Category Archives: evaluering

To spil – også til repetition

Efter megen tavshed i 2021 forsøger jeg mig her med to ideer til afsluttende øvelser og små repetitionsspil.

Det ene er kamæleon, som jeg skrev om for et par år siden, men har tænkt mig at genbruge. I Kamæleon sidder eleverne i grupper a 5-6, og hver spiller får et kort med en tekst eller et fagligt begreb (undtagen én, som jeg lige straks kommer tilbage til). Alle elever i gruppen får det samme ord, undtagen den ene, på hvis kort der blot står ‘Kamæleon’. Nu skiftes eleverne til at sige et ord, der beskriver teksten/begrebet på kortet. Kamæleonen skal prøve – som kamæleoner gør bedst – at efterligne de andre ved at spore sig ind på, hvad der tales om, og selv sige et ord, så ingen af de andre gætter, at vedkommende ikke ved, hvad teksten/begrebet faktisk er. Er kamæleonen den første, der skal sige et ord, er det bare endnu sværere for kamæleonen at sige noget, så de andre ikke straks kan regne ud, at vedkommende ikke aner, hvilket begreb der er tale om. Når ikke-kamæleoner skal sige deres ord, er det vigtigt, at de forsøger at gøre dem så brede, at kamæleonen ikke straks regner ud, hvad der står på kortene. Når alle har sagt et ord, skal der gættes på, hvem kamæleonen er. Kamæleonen får 2 point for hver ’forkert’ elev, der gættes på, mens de elever, der faktisk gætter, hvem kamæleonen er, får 1 point.

Hvem laver så de kort, der spilles med? Ja, det er det nye: Det gør eleverne selv! Jeg giver hver elev et stykke karton med 6 felter, og eleverne vælger hver især, hvilken tekst eller hvilket fagbegreb, de vil skrive. De skriver ordet i de fem af felterne, og i det sidste skriver de ’Kamæleon’, inden de klipper kortene ud og giver deres stak kort til en anden gruppe.  Hver gruppe får således 5-6 ’sæt’ fra andre gruppers spillere, altså nok til 5-6 runder. På den måde tager det ca. 10 minutter (maksimalt) at producere et helt spil , men det ville tage mig som lærer mindst 1 time at lave dette til dem.

Det andet spil er Among Us, et lille online-spil, som de fleste af elever sikkert kender. Under corona-nedlukningen har jeg arbejdet en del med at prøve at gøre spillet fagligt, og jeg har prøvet at spille et par versioner på sitet wonder.me, men det fungerede klart bedst, da jeg tog en klasse med ud i skoven for at spille det. Og i morgen gør jeg det med mit 3.g-hold, som en lille repetitionsøvelse. Jeg har printet og lamineret nogle digte, vi har læst i årenes løb, og de skal hænges op rundt omkring i skolens lille nabo-skov (det gør eleverne, når vi kommer derud). Jeg har så printet små rolle-sedler ud med opgaver: Nogle er crewmates, som skal løbe rundt og læse digte, inden de kommer tilbage til mig og forklarer, hvordan man kan læse digtet og sætte det ind i sin tematiske/litteraturhistoriske sammenhæng. Men to elever er sabotører (imposters), der skal løbe rundt og ’slå de andre ihjel’ (jeg medgiver, at der ikke er så meget fagligt indhold i det for de to sabotører, men vi når nok at spille et par omgange, så rollerne skiftes løbende ud). Hvis alle digte når at blive læst og forklaret, vinder crewmates, mens sabotørerne vinder, hvis ingen afslører dem, og de når at slå alle ihjel.

Vil man læse lidt nærmere om reglerne til Among Us, har Medierådet beskrevet dem her.

Heksagonale forbindelser

Heksagonale forbindelser kan bruges til at lave synteser over forløb eller specifikke tekster. Det kan forgå på denne måde:

