Vocab Reminder

For tiden finder jeg mange interessante nye teknologiske input hos Nik Peachy. Jeg er blandt andet faldet over Vocab Reminder, som jeg straks vil bede mine elever downloade, og jeg vil bruge den som et supplement til vores andre glosetræningsstrategier. For eksempel vil jeg bede dem udvælge to gloser de ikke rigtig kender, fra hver tekst vi læser, og så skal de tilføje dem til app’en. På den måde håber jeg telefonen vil tage en del af arbejdet med at få indlært nye gloser.

 

Evalueringsspil og evaluering af Lynlitteratur

Inspireret af Lynlitteratur ville jeg gerne lave en mere dynamisk evalueringsøvelse end dem jeg plejer at lave hvor eleverne skal udfylde nogle spørgsmål på et stykke papir, som de afleverer til mig. Så nu har jeg skrevet nogle rimeligt åbne spørgsmål (eller påbegyndt nogle sætninger), som jeg så klipper ud til eleverne, og herefter skal de i grupper på tre skiftes til at trække en seddel og færdiggøre sætningen.

Det tog eleverne omtrent 20 minutter at arbejde sig igennem spørgsmålene, og bagefter samlede vi op ved at alle elever fortalte om en af de sætninger de besvarede, på klassen.

Se et eksempel på engelsk her og dansk her, ligesom begge sæt også under materialer. De sætninger der er markeret med rødt er eksempler på faglige termer knyttet til konkrete forløb, og disse skal selvfølgelig tilpasses så de giver mening i de enkelte forløb.

Som opsamling på mit indlæg om Lynlitteratur kan jeg i øvrigt fortælle at det blev prøvet af med ret stor succes. Jeg brugte introduktionen til timen til at tale om analysemetoder: Eleverne startede med at sige hvad (de tror) de gør når de analyserer et stykke litteratur. Altså, hvad kan de kigge efter? Efter en masse stikord var kommet på tavlen spurgte jeg eleverne hvad disse stikord ville kræve. Og de kunne fint sige ’teksten’ eller ’baggrundsviden om forfatteren’ eller ’baggrundsviden om perioden’, og ud fra det satte jeg så begreber på de forskellige analysemetoder inden jeg præsenterede den læserorienterede tilgang, som jeg mener Lynlitteratur læner sig op ad.

I grupper på tre talte eleverne ud fra Lynlitteraturs spørge-kort inden de så alle kom op og valgte et temakort. I en runde på klassen skulle alle forklare deres valg af temakort, og selvom jeg havde været nervøs for denne del (ville der virkelig være kort nok der kan kunne sættes i forbindelse med novellen?),  gik det rigtig fint. Eleverne havde reflekteret over deres valg og kunne alle – med solidt fundament i teksten – forklare hvordan de så deres tema repræsenteret i teksten/i deres samtale om spørge-kortene.

Øvelsen til opsamlingen på deres temakort var mindre velvalgt, og i stedet for at skrive hvad jeg gjorde (som ikke rigtig fungerede), vil jeg fortælle hvad jeg vil gøre næste gang: Der skal alle elever nu underbygge deres temakort (måske i grupper af tre hvor de udvælger det bedste temakort). De skal gribe til alle de klassiske analysegreb (person- og miljøkarakteristik, fortællerfokus, komposition, sproglige virkemidler osv) og bruge disse til at pege hen i mod temaet. De skal lave et mind-map hvor temaet fra temakortet står i midten, og ud fra dette skal der så trækkes linjer til analysebetragtninger om karakterne, miljøet osv.

Endelig skal de forsøge at sammenskrive deres mind-map i stikordsform i en struktur der minder om en analyserende artikel.

Man ville så med fordel efterfølgende kunne bede dem skrive den analyserende artikel ud.

Lynlitteratur

Forleden blev jeg gjort opmærksom på et nyt spil ved navn Lynlitteratur. Det faglige spil er egentlig udviklet til danskundervisningen i gymnasiet, men jeg forestiller mig at spillet ligeså vel kan anvendes i engelsk. Producenterne skriver selv om spillet at

LynLitteratur dykker ned i elevernes læseoplevelse. Det handler om, at alle får mulighed for at fortælle, og at alle øver sig i at lytte. Spillet giver adgang til elevernes spontane reaktioner på og tanker om litteraturen – reaktioner og tanker, de endnu ikke har fået “styr” på.”

Spillet er bygget op af en stribe spørgsmål der åbner op for denne spontane tilgang til teksten, og filosofien bag er at

”[n]år eleverne får rum til at tale om litteraturen med udgangspunkt i deres personlige læseoplevelser, er det lettere at genetablere en nysgerrighed på deres egen oplevelse af litteraturen og på de andres oplevelser – og så får det efterfølgende faglige arbejde pludselig en ekstra dimension.”

