Podcasts om litteratur, politik og historie (engelsk)

Hvis du oplever at eleverne har svært ved at læse nogle af de klassiske tekster vi ofte læser i engelskundervinsingen, eller hvis du er på jagt – enten til dine elever eller for din egen fornøjelses skyld – efter nogle interessante foredrag om engelsksproget litteratur eller historiske emner, så må jeg på det varmeste anbefale at du bruger en times tid en dag på at surfe rundt på www.learnoutloud.com. Her finder du 177 gratis oplæsninger af klassiske noveller (alt fra noveller af Poe til American Indian Fairy Tales til The Dubliners til Mansfields The Garden Party).

Du kan finde 155 digtsamlinger oplæst gratis, du kan finde 127 gratis ’contemporary literature’-værker oplæst, world classics, American classics, du kan finde gratis oplæsninger af forfatterne selv, blandt andet Margaret Atwood og Gertrude Stein. Du kan finde foredrag om historie som fx ’Causes of the Civil War’, en 35 minutters podcast fra en serie der går under navnet ’Modern Scholar’. Eller du kan finde podcasts der behandler emner på den politiske dagsorden som fx ’Death Penalty Reflection’.

Problemet med sitet er at det ikke er helt gennemskueligt hvilke titler er gratis, og hvilke man skal betale for, før man faktisk har klikket ind på dem. Men der skal ikke herske tvivl om at sitet er et overflødighedshorn af solide gratis materialer på trods af denne uigennemskuelighed. Det kræver som sagt blot at man faktisk lige investerer lidt tid i at undersøge sitet selv.

Jeg forestiller mig – ud over de oplagte podcasts med oplæsninger af værker – at jeg ville kunne bruge flere af forelæsningerne herinde til enten min egen litteraturundervisning eller til tværfaglige projekter.
EP

Kontakt forfatterne

Af flere omgange har jeg skrevet om at mine klasser har blogget med forfattere, fx Lars Husum og den canadiske forfatter Jessica Westhead. Men som Lene Baake mindede mig om på det tidligere omtalte motivationsseminar, så er det jo efterhånden blevet rigtig let at komme direkte i kontakt med flere forfattere, der bevæger sig på de sociale medier (eller selv har blogs, man kan kommentere).

Asta Olivia Nordenhof er fx meget aktiv på Facebook, ligesom Caspar Eric er det. Og Naja Maria Aidt og Kaspar Colling Nielsen er der også. Og Peter Adolphsen. Og og og.
Olga Ravn er på Twitter (@olgaravn), og det er Josefine Klougart også (@jklougart). Engelsksprogede forfattere er også lettere at finde her end på Facebook. Det gælder fx Lena Dunham (@lenadunham), Joyce Carol Oates (@JoyceCarolOates) og Nick Hornby (@nickhornby). Bare for at nævne et lille bitte dryp i havet af profiler på Twitter.
Olga Ravn har sin blog på www.olgaravn.blogspot.com. Maren Uthaugh finder man på www.marensblog.dk. Dorthe Nors på www.dorthenors.dk Og Lars Bukdahl kan man læse på www.bukdahl.blogspot.dk.

Så hvad med at bruge de sociale medier hvor forfatterne allerede befinder sig til at engagere eleverne i en diskussion med forfatterne direkte?

EP

Ti TED-Talks til og om undevisning – del 2

Og så fortsætter jeg med fem TED-videoer mere.

6) Med en ny 1.g-klasse i engelsk, på den første mandag i september, kunne det give mening at lave en lille cloze-test til at give dem et lidt input om noget de ikke ellers hører meget om, Labour Day.

7) Al den snak om motivation kunne give anledning til at se denne video som fortæller hvordan ’autonomy’, ’mastery’ og ’making a contribution’ er de egentlige faktorer i motivation.

8) Skal man give eleverne en forsmag på Shakespeare, og hvorfor man skal læse hans værker, så kan denne video være et bud på mindre end tre minutter:

9) Og suppler eventuelt med denne film om ‘Shakespeare’s insults’

10) Næste gang jeg kører mit Graphic Fiction-forløb, vil jeg supplere med Liza Donnely’s (stribetegner fra The New Yorker) lille film:

EP

Ti TED-Talks om og i undervisning – del 1

TED-Talks er efterhånden et ret velkendt fænomen for undervisere i flere fag. Her holder blændende fagpersoner alskens oplæg om emner inden for teknologi, underholdning, uddannelse, videnskab, økonomi, you name it. TED har i de seneste år udviklet sig og har nu også nogle ’datter’-sites, som fx TEDx (”talks from independently organized local events”) og TED-Ed videoer, som er kortere videoer om klassiske undervisningsemner – ret klare til brug i undervisningslokalet. Skal du i gang med et nyt forløb, kan du med fordel søge på www.ted.com for at se om der ikke skulle være et relevant foredrag du kunne inddrage. Her er 10 af de videoer jeg vil bruge enten direkte eller lade mig inspirere af til næste skoleårs undervisning.

1) Mon jeg er den eneste humanist hvis elever ind imellem har svært ved at forstå hvad de skal med mine fag. Hvorfor læse skønlitterære tekster? Hvad skal vi med al den kunst? Denne video kan hjælpe eleverne med at forstå hvad vi (blandt andet) skal med kunst, men også hvordan man faktisk analyserer et kunstværk. Især er jeg tosset med konklusionen: ”Art trains us to investigate, and that’s a real life skill if there ever was one!”