  1. Uddel heksagoner til eleverne. Enten har læreren skrevet centrale begreber på heksagonerne, eller eleverne kan selv finde på centrale begreber, som skal skrives ned på brikkerne. Man kan hente min skabelon til heksagon-brikker her. Print skabelonen, skriv begreberne på, og bed grupperne selv klippe heksagonerne ud. Eller print og klip ud, giv hver elev tre heksagoner, og sæt herefter eleverne sammen i grupper á tre med deres i alt ni udfyldte heksagoner. Eller giv eleverne tre heksagoner hver at udfylde, saml heksagonerne sammen og bland dem, og sæt herefter eleverne i grupper á tre med ni tilfældige heksagoner.
  2. Eleverne diskuterer nu, hvordan man bedst kan sætte heksagonerne sammen til en sammenhængende model. Hver heksagon kan i princippet matche seks andre brikker, men alle sider, der rører hinanden, skal på en eller anden måde have en sammenhæng, eleverne kan forklare.
  3. Når gruppen er blevet enige om den stærkeste model, skal de forklare forbindelserne. Hver eneste forbindelse. Grundigt. Og disse forklaringer skal forberedes, så eleverne kan præsentere dem for andre grupper. Eleverne skal altså sørge for at tage et billede af deres model, som deles med klassen. De kan med fordel give hver forbindelse et nummer (ved at lægge en lille seddel med et tal på forbindelsen, inden de tager billedet) og også nummergive forklaringerne, så det er tydeligt, hvilken forklaring hører til hvilken forbindelse.
  4. Sæt eleverne i matrix-grupper, der præsenterer deres modeller for hinanden, og lad eleverne dele billeder af deres modeller og de skriftlige forklaringer med hinanden på deres læringsplatform. Eller lad et par grupper præsentere deres heksagon for hele resten af klassen.

Jeg er selv blevet ret vild med heksagonale opsamlinger, fordi eleverne hele tiden udfordrer hinanden i måden at pusle begreberne sammen på, og fordi ikke to grupper kommer frem til samme løsning. Så grupperne har noget nyt at byde hinanden, når de mødes til præsentationerne.

Det kreative træ

Øvelsen her har jeg fundet på sitet creative games, et site som har nogle forskellige forslag til kreative lege og øvelser med ord. Egentlig tager alle øvelserne på sitet udgangspunkt i tilfældige ord, men lige præcis denne øvelse, synes jeg, giver mening at bruge i repetition af eller opsamling på en forløb eller i tekstlæsning. Eleverne sidder i grupper á fire, og hver gruppe får tildelt et træ. Fra træets stamme og fra hver eneste gren udspringer to nye grene. Læreren har i forvejen skrevet det overordnede tema/et ord på stammen.

Gruppen skriver nu  skrive to ord, der relaterer sig til temaet/ordet, i de to felter på de to grene, der går ud fra stammen. Og så sender gruppen sit træ videre til næste gruppe. Den næste gruppe skal nu skrive to ord, der relaterer sig til ét af ordene som den tidligere gruppe har skrevet, mens tredje gruppe skriver to ord på ud fra en af de andre grene og så videre. Eleverne skal altså hele tiden komme på to ord/begreber som knytter sig til et ord på en gren.

Når træet er udfyldt, skal gruppen – ud fra alle træets ord – prøve at tale om, hvordan disse ord peger ind i temaet.

Jeg forestiller mig altså at øvelsen kan være med til at udvide eller konsolidere det faglige ordforråd, der har med temaet eller med en tekstlæsning at gøre.

Man kan se to eksempler her – på både en tema-træ og et tekstlæsnings-træ., og læg mærke til at tema-træet både indeholder tekster læst i forløbet og begreber, der er centrale for temaet. Et rent træ til egen brug kan hentes i både PDF og Word under materialer. Stort tak skal lyde til min tidligere kollega, Sabine Nielsen, for at have tegnet træet.

 

Peergrade: den analoge

Jeg er en af de (få) lærere, der aldrig er kommet i gang med at bruge peergrade. Til gengæld er jeg kommet bedre i gang med hvad jeg tror er den analoge version af programmet, takket være min gode kollega, Kristine.

Jeg læser hurtigt elevernes afleveringer igennem og giver dem en karakter. Måske skriver jeg et par noter til mig selv med begrundelse for karakteren (men det er ikke sikkert). Derudover laver jeg et retteskema, som passer til opgaven.

Eleverne får for som lektie at medbringe deres stil MED karakteren på, i anonymiseret form. De skal altså skrive et kodenavn øverst på stilen som kun de kender. Jeg samler opgaverne sammen og distribuerer dem igen ganske tilfældigt. Det er nu elevernes opgave – ud fra retteskemaet – at kommentere den opgave de har fået i hænderne med gode konstruktive kommentarer og betragtninger og derigennem også prøve at forstå hvorfor opgaven har fået den pågældende karakter.