Jeg glæder mig til at prøve spillet af allerede i næste uge med min danskklasse. Man kan købe spillet – også som klassesæt med 8 sæt – læse mere om teamet bag og også downloade en PDF-demo på spillet her.

 

Vedholdenhed og behovsudsættelse – del 2

Som lovet for en uges tid siden kunne jeg godt tænke mig at komme med eksempler på hvordan man kan arbejde med vedholdenhed. Jeg aner det jo faktisk ikke. Jeg har på ingen måde bedrevet forskning på området. Jeg har kun min egen beskedne erfaring at trække på, ligesom jeg også trækker på kollegers. Men jeg holder mig alligevel ikke for fin til at komme med et par slag-på-tasken-bud.

  1. Mine kolleger, Kristian og Jakob, tog sagen op efter vi havde diskuteret den på lærerkollegiet, og i en 2.g-klasse har de nu indført et slags pointsystem. Eleverne skal ganske enkelt optjene vedholdenhedsminutter. Dette sker gennem indlagte sekvenser i undervisningen, som enten kan være indlagt læsetid, et længere lærerforedrag, en test, skrivearbejde (fx på en hjemmeopgave) eller lignende. Eleverne skal nu sidde på klassen og arbejde individuelt med opgaven, koncentreret! Kan de pludselig ikke længere fordi de overmandes af et umætteligt behov for at tjekke deres mobil, tjatte til deres sidemand, fylde deres vandflaske, finde et par sko på nettet eller andet, må de sætte sig uden for. Herude får de lov til lige at tjekke deres telefon osv. inden de så arbejder videre med opgaven, men vedholdenhedsminutter får de ikke flere af. Man tjener det antal minutter man sidder med opgaven i første stræk uden afbrydelser. Eleverne har fået til opgave at optjene 1000 minutter, og når hele klassen har opnået dette, er belønning kage. Resten af belønningen er æren og oplevelsen af at have koncentreret sig i 1000 minutter. Eleverne er indtil videre gået til projektet med krum hals. Ingen forlader lokalet under øvelserne, selvom de gerne må. Alle vil gerne skrive et godt antal minutter i deres lommebøger, og selvom de fleste nye projekter jo som bekendt plejer at være en succes, og selvom det ikke nødvendigvis er skelsættende over en længere periode at have koncentreret sig i alt 16 timer, og selvom vi i skolen ikke kan nå at lade eleverne koncentrere sig i de der rigtig lange stræk hvor det begynder at gøre ondt (som de skal til fx eksamen), så gør projektet dem i det mindste opmærksom på at koncentrationsevnen og evnen til at holde ved og fast og ud er som en muskel der skal trænes for at blive bedre og stærkere. Jeg glæder mig til selv at starte projektet op med min kommende 1.g-studieretningsklasse hvor jeg gerne vil køre projektet fast hele deres gymnasietid. En af de vedholdenhedsøvelser jeg så også vil lave med dem er i forbindelse med værklæsning hvor de skal ind på biblioteket for at læse, som min kollega Sidsel foreslog for nogle år siden.
  2. Man kan også arbejde med vedholdenhed ved at stilladsere opgaver med minuttal og antal ord (i kortere sekvenser end 5 timer til 1200 ord). Man kan fx sige at eleverne skal skrive en personkarakteristik på 300 ord, med 2 citater på en halv time. Sekvenser kan så gradvist øges, både som lektier derhjemme (eller delopgaver) og på skolen. Fordelen ved stilladseringen her er at koncentrationsfasen bliver overskuelig, inden den så gradvist øges.
  3. Lektieinstrukser kan være mere præcise, så eleverne ved nøjagtig hvor meget de skal arbejde med en lektie før den er lavet. Forleden sagde en elev i 3. g at jeg altid gav så mange lektier for, og jeg undrede mig temmelig meget over dette fordi vi altså taler om ca. 4 siders dansk. Det synes jeg jo ikke er alverden for en 3.g! Men så gik det op for mig at det måske føles som meget fordi der er temmelig detaljerede instrukser med, som viser eleven at lektien kræver mere end bare en overfladisk læsning. Jeg håber – selvom det kan føles som meget arbejde – at eleverne igennem instruksen oplever at arbejde med stoffet mere grundigt derhjemme. Lektieinstruksen kan med fordel suppleres med et minutantal. Hvor længe forventes det at eleverne skal arbejde med lektien?
  4. Når elever skal træne vedholdenhedsmusklen og automatisere strategier til at arbejde med de for mange elever måske mindre sjove ting (opgaveskrivning, lektielæsning og så videre), kan man som lærer måske hjælpe dem med at rammesætte disse. Kan man hjælpe dem (især måske i 1.g) med lektielæsningsskemaer (hvornår skal de læse hvilke lektier) og kalendere for opgaveskrivning? Hvornår og hvor lang tid skal de læse og løse opgaver? Det lyder som curling og nursing, men ikke desto mindre kan det måske være en hjælp for de elever der virkelig har svært ved at overskue deres lektiemængde i det daglige fordi de netop ikke ved hvor de skal starte og derfor helt lader være med at lave noget. Jeg forestiller mig ikke at dette nødvendigvis er et job for den enkelte faglærer, men at dette er noget et klasseteam kan tage sig af.
  5. At arbejde med forbedringsstrategier til de skriftlige opgaver kan også sætte fokus på at det kræver vedholdenhed at færdiggøre et produkt. Det kunne for eksempel være fokus på korrekturlæsning, omformuleringsstrategier osv.
  6. One-on-one-teaching er i min erfaring et ganske effektivt redskab til få elever til at arbejde i længere tid og mere fokuseret. Jeg har selv praktiseret det ind imellem som en del af den omlagte skriftlighed, og jeg forestiller mig at den nyligt indførte fordybelsestid måske også kan give mulighed for dette. De elever der har sværest ved at skrive, har stor glæde af den konstante hjælp læreren kan give hvis man blot sidder med tre-fire elever, og samtidig sidder disse elever også koncentreret i et længere stræk fordi man i denne konstellation ikke kan undslippe lærerens opmærksomhed. Når jeg har praktiseret dette, har det som regel været med de elever der havde sværest ved at koncentrere sig og sværest ved at skrive.
  7. Endelig findes der jo blokeringsprogrammer til computeren og andre programmer med øvelser der knytter sig særligt til den digitale dannelsesdel af vedholdenhed. Dem har jeg skrevet om her.

