af Eva Pors | apr 28, 2015 | Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Spil, Tværfaglighed
Vi er i gang med dansk-historie oversigtsforløb i min 1.g danskklasse. Det er et forløb der som regel kræver en del lærerforedrag, som kan være en vis udfordring for 1.g’erne. Så her kommer tre ting jeg har prøvet af i dette forløb, som jeg selv mener har fungeret fint.
- For at eleverne ikke skal forsvinde ind i deres skærme, beder jeg dem lukke computerne under foredraget. De skal ikke finde papir og blyant frem. De skal bare lytte, og efterfølgende beder jeg dem så genfortælle foredraget til hinanden i par. Her må de så åbne computerne og skrive noter. Ideen er også at de ser at to hjerner husker bedre end bare 1+1, men at de sammen faktisk kan ’trigge’ hukommelse hos hinanden, så de får endnu mere frem end bare summen af deres to umiddelbare hukommelser.
- Mellemkrigstidsbanko: Et billigt trick jeg benyttede mig af, var banko under det ene lærerforedrag. Eleverne havde hjemmefra læst om mellemkrigstiden i deres litteraturhistorie og hver skrevet tre stikord ned der samlede op på det læste. Disse tre stikord skulle de starte timen med at gå rundt og dele med hinanden, og på deres notatseddel skulle de skrive alle de nye stikord ned de hørte fra deres kammerater. Tilbage på deres pladser skulle de nu udvælge de fem mest centrale stikord, som blev skrevet på en separat lille seddel. Og så holdt jeg mit foredrag, og man måtte nu sætte flueben ved et ord hvis jeg nævnede det i mit foredrag. Når alle ens ord var nævnt, måtte man selvfølgelig råbe banko og få tjekket sine ord. Jeg havde endda små præmier i form af Twist-chokolader med.
- Og inspireret af de temmelig mange kurser og seminarer jeg på det seneste har deltaget i om synlig læring, har jeg udformet et evalueringsark (eller måske nærmere et refleksionsark), som eleverne løbende har udfyldt. Arket består af fire kolonner: én til perioden, en kolonne med ’tre stikord der kendetegner perioden’, en kolonne med ’sådan hænger disse tre stikord sammen’ og en kolonne med ’sådan reagerer denne periode på den foregående periode’. Rækkerne er udfyldt med de gennemgåede perioder. Du kan finde arket her eller under materialer. Ved hver timestart udfylder eleverne nu rækken med den periode der blev gennemgået i foregående time. De skal altså tænke tilbage på hvad de lærte sidste gang. De afleverer til mig, som hurtigt skimmer deres besvarelser og evt. kommenterer ganske lidt hvis noget er helt skævt. I starten af følgende time udleveres deres ark igen, og de udfylder rækken for den næste periode og retter eventuelt deres noter til den foregående periode til. På den måde kan jeg løbende holde mig ajour med hvad der skal uddybes eller gentages, og hvem der har svært ved at følge med.
af Eva Pors | apr 24, 2015 | Blandet godt, Forløbsplaner, Vidensdeling
Det har været lidt roligt på bloggen på de sidste par måneder. Det er jeg klar over. Det skyldes at tiden er gået med at arbejde på denne her:
Tre af mine kolleger, Jakob, Kristine og Stinna, og jeg har sammen skrevet på denne bog det sidste års tid, og nu er den faktisk sådan rigtig på vej. Bogen er tænkt som en grundbog til de gymnasiale uddannelser, men kan også bruges i udskolingen. Den sætter fokus på at overvinde de barrierer eleverne måtte have ved at tale engelsk, og så træner den grundlæggende tekstanalytiske kompetencer gennem fire anderledes og tidssvarende temaer: Open Up – Working With Genre, Twisted Minds – Approaching Written Texts, G’online – Comprehending the World Wide Web og Beat It – The Lyrical Expression of American Hip Hop.
Noget af det bedste ved bogen, synes vi selv, er den store variation af arbejdsopgaver og nærmest grydeklare, tilrettelagte forløb. Så hvis man mangler tid til at opfinde en undervisningstime omkring en tekst fra bunden, så giver bogen en eller flere opskrifter på hvordan timerne inden for de enkelte temaer kan se ud. Og mange af bogens ideer til arbejdsopgaver er direkte overførbare på andre forløb og tekster. Så her skulle altså gerne være masser af inspiration at hente.
