af Eva Pors | apr 5, 2016 | Glosetræning, Mundtlighed, Skriftlighed
På Daily Writing Tips findes et par lister med idiomer over bestemte ord, fx ‘roads and paths‘, ‘common shapes‘ eller ‘numbers‘. Disse kan eleverne fint bruge til at lave deres egen idiom-ordbog. Eleverne får tildelt de 30-50 idiomer og skal nu definere disse skriftligt. Herefter må de gå rundt i klassen og dele/spørge om idiomer de ikke selv kendte.
Vil man ikke bruge listerne fra DWT, kan elever også selv starte med en vild brainstorm på hvor mange idiomer de kender med et ord/udtryk, fx idiomer med dyr eller med retninger.
Eller måske kan eleverne endda prøve at opfinde nye idiomer.
af Eva Pors | mar 30, 2016 | Digital dannelse, IT og anden teknik, Smartboard i undervisningen
Selvom bloggen kun er 6 år gammel, er flere indlæg allerede forældede – eller de fortæller en historie om hvordan (min) undervisning har udviklet sig i 10’erne. Mange af de IT-programmer jeg omtaler tidligt på bloggen, som fx Ning , slår bare aldrig rigtig igennem, og Hot Potatoes må mildt sagt siges at være blevet overhalet af Quizlet og Kahoot. Og så har jeg endda slettet nogle helt uaktuelle indlæg hvor programmerne igen var pillet af plakaten.
Skulle bloggen startes op i dag, var der næppe en hel kategori til Smartboards. Jeg må indrømme at jeg stort set aldrig mere bruger de interaktive skabeloner som følger med softwaren. De er for langsomme, og så kan kun én elev ad gangen være med mens der er mange hurtigere og mere engagerende programmer online til at løse samme type opgaver og lade alle elever være aktive ved deres egne computere. Jeg bruger stadig Notebook til at strukturere mine timer, og det er Notebook og ikke fx PowerPoint jeg fylder med det visuelle materiale til mine elever, og som jeg så også skriver tavlenoter videre i. Jeg burde nok snart helt vende ryggen til Notebook-softwaren, som driver mig langsomt til vanvid med sin umanerlig tunge opstart, og begive mig over i OneNote med de delingsfunktioner dette program tillader, men der er stadig for mange funktioner jeg ikke er dus med, og OneNote er ikke så intuitivt at jeg bare har kastet mig ud i det endnu. Men det står højt på min to do-liste.
Og jo, ind imellem kan jeg stadig godt lide at tage hele klassen med op til SMARTBoardet hvor de på skift sorterer ord eller bruger boardet til digtlæsning eller lignende, men det er mest for at skabe et fokus væk fra elevernes egne skærme.
Jeg indrømmer også at jeg har ændret holdning til inddragelse af IT i undervisningen. Nu har jeg jo aldrig ment at IT skulle bruges for at være flashy, og jeg har altså altid forberedt mine timer med brug af IT ud fra en klar ide om at det i den givne undervisningssituation styrkede fagligheden. Det er blandt andet det jeg prøver at illustrere med dette indlæg. Men jeg har nok ikke været skarp nok til at guide eleverne til at skabe et fokus på kun at anvende IT til faglige formål. Jeg har, med andre ord, nok ofte haft en lige lovlig laissez faire tilgang til elevernes IT-(mis)brug. Den erkendelse er egentlig ikke ny for mig, og det sidste års tid er jeg blevet mere og mere overbevist om at min kollega Sidsel har fat i noget med sine klasserumsregler, som jeg gerne vil adaptere til mine egne klasser.
Og så er det vel tilladt at have et standpunkt til man ta’r et nyt. I april 2013 skrev jeg et blogindlæg om hvordan jeg bruger Facebook professionelt, og i november 2011 skrev jeg om hvordan jeg bruger Facebook med eleverne. Imidlertid har jeg nok oprettet den sidste Facebookgruppe med mine elever. Jeg har ladet mig overbevise af argumenterne om at der er for mange andre forstyrrelser på Facebook til at platformen skal bruges i undervisningssammenhæng. Små tekster skrevet på klassen, som jeg tidligere har gjort et stort nummer ud af let kunne deles på Facebook, er jeg begyndt at dele i Google Docs. Her laver jeg tabeller i to kolonner, en med elevernes navne og en til deres tekst, for så kan jeg meget hurtigt se hvem der endnu ikke har lagt teksten ind. Dette overblik mangler jeg på Facebook. Små quizzer og film som eleverne producerer, må vi finde andre nemme måder at dele på. I hvert fald vil jeg ikke længere decideret trække dem ind i den arena hvor private beskeder og nye statusopdateringer fra venner og bekendte ikke kan undgå at flytte fokus fra undervisningen. Men jeg kan ikke undvære Facebook som inspirationskilde, som platformen for eksempel er her, ligesom de faglige grupper jeg er medlem af på Facebook, stadig er mine hovedkilder til nye undervisningsideer.
af Eva Pors | mar 28, 2016 | Blandet godt, Tværfaglighed, Vidensdeling
Selvom mange undervisere ikke ser sig tilbage efter endt pædagogikum og kun er lykkelige for at lukke bøgerne om læringsteorier fordi der ofte synes lidt for langt mellem teorierne og den praksis vi oplever i hverdagen i klasseværelset, så kan denne oversigt alligevel være interessant. For her kan man få et grundigt overblik over hvordan de forskellige teorier forbinder sig, og det kan være med til kortlægge hvor nye strømninger udspringer fra.
Jeg fandt grafen hos TeflGeek, men den stammer altså oprindeligt fra HoTEL: Holistic Approach to Technology Enhanced Learning, som selv præsenterer en interaktiv version af kortet.
af Eva Pors | mar 13, 2016 | Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering
Forleden faldt jeg over en meget interessant artikel af Bjork og Bjork: ”Making Things Hard on Yourself, But in a Good Way: Creating Desirable Difficulties to Enhance Learning”. Her diskuteres det faktum at selvom vi som lærere ofte gerne vil gøre læringen (undervisningen) gnidningsfri og rimelig let fordøjelig, forstået på den måde at eleverne gerne må have en klar fornemmelse af at de sagtens kan følge med, og målene er inden for rækkevidde, så er det ikke nødvendigvis den bedste vej mod solid læring. Tværtimod. Det er for eksempel sjældent en fordel at træne en regel eller en kompetence hårdt i en koncentreret periode hvis man vil opnå den optimale forståelse eller beherskelse. I stedet skal øvelserne spredes ud over tid (og rum), så eleverne tvinges til at genkalde sig den nødvendige viden for at løse opgaverne. Det kommer næppe som den store overraskelse. Men en af pointerne i artiklen er også at vi nok alt for ofte stiller spørgsmål hvor vi gerne vil have elevernes rigtige svar, i stedet for at stille dem spørgsmål de ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at kunne svare på. Gjorde vi i højere grad det, kunne vi tvinge eleverne til at reflektere over hvorfor de ikke kan svare, og hvilken viden de mangler, og hvordan denne kan opnås.
En mulighed kunne altså være at give eleverne tests med lidt for svære spørgsmål som bygger oven på deres eksisterende viden. Eleverne skal starte med at sidde i en halv times tid og besvare så meget de kan af spørgsmålene, samtidig med at de prøver at identificere hullerne i deres viden. Hvad er det de mangler for at kunne svare fyldestgørende? På en opsamling på klassen lufter eleverne netop disse huller, og klassen kan nu hjælpe med ideer til hvordan hullet skal fyldes ud, altså, hvordan den relevante viden findes. Eleverne får nu en halv time mere til at gå på jagt efter de nødvendige informationer, som stykkes sammen med den eksisterende viden, og testen afleveres.
En anden mulighed er selvfølgelig at sætte eleverne til at genaflevere en opgave hvor de netop er blevet tvunget til at reflektere over de utilstrækkelige dele af deres opgaver. Du kan finde ideer til rettestrategier som skaber rum for en sådan refleksion her.
af Eva Pors | mar 7, 2016 | IT og anden teknik, Mundtlighed
Mangler du inspiration til at træne udtale med dine engelskelever, så kan du finde hjælp på sitet UdtaleNu. Siden er udviklet af Karen Skovman, der har fået native speakers til at indtale alle lydfilerne. Øvelserne på siden læner sig især op ad lydoptagerprogrammet Audacity, og der er grundige vejledninger til hvordan både Audacity og sidens øvelser anvendes. Det er ganske gratis, men man er meget velkommen til at donere et beløb for at støtte det gode projekt. Karen tager også ud og holder oplæg om hvordan IT kan integreres i sprogundervisningen, så klik ind på UdtaleNu, og bliv klogere på hvad både siden og Karen kan tilbyde.
