To af mine yndlingsopvarmningsøvelser (til engelsk, når talebåndet lige skal smøres) er spillet tabu, hvor eleverne i par skal forklare gloser for hinanden, som partneren så skal gætte, men omkring den glose lægger der sig et par ord som den der forklarer ikke må bruge. Er glosen f.eks. ’lawyer’, er ord som ’law’ og ’court’ ikke tilladt. Dette tvinger en sprogligt større kreativitet og en større brug af adjektiver. Men denne øvelse kan jo kombineres med en ’find én der…’  hvor eleverne netop får mulighed for at tale med mange forskellige klassekammerater. Og her kan øvelsen sagtens bruges omkring tekstlæsning også. Hav en stak sedler klar til eleverne (og når de er færdige med én, kan de hente en ny hos dig – der må gerne være gentagelser), hvorpå der står noget á la find someone who thinks Parvez isn’t open-minded enough towards his son Ali’s beliefs. Lad ordene open-minded, Parvez, Ali og beliefs være markeret med rødt, og disse ord må eleven altså ikke bruge, når hun udspørger sine klassekammerater om Parvez og Ali fra My Son The Fanatic. Øvelsen træner både den sproglige variation, ligesom den giver en noget dybere tekstdiskussion end hvis spørgsmålet blot blev stillet helt direkte.

Tak til Mia for ideen til at kombinere de to øvelser i engelskundervisningen!
EP