Denne øvelse er hentet direkte fra Paul Nation, Professor Emeritus i Applied Linguistics ved University of Victoria. Nation kender vi blandt andet fra hans fire tilgange til sprogundervisningen (four strands of language learning), hvor Nation beskriver hvordan en vel-balanceret sprogundervisning fordeler sig mellem meaning focused input, meaning focused output, language focusedlearning og fluency development.
Til et seminar om ”Developing Fluency in Reading” præsenterer Nation fire kendetegn for effektive fluency-øvelser. Disse kendetegn er:
Der skal være fokus på budskabet (message).
Ordforrådet, eleverne skal benytte, skal være kendt. Og emnet, de skal tale om, skal være kendt og ikke for svært.
Der skal være et vist tidspres for at tale hurtigere.
En væsentlig del af øvelsen skal gå til elevernes individuelle mundtlige sprogproduktion.
I forelæsningen præsenterer Nation sin såkaldte 4-3-2-øvelse, som jeg har anvendt flere gange på mine hold, siden jeg stødte på den.
Eleverne forbereder sig på at fortælle om et emne – enten i par eller individuelt. Det kan være repetition af teori, genfortælling af en tekst eller andet.
Nu præsenterer halvdelen af eleverne individuelt deres emne i fire minutter for en tilhører fra den anden halvdel (ikke den de eventuelt arbejdede sammen med om at planlægge foredraget). Tilhøreren lytter interesseret. Efter de fire minutter flytter alle tilhørere sig til en ny præsentation.
Fremlæggerne holder deres foredrag én gang til. Men denne gang kun i tre minutter.
Og så igen: Tilhørerne rykker til et nyt foredrag. Fremlæggerne holder deres foredrag for deres nye tilhører, men denne gang kun i to minutter.
Herefter byttes der naturligvis rundt på tilhørere og fremlæggere og seancen gentages: Nye fremlæggere holder foredrag i tre runder a fire, tre og to minutter.
Øvelsen giver hver elev ni minutters taletid i løbet af 20 minutter, hvilket må siges at være en væsentlig mængde taletid. Tidspresset, der kommer ind, efterhånden som præsentationerne bliver kortere, reducerer tænkepauser og tøve-markører. Ordforrådet er kendt og emnet gennemarbejdet på forhånd. Og endelig er budskabet i fokus gennem foredragets indhold. På den måde lever øvelsen op til de fire kriterier for en succesfuld fluency-øvelse.
Nation understreger væsentligheden af at genbesøge øvelsen jævnligt, helst to-tre gange om ugen. Det kan man som lærer i en dansk gymnasiesammenhæng selvfølgelig overveje, i hvor høj grad man kan efterleve. Ikke desto mindre fungerede øvelsen rigtig fint som repetitionsøvelse, og jeg vil bestemt bruge den jævnligt, men næppe to-tre gange om ugen.
Hvis man vil se Paul Nations forelæsning om ”Developing Fluency in Reading”, kan man finde dem på YouTube. Der er fire dele a 10 minutter, og man får også præsenteret andre interessante pointer og øvelser til reading fluency og writing fluency.
Efter at have hørt digtet læst højt (af Paprika Steen) diskuterede eleverne det ud fra følgende spørgsmål:
Jeg kan ikke:
Hvad er væsentlige og mindre væsentlige ting i jeres øjne?
Kan vi læse et køn og en kønsforventning ind i de nævnte ting?
Jeg kan ikke holde op med:
Hvilke elementer kan være almene (noget, vi måske kan se os selv i), og hvilke er mere specifikke for denne digter?
Hvad lærer vi om digteren her?
Jeg kan:
Hvad giver livsværdi/mening for digteren?
Er der elementer, I synes, er vigtige at kunne?
Derefter læste Marianne sin egen version af et ”Selvportræt” højt for eleverne, inden de naturligvis også skulle lave deres egne, som skulle læses højt på klassen. Deres benspænd var:
Jeg glæder mig til at lave øvelsen, næste gang jeg har en klasse, der skal arbejde med et lyrikforløb.
Så kom Engelsklærerens Øvelsesbog på tryk. Her holder jeg den næsten så kærligt, som jeg holdt mine børn, da de var babyer.
Hvis man kunne tænke sig at få fingre i de 66 opskrifter, som dækker områder som fluency, ordforråd, grammatik, tekst og tema, værklæsning, skriftlighed og feedback og evaluering, kan man købe bogen lige her.
Her er en lille øvelse til at træne arbejdet med linkers – samtidig med at eleverne får talt om en (skønlitterær) tekst.
Vi har været i gang med linkers i skriftlighedsforløbet i 1.a engelsk. Nu er eleverne efterhånden virkelig godt inde i novellen, som de arbejder med og skriver om (en efterhånden lidt ældre sag, nemlig “Mid-air” af Jennifer Allott fra et eksamenssæt på B-niveau, 30.05.2016). Eleverne har allerede skrevet et par analyseafsnit og en indledning til teksten, så der var naturligt nu at se på, hvordan afsnittene kunne bindes sammen.
Ganske kort forklarede jeg dem, hvad linkers gør ved en tekst, og vi gennemgik en oversigt med forskellige linkers.
Så blev eleverne delt ind i par, og hvert par fik en stribe udsagn om teksten, som de selv klippede ud og fordelte mellem sig som en spil kort. Billedet her viser kun halvdelen af sætningerne. Der var 14 i alt, og det var passende til et par.
Nu var opgaven, at de skulle skiftes til at spille en sætning, men de måtte kun spille en sætning, hvis de kunne binde den (logisk, korrekt) sammen med den forrige sætning ved hjælp af en linker. Kunne de ikke, var runden tabt, og modstanderen fik alle sætninger på bordet. Til gengæld måtte man så åbne en ny runde og derved få lov at smide første sætning på bordet (hvor man ikke skulle tænke over linkers).
Øvelsen havde både et analytisk fokus (hvordan kunne man sætte forskellige analyseelementer over for hinanden), et kommunikativt fokus (at spille mod hinanden og kommunikere herom), og et syntaktisk og ordforråds-fokus (hvordan anvendes linkers).
Vi er stadig godt i gang med skriftlighedsforløb i 1.a. Som en af de første øvelser skulle eleverne repetere og undersøge begreber knyttet til tekstanalyse, som for eksempel characterization, setting, structure, genre, narrator, point of view, plot, theme, quote og så videre. I par skulle de skrive deres forklaringer på de enkelte begreber ind i en tabel med to kolonner, så der kunne laves domino-brikker af fagbegreber og forklaringer: Fagbegreber i højre kolonne, og den tilhørende forklaring skulle skrives i venstre kolonne i rækken under. Eleverne klippede deres færdige spil ud og gav det til et andet par.
Vi samlede op på begreber, som eleverne følte sig usikre på.
Og så havde jeg fundet et par opgavebeskrivelser fra folkeskolens afgangsprøver fra hhv. 9. klasse og 10. klasse (på www.prøvebanken.dk), som disse elever med stor sandsynlighed selv har siddet og svedt over for trekvart år siden. Jeg bad dem prøve at identificere, hvilke af vores fagbegreber fra før faktisk var (indirekte) repræsenteret i opgaveformuleringen her. På den måde fik vi en udmærket diskussion om, at gymnasiet faktisk bygger videre på deres viden fra grundskolen, og at fagbegreberne i gymnasiet ikke er så fremmed for dem.
