af Eva Pors | maj 18, 2015 | Eksamen, Evaluering
Det er ved at være den tid på året. Jeg ser folk spørge efter sjove, hyggelige, fagligt opsamlende ideer til de sidste undervisningstimer inden sommerferien på de faglige Facebookgrupper, og jeg hører kolleger udveksle ideer til dette over frokosten. Så her er lige et par links til tidligere blogindlæg hvor jeg har skrevet om ideer til undervisningsaktiviteter til de sidste moduler, årsprøver og refleksioner over året der er gået.
5 ideer til de sidste timers undervisning inden ferien
Et par forslag til hvordan man kan afvikle en årsprøve i hhv. skriftlig dansk og mundtlig engelsk
En refleksion over et endt skoleår – og planen for det næste
af Eva Pors | maj 15, 2015 | Eksamen, Repetition
Eleverne skal lige straks i gang med de skriftlige eksaminer. Jeg har et enkelt hold der skal op i skriftligt engelsk, og man vil jo altid gerne give dem de sidste gode råd med på vejen. Men min erfaring siger mig også at disse skal koges ned. Eleverne kan alligevel dårligt rumme 5 tætskrevne sider med regler og råd i eksamenssituationen, og de 5 tætskrevne sider er jo alt det de gerne skulle have lært over de sidste par år alligevel.
Nu har jeg kogt min huskeseddel ned til de 10 mest grundlæggende ting: nogle indholdsmæssige grundregler, nogle grammatiske grundregler, nogle stilistiske/typografiske grundregler.
Problemet er selvfølgelig at listen forsimpler det vi faktisk kræver af dem, men fordelen kan være at en sådan liste kan give især de elever der har lidt svært ved skriftligt engelsk, en vis tryghed i at de i hvert fald har tjekket nogle grundlæggende ting efter.
Du kan finde min liste med de ti sidste råd her. En sådan liste er jo nok altid tilpasset den enkelte klasse og deres indsatsområder, men du må gerne kommentere listen alligevel.
af Eva Pors | maj 11, 2015 | Evaluering, Glosetræning, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Spil
På det seneste er jeg begyndt altid at have en kuvert med små farvede sedler med i mine klassemapper (de fysiske mapper med fysiske materialer, som jeg tager med ud til hver time). Jeg bruger simpelthen almindeligt farvede A4-ark, som jeg skærer i passende seddelstørrelse (7 x 7 cm). Disse er jeg begyndt at bruge til forskellige små øvelser hvor eleverne selv skal formulere det der skal trænes. Både de små sedler og farverne på dem, bilder jeg mig ind, tilføjer lidt krydderi til de daglige materialer eleverne stifter bekendtskab med. Nogle vil måske nok mene det er et billigt og ganske unødigt trick der lefler for eleverne. Jeg kan godt selv lide farver, og jeg oplever helt banalt at disse små farvede sedler skærper opmærksomheden. Her er 3 ting jeg har brugt sedlerne til:
- Opsamling på emne. Eleverne fik til opgave hjemmefra at skrive tre centrale stikord til hver af de læste tekster i et forløb. Disse stikord skulle skrives på sedler, da vi mødtes på klassen: Hver seddel skulle indeholde de tre stikord til én tekst, så hver elev skulle udfylde 7 sedler svarende til de 7 tekster vi havde læst. I grupper af tre eller fire skulle eleverne nu på skift læse deres stikord højt mens resten af gruppen gættede teksten som stikordene omhandlede. Det var selvfølgelig ikke nok bare at gætte teksten, men man skulle begrunde sit gæt. På den måde reflekterede eleverne over hvad de forskellige tekster faktisk repræsenterede. Herefter ville jeg have haft eleverne til at skrive det rigtige svar under de tre stikord på hver seddel og så bytte sedler med en anden gruppe, men det nåede vi ikke. Her kunne oplæseren af en seddel så fungere som dommer mens de to-tre andre gruppemedlemmer gættede sedler og tekster.
- Glosetræningsøvelse. Fra en læst tekst skulle eleverne udvælge 7 gloser som de enten ikke selv kendte (og gerne ville lære), eller som de mente kunne volde andre problemer. Eleverne skrev nu deres 7 gloser på sedler. En glose pr. seddel, og man skulle altså ikke skrive en oversættelse eller noget, kun glosen. I grupper af tre eller fire blandede eleverne alle deres 21-28 kort, og nu skiftedes de til at trække en glose. Den person i gruppen der først kunne oversætte glosen til alles tilfredsstillelse, fik kortet. Kunne ingen i gruppen oversætte ordet, skulle ordet slås op, og kortet placeres nederst i bunken igen. Vinderen var den person der, efter alle kortene var oversat, havde vundet flest. Som en udvidelse byttede grupper også kort efterfølgende. Det er ikke min idé. Jeg har stjålet den fra min kollega, Stinna, som er en af forfatterne på vores kommende bog Open Wide.