Det er jo ikke nødvendigvis revolutionerende ideer, men måske kan dette indlæg være med til at minde os om, at vedholdenhed ikke nødvendigvis er noget der kommer af sig selv, og at vi som undervisere derfor også bliver nødt til at hjælpe eleverne på vej med gode strategier til at holde den faglige fordybelse. Hvis andre ligger inde med gode ideer til hvordan der kan arbejdes med vedholdenhed, er man mere end velkommen til at skrive en kommentar.

Vedholdenhed og behovsudsættelse – del 1

Det var noget af en øjenåbner da min 3.g engelsk-klasse gik til eksamen i sommer. I den sidste time jeg havde dem, gjorde jeg et nummer ud af at bede dem blive siddende til eksamen i alle 5 timer. Hvis de blev færdige før tid, måtte de slappe af, spille et spil 7-kabale og så rette stilen igennem én gang til. Jeg fortalte dem også min helt klare erfaring med elever der går før tid: For hver halve time eleverne går før tid, koster det dem en karakter! Den oplysning plejer at gøre indtryk.

Men ikke i år. Jeg var rystet, da jeg så mange af mine elever forlade eksamenslokalet efter 3 timer. Og jeg vidste deres samlede snit ville blive bonnet for det. Jeg fik ret!

Det fik mig til at tænke over vedholdenhed. For det nytter ikke meget at variere undervisningen, tage udgangspunkt i der hvor de er, lave omlagt skriftligt arbejde, lave synlige undervisningsmål og hvad har vi, hvis ikke engang eleverne – den dag det virkelig gælder – kan holde ud at sidde med deres studentereksamensopgave i 5 timer. Det er ikke engang hele dagen. Det er 5 timer! Og man spørger sig selv: Hvad er det du skal som er så meget vigtigere i dag end din studentereksamen? Dybt frustreret delte jeg mine betragtninger med kollegerne hen over eksamensperioden.

Og så svømmede diverse undervisningssider på Facebook pludselig over med Angela Duckworth og hendes grit-forskning:

Her fortæller hun netop at grit (vedholdenhed) er en helt central komponent i elevernes skoleresultater. Den dårlige nyhed er dog at man endnu ikke ved hvordan man kan vække denne vedholdenhed. Hvad er det der gør at nogle eleverne er mere vedholdende end andre? Duckworth skeler selv her til Mindset-teorien som et muligt bud på hvordan man kan arbejde med grit. Det jeg selv hæfter mig ved ved Mindset-teorien, som kan overføres til vedholdenhed, er netop fokus på det langsigtede mål, fokus på at lære af fejl og ikke være perfekt første gang og fokus på at turde at lære af andre og deres måde at gribe tingene an på.

Næste blogindlæg herfra bliver en beskrivelse på et vedholdenhedsforsøg som nogle kolleger kører, og så jeg vil prøve at skitsere andre muligheder for at arbejde med vedholdenhed og behovsudsættelse.