Når opgaverne er rettet, lægges de rundt om på bordene, og eleverne må nu gå diskret rundt i lokalet og finde deres egen opgave og den tilhørende feed-back.

Hvis en elev synes han/hun mangler relevant feedback, må de komme til mig (men det er ikke noget jeg reklamerer med). Og jeg gør også et nummer ud af at forklare at øvelsen giver dem en bedre forståelse for hvad der kræves på de forskellige faglige niveauer, hvordan der bedømmes, og for hvordan en opgave kan løses på flere måder. Min oplevelse er at eleverne øger deres forståelse for hvordan forskellige delelementer kan og skal se ud, hvad det gør ved produktet at indledningen fx mangler, eller at argumentationen ikke er underbygget, og det er med til at skærpe blikket for deres egen skriveproces og deres egne produkter.

Jeg har, ligesom alle andre, elever der kan have svært ved at skrive og får dårlige karakterer, eller elever der er forfængelige omkring deres egne produkter, men jeg har aldrig oplevet elever klage over denne øvelse. De har altid velvilligt givet deres anonymiserede opgaver til kammeraterne.

Og det er naturligvis ikke en rettepraksis jeg benytter hver eneste gang, men en gang imellem er det en fin rette-variation som er effektiv hvis tiden er knap.

Godt nytår – det værste og det bedste fra 2019

Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.

Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.

Så det bedste ved 2019 kommer her:

  • Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
  • Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
  • At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.

Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!

Kolonneskrivning: Hvad ved jeg, og hvad ved jeg ikke?

I tekstarbejdet er jeg hyppigere og hyppigere begyndt at vende mig mod en lille øvelse, som jeg kalder kolonneskrivning. Jeg har helt sikkert ikke selv fundet på denne øvelse, men kan desværre ikke huske hvor jeg har set den, så hvis nogen ønsker at tage æren for øvelsen, må de endelig skrive til mig, så jeg kan kreditere rette vedkommende.

Eleverne har hjemmefra læst en tekst, og på klassen får de nu fire minutter til at skrive alt det ned som de ved om teksten. Herefter får de fire minutter til at skrive alt det ned de tror de ved om teksten, og endelig får de fire minutter til at skrive alt det ned de ikke ved (men gerne vil vide) om teksten. På klassen tager vi nu en runde, hvor alle elever fortæller noget de har skrevet ned de sidste 12 minutter, og dette skrives op på tavlen. Det viser sig altid så smukt at den første kolonne er den redegørende, den midterste den mere analyserende, og den tredje kolonne indeholder fortolkningsspørgsmål, og disse spørgsmål danner udgangspunkt for klassens videre diskussion. Jeg er vild med hvor systematisk øvelsen har vist sig at være i forhold til at skrive sig ind i en tekst, og jeg har givet mine elever det råd at de selv kan bruge øvelsen når de sidder til skriftlig eksamen engang med en litterær tekst de måske ikke helt kan få hul på.

Og så faldt jeg også over den lille øvelse I notice, I wonderEdutopia.org (som i øvrigt har en hel masse inspiration at byde på hvis man interesserer sig for formativ evaluering). I notice, I wonder har samme princip som kolonneskrivning, nemlig at eleverne først skal fastslå konkrete ting de bemærker, og derefter reflektere over hvilke spørgsmål der rejser sig om emnet. Øvelsen kan være hurtigere at lave end kolonneskrivning og måske bruges i flere forskellige sammenhænge.

En lille video der demonstrerer hvordan øvelsen kan bruges, kan ses her.

