inden for verbalsystemet, substantiverne, adjektiv/adverbier, ordstilling og pronominer. Oversigten kan hentes under materialer.
Når jeg starter med min nye studieretningsklasse med engelsk på B-niveau, vil jeg gennemgå regler i chuncks, som jeg plejer, og når vi er igennem fx verbalsystemet, vil jeg så teste eleverne med noget der ligner fejlsætninger fra delprøve 1, og eleverne må så bruge skemaet som hjælpemiddel. De får skemaerne printet ud (printet på begge sider og et ark til hvert område), og når vi har været hele baduljen igennem og skal begynde at træne rigtige eksamensopgaver, må de i første omgang gerne støtte sig til arkene. Senere kan de også rette selv med arkene, som måske også kan hjælpe dem til at forstå deres eget grammatiske niveau.
Derudover har jeg skrevet (næsten) samtlige fejlsætninger fra de sidste 5 års eksamensopgaver over (og tilføjet nogle af mine egne) og lavet need to know-, ought to know– og nice to know-besvarelser til hver fejlsætning. Jeg har printet på begge sider af papiret, lamineret og klippet ud, og jeg nu har mine hundredenoget fejlsætninger med forklaringer i en plasticlomme. De ser sådan her ud (i denne prototype blev der lige klippet lidt at de første bogstaver i venstre side. Det skulle være rettet):
I hver time skal eleverne i par trække tre fejlsætninger, som de forklarer for hinanden, og ved at vende sedlen om kan de tjekke deres svar (og hvilket niveau besvarelsen er på).
Der vil givet vis være forklaringer mange læsere kunne gøre mere præcise og mere korrekte end mig, og man er meget velkommen til bare at downloade og lave om som man vil.
Mange af sætningerne drejer sig om grundlæggende kongruensfejl og fejl i adjektiv/adverbium, men da sætningerne i 90% af tilfældene kommer direkte fra STX-eksamen på B-niveau de sidste 5 år, siger det altså også noget om hvor hyppigt lige præcis disse fejltyper optræder (og jeg har endda smidt flere fejlsætninger med kongruens og adjektiv/adverbium væk og erstattet dem med andre).
Min grammatiske oversigt og fejlsætninger med forklaringer kan findes under materialer. Man skal være opmærksom på at fejlsætninger og forklaringer er designet i 14 sæt, hvert bestående af to sider, der passer sammen, så man skal printe på begge sider for at få fejlsætning på den ene side og svar på den anden. Det kan være de skal hentes ned som Word-dokument for at proportionerne passer. Print- og klippearbejdet må man så selv stå for.
Som altid har jeg været en skovl til det med korrekturen. Den må man selv lige tjekke efter.
af Eva Pors | nov 6, 2017 | Evaluering, Goddag- og farveløvelser, Mundtlighed
Hvis man ikke allerede har set Tim Minchins (australsk komiker) graduation speech, 2013, på University of Western Australia på Facebook, kan jeg virkelig varmt anbefale at få det gjort. Den findes lige nedenfor, så der er ingen undskyldning.
Vis den til eleverne, og bed dem efterfølgende lave deres egne livsråd til klassekammeraterne (4 er nok rigeligt frem for de 9 som Tim Minchen præsenterer).
Jeg brugte selv talen som afslutning på mit grundforløb hvor eleverne efterfølgende skulle give hinanden 4 gymnasieråd med på vejen videre ind i studieretningsforløbet. Men jeg ville også have kunnet give opgaven til en 3.g-klasse med den instruks at de skulle filme sig selv give 4 gymnasieråd videre til de kommende 1.g-elever.
af Eva Pors | okt 31, 2017 | Brobygning, Klasserumsledelse, Vidensdeling
Lige om lidt slutter grundforløbet hos os, og 1.g’erne kommer i deres helt nye studieretningsklasser. Jeg skal selv have en studieretningsklasse og har også haft et grundforløbshold, men kun tre af eleverne fra min grundforløbsklasse fortsætter jeg med at have.
Hos os har vi i grundforløbet arbejdet med en ny struktur hvor eleverne blev sat i kontaktgrupper á 7 elever, og som fællesfagslærer var jeg også kontaktlærer for en af disse kontaktgrupper. Derudover var elevernes første engelskaflevering en lille biografi om sig selv i form af en Seven Things I Don’t Know About You-opgave. Denne opgave gav mig en ganske værdifuld indsigt i elevernes personlighed og liv uden for skolen, og jeg vil mene den har været et solidt grundlag for mit efterfølgende relationsarbejde med klassen. Derudover har min kontaktgruppe brugt mig til at tale om deres kommende studieretningsvalg og deres generelle udfordringer ved gymnasiet. Alt i alt har grundforløbsarbejdet resulteret i at jeg, mere end nogen sinde før på så kort tid, har fået et indgående kendskab til eleverne, som jeg tror har haft stor betydning for både deres tilgang til faget og – i al beskedenhed – deres tilgang til skolen mere generelt.
Og nu starter de så i nye klasser. Med helt nye lærere. Og de skal starte forfra med at opbygge et forhold til deres nye lærere som først skal til at lære deres styrker og svagheder og bagage at kende.
I går var jeg så på et lokalt kursus om evaluering af grundforløbet, og her talte vi meget om det store stykke arbejde forskellige gymnasier har lavet i forbindelse med at få deres elever til at falde trygt og godt til på deres nye uddannelse. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvad der nu skal ske med al det gode relationsarbejde der har ligget i de sidste tre måneder. Går det bare til spilde nu? Har deres nye lærere samme mulighed for at opbygge den viden som vi som grundforløbslærere har haft? Og er eleverne ligeså indstillet på at for formidlet den nødvendige viden om sig selv én gang til? Måske er de. Måske kommer det helt af sig selv (men næppe lige så hurtigt). Men det er alligevel rasende irriterende hvis det gode relationelle fokus fra de sidste tre måneder bare går tabt.
Derfor optager det mig hvordan denne viden om eleverne kan overleveres på en hensigtsmæssig måde til elevens nye lærere.
Man kunne for eksempel oprette en klassenotesbog (i OneNote – eller bare et fællesdokument i Google) for hvert lærerteam i grundforløbsklasserne. Her kunne alle klassens lærere skrive om de elever lærerne nu engang har relevante oplysninger om. Efterfølgende skulle noter om hver elev fordeles til de nye klasseteams. Herefter kan det nye klasseteam så gennemgå oplysninger om eleverne for at skabe sig et overblik over hvilke udfordringer der skal tages højde for i klasserumsledelsen.
Selvom jeg generelt er af den opfattelse at elever skal have lov til at ’starte på en frisk’ når de møder en ny lærer, så synes jeg det er meget hurtigt efter deres gymnasiestart at de skal starte på en frisk igen, og det er jeg ikke sikker på eleverne har brug for. Flere elever giver udtryk for at der har været så meget nyt og en vis usikkerhed forbundet med deres start i gymnasiet (fordi de netop ikke var placeret i et klasserum som de kunne regne med at fortsætte i), og de glæder sig til at få lidt mere ro til at falde helt til. Det mener jeg at en overlevering af det relationelle arbejde kan være med til at understøtte. Derudover har vi erfaring med denne type overlevering fra vores elever med autismespekterforstyrrelser, og her er det et særdeles hjælpsomt redskab, som afhjælper flere potentielt frustrerende oplevelser.
Den anden dag faldt jeg over den lille video nedenfor fra Edutopia på Facebook. Den viser hvordan en amerikansk skole får alle lærere til at angive deres viden om bestemte elever, og hvis det viser sig at næsten ingen lærere kender noget særligt til en elev ud over dennes navn og ansigt, skal man være ekstra opmærksom på at ’få set’ denne elev. Jeg synes faktisk tanken er rigtig fin og kunne godt drømme om at prøve noget lignende på en pædagogisk dag for netop at sætte fokus på det relationelle arbejde.
Hvis nogen ligger inde med erfaringer med eller gode ideer til overlevering af relationel viden mellem lærerteams, så er jeg meget interesseret i at høre om det. Kommentarfeltet er åbent.