2) At undervise i kommatering i engelskundervisningen kan være tricky (ligesom det kan i dansk) hvis eleverne ikke har et godt greb om hovedsætninger og ledsætninger, men måske denne lille video kan hjælpe med at visualisere:

3) Når d. 11. november nærmer sig, vil jeg i år køre et forløb om WWI, og denne video – med herlig dialekt – kan bruges til introduktion:

4) Et forløb om “marriage” kunne faktisk være interessant at lave: Forskellige konstellationer skabt af forskellige drivkrafter. Og ikke mindst konsekvenserne af disse. Som introduktion er denne film et bud:

5) Og så kunne jeg godt tænke mig at bruge denne lille film som en metafor for opmærksomhed i undervisningen. Umiddelbart kunne det vel fungere fint i forbindelse med digital dannelse i alle fag. Og så har det relevans for elevernes tilegnelse af kørekort også 😉

EP

Eksamenstræning

Der er ikke så frygtelig lang tid til eksamen skydes i gang, og jeg er begyndt på eksamenstræningen i min 3.g-klasse. Her kommer et par forskellige eksempler på hvordan jeg træner til eksamen – uden at det forhåbentlig bliver til teaching for the test.

  1. Til flere af tekstgennemgangene hvor eleverne alligevel først sidder og arbejder individuelt eller i grupper med teksten, præsenterer jeg eleverne for et ’eksamensspørgmål’ til den tekst. På den måde får de afdramatiseret hvad det er for et slags spørgsmål de kan trække, og de opnår bevidsthed om hvordan de skal fokusere på det krævede i spørgsmålet. Du kan se et par eksempler som jeg har kørt med eleverne, her – alle fra det mediemæssige stofområde.
  2. Eleverne forbereder ’eksamensspørgsmålet’ hjemmefra og sættes på skolen i grupper af tre (en lærer, en elev og en censor). Eleven præsenterer, læreren stille uddybende spørgsmål og censor giver feedback, inden nye grupper dannes og nye roller tildeles. Se den uddybende forklaring til denne øvelse her.
  3. Eleverne får stillet ’eksamensspørgsmålet’ på klassen og får nu ca. 10-15 minutter til at forberede et oplæg individuelt. I grupper trækker eleverne lod om hvem der skal præsentere. Og de andre gruppemedlemmer stiller uddybende spørgsmål og supplerer med kommentarer. Efter denne øvelse samles klassen igen, og alle elever skriver nu den bedste pointe de hørte/selv kom med ind i en TodaysMeet. Herefter samles der op på de bedste pointer i plenum ud fra kommentarerne i TodaysMeet.
  4. Eleverne får eksamensspørgsmålet sammen med en grundig oversigt over hvordan man kan strukturere sit 10-minutters oplæg i starten af eksamen. De skal nu i grupper af 3-4 udforme et sådant 10-minutters oplæg OG et talepapir med fyldige noter (hele klassen arbejder vel at mærke på samme eksamensspørgsmål og med samme tekst). Disse talepapirer deles med resten af klassen. En gruppe udvælges til at fremlægge deres oplæg, og de andre kan evt. følge med i talepapiret, som jo er delt. Klassen agerer lærere og stiller uddybende spørgsmål eller kommenterer.
  5. Eleverne udgør tilsammen én elev der skal til eksamen. De får eksamensspørgsmålet, men får kun et kort stykke tid (fx 5 minutter) til at brainstorme individuelt på pointer de vil inddrage. Klassen skal nu sammen i plenum præsentere et ’oplæg’ hvilket kræver at man lytter nøje til hinanden og enten uddyber pointer fra klassekammeraterne eller glider naturligt over i et nyt aspekt af teksten. Samtidig kører en TodaysMeet i baggrunden, så elever der brænder inde med kommentarer (eller bare er bange for at glemme deres pointe), kan skrive her. Disse kan så tages op, når læreren synes det er relevant.
  6. Min plan er – men jeg har ikke fået det gjort endnu – at lave en skærmoptagelse hvor man godt nok kun ser teksten, men hvor jeg indtaler der perfekte mundtlige oplæg. Dette kan vi så bruge til at diskutere hvad det gode oplæg er og hvorfor. Grunden til at jeg godt kunne tænke mig dette, er at jeg synes eleverne for tit får defineret det gode oplæg i negativer – altså ud fra hvad man IKKE skal gøre. Og her synes jeg fx heller ikke at Det Grønne Bord (eksamensvideoer produceret af UVM) hjælper særlig godt til.
EP

Kortfilm til engelskundervisningen

Jeg har engang tidligere blogget om gode sites til at finde dokumentarfilm til engelskundervisningen, og det er ikke så længe siden jeg begyndte at abonnere på en blog om film, som jeg gerne lige vil dele. Bloggen Film English skrives af Kieran Donaghy, underviser på UAB Idiomes i Barcelona, og bloggens målgruppe er hovedsageligt undervisere af engelsk på et niveau under det gymnasiale, men ikke desto mindre er her masser af gode ideer at hente til relevante, korte og interessante kortfilm, reklamer, animationer osv.

Så hvis du en dag står og mangler en eller anden lille opvarmningsøvelse eller diskussionsøvelse til et emne, så er jeg sikker på du kan finde inspiration her. Sitet præsenterer et helt undervisningsforløb eller -modul til hver af de små film der lægges op på sitet.

I et forløb om kærlighed i storbyen for eksempel (eller bare storbyen), kunne filmen Less Than One og nogle af de opgaver som Kieran Donaghy foreslår, sagtens bruges. Man kan altså godt lade sig inspirere af opgaverne selvom de selvfølgelig skal tilpasses i niveau.

Ligeledes kunne en studietur til London – eller bare et forløb om London igennem tiderne – måske finde denne lille film af interesse, som viser London anno 1927 og  2013 side om side. Også her har Kieran Donaghy undervisningsforslag som måske kan inspirere.

Det korte af det lange er at bloggen er særdeles rig på små film, der kan åbne op for andre perspektiver på det emne eleverne arbejder med.
EP