Julekalender 2018: mundtlig gruppe-feedback – 19. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Ind imellem har jeg valgt at bruge et modul på at give eleverne deres opgaver tilbage med en mundtlig evaluering i stedet for en skriftlig. Da mine klasser som regel er for store til at jeg kan hive dem ud enkeltvis, plejer jeg at samle dem i mindre grupper af elever der har cirka de samme udfordringer. Her fortæller jeg så eleverne hvilke forcer og problemer jeg ser i deres opgaver, og hvordan de konkret kan arbejde videre med det. Jeg har skrevet rimelig gode noter hjemmefra, så jeg kan huske de enkelte elevers opgaver, og disse noter videregiver jeg så mundtligt i grupperne. Eleverne skal selv – individuelt – skrive noter til min feedback (dette gør de i umiddelbar forlængelse af mit møde med dem), og disse noter lægges et sted hvor både de og jeg har adgang, så jeg kan se om de har fanget det centrale i min feedback (og så jeg kan se hvordan de har opfattet min feedback). Det er min erfaring at eleverne opfatter mere af feedbacken når den gives mens jeg ser dem i øjnene, og de føler sig set af læreren. Samtidig er fordelen ved at de kommer ud i grupper at de kan bruge hinanden i den efterfølgende refleksionsskrivning hvor de kan få hinanden til at forklare noget af den feedback de måske var usikre på. Ligeledes kan hele gruppen – hvis ingen har forstået nogle af mine pointer – sammen tage fat i mig igen. Ulempen er at der går lang tid på klassen med denne feedback-struktur, men klassen sættes selvfølgelig til at arbejde selvstændigt med noget relevant imens jeg hiver grupperne ud en efter en for at tale med dem.

Det var årets sidste kalenderlåge. Jeg tager på juleferie i morgen og ønsker alle der læser med her på bloggen en rigtig fredfyldt jul og et godt nytår.

Julekalender 2018: sammenlignende afkrydsningsskemaer – 18. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg indrømmer at retteskemaer ikke er en rettestrategi jeg har fået til at fungerer optimalt, men den løsning der fungerer bedst for mig, er når eleverne udfylder en selvevaluering SAMMEN med deres aflevering hvor de skal tage stilling til i hvor høj grad de lever op til opgavens mål. Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an” og ”jeg bruger forbinderord mellem mine afsnit for at vise hvordan min tekst hænger sammen”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne (inden for tre felter: 10-12, 4-7, 02), og så er det kun de punkter hvor jeg er uenig i selvevalueringen, jeg kommenterer.

Julekalender 2018: prøverumsporteføljen og præsentationsporteføljen – 17. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

På mit gymnasium har vi de sidste par år fået OneNote og Klassenotesbogen, som jeg oprigtigt synes er et af de bedste værktøjer til at arbejde med progression og formativ feedback. Men til at starte med anså jeg hele elevens personlige mappe i dette værktøj for at være en portefølje jeg kunne smugkigge i for også at evaluere elevens niveau. Efterhånden har jeg dog nået den konklusion at dette måske ikke er helt fair. Nogle gange skriver elever hurtigere for at nå en bestemt opgave på timen, og så sætter de måske analysen højere end den grammatiske korrekthed. Andre gange omvendt. Uden at de ved at jeg kigger med, vel at mærke. Derfor har jeg – inspireret af min gode kollega Anne Bang-Larsen – nu taget konsekvensen og oprettet en decideret præsentationsportefølje inde i Klassenotesbogen. Her skal eleverne ca. 2 gange om året udvælge små noter, afsnit fra stile osv. som de mener jeg skal se. Ikke for at rette disse igennem, men for at kunne evaluere deres niveau. Ideen er ikke bare at det giver eleverne et mere reelt indblik i hvad jeg bruger Klassenotesbogen til, men det har også den didaktiske vinkel at eleverne tvinges til at forholde sig til deres egne produkter: Hvilke er gode og hvorfor? Det er en vigtig refleksion at kunne foretage sig.

Julekalender 2018: den perfekte besvarelse – 14. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Denne ide har jeg fået af min mand, som selv er matematik- og fysiklærer. Og ideen lader sig nok bedst overføre til opgaver der har en ret entydig måde at blive løst på, fx grammatiske opgaver eller oversættelser. Ideen går ud på at eleverne afleverer en mindre opgave (fx en oversættelse, et resume, en grammatikopgave eller lignende), og i første omgang skimmer jeg udelukkende disse besvarelser lynhurtigt for at inddele dem i homogene grupper á tre. På klassen skal eleverne i disse grupper nu diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. De skal altså se på alle de steder de har skrevet noget forskelligt og finde ud af, hvem mon har det bedste løsningsforslag til fx netop den sætningskonstruktion. Når de har lavet den perfekte besvarelse, afleverer gruppen sit resultat, og disse besvarelser retter jeg nu grundigt. Fordelen er at eleverne faktisk får reflekteret betydeligt over den gode besvarelse og revideringen af deres eget produkt. Og jeg som lærer får for det første tre gange så få opgaver at rette, og disse rettelser er oftest hurtigere at lave fordi eleverne har arbejdet så grundigt med produktet.