- Brainstorm. Jeg har brugt sedlerne til at lade eleverne brainstorme løsningsforslag til den perfekte analysemodel. Eleverne skrev forslag ned på analysegreb som ville skulle med i en digtanalysemodel. Herefter blev de sat i mindre grupper hvor de nu skulle sortere deres sedler og organisere dem, så disse blev udgangspunkt for gruppens forslag analysemodel. Det kan du læse nærmere om i dette indlæg om mit forløb om British Sonnets.
af Eva Pors | maj 7, 2015 | Evaluering, Mundtlighed, Repetition, Tværfaglighed
De her Epic Rap Battles er nu sjove. Men selvom jeg ikke ligefrem synes jeg kan bruge selve videoerne i min undervisning, så kan jeg sagtens bruge ideen. Eller faktisk var det min kollega, Marianne, der gav mig ideen, så tak for den.
Som opsamling på dansk-historie-oversigtsforløbet fik eleverne til opgave at battle i et Epic Rap Battle mod hinanden. Jeg viste dem et eksempel fra sitet (det er jo sjovt og varer kun et par minutter), og så trak de hver en seddel med en periode, og hvem de skulle ’battle’ imod. Du kan downloade mit meget snørklede seddelsystem her .
Eleverne blev sat sammen med de elever der havde trukket samme seddel som dem. Nu fik de så en halv time til at forberede en 1-minuts rap. I modsætning til sitets videoer skulle eleverne ikke skiftes til at rappe, men først var det den ene periode, der fremsagde sin rap, og så fik den anden periode lov. Det blev til 5 battles (10 raps) i alt.
Nu var det selvfølgelig også en musikklasse, men de var vilde med det. Og skarpe! Eleverne fik de centrale pointer fra timerne om perioderne med – både om deres egen og deres modstanders, og rappene (mit bedste bud på en pluralisform) var derudover fulde af sjove sproglige finesser. Det gjorde det heller ikke mindre sjovt at stort set alle grupper brugte human beat box som akkompagnement.
af Eva Pors | maj 3, 2015 | Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering
© Rodrigo Soldon fra flickr
For nylig startede det dejlige forårsvejr for alvor. Det er stadig en smule utilregneligt, men lige efter påske havde vi et par rigtig lune dage, og da jeg kører et forløb der skal banke analysegreb til skønlitterære tekster fast hos mine 2.g-elever, var dette den oplagte mulighed for at få tvunget eleverne væk fra deres faste pladser (bag computerskærmene). Jeg har længe gerne villet vise eleverne en slags litterær kaffeklub og vise dem hvordan fx mine kolleger og jeg taler om litteratur: samtaler drevet af lyst og ikke arbejdsspørgsmål.
Så da en af mine elever tiggede om vi ikke kunne flytte engelsktimen udenfor, tænkte jeg at dette var måden at slå flere fluer med et smæk. Teksten havde jeg alligevel af andre grunde printet på papir til eleverne (ellers har eleverne de fleste af deres tekster elektronisk), og så bad jeg dem bruge ca. 20 minutter inden vi gik ud på at finde specifikke tekststeder til grundlæggende analysedele: karakterer, miljø, fortællerstemme….
Det er en ret lille klasse på tyve elever, så vi kunne godt alle sammen sidde omkring to haveborde på skolens plæne og stadig høre hinanden. Ellers ville jeg nok have delt klassen i to og sat den ene halvdel til noget andet arbejde mens den anden halvdel havde litterær kaffeklub. Og så var der ellers ret frit slag til tekstdiskussion. De behøvede ikke at række hånden op, men skulle være opmærksomme på hinanden, lytte til klassekammeraternes pointer og selvfølgelig ikke afbryde eller råbe i munden på hinanden. Eleverne vidste i forvejen at de ville skulle skrive en analyse og fortolkning af denne tekst, så de var fokuserede på at få noter med fra timen, altså, skrive hinandens interessante observationer ned. Udgangspunktet for diskussionen var de noter de havde taget i de 20 minutter inden, og når samtalen gik lidt i stå, kom jeg selvfølgelig med indspark fra de fokuspunkter der havde været i de 20 minutter, men eleverne var rigtig gode til hele tiden at bygge videre på hinandens observationer og sammen bevæge sig naturligt fra de forskellige analysegreb over i mere fortolkende og opsamlende kommentarer.
Efter diskussionen (som vel varede ca. 40 minutter) gik vi ind i klassen igen, og her ville jeg give eleverne 10 minutter til at skrive nogle af deres noter ind på computer og formulere nogle sammenhængende tanker for sig selv, men det afslog de: De syntes de havde fået rigtig fine noter direkte ned i teksten under diskussionen, og de behøvede ikke skrive disse rent.
Det var en time der gav mig troen tilbage på den gode klassesamtale, som jeg ellers virkelig har haft svært ved at få til at køre ordentligt. Så i fremtiden skal jeg i højere grad arbejde med den litterære kaffeklub. Og jeg må sande at dette sker bedst langt væk fra computere og telefoner. Enten kan dette gøres ved blot at sætte eleverne i en cirkel i klassen, eller måske hive dem op i skolens kantine og faktisk købe to kander kaffe til dem, så vi rigtig kan efterligne den lystbetonede diskussion. I hvert fald kan jeg ikke lade være med at tænke at den traditionelle klassesamtalen bedst fungerer uden for de traditionelle klasseværelsesrammer.