Nu glæder vi os rigtig meget til bogen kommer på gaden engang lige før sommerferietid.
af Eva Pors | apr 20, 2015 | Blandet godt, Vidensdeling
Jeg advarer på forhånd om et meget langt indlæg, som er ren refleksion.
For nogle uger siden afsluttede mine kolleger og jeg første runde af et projekt om kollegial supervision. Projektet havde omkring 20 deltagende lærere på skolen, og efter en introduktionsdag hvor Lene Tortzen Bager introducerede os til de supervisionsredskaber vi skulle benytte, blev vi sammensat i grupper af tre.
Konceptet var at vi i denne tremandsgruppe observerede hinandens undervisning, og efter hver undervisningsobservation fulgte en samtale hvor vi indtog forskellige roller: En fokusperson (som havde undervist og defineret et problemfelt som fokusområde), en supervisor (som skulle spørge ind til fokuspersonens fokuspunkt og pædagogiske/didaktiske valg i timen) og en mediator hvis rolle var – efter ’spørgerunden’ – at samle op på de røde tråde der kom frem under samtalen.
Inden selve undervisningsobservationen sendte fokuspersonen sit fokus til de to kolleger: Det kunne være bestemte elevtyper som man har problemer med at håndtere, undervisningsformer man synes er besværlige og gerne vil have et andet blik på hvordan fungerer i timen, eller noget omkring hvordan man håndterer udfordringer med den meget teknologi i lokalet osv.
Samtalerne, hvis struktur man kan læse om hos Lene Tortzen Bager, var meget stramt struktureret, og det var bydende at man ikke måtte komme med vurderende kommentarer (så som ’det fungerede rigtig godt da du….’), men i stedet måtte man komme med konkrete observationer og så ellers spørge ind til hvorfor fokuspersonen havde reageret i bestemte situationer som han/hun gjorde, eller hvilke overvejelser han/hun gjorde sig.
Jeg oplevede observationerne og de efterfølgende samtaler som rigtig givtige. Jeg var sammen med kolleger der havde de samme eller beslægtede fag med mine, og derfor kunne jeg også lade mig direkte inspirere af temaer og konkrete undervisningsmetoder som de tog op, men mest af alt bidrog samtalerne til en refleksion, som jeg ikke ville være kommet frem til uden: Man blev bevidst om generelle tendenser og problematikker i tiden når det kommer til lærergerningen: At skille det personlige og det professionelle. Hvor skrap skal man være? Hvor meget skal man servicere? Hvornår skal man sige ’hertil og ikke længere’ til eleverne? Hvor meget skal man sekvensere, variere og stilladsere? Bare for at nævne et par af de berørte temaer.
Men hvad så nu? Hvad så med alle disse refleksioner, og hvordan handler man på dem? Har supervisionen overhovedet medført en ændring? Disse spørgsmål blev diskuteret på midtvejsmødet, som blev afholdt for alle de involverede kolleger i sidste uge. Uanset om man er typen der vælger at hive noterne fra supervisionssamtalerne frem og planlægge hvordan refleksionerne kan udkrystalliseres og udføres, eller om refleksionen får lov at stå alene, så var alle enige om at lille frø er blevet sået. Selvom hver time har sin refleksion, og så er man lynhurtigt videre, blev man bekræftet i at der er almengyldige problemstillinger som man ikke slipper for at forholde sig til hele tiden. Det givtige var blandt andet at se at nogle problemer (fx kontakt med eleverne) er noget man bliver ved med at bakse med, og måske derfor er det sted der skal sættes ind. Og det at få italesat en sådan problematik får den pludselig – på bedste konstruktivistiske vis – til at eksistere, så man faktisk bliver nødt til at handle på den.
Uanset om man handler meget konkret på supervisionssamtalen eller ej, så er refleksion vel altid noget værd: Virkeligheden man selv opfatter, er ikke nødvendigvis SANDHEDEN. Derfor er det produktivt at der skabes andre nuancer i synet på undervisningssituationen gennem supervisionen. Der er intet galt i at lade andre kolleger se en anden sandhed. Tværtimod. Det minder os om at de 30 elever også har hver deres opfattelse af sandheden.
Og så blev værdien i at se de fælles problemer man kæmper med, fremhævet. Ikke fordi det skal blive en sovepude (”nå, når vi alle kæmper med det, ER det nok bare sådan, og så kan vi ikke gøre noget ved det” – sådan skal det ikke være), men der er noget befriende i den åbenhed der ligger i at vi anerkender og erkender problemerne.
Det virkelig frugtbare – men også udfordrende – ved måden supervisionen var struktureret på, var at der ingen vurdering var, men at det var ren refleksion. Og så er der forhåbentlig ikke så langt fra refleksion til evaluering og justering…..
Og til sidst: To anbefalinger
- Jeg kan på det varmeste anbefale at forløbet sættes i gang med en fælles seance med et teorestisk oplæg fra fx Lene Tortzen Bager, som også kan hjælpe deltagerne til at få samtalestrukturen ind under huden inden projektet skydes i gang for alvor.
- Fra Silkeborg Gymnasium hørte jeg at man havde brugt supervisionen i fælles klasser. Dette gjorde det let at sætte læringsmål op herefter når problemfelter i klassen kunne identificeres sammen i lærerteamet. Det var en meget interessant ide, som jeg godt kunne tænke mig at gå videre med hvis vi fortsætter med kollegial supervision på min skole.
af Eva Pors | apr 11, 2015 | Glosetræning, IT og anden teknik, Mundtlighed, Repetition
For nogle uger siden var jeg inviteret til at holde oplæg på Viborg Gymnasium og HF, og efterfølgende fik jeg et lille tip om Videolicious. Navnet virkede lidt bekendt, men det er ikke en tjeneste jeg selv har brugt. Jeg fandt dog ud af at jeg har nævnt den i et enkelt indlæg for 4 år siden her.
Nu er jeg ikke selv den lykkelige ejer af en iPhone, men jeg har en iPad (app’en eksisterer vist ikke til Android) og har prøvet tjenesten af bare for mig selv. Det er let (og rigtig mange elever har faktisk iPhones/iPads med i skole). Eleverne kan enten tage billeder som sammensættes til et slideshow med musik og elevernes egen tale ind over. Eller eleverne kan optage en lille film med app’en. Filmene kan vist ikke være mere end 60 sekunder og ikke indeholde mere end 10 separate billeder i gratisversionen. Fordelen er at resultatet er meget nemt at dele: Enten uploades produktet på Facebook, på Youtube, Twitter eller sendes som mail.
Så her er fem hurtige ideer til hvordan Videolicious kan bruges i undervisningen.
- Elever laver en oplæsning af en tekst akkompagneret af billeder og musik – enten deres egne tekster eller tekster gennemgået i undervisningen, som de skal øve intonation af (tak, Sille!).
- Eleverne laver (korte) instruktionsvideoer over givne emne. Jeg vil gerne have mine elever til at lave forklaringer af fejlsætninger i engelsk, som ikke må vare mere end et enkelt minut. I dansk vil jeg på samme måde bede eleverne bruge Videolicious til at lave 1-minutsfilm om de mest gængse grammatiske problemer de har, så som nutids-r, hans/sin, ene-ende osv.
- Eleverne laver film om de litterære perioder gennemgået i dansk-historie oversigtsforløbet. Enten giver læreren dem billederne de skal tale ud fra ved hver periode, eller eleverne skal selv finde dem.
- Eleverne laver refleksionsøvelser med Videolicious efter et gennemgået emne (eller en gennemgået time): De finder fem repræsentative billeder for det gennemgåede stof og forklarer hvorfor disse billeder er relevante i forhold til emnet/teksten/timen. Filmen bruges altså som en slags ’hvad har jeg lært’-film. Læreren kan jo også udstikke de fem-ti billeder og bede eleverne forklare disse i en sammenhængende Videolicious. I den forbindelse kunne det måske også være anvendeligt i fremmedsprog at give eleverne billeder der sammen fortæller en historie, og denne historie skal eleverne så digte og indtale.
- Eleverne bruger Videolicious som gloseforklaring. Eleverne udvælger 5-10 nye gloser fra dagens tekst/emne som de laver forklaringer til og vælger illustrative billeder til.
Videolicious-app’en har været nævnt på en del af de engelske og amerikanske undervisningsblogs jeg følger, men på den her kan man læse lidt mere detaljeret om app’en.
Tusind tak til Sille for at gøre mig opmærksom på Videolicious og app’ens anvendelighed i undervisningen. Og hvis man har brugt app’en i undervisningen til andre ting, så er man meget velkommen til at skrive en kommentar om dette.
Vi er i gang med dansk-historie oversigtsforløb i min 1.g danskklasse. Det er et forløb der som regel kræver en del lærerforedrag, som kan være en vis udfordring for 1.g’erne. Så her kommer tre ting jeg har prøvet af i dette forløb, som jeg selv mener har fungeret